Bekendtgørelse om overgangsydelse

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et medlem, der modtager overgangsydelse, skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et medlem har med de undtagelser, der er nævnt i denne bekendtgørelse, ret til at udføre arbejde af enhver art.

Arbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog kapitel 3, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle.

Et medlem kan igen få ret til dagpenge, hvis medlemmet får arbejde i et omfang, der berettiger hertil, jf. lovens § 53, stk. 2. Arbejde før overgangen kan ikke medregnes til optjening af ny dagpengeret.

Hvis et medlem har haft arbejde i det i stk. 1 nævnte omfang og ønsker at udnytte retten til dagpenge, skal medlemmet give a-kassen skriftlig besked. Dagpenge kan tidligst udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget medlemmets besked.

Det forhold, at medlemmet har modtaget overgangsydelse, medfører ikke, at medlemmet skal opfylde et krav om arbejde efter reglerne om at generhverve dagpengeretten for et medlem, der ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et deltidsforsikret medlem, der modtager overgangsydelse, kan ikke overflyttes til fuldtidsforsikring, selv om der i ydelsesperioden er udført arbejde i det omfang, der er angivet i lovens § 68, stk. 3.

Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), bortset fra 200 timers begrænsningen.

I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Indtægten fra virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer med 50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 50 timer.

En tilladelse efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i efterlønsperioden, hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I det kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Medlemmet skal omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal, jf. stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog § 8, stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Et medlem, der har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert kalenderår og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget rettidigt.

Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydelse, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig reduktion af timetallet efter stk. 1 og 2. Timetallet reduceres med 100 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1 og 2 i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end kr. 12.500. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Arbejde i virksomheden, jf. stk. 1, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk. 2, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.

Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et kalenderår, eller overstiger indtægten 50.000 kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog stk. 2, og § 8, stk. 3.

Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt mv. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 50.000 kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter. Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Hvis et medlem har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsik- ringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal ophøre.

Arbejde, der er tilladt efter § 2, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge, timeoverførsel m.v. i lovens §§ 58, stk. 1, 59 og 73, stk. 1 og 3, og regler fastsat i medfør heraf, jf. dog §§ 12-20.

For et deltidsforsikret medlem beregnes fradrag i ydelsen i forhold til 2/3 af fuld, sædvanlig arbejdstid.

Arbejde medfører fradrag, selv om det er ulønnet, og selv om det udføres uden for normal arbejdstid eller på søndage eller helligdage.

Arbejde i udlandet sidestilles med arbejde i Danmark.

Et medlem har i overgangsydelsesperioden ret til at udføre frivillige ulønnede aktiviteter i Danmark efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Skattepligtige beløb, der modtages for varetagelse af borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Beløb, der modtages for hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, dog undtaget beløb for at være borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Beløb, der modtages for følgende hverv, medfører ikke fradrag:

Beregningen af fradrag sker ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af omregningssatsen på udbetalingstidspunktet. Der foretages herefter fradrag for den del, som det beregnede timetal udgør af en hel uges overgangsydelse for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

1. hverv som nævning, domsmand og lægdommer,

1. tilforordnet ved valg, og

1. opfyldelse af vidnepligt.

Overgangsydelse kan kun udbetales, hvis ydelsen i ugen efter fradrag mindst udgør et beløb svarende til overgangsydelse for 7,4 timer for fuldtidsforsikrede og 4,9 timer for deltidsforsikrede.

Hvis antallet af timer kommer under timegrænsen i stk. 1 på grund af fradrag for pensionsudbetaling, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Udbetaling kan først finde sted, når a-kassen har modtaget et ydelseskort for udbetalingsperioden i korrekt udfyldt og underskrevet stand.

Belægning af ydelseskort sker efter reglerne om belægning af dagpengekort i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge, jf. dog stk. 2 og 3, § 14 og § 21, og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Reglerne finder ikke anvendelse på belægning af ydelseskortet, når medlemmet holder fri for egen regning, udøver tilladt selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse efter § 6, eller i øvrigt ikke står til rådighed. Endvidere finder reglerne om minimumsbelægning ved ukontrollabel arbejdstid ikke anvendelse.

Ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel belægges ydelseskortet med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis medlemmet har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, belægges kortet med den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid, medlemmet har været beskæftiget hos arbejdsgiveren.

Et medlem, der ophører med at arbejde, fordi medlemmet bliver omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lovens § 61, stk. 2, skal - så længe konflikten løber - have ydelseskortet belagt med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden konfliktens begyndelse.

Et fuldtidsforsikret medlem har i hvert kalenderår, hvori medlemmet modtager overgangsydelse, ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved hverv, ved mindre jordbrug, jf. § 5, eller som selvbygger/medbygger på sammenlagt op til 29.900 kr. uden fradrag i ydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der afrundes til nærmeste 100 kr.

Et medlem har fra tidspunktet for tilladelsen til at udøve selvstændig virksomhed, jf. § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, ikke ret til fradragsfri indtægter efter stk. 1. Dette gælder også, hvis et medlem har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, på mere end 100 timer, jf. § 7, stk. 2. Hvis et medlem ophører med selvstændig virksomhed, som der er givet tilladelse til efter § 6, reduceres det fradragsfri beløb for den resterende del af kalenderåret i forhold til, hvor stor en del af det tilladte timetal, der er anvendt på virksomheden. Ved opgørelsen af timetallet medregnes mindst 50 timer for hvert kvartal, virksomheden er drevet. Hvis et medlem ophører med selvstændig virksomhed, som der er givet tilladelse til efter § 7, reduceres det fradragsfri beløb for den resterende del af kalenderåret i forhold til, hvor stor en del af det tilladte timetal, der er anvendt på virksomheden. Ved opgørelsen af timetallet medregnes mindst 100 timer for hvert kvartal, virksomheden er drevet.

Det fradragsfri beløb nedsættes, hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse et helt kalenderår. Nedsættelsen sker ved, at det fradragsfri beløb reduceres med 1/52 for hver hele uge, hvor medlemmet ikke er i overgangsydelsesordningen.

Hvis det til indtægten knyttede arbejde i en uge er af et sådant omfang, at medlemmet ikke kan få udbetalt overgangsydelse, jf. § 11, kan indtægten for ugen ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Indtægt ved arbejde i udlandet kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Arbejde, der efter § 15 ikke medfører fradrag i overgangsydelsen, kan ikke medregnes til optjening af ny dagpengeret, jf. § 3, stk. 1.

Ved opgørelse af de fradragsfri indtægter ved lønarbejde og hverv medregnes alle lønindtægter, der medfører fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge. Lønindtægten reduceres ved opgørelsen med indbetalt arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalt feriegodtgørelse kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Hvis indtægten ikke er kendt på det tidspunkt, hvor medlemmet skal afgive oplysningerne til a-kassen, indgår der et beløb i opgørelsen af det fradragsfri beløb, der svarer til antallet af beskæftigede timer ganget med omregningssatsen. Når indtægten kendes, reguleres opgørelsen.

Arbejde ved mindre jordbrug og arbejde som selvbygger/medbygger opgøres efter omregning inden for det fradragsfri beløb. Beløbet, der kan opgøres, fremkommer ved at gange antallet af anvendte timer med den gældende omregningssats.

Et medlem, der er omfattet af ordningen, skal på ydelseskortet uge for uge oplyse både antallet af arbejdstimer og arbejdsindtægtens størrelse.

Den uge, hvor indtægtsgrænsen nås, foretages fradrag i overgangsydelsen ved brug af omregningssatsen for den del af indtægten, der ligger ud over det fradragsfri beløb. Arbejde og indtægter i resten af kalenderåret medfører fradrag efter de gældende regler om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Et medlem, der ønsker at være omfattet af ordningen om fradragsfri indtjening, skal skriftligt over for a-kassen forpligte sig til at tilbagebetale eventuelt for meget modtaget overgangsydelse, hvis medlemmet udtræder af ordningen på grund af andre forhold end alder eller overgang til efterløn.

Hvis et medlem, der frivilligt udtræder af ordningen i løbet af året, har haft en fradragsfri indtægt, der er større end den, medlemmet efter § 15, stk. 3, havde ret til, skal a-kassen beregne fradraget for den overskydende indtægt/arbejde efter de almindelige fradragsregler. Den for meget udbetalte overgangsydelse skal tilbagebetales til a-kassen.

A-kassen skal ved kalenderårets start skriftligt underrette medlemmet om størrelsen af det fradragsfri beløb, medlemmet har ret til at tjene.

Ved begyndelsen af det kalenderår, hvor medlemmet skal udtræde af overgangsydelsesordningen på grund af alder eller overgang til efterløn, skal a-kassen beregne størrelsen af det fradragsfri beløb, jf. § 15, stk. 3, for resten af ydelsesperioden.

Ved udtræden af andre grunde end de i stk. 2 nævnte, skal a-kassen på udtrædelsestidspunktet opgøre størrelsen af det fradragsfri beløb.

Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag i overgangsydelsen i forhold til det antal feriedage, der er optjent, jf. dog stk. 3. Antallet af feriedage ganges med 5/6. Der afrundes til hele eller halve feriedage.

Fradraget foretages på det tidspunkt ferien holdes. For hver feriedag, medlemmet holder, fratrækkes 1/5 af overgangsydelsen for en uge.

Hvis feriegodtgørelsen eller lønnen i ferieperioden udgør et mindre beløb end fradraget i overgangsydelsen, kan medlemmet få udbetalt differencen som overgangsydelse.

Får et medlem udbetalt løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller modtager medlemmet ydelser, der træder i stedet, medfører udbetalingen fradrag i overgangsydelsen efter de gældende regler på dagpengeområdet.

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører fradrag. Tilsvarende gælder fast løbende udbetaling af beløb, som faglige organisationer og lignende eller en tidligere arbejdsgiver udbetaler som supplement til overgangsydelsen eller i forbindelse med arbejdsophør.

Løbende udbetaling af pension, som hidrører fra en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag.

Fradraget i overgangsydelsen beregnes efter reglerne i § 10, stk. 4.

Et medlem, der modtager en udenlandsk pension, som ikke direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, jf. lovens § 75 l, eller hvis pensionen er mindre end dansk folkepensions grundbeløb, kan modtage pensionen sammen med overgangsydelsen. Pensionen fradrages fuldt ud krone for krone i overgangsydelsen.

Hvis et medlem modtager ydelser efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller regler udstedt i medfør heraf, medfører beløbet fradrag i overgangsydelsen. Fradraget beregnes krone for krone.

Vederlag for genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film m.v. medfører fradrag, hvis vederlaget stammer fra arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor sådanne genanvendelser m.v. er normale.

Fradraget i overgangsydelsen beregnes efter reglerne i § 10, stk. 4.

Et medlem, der har arbejde eller indtægter, som er omfattet af reglerne i dette kapitel, har pligt til løbende at underrette a-kassen herom.

Der skal ikke ske fradrag for udbetaling af tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende.

Udbetaling af licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramexafgifter og lignende medfører ikke fradrag.

Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter:

1. kapitalpensioner eller kapitalforsikringer,

1. udbetaling fra opsparings- eller forsikringsordninger (herunder livrente), der er uden forbindelse med et ansættelsesforhold,

1. ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

1. pension efter ægtefælle, registreret partner eller samlever,

1. efterlevelsespension i henhold til § 48 i lov om social pension,

1. erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,

1. krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver,

1. livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,

1. efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kapitel 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, eller godtgørelse i henhold til ligebehandlingsloven,

1. indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,

1. forpagtningsafgift eller indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, samt overskud af egen bolig,

1. renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver og gevinster,

1. underholdsbidrag, eller

1. invaliditetsydelse efter lov om social pension.

Et medlem, der anmelder krav om erstatning for løn i en opsigelsesperiode over for Lønmodtagernes Garantifond, og som af den grund skal have foretaget helt eller delvist fradrag i overgangsydelsen, kan ved henvendelse til a-kassen få udbetalt et beløb svarende til fradraget udbetalt som lån efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, efterløn og overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagerne Garantifond m.v.

Et medlem, der modtager overgangsydelse, kan bevare retten til overgangsydelse under midlertidigt ophold i udlandet i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.

Ophold på Færøerne eller i Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

Overstiger opholdet i udlandet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i udlandet, standses udbetalingen af overgangsydelse, indtil medlemmet igen tager fast ophold i Danmark.

Hvis et medlem har bevaret retten til overgangsydelse under ophold i udlandet lige op til et årsskifte, kan pågældende dog bevare retten til overgangsydelse i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold i Danmark.

Et medlem, der tager ophold i udlandet, skal give a-kassen oplysning om opholdets begyndelses- og afslutningstidspunkt.

Det påhviler a-kassen at registrere perioder, hvor et medlem opholder sig i udlandet, og at standse udbetalingen af overgangsydelse i overensstemmelse med reglerne i § 31.

Når et medlem tager fast ophold i Danmark efter længere tids ophold i udlandet end nævnt i § 31, genoptages udbetalingen af overgangsydelse efter begæring fra medlemmet, hvis betingelserne for ret til ydelsen fortsat er opfyldt.

Retten til overgangsydelse bortfalder, hvis et medlem på grund af arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne omfattes af dette lands arbejdsløshedsforsikring.

Hvis arbejdet efter stk. 1 helt ophører, og medlemmet vender tilbage til Danmark, kan medlemmet igen få overgangsydelse. Det er en betingelse, at medlemmet optages i en a-kasse efter de særlige regler for personer, der har haft arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne.

Overgangsydelsen kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget medlemmets anmodning om optagelse.

A-kassen skal ved bortfald af retten til ydelse efter stk. 1 vejlede medlemmet om muligheden for igen at indtræde i overgangsydelsesordningen ved hjemkomsten til Danmark. A-kassen skal samtidig vejlede om betingelserne for genindtræden. Vejledningen skal ske i forbindelse med medlemmets udrejse.

Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 60 år.

Retten til overgangsydelse bortfalder, hvis medlemmet

1. ophører med at være medlem af en a-kasse, jf. dog § 35, stk. 2,

1. påbegynder vedvarende selvstændig virksomhed, eller arbejder i ægtefællens selvstændige virksomhed, medmindre der er tale om drift af mindre jordbrug, jf. § 5, eller der er givet tilladelse til virksomheden, jf. § 6 og § 7,

1. skriftligt meddeler, at generhvervet dagpengeret ønskes udnyttet, jf. § 3, stk. 2,

1. skriftligt meddeler, at pågældende ønsker at udtræde af ordningen,

1. overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse,

1. overgår til efterløn, eller

1. afgår ved døden.

A-kassen skal, senest 3 måneder før medlemmet fylder 60 år, skriftligt informere om, at det er en betingelse for overgang til efterløn, at der indgives skriftlig begæring herom, inden retten til overgangsydelse ophører.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Et medlem, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er påbegyndt en arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, skal ikke have tilladelse til opgaven efter § 7, stk. 2. Det er en betingelse, at arbejdsopgaven ikke strækker sig ud over en periode på 6 måneder.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Samtidig ophæves direktoratets bekendtgørelse nr. 492 af 1. juli 1998 om overgangsydelse.