Bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli

Denne bekendtgørelse gælder for efterlønsmodtagere, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

Valget mellem arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller arbejde mod fradrag

Valget mellem arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller arbejde mod fradrag

Et medlem kan i efterlønsperioden vælge

1. at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, eller

1. at arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h samt bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Fradraget udgør alle timer inden for 200 timers reglen ganget med medlemmets efterlønssats pr. time. Fradrag kan ske ved modregning i medlemmets efterløn.

Valget efter stk. 1, nr. 2, gælder for resten af efterlønsperioden.

Det er en betingelse, for at medlemmet kan overgå til at arbejde efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, at medlemmet fuldt ud har tilbagebetalt beløbet efter stk. 2 eller har indgået et frivilligt forlig med a-kassen om tilbagebetaling.

Et medlem, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er overgået til efterløn, følger reglerne i denne bekendtgørelses kapitel 3. Medlemmet kan dog vælge at arbejde frit mod fradrag i efterlønnen, jf. stk. 1, nr. 2.

Dette kapitel gælder for medlemmer, der arbejder i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen

Dette kapitel gælder for medlemmer, der arbejder i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen

Et medlem, der arbejder efter 200 timers reglen, må i efterlønsperioden arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår, jf. dog stk. 2 og 3.

Medlemmet må ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn, medmindre medlemmet driver et tilladt jordbrug eller har fået tilladelse til at have en selvstændig virksomhed inden for de tilladte 200 timer.

I det kalenderår, hvor medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt, således at et medlem, der overgår i 2. kvartal, har ret til at arbejde i højst 150 timer, et medlem, der overgår i 3. kvartal, har ret til at arbejde i højst 100 timer, og et medlem, der overgår i 4. kvartal, har ret til at arbejde i højst 50 timer.

Drift af selvstændig virksomhed samt arbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, er ikke tilladt i efterlønsperioden, jf. dog §§ 4 og 5.

Arbejde inden for de 200 timer kan udføres som:

1. lønmodtagerarbejde,

1. en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed,

1. drift af mindre jordbrug, jf. § 4,

1. medvirken ved mindre byggearbejder i eget hus mv.

Det er uden betydning, om arbejdet medfører indtægt.

Arbejdet skal medregnes, selv om det udføres uden for normal arbejdstid eller på søndage eller helligdage.

Arbejde i udlandet sidestilles med arbejde i Danmark.

Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Et medlem, som arbejder efter 200 timers reglen, kan ikke medregne arbejdstimerne til optjening af præmie efter lovens § 75 c, stk. 10. Jordbrug

Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle følgende betingelser samtidig er opfyldt:

1. medlemmet har sin bopæl på ejendommen,

1. ejendommens grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige vurdering,

1. der på ejendommen ikke dyrkes andet end korn‑ og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,

1. eventuelt husdyrhold i alt væsentligt er til eget forbrug, og

1. eventuel fredskov på ejendommen udgør højst 5 hektar.

Ejendommens samlede grundværdi er afgørende for, om et jordbrug kan drives i efterlønsperioden. Det gælder, hvad enten medlemmet eller ægtefællen ejer ejendommen alene eller sammen med andre.

Ved dokumenteret bortforpagtning af ejendommens jord til andre end medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn, kan medlemmet bringe grundværdien af restejendommen ned under beløbsgrænsen i stk. 1, nr. 2. Bortforpagtningen skal ske ved skriftlig kontrakt, der gensidigt er uopsigelig i mindst 5 år. Ophører bortforpagtningen i utide uden at blive afløst af en ny bortforpagtningsaftale, bortfalder retten til efterløn. En ny aftale skal senest være indgået 3 måneder efter ophør af den oprindelige aftale.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde godkende en kortere bortforpagtningsperiode end nævnt i stk. 3, 2. pkt.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan godkende en højere beløbsgrænse end den, der er angivet i stk. 1, nr. 2. Det gælder i de tilfælde, hvor en landejendom er beliggende i et område, der er udlagt til bymæssige formål eller til sommerhusbebyggelse. Godkendelse kan kun ske, hvis medlemmet drev ejendommen som bibeskæftigelse inden overgangen til efterløn. Tilladt selvstændig virksomhed

I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem begynder eller viderefører en selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer årligt eller det tilladte timetal i overgangsåret.

Medlemmet skal omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i beskæftigelsens omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt. Frivillige ulønnede aktiviteter

Et medlem har uanset § 3 ret til at udføre frivillige ulønnede aktiviteter i Danmark, efter de regler, der er fastsat herom i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis timerne skulle have medført fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, skal de dog medregnes ved opgørelsen af de tilladte 200 timer.

Medlemmet skal skriftligt oplyse a-kassen om aktivitetens art og omfang, samt for hvem den udføres. Beregning af arbejdstiden

Arbejdstiden skal opgøres ud fra de faktisk anvendte timer. Hvis medlemmet har fået løn for flere timer end de faktiske timer, skal løntimerne dog lægges til grund.

Afgørelsen af, om et medlems arbejdstid ved lønarbejde kan anses for at være kontrollabel, følger reglerne i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge.

Hvis arbejdet er ukontrollabelt, eller hvis indtægten ved arbejdet er væsentlig højere end den sædvanlige løn for samme arbejde, skal arbejdstiden opgøres ved at omregne indtægten til timer med den gældende omregningssats.

Ved mindre byggearbejder i eget hjem fastsættes arbejdstiden på baggrund af de faktiske arbejdstimer, som medlemmet har anvendt.

Hvis medlemmet som selvbygger eller medbygger deltager i opførelsen af egen bolig mv. eller i større byggearbejder, kan der ikke udbetales efterløn for den periode, hvor medlemmet personligt medvirker. Medlemmets arbejdstimer i perioden med personlig medvirken skal ikke medregnes ved opgørelsen af de tilladte 200 timer. Forhåndstilladelse (Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger og/eller mere end 200 timer)

Når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives forhåndstilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om der vil blive arbejdet i de første 5 uger, eller arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige 200 timer inden for et kalenderår.

Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger kan kun gælde arbejde, der ikke har været medlemmets hovederhverv før overgangen.

Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger og til at arbejde mere end 200 timer kan gives af a-kassen, hvis arbejdets omfang skønnes at omfatte højst 300 timer inden for et kalenderår. I overgangsåret reduceres de 300 timer forholdsmæssigt, således at a-kassen kan give tilladelse til, at et medlem, der overgår i 2. kvartal, kan arbejde i op til 225 timer, at et medlem, der overgår i 3. kvartal, kan arbejde i op til 150 timer, og at et medlem, der overgår i 4. kvartal, kan arbejde i op til 75 timer.

A-kassens tilladelse skal gøres betinget af, at medlemmets indtægt ved arbejde ud over 50 timer pr. kvartal i overgangsåret eller 200 timer inden for et kalenderår, fradrages fuldt ud i efterlønnen. Hvis merarbejdet ikke medfører indtægt, beregnes fradraget ved at gange det overskydende timetal med omregningssatsen.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til arbejde af større omfang end 300 timer inden for et kalenderår. Der kan knyttes økonomiske vilkår til tilladelsen.

Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen give tilladelse til, at et medlem, der har arbejdet mere end tilladt, kan fortsætte med at arbejde indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår. Bortfald af retten til at arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen i forbindelse med overtrædelse af reglerne i §§ 3-5 og § 8

Hvis et medlem har arbejdet i de første 5 uger efter overgangen til efterløn, bortfalder retten til at arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag med virkning fra overgangstidspunktet.

Hvis et medlem har arbejdet mere end tilladt, jf. § 3, stk. 1 og 3, §§ 4-5 og § 8, bortfalder retten til at arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag med virkning fra tidspunktet for overskridelsen.

Hvis medlemmet begynder selvstændig virksomhed, som der ikke er givet tilladelse til, jf. § 5, bortfalder retten til at arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen fra virksomhedens påbegyndelse.

Et medlem, der har arbejdet mere end tilladt, jf. stk. 1-3, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Fradraget udgør alle timer inden for 200 timers reglen ganget med medlemmets efterlønssats pr. time. Fradrag kan ske ved modregning i medlemmets efterløn. Medlemmet har herefter alene ret til at arbejde mod fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h.

Hvis medlemmet ikke fuldt ud tilbagebetaler beløbet efter stk. 4, 2. pkt. eller indgår et frivilligt forlig med a-kassen om tilbagebetaling, skal medlemmet udtræde af efterlønsordningen. Udtræden af efterlønsordningen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor retten til at arbejde efter 200 timers reglen bortfaldt. Dispensationsbestemmelser i forbindelse med overtrædelse af reglerne i §§ 3-5

Når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i §§ 3‑5, kan fortsætte med at arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen.

Tilladelsen kan gives af a-kassen, hvis der højst er arbejdet 16 timer ved lønmodtagerarbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn, eller det tilladte timetal er overskredet med højst 80 timers lønmodtagerarbejde inden for et kalenderår, og medlemmet ikke tidligere har arbejdet mere end tilladt.

A-kassens tilladelse skal gøres betinget af, at indtægten ved arbejdet i 5 ugers perioden eller merarbejdet fradrages i efterlønnen krone for krone. Ved ulønnet arbejde samt ved arbejde, hvor indtægten ikke kan konstateres, beregnes fradraget ved at gange timetallet med omregningssatsen.

I andre tilfælde kan tilladelsen gives af direktøren for A rbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår. Oplysningspligt

En efterlønsmodtager, der arbejder efter reglerne i dette kapitel, har pligt til løbende at kontrollere, at arbejdets omfang ikke overstiger det tilladte timetal.

Medlemmet skal omgående underrette a-kassen, hvis der arbejdes i de første 5 uger efter overgangen, samt hvis det tilladte timetal i overgangsåret overskrides. A-kassen skal også straks underrettes, hvis medlemmet påbegynder et arbejde, som må forudses at overskride begrænsningen, eller hvis der påbegyndes vedvarende selvstændig virksomhed eller arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed.

Efter udløbet af hvert kalenderår skal medlemmet inden den 10. januar indsende en erklæring til a-kassen med oplysning om omfanget af arbejde og indtægt i kalenderåret, herunder om indtægter efter kapitel 4. A-kassen har ret til at tilbageholde efterlønnen, hvis erklæringen ikke er modtaget rettidigt.

Hvis medlemmet overgår til at arbejde efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, eller hvis medlemmet udtræder af efterlønsordningen, skal erklæringen afgives straks.

Indtægter i efterlønsperioden

Indtægter i efterlønsperioden

Skattepligtige beløb, der modtages for varetagelse af borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog stk. 4 og 5.

Beløb, der modtages for hverv som medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet, som borgmester eller rådmand, medfører fradrag i efterlønnen.

Beløb, der modtages for hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører fradrag i efterlønnen.

Beløb, der modtages for andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag.

Beløb, der modtages for følgende hverv, medfører ikke fradrag:

1. hverv som nævning, domsmand og lægdommer,

1. tilforordnet ved valg, og

1. opfyldelse af vidnepligt.

Hvis et medlem har ret til at arbejde efter 200 timers reglen og ikke har udnyttet sin ret til arbejde, jf. § 3, kan indtægter, jf. § 12, stk. 1 og 3, omregnes til timer og opgøres i den resterende del af de 200 timer, eller i det reducerede timetal i overgangsåret. Disse indtægter medfører herefter ikke fradrag i efterlønnen. Pension

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag.

Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd, medlemmer af Folketinget og Europaparlamentet m.fl., medfører fradrag.

Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder beløb, der udbetales som supplement til efterlønnen eller ved arbejdsophør.

Delpension udbetalt i efterlønsperioden medfører fradrag i efterlønnen krone for krone.

Løbende udbetaling af pension, som hidrører fra en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i efterlønnen.

Kan en udenlandsk social pension ikke direkte sidestilles med ydelser efter lov om social pension, eller er pensionen mindre end dansk folkepensions grundbeløb, kan pensionen modtages sammen med efterløn mod, at pensionen fradrages i efterlønnen krone for krone. Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse, der er optjent før overgangen til efterløn, medfører fradrag efter det antal feriedage, der er optjent, når udbetalingen sker i efterlønsperioden eller lige før overgangen til efterløn.

For feriegodtgørelse, der vedrører ferieår, der følger efter det ferieår, hvor overgangen til efterløn finder sted, foretages der fradrag i efterlønnen, jf. stk. 1, fra den første mandag i ferieåret.

Antallet af feriedage ganges med 5/6. Der afrundes til hele eller halve feriedage. For hver feriedag, der er optjent, fratrækkes 7,4 eller 4,93 timer gange den aktuelle timesats i efterlønnen for henholdsvis fuldtids‑ eller deltidsforsikrede.

Hvis feriegodtgørelsen udgør et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.

Feriegodtgørelse, der er optjent i efterlønsperioden, medfører ikke fradrag.

Hvis et medlem arbejder efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, skal feriegodtgørelse medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Andre indtægter

Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film mv. medfører fradrag. Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser mv. er normale.

Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug af omregningssatsen og fradraget sker på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales.

Hvis et medlem arbejder efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, skal indtægter efter stk. 1 medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Indtægter i form af legater medfører fradrag, hvis der er knyttet en arbejdsforpligtelse til legatet.

Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug af omregningssatsen, og fradraget sker for den periode, som indtægten dækker.

Hvis et medlem arbejder efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, skal indtægter efter stk. 1 medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Hvis et medlem modtager ydelser efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller regler udstedt i medfør heraf, medfører beløbet fradrag i efterlønnen. Fradraget beregnes krone for krone.

Hvis et medlem får udbetalt løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller medlemmet modtager ydelser, der træder i stedet, medfører udbetalingen fradrag i efterlønnen.

Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug af omregningssatsen, og fradraget sker for den periode, som indtægten dækker.

Hvis et medlem arbejder efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, og medlemmet får udbetalt løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller medlemmet modtager ydelser, der træder i stedet, medfører udbetalingen fradrag i efterlønnen efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Indtægter der ikke medfører fradrag

Der skal ikke ske fradrag for udbetaling af tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgne-helligdagsbetaling, dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag og lignende. Hvis et medlem arbejder efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, skal der dog ske fradrag for dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Udbetaling af licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramexafgifter og lignende medfører ikke fradrag.

Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter: Fradragsberegning

1. kapitalpensioner og kapitalforsikringer,

1. indtægter fra opsparings‑ og forsikringsordninger (herunder livrente), der er uden forbindelse med et ansættelsesforhold,

1. ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

1. pension efter ægtefælle eller samlever,

1. efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension,

1. erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,

1. krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver,

1. livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,

1. efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingsloven,

1. indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,

1. forpagtningsafgift eller indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig,

1. renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster,

1. underholdsbidrag, og

1. invaliditetsydelse efter lov om social pension.

Hvis et medlem modtager efterløn efter lovens § 75 d, stk. 3, 1. pkt., eller § 75 e, stk. 2, 1. pkt., (trin 1) udgør fradrag for pension, jf. §§ 14 og 16, 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb på årsbasis. Hvis medlemmet modtager efterløn efter lovens § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e, stk. 4, (trin 2) udgør fradraget 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb på årsbasis. Fradrag for pension foretages inden fradrag for øvrige indtægter.

Et fradrag efter stk. 1 opgøres til et ugebeløb, der trækkes fra et medlems sats på ugebasis. Den regulerede ugesats afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger beregnes fradrag for indtægter i henhold til § 12, stk. 1, ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn. For deltidsforsikrede udgør en hel uges efterløn 2/3 af en hel uges efterløn for fuldtidsforsikrede.

Hvis efterlønnen udbetales for en måned ad gangen, beregnes fradraget efter stk. 1 ved, at indtægten pr. måned omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal udgør af en hel måneds efterløn. For deltidsforsikrede udgør en måneds efterløn 2/3 af en hel måneds efterløn for fuldtidsforsikrede.

Indtægter i henhold til § 12, stk. 2 og 3, § 15 og § 17, medfører fradrag i efterlønnen krone for krone.

Hvis medlemmet vælger at arbejde efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, skal indtægter i henhold til § 12, stk. 1-3, medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Hvis et medlem har indtægter fra udlandet, som skal medføre fradrag i efterlønnen efter reglerne i dette kapitel, omregnes den udenlandske indtægt med den officielle valutakurs den første hverdag i udbetalingsperioden. Oplysningspligt

Et medlem, der har indtægter mv., som er omfattet af dette kapitel, har pligt til løbende at oplyse a-kassen herom.

Udbetaling under ophold i udlandet

Udbetaling under ophold i udlandet

Et medlem, der modtager efterløn, kan bevare retten til efterløn under midlertidigt ophold i udlandet i op til sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår.

Ophold på Færøerne eller i Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

Overstiger opholdet i udlandet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i udlandet, standses udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet igen tager fast ophold i Danmark.

Hvis et medlem har bevaret retten til efterløn under opholdet i udlandet lige op til et årsskifte, kan medlemmet dog bevare retten til efterløn i en ny 3 måneders periode uden igen at tage ophold i Danmark.

Et medlem, der tager ophold i udlandet, skal før udrejsen give a‑kassen oplysning om opholdets begyndelses‑ og afslutningstidspunkt. Det påhviler a‑kassen at registrere perioder, hvor et medlem opholder sig i udlandet, og at standse udbetalingen af efterløn i overensstemmelse med reglerne i § 30.

Når et medlem tager fast ophold i Danmark efter længere tids ophold i udlandet end nævnt i § 30, genoptages udbetalingen af efterløn efter begæring fra medlemmet.

Ikrafttræden mv.

Ikrafttræden mv.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Bopælskravet og arealgrænsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1 og 5, gælder ikke for medlemmer, der er overgået til efterløn før 15. oktober 1992, og som inden dette tidspunkt drev jordbrug/fredskov i overensstemmelse med de tidligere gældende regler.

For medlemmer, som er omfattet af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3, sker fradrag for pension indtil 1. januar 2000 efter reglerne i § 27, stk. 1 og 2.

Arbejde, som medlemmet har udført inden for 200 timers reglen inden den 1. juli 1999, medfører ikke fradrag efter § 2, stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 572 af 26. august 1987 om udbetaling af efterløn til medlemmer, der opholder sig i udlandet, bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om arbejde i efterlønsperioden som ændret ved bekendtgørelse nr. 513 af 3. juli 1998 og bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.