Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelsens kapitel 1 gælder for medlemmer, der driver virksomhed efter lovens § 74 f, stk. 1, (18½ time pr. uge). Kapitel 2 gælder for medlemmer, der driver virksomhed efter lovens § 74 f, stk. 2, (962 timer pr. år). Kapitel 3 gælder for medlemmer, der driver virksomhed efter lovens § 74 f, stk. 4, (bibeskæftigelse). Kapitel 4 gælder for medlemmer, der udfører enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed. Kapitel 5 gælder for alle medlemmer, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Et medlem, der går på efterløn og fortsat driver en virksomhed efter lovens § 74 f, stk. 1, skal sandsynliggøre, at det personlige arbejde i virksomheden sættes varigt ned. Medlemmets arbejdstid i virksomheden skal i perioden med efterløn altid udgøre 18½ time hver uge. Nedsættelsen af arbejdstiden skal ske i tilknytning til overgangen til efterløn.

Arbejdstiden anses for nedsat, når medlemmet har dokumenteret, at

1. dele af medlemmets hidtidige arbejde er bortfaldet mere end midlertidigt, eller

1. dele af medlemmets arbejde overtages mere end midlertidigt af anden ansat arbejdskraft, bortset fra medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Medlemmet skal på efterlønskortet oplyse om hele sit tidsforbrug i virksomheden, herunder tid brugt på administration og transport.

Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time pr. uge.

Medlemmet har pligt til at oplyse til a-kassen, hvis der sker ændringer i omfanget af medlemmets arbejde i virksomheden.

Har medlemmet arbejdet i mere end 18½ time pr. uge i virksomheden, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt efterløn, jf. § 86 i loven. A-kassen skal også træffe afgørelse om sanktion, jf. § 87 i loven.

Udbetalingen kan først genoptages fra den 1. januar i det følgende år. Det er en betingelse, at medlemmet sandsynliggør over for a-kassen, at arbejdet i virksomheden ikke igen vil overstige det tilladte timetal. Ophører medlemmet varigt med virksomheden, genoptages udbetalingen dog fra tidspunktet for ophør. Ved ophør gælder reglerne i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

I særlige tilfælde kan a-kassen tillade, at medlemmets arbejde i en periode af højst 13 ugers varighed overstiger 18½ time pr. uge. Der kan ikke udbetales efterløn i den periode, som tilladelsen omfatter.

Et medlem, der går på efterløn og fortsat driver virksomhed efter lovens § 74 f, stk. 2, skal sandsynliggøre, at arbejdet i virksomheden fremover alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmets arbejdstid skal varigt nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår. Nedsættelsen af arbejdstiden skal ske i tilknytning til overgangen til efterløn.

Arbejdstiden anses for nedsat, når medlemmet har sandsynliggjort, at dele af det hidtidige arbejde er bortfaldet mere end midlertidigt.

Virksomheden kan drives sammen med ægtefællen, hvis ægtefællerne sandsynliggør, at den ene eller begge har nedsat arbejdstiden, jf. stk. 1. Ægtefællen skal også have deltaget i virksomheden i væsentligt omfang i de 3 seneste, hele regnskabsår, jf. lovens § 74 f, stk. 2, jf. stk. 1.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde tillade, at der er én ansat i virksomheden. Den samlede arbejdstid i virksomheden, jf. stk. 1, skal fortsat være højst 962 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 3.

Ved overgang til efterløn skal medlemmet oplyse om virksomhedens over-/underskud, renteindtægter, renteudgifter, løn eller overført beløb til medarbejdende ægtefælle m.v. Drives virksomheden i selskabsform, skal medlemmet oplyse om selskabets skattepligtige over-/underskud, om medlemmets løn samt om løn til ægtefællen m.v. Resultatet af oplysningerne benævnes i denne bekendtgørelse skattepligtig indkomst. Medlemmet skal også oplyse om virksomhedens skattemæssige afskrivninger.

Oplysningerne, jf. stk. 1, skal omfatte tallene for de 3 seneste, hele regnskabsår. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter.

A-kassen skal beregne et gennemsnit af virksomhedens skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, i de 3 seneste, hele regnskabsår før overgang til efterløn (sammenligningsgrundlaget). A-kassen skal også beregne et gennemsnit af virksomhedens skattemæssige afskrivninger i de 3 seneste, hele regnskabsår.

Det er en betingelse for at gå på efterløn efter lovens § 74 f, stk. 2, at sammenligningsgrundlaget er positivt.

Virksomhedens skattepligtige indkomst må i hvert regnskabsår i perioden med efterløn højst udgøre halvdelen af sammenligningsgrundlaget.

Arbejder ægtefællen også i virksomheden, og har kun medlemmet nedsat sin arbejdstid, må den skattepligtige indkomst højst udgøre 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Arbejder begge ægtefæller i virksomheden, og har de begge samtidig nedsat deres arbejdstid, må den skattepligtige indkomst i virksomheden højst udgøre halvdelen af sammenligningsgrundlaget, jf. stk. 1.

Udtræder ægtefællen af virksomheden, eller halverer ægtefællen senere sin arbejdstid, nedsættes den tilladte skattepligtige indkomst i virksomheden tilsvarende.

I det kalenderår, hvor medlemmet går på efterløn, nedsættes det antal timer, medlemmet må arbejde i virksomheden forholdsmæssigt for resten af året. Et medlem, der går på efterløn i 2. kvartal, må arbejde i højst 721½ time. Et medlem, der går på efterløn i 3. kvartal, må arbejde i højst 481 timer. Et medlem, der går på efterløn i 4. kvartal, må arbejde i højst 240½ time.

Går medlemmet på efterløn i første halvår af et regnskabsår, må den skattepligtige indkomst i virksomheden for dette regnskabsår højst udgøre halvdelen af sammenligningsgrundlaget.

Går medlemmet på efterløn i andet halvår af et regnskabsår, må den skattepligtige indkomst for dette regnskabsår højst udgøre 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Arbejder begge ægtefæller i virksomheden, og går medlemmet på efterløn i første halvår af et regnskabsår, mens ægtefællen arbejder på fuld tid i virksomheden, må den skattepligtige indkomst i virksomheden for dette regnskabsår højst udgøre 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Går medlemmet på efterløn i andet halvår af et regnskabsår, mens ægtefællen arbejder på fuld tid i virksomheden, må den skattepligtige indkomst i virksomheden for dette regnskabsår højst udgøre 7/8 af sammenligningsgrundlaget.

Medlemmet skal på efterlønskortet oplyse om hele sit tidsforbrug i virksomheden, herunder tid brugt på administration og transport.

Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen på baggrund af dette timetal. Der sker fradrag for mindst 12 timer pr. uge. Medlemmet kan i alt højst få efterløn for 962 timer pr. kalenderår.

Medlemmet har pligt til at oplyse til a-kassen, hvis der sker ændringer i virksomhedens forhold.

Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om den skattepligtige indkomst og skattemæssige afskrivninger i virksomheden. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter.

Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, jf. stk. 1, skal a-kassen indstille udbetalingen. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Overstiger medlemmets tidsforbrug i virksomheden 962 timer i et kalenderår, jf. dog § 8, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt efterløn, jf. § 86 i loven. A-kassen skal også træffe afgørelse om sanktion, jf. § 87 i loven.

Udbetalingen kan først genoptages fra den 1. januar i det følgende år. Det er en betingelse, at medlemmet sandsynliggør over for a-kassen, at arbejdet i virksomheden ikke igen vil overstige det tilladte timetal. Ophører medlemmet varigt med virksomheden, genoptages udbetalingen dog fra tidspunktet for ophør. Ved ophør gælder reglerne i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Overstiger den skattepligtige indkomst i virksomheden i et regnskabsår halvdelen af sammenligningsgrundlaget, skal medlemmet tilbagebetale efterløn svarende til overskridelsen. Er medlemmet omfattet af § 9, stk. 2, skal medlemmet tilbagebetale efterløn, jf. 1. pkt., hvis den skattepligtige indkomst i virksomheden overstiger 3/4 af sammenligningsgrundlaget.

Er medlemmet omfattet af § 10, stk. 1, skal medlemmet tilbagebetale efterløn, jf. stk. 1, 1. pkt., hvis den skattepligtige indkomst i virksomheden overstiger 3/4 af sammenligningsgrundlaget. Er medlemmet omfattet af § 10, stk. 2, skal medlemmet tilbagebetale efterløn, jf. stk. 1, 1. pkt., hvis den skattepligtige indkomst i virksomheden overstiger 7/8 af sammenligningsgrundlaget.

Er der sket ændringer i omfanget af ægtefællens arbejde i virksomheden, jf. § 7, stk. 4, skal medlemmet tilbagebetale efterløn, jf. stk. 1, 1. pkt., i forhold til den skattepligtige indkomst i virksomheden, der er tilladt efter ændringen.

Skattemæssige afskrivninger kan kun bruges til at nedsætte den skattepligtige indkomst i det omfang, afskrivningerne ikke overstiger gennemsnittet af de årlige afskrivninger i 3-årsperioden, jf. § 6, stk. 3.

Var sammenligningsgrundlaget mindre end 65.260 kr., skal medlemmet kun tilbagebetale efterløn for den del af den skattepligtige indkomst i virksomheden, der overstiger sammenligningsgrundlaget.

Har sammenligningsgrundlaget været mellem 65.260 kr. og 130.520 kr., skal medlemmet kun tilbagebetale efterløn for den del af den skattepligtige indkomst i virksomheden, der overstiger 65.260 kr.

Tilbagebetaling sker krone for krone. I stedet for tilbagebetaling kan der ske modregning i ydelser fra a-kassen.

Overstiger den skattepligtige indkomst det tilladte beløb, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. Udbetaling kan først genoptages, når medlemmet har sandsynliggjort, at overskridelsen ikke skyldes, at medlemmet har brugt mere end det tilladte timetal i virksomheden.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4, i loven.

Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug.

Et medlem, der søger om tilladelse til at videreføre en eksisterende bibeskæftigelse, skal oplyse virksomhedens indtægt for hele regnskabsåret før overgang til efterløn. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter.

Har virksomheden før været drevet i større omfang end nævnt i stk. 2 og 3, herunder som hovedbeskæftigelse, skal medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden varigt er nedsat til højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat til højst 50.000 kr. pr. regnskabsår.

Et medlem, der søger om tilladelse til at påbegynde eller videreføre en virksomhed, skal blandt andet oplyse om virksomhedens art, omfang, kundegrundlag, tilrettelæggelse af arbejdet, forventet tidsforbrug samt forventet indtægt.

I det kalenderår, hvor medlemmet går på efterløn, nedsættes det antal timer, der må arbejdes i virksomheden forholdsmæssigt for resten af året. Går medlemmet på efterløn i 2. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 300 timer. Går medlemmet på efterløn i 3. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 200 timer. Går medlemmet på efterløn i 4. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 100 timer.

Medlemmet skal på efterlønskortet oplyse om hele tidsforbruget i virksomheden, herunder tid brugt på administration og transport.

Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen på baggrund af dette timetal.

Medlemmet har pligt til at oplyse a-kassen, hvis der sker ændringer i virksomhedens omfang elleromfanget af medlemmets arbejde heri.

A-kassen skal på baggrund af medlemmets løbende oplysninger vurdere, om de påførte timetal er sandsynlige. Finder a-kassen, at timetallet ikke er sandsynligt, skal a-kassen indstille udbetalingen, indtil medlemmet giver fyldestgørende oplysninger.

Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt m.v., jf. § 15, stk. 3.

Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 50.000 kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse.

Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter.

Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, jf. stk. 1, skal a-kassen indstille udbetalingen. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Overstiger tidsforbruget i virksomheden 400 timer i et kalenderår, jf. dog § 16, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt efterløn, jf. § 86 i loven. A-kassen skal også træffe afgørelse om sanktion, jf. § 87 i loven.

Udbetalingen kan først genoptages fra den 1. januar i det følgende år. Det er en betingelse, at medlemmet sandsynliggør over for a-kassen, at arbejdet i virksomheden ikke igen vil overstige det tilladte timetal. Ophører medlemmet varigt med den selvstændige virksomhed, kan udbetalingen dog genoptages fra dette tidspunkt. Ved ophør gælder reglerne om ophør i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Konstaterer a-kassen, jf. § 18, stk. 1, at indtægten i virksomheden i et regnskabsår har oversteget beløbsgrænsen i § 15, stk. 3, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn.

Det er en betingelse for genoptagelse af udbetalingen, at medlemmet har tilbagebetalt efterløn svarende til overskridelsen. Udbetalingen kan også genoptages, hvis medlemmet har indgået frivilligt forlig om tilbagebetaling af efterløn svarende til overskridelsen. Det frivillige forlig kan indeholde en aftale om, at tilbagebetaling sker ved modregning.

A-kassen skal også vurdere, om der er grundlag for at træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter lovens §§ 86 og 87.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Medlemmet må ikke bruge mere end 400 timer på opgaven. Begrænsningen i indtægten i § 15, stk. 3, gælder ikke for medlemmer, der har fået tilladelse til enkeltstående arbejdsopgaver.

Medlemmet skal sandsynliggøre, at arbejdstiden ved opgaven højst vil udgøre 400 timer. Medlemmet skal blandt andet oplyse om opgavens art og omfang.

Medlemmet skal på efterlønskortet til a-kassen oplyse om hele sit tidsforbrug ved opgaven, herunder tid brugt på administration og transport.

Arbejdet ved opgaven medfører fradrag i efterlønnen på baggrund af dette timetal.

A-kassen skal på baggrund af medlemmets løbende oplysninger vurdere, om de påførte timetal er sandsynlige. Finder a-kassen, at timetallet ikke er sandsynligt, skal a-kassen indstille udbetalingen, indtil medlemmet giver fyldestgørende oplysninger.

Overstiger medlemmets tidsforbrug ved opgaven 400 timer, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt efterløn, jf. § 86 i loven. A-kassen skal også træffe afgørelse om sanktion, jf. § 87 i loven.

Udbetalingen kan først genoptages fra det tidspunkt, hvor opgaven er afsluttet.

Overstiger opgavens varighed 6 måneder, jf. § 21, stk. 1, skal a-kassen indstille udbetalingen af efterløn, når de 6 måneder er gået. Udbetalingen kan først genoptages, når opgaven er afsluttet.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999. Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.