Bekendtgørelse om undtagelse af dokumenter om kommunale myndigheders indkøbsaftaler fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen
BEK nr 32 af 20/01/1999
§ 1
I sager, hvor kommunale myndigheder har indgået eller agter at indgå aftaler med enkeltpersoner eller virksomheder om køb af varer eller tjenesteydelser eller en kombination heraf, herunder rammeaftaler m.v., er følgende dokumenter undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen:
- Brevveksling mellem den kommunale myndighed og enkeltpersoner eller virksomheder, der indgiver eller har indgivet tilbud om levering af varer eller tjenesteydelser, eller som har rettet henvendelse til myndigheden med henblik på eventuel afgivelse af sådant tilbud.
- Indgåede indkøbsaftaler og materiale vedrørende aftalernes indhold og anvendelse så længe aftalerne løber, eller det efter udløbet er nødvendigt af hensyn til parternes forretningsmæssige forhold.
- Brevveksling med sagkyndige i forbindelse med stillingtagen til tilbud og indgåelse af aftaler.
§ 2
Bestemmelsen i § 1 gælder tilsvarende for Hovedstadsområdets Trafikselskab, Hovedstadens Sygehusfællesskab samtselvejende institutioner, med hvilke kommuner og amtskommuner har indgået overenskomst med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1999 og finder anvendelse på anmodninger om aktindsigt, som indgives efter dette tidspunkt.
Indenrigsministeriet, den 20. januar 1999, den 20. januar 1999
/Thorkild Simonsen Christian Schønau/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999