Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Reglerne i denne bekendtgørelse om arbejde i perioden med efterløn gælder endvidere for medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som har valgt at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn.

Et medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.

A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b. Samtidig skal medlemmet have tilsendt en blanket til at ansøge om beviset.

A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Datoen efter stk. 3 betegnes som bevistidspunktet.

Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. Bilag 1 eller 2.

A-kassen skal opbevare dokumentation for udstedelse af beviset indtil udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år.

Inden udstedelsen af et efterlønsbevis skal a-kassen sende en oversigt til medlemmet over alle elektronisk indberettede pensionsbeløb, jf. lovens § 74 i, stk. 3. Medlemmet skal skriftligt bekræfte oplysningerne og samtidig afgive oplysninger om pensioner, der ikke er indberettet elektronisk, herunder pensioner i udlandet.

A-kassen kan i særlige tilfælde udstede et bevis til et medlem, der ikke har fået indberettet alle oplysninger efter stk. 1, 1. pkt., eller ikke selv har kunnet oplyse om alle sine pensioner efter stk. 1, 2. pkt. A-kassen skal skriftligt orientere medlemmet om, at de oplyste beløb ikke er endelige.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang har ret til:

Arbejde til at opfylde kravet i stk. 1, gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 3-4. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 1.

Arbejde i udlandet kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.

Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Også et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom.

1. at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

1. at få fradrag for pension mv. i efterlønnen udelukkende efter § 14, og

1. at optjene en skattefri præmie efter § 6.

A-kassen kan 2 år efter bevistidspunktet kontakte et medlem med et efterlønsbevis, og som ikke inden da er overgået til efterløn, med henblik på at modtage dokumentation for at opfylde kravet om beskæftigelse til 2 års reglen.

Et medlem, der opfylder 2 års reglen i § 5, kan ved at arbejde herudover optjene en skattefri præmie.

Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4 - 6. Alle arbejdstimer kan medregnes. Det gælder også timer før overgangen til efterløn, forudsat at der er udstedt et efterlønsbevis.

Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde. Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret.

Arbejde i udlandet kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.

Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Også et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom.

Alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn kan medregnes.

A-kassen kan 1 gang om året kontakte medlemmet med henblik på at modtage dokumentation til opfyldelse af kravet om beskæftigelse til præmieordningen.

A-kassen udbetaler den skattefri præmie efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning.

En præmieportion for hver 481 timer udgør 6 % af dagpengenes højeste beløb på årsbasis i det år, hvor udbetalingen finder sted, jf. lovens § 47 og § 70. Årsbeløbet udgør det ugentlige dagpengebeløb ganget med 52. Medlemmets ret til at modtage efterløn efter lovens § 74 j som enten fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på tidspunktet for opfyldelsen af 2 års reglen, jf. § 5, er afgørende for opgørelsen af beløbet.

Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5772 timer (12 kvartaler á 481 timer) med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge.

A-kassen skal opbevare dokumentation, der ligger til grund for at udbetale præmien, i 5 hele regnskabsår efter udbetalingen.

Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a kan overgå til efterløn efter reglerne i lovens § 74 c.

Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning og tidligst fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået ansøgningen.

Hvis medlemmet på overgangstidspunktet ikke har fået udstedt et efterlønsbevis, skal medlemmet godkende indberettede pensionsoplysninger og selv give oplysninger efter § 4.

A-kassen kan i særlige tilfælde udbetale efterløn i en periode på op til 6 måneder til et medlem, der ikke har fået opgjort og indberettet alle sine pensioner efter lovens § 74 i, stk. 3 og 4.

Det er en betingelse for at få udbetalt efterløn efter stk. 1, at medlemmet skriftligt erklærer sig villig til at betale den efterløn tilbage, som er udbetalt for meget på grund af den manglende opgørelse af pensionen.

Et medlem kan overgå til efterløn i en periode med fuld eller delvis beskæftigelse. Medlemmet er på tidspunktet for overgang til efterløn omfattet af de gældende dagpengeregler om overførsel af overskydende timer.

Et medlem, som får udbetalinger i forbindelse med, at der er anmeldt et krav over for Lønmodtagerne Garantifond, eller ydelser, der træder i stedet, kan overgå til efterløn.

Et medlem kan overgå til efterløn uanset pågældende er omfattet af en effektiv karantæne, og uanset medlemmet ikke er dagpengeberettiget på grund af de særlige tidsmæssige begrænsninger af retten til dagpenge efter lovens § 58 og § 60.

Et medlem kan overgå til efterløn uanset pågældende ikke er dagpengeberettiget på grund af konflikt, eller hvor udbetalingen af dagpenge til a-kassen eller afdelingen er lukket på grund af bestemmelsen i lovens § 61, stk. 3.

Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a, stk. 5, kan overgå til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis pågældende på tidspunktet for overgang kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Beregning af efterløn og fastsættelsen af efterlønssats efter reglerne for fuldtids- eller deltidsforsikret medlemmer sker efter lovens § 74 j samt reglerne for opgørelse af beregningsgrundlag for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Beregning af efterløn for et kombinationsforsikret medlem sker efter reglerne om beregning af dagpengesats i bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

Alle indberettede pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 i, stk. 5, opgøres på årsbasis og det samlede beløb nedsættes med det regulerede bundfradrag på tidspunktet for overgangen til efterløn, jf. lovens § 74 i, stk. 5, 4. pkt. Bundfradraget satsreguleres løbende i perioden med efterløn.

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, medfører fradrag i efterlønnen. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet.

Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet medfører fradrag.

Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til efterlønnen.

Ved overgangen til efterløn, skal medlemmet oplyse a-kassen om alle pensioner, der skal medføre fradrag efter § 14.

Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn modtager løbende udbetaling af pension, som skal medføre fradrag efter § 14, skal opgørelsen af beløbet efter § 13 reguleres. Det samme gælder, hvis pension efter § 14 først kommer til udbetaling i løbet af perioden.

Der skal ske fradrag for pensioner efter §§ 13 - 14 før fradrag for øvrige indtægter og arbejde efter denne bekendtgørelse.

For et medlem, der går på efterløn før 2 års reglen i § 5 er opfyldt, skal der ske fradrag i efterlønnen med 60 pct. af det beregnede beløb efter § 13, og 50 pct. af den løbende udbetalte pension før skat efter § 14.

For et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal der kun ske fradrag for pensioner omfattet af § 14. Fradrag skal ske med 45 pct. af det udbetalte beløb før skat.

For et medlem, der på overgangstidspunktet opfylder 2 års reglen i § 5, skal der kun ske fradrag i efterlønnen for løbende udbetaling af pension omfattet af § 14. Fradraget skal ske med 55 pct. af det udbetalte beløb før skat.

Det samlede beløb på årsbasis efter § 17 eller § 18, som skal fradrages i efterlønnen, omregnes til et ugebeløb i kroner og ører, der trækkes fra medlemmets efterlønssats om ugen. Den regulerede ugesats afrundes til nærmeste hele kroner.

Medlemmet skal ved overgangen til efterløn skriftligt oplyses om de pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen, og om størrelsen af den regulerede individuelle sats i timen.

Ydelser fra en udenlandsk social pension, der ikke direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, medfører fradrag krone for krone i efterlønnen. Det samme gælder, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb.

Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel skal den udenlandske udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.

Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger og godkendt selvstændig virksomhed medfører fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge, timeoverførsel samt efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Reglerne om mindsteudbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med efterløn.

Reglerne om en tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge og om frigørelsesattester gælder ikke i perioden med efterløn.

Et medlem har ret til at udføre frivillige ulønnede aktiviteter i Danmark efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis et medlem har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, belægges kortet med den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid, medlemmet var beskæftiget hos arbejdsgiveren.

Indtægter for at varetage borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelsen om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen på det tidspunkt, hvor ferien holdes, jf. dog stk. 3.

Ferien medfører fradrag i forhold til det antal feriedage, der er optjent, jf. dog stk. 3. Antallet af feriedage ganges med 5/6. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Fradraget foretages på det tidspunkt ferien holdes. For hver feriedag, medlemmet holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge.

Hvis feriegodtgørelsen eller lønnen i ferieperioden udgør et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.

Følgende andre indtægter medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge:

Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag medfører fradrag i efterlønnen time for time.

1. løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet,

1. indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film , og

1. legater.

Ydelser efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller regler udstedt i medfør heraf medfører fradrag krone for krone i efterlønnen.

For et medlem, der er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lovens § 61, stk. 2, skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden konfliktens begyndelse.

Hvis et medlem i perioden med efterløn er omfattet af en karantæne, bortfalder udbetalingen af efterløn i en tilsvarende periode.

Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter:

1. licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende,

1. ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

1. efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension,

1. erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,

1. krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver,

1. livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,

1. efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingsloven,

1. indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,

1. forpagtningsafgift,

1. indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig,

1. renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster,

1. underholdsbidrag, og

1. invaliditetsydelse efter lov om social pension.

Et medlem, der har indtægter ved pension, arbejde, øvrige indtægter eller hverv m.v., som er omfattet af denne bekendtgørelse, har pligt til at oplyse a-kassen herom.

A-kassen udbetaler efterløn på baggrund af et medlems erklæring på efterlønskortet om arbejde og indtægter. Efterlønskortet kan efter aftale mellem den enkelte a-kasse og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen erstattes af anden form for afgivelse af oplysninger i elektronisk form.

Et medlem skal indsende efterlønskortet ved udløbet af hver udbetalingsperiode, jf. dog stk. 3.

A-kassen kan beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke arbejder og alene har indtægter i form af pension efter §§ 13-14, i stedet mindst hver 6. måned afgiver oplysninger efter stk. 1. Oplysningerne kan gives på een erklæring. Tilsvarende gælder for medlemmer, der på grund af arbejde ikke får udbetalt efterløn.

Et medlem kan få udbetalt efterløn under midlertidigt ophold i udlandet i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.

Ophold på Færøerne eller i Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

Overstiger opholdet i udlandet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i udlandet, skal a-kassen standse udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet igen tager fast ophold i Danmark.

Hvis et medlem har bevaret retten til efterløn under ophold i udlandet lige op til et årsskifte, kan pågældende dog bevare retten til efterløn i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold i Danmark.

Et medlem, der tager ophold i udlandet, skal give a-kassen oplysning om opholdets begyndelses- og afslutningstidspunkt.

Det påhviler a-kassen at registrere perioder, hvor et medlem opholder sig i udlandet, og at standse udbetalingen af efterløn i overensstemmelse med reglerne i § 34.

A-kassen skal første gang et medlem oplyser om arbejde i udlandet vejlede om eventuelle konsekvenser for retten til at bevare medlemskab af dansk arbejdsløshedsforsikring.

Et medlem, der arbejder i udlandet, kan ikke få udbetalt efterløn medmindre arbejdet udføres som lønarbejde for en dansk arbejdsgiver, og medlemmet bevarer sit medlemskab af a-kassen. Perioden, hvor medlemmet kan få udbetalt efterløn, kan højst udgøre 3 måneder.

Hvis et medlem efter stk. 1 fortsat er bosat i Danmark, har medlemmet ret til efterløn uden tidsmæssig begrænsning.

Når et medlem tager fast ophold i Danmark efter længere tids ophold i udlandet end nævnt i § 34, kan a-kassen genoptage udbetalingen af efterløn efter begæring fra medlemmet, hvis betingelserne for ret til ydelsen fortsat er opfyldt.

Retten til efterløn falder bort fra det tidspunkt, et medlem på grund af arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne skal være omfattet af dette lands arbejdsløshedsforsikring.

Hvis arbejdet efter stk. 1 helt ophører, og medlemmet vender tilbage til Danmark, kan medlemmet igen få efterløn. Det er en betingelse, at medlemmet optages i en a-kasse efter de særlige regler for personer, der har haft arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne.

Efterløn kan tidligst udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget medlemmets anmodning om optagelse.

A-kassen skal ved bortfald af retten til ydelse efter stk. 1 vejlede medlemmet om adgangen til igen at træde ind i efterlønsordningen ved hjemkomst til Danmark.

Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor et medlem fylder 65 år.

Retten til efterløn bortfalder også, hvis et medlem:

1. skriftligt meddeler, at pågældende ønsker at træde ud af ordningen,

1. overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse,

1. afgår ved døden,

1. bliver udmeldt, eller

1. slettes som medlem af a-kassen på grund af svig eller kontingentrestance.

Hvis et medlem ønsker at træde ud af efterlønsordningen, skal a-kassen skriftligt vejlede om, at der ikke er ret til at træde ind igen, jf. dog § 38.

Et medlem, der overgår til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge:

Et medlem, der vælger at arbejde efter stk. 1, nr. 1, er omfattet af reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999.

Et medlem, der vælger at arbejde efter stk. 1, nr. 2, er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse. Valget gælder for resten af efterlønsperioden.

1. at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, eller

1. at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn.

Et medlem, der er omfattet af reglerne i § 41, og som efter overgang til efterløn skifter fra at arbejde efter § 41, stk. 1, nr. 1, til at arbejde efter § 41, stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret.

Fradrag efter stk. 1 udgør alt tidligere arbejde i kalenderåret inden for 200 timers reglen ganget med medlemmets efterlønssats pr. time. Medlemmet skal enten indgå et frivilligt forlig med a-kassen om at tilbagebetale det skyldige beløb eller have beløbet modregnet fuldt ud i efterlønnen.

En person, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en a-kasse før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt en bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende optages i en a-kasse, kan medregne tidligere perioder, i hvilke der har været udbetalt bruttorevalideringsydelse, til at opfylde kravene om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan endvidere medregne tidligere medlemsperioder før sygemeldingen til opfyldelse af kravene om uafbrudt medlemskab i lovens § 74 a, stk. 2 og 3.

For at opnå rettigheder efter stk. 1 og 2 skal medlemmet på optagelsestidspunktet opfylde de gældende krav om optagelse som nyt medlem.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

§§ 4 og 9 om elektronisk indberetning af pensionsoplysninger finder ikke anvendelser på medlemmer, der i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000 skal have udstedt et efterlønsbevis eller i perioden overgår til efterløn. For medlemmer omfattet af 1. pkt. bliver der udstedt nærmere regler om oplysning af pensioner på baggrund af medlemmets egne oplysninger, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Bilag 1

Den 26. januar 2000

E F T E R L Ø N S B E V I S

Jens Jensen, 050140 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing.

Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den 5. januar 2000.

De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal nu ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.

Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig giver beviset Dem ret til at få beregnet Deres efterløn ud fra mindst den daglige arbejdsfortjeneste, som De har nu, hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus.

Med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Deres efterløn er Deres daglige arbejdsfortjeneste pr. 5. januar 2000 opgjort til ... kr. Deres efterløn vil udgøre ... kr. (højst 91 pct. satsen) på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.

Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl i Danmark.

Hvis De med virkning fra den 5. januar 2000 udskyder Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De dokumenterer, at De i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De følgende rettigheder:

1. mulighed for at få efterløn med højeste maksimale efterlønssats,

1. mulighed for en mere lempelig pensionsmodregning, og

1. mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når De fylder 65 år.

Med venlig hilsen

Arbejdsløshedskassen

A-kassens navn

A-kassens logo

Klagevejledning

De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.