Bekendtgørelse om adgang og optagelse mv. ved Danmarks Biblioteksskoles bachelor- og kandidatuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab
BEK nr 335 af 27/05/1999
§ 1
Ved bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab på Danmarks Biblioteksskole er adgangskravet en af følgende eksaminer:
Danmarks Biblioteksskole kan forlange, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af skolen.
- Studentereksamen (herunder færøsk studentereksamen eller eksamen fra Duborg Skolen).
- Højere forberedelseseksamen (herunder færøsk højere forberedelseseksamen og den grønlandske gymnasiale uddannelse).
- Højere handelseksamen (herunder færøsk højere handelseksamen).
- Højere teknisk eksamen (herunder færøsk højere teknisk eksamen).
- Særligt hf-forløb for fremmedsprogede.
- Udenlandsk eksamen mv., som enten Danmark har anerkendt som ligestillet med en dansk adgangsgivende eksamen, eller som Danmarks Biblioteksskole har vurderet som sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen.
- Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB), International Baccalaureat (IB) eller Option International du Baccalaureat (OIB).
§ 2
Hvis ansøgeren har bestået flere gymnasiale adgangsgivende eksaminer, kan kun den først beståede eksamen benyttes som grundlag for optagelse, når eksamensgennemsnittet enten stilles som en del af adgangskravet eller anvendes som udvælgelseskriterium.
Ansøgere, der senest den 31. december 1995 har bestået en ny adgangsgivende eksamen, kan dog vælge, hvilken af disse eksaminer de ønsker benyttet som adgangsgrundlag.
Danmarks Biblioteksskole kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1.
§ 3
Omregning og vejledende bedømmelse af udenlandske eksaminer, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, kan foretages af Fællesnævnettil vurdering af udenlandske eksaminer.
§ 4
Danmarks Biblioteksskole kan give ansøgere tilladelse til at søge en uddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og skolen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen.
Tilladelse efter stk.1 kan betinges af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer.
§ 5
Ansøgere, der skal til sygeeksamen, eller ansøgere, der af anden grund ikke har modtaget deres endelige eksamensbevis ved ansøgningsfristens udløb, skal søge om optagelse inden den ordinære ansøgningsfrists udløb og snarest muligt efter sygeeksamen mv. indsende eksamensbeviset til Danmarks Biblioteksskole. Disse ansøgere får normalt svar senere end øvrige ansøgere.
§ 6
Kulturministeriet fastsætter hvert år antallet af optagelsespladser på bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole.
§ 7
Hvis kapacitetsforhold begrunder det, kan Danmarks Biblioteksskole fastsætte regler om begrænset optagelse på skolens kandidatuddannelser. En eventuel begrænsning skal offentliggøres.
Regler herom må ikke udelukke, at studerende med en bacheloruddannelse fra andre institutioner kan optages på en kandidatuddannelse, hvis de i øvrigt opfylder adgangskravene til den pågældende kandidatuddannelse.
§ 8
Ministeriet meddeler i forbindelse med den årlige optagelse, om antallet af udenlandske statsborgere skal begrænses til en bestemt procentdel af den samlede optagelseskapacitet. Begrænsningen gælder dog ikke for statsborgere fra Den Europæiske Union eller ansøgere, som er omfattet af §§ 7 og 8 i udlændingeloven (flygtninge) eller ansøgere fra lande, med hvem Danmark har indgået anden aftale.
Begrænsningen gælder heller ikke statsborgere fra EFTA-lande, som er omfattet af EØS-aftalens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed.
§ 9
Optagelsespladserne, jf. § 6, opdeles normalt i 2 kvoter: Kvote I og kvote II. Optagelsespladserne i kvote II opdeles i to kategorier, jf. § 11, stk. 1. Ministeriet fastsætter hvert år efter indstilling fra biblioteksskolen, om der skal være kvoter, kvoternes størrelse og opdeling af pladserne inden for kvote II.
Overskydende pladser fra en kategori inden for kvote II, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, overføres til kvote I.
§ 10
Optagelsespladserne i kvote I tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. § 1, stk. 1, bortset fra ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient. Hvis det ikke er muligt at optage alle ansøgere med samme optagelseskvotient, udvælger skolen efter objektive kriterier, hvem der skal optages. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor skolen på forhånd har garanteret optagelse med en bestemt kvotient eller givet tilsagn om senere optagelse med en bestemt kvotient.
Optagelseskvotienten er eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen.
Skolen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, herunder sygdom, handicap mv. fravige reglerne i stk. 1.
§ 11
Optagelsespladserne i kvote II tildeles:
Skolen offentliggør, om alle ansøgere i kvote II optages efter individuel vurdering, eller hvilke generelle kvalifikationskriterier, der vil blive lagt vægt på ved optagelse af ansøgere, jf. stk. 1, nr. 1. Skolen må ikke anvende alder eller lodtrækning som udvælgelseskriterier. Alder kan dog anvendes ved karakterlighed og ved fordeling på flere studiestarttidspunkter. Hvis skolen lader aktiviteter indgå i vurderingen, må der højst indgå aktiviteter for en periode på sammenlagt i alt 30 måneder. Hvis krav om erhvervserfaring indgår i adgangsgrundlaget, trækkes denne periode fra i de 30 måneder.
Væsentlige ændringer i udvælgelseskriterierne, jf. stk. 2, kan kun foretages med mindst to års varsel.
- Ansøgere, der opfylder betingelserne for optagelse i kvote I, jf. § 10, stk. 1, men som ikke har kunnet optages i denne kvote.
- a. Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, jf. § 1, men som opfylder alternative adgangskrav til den pågældende uddannelse b. ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, jf. § 4, og c. ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient i kvote I.
§ 12
Danmarks Biblioteksskole fastsætter samtidig med den ordinære optagelse et ekstra antal pladser (ventelistepladser), som kan søges samtidig med ansøgning om optagelse, jf. §§ 14 og 15. Ansøgerne til disse pladser opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse.
§ 13
Ansøgere, der i forvejen har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages, hvis der er ledige pladser.
Danmarks Biblioteksskole kan i særlige tilfælde dispensere herfra.
§ 14
Biblioteksskolen optager herefter de ansøgere, den finder bedst egnet til optagelse ved anvendelse af de fastsatte kvalifikationskriterier.
Hvis en ansøger, der står på venteliste, jf. § 12, ikke inden for en frist fastsat af Danmarks Biblioteksskole tager imod tilbud om optagelsesplads, bortfalder retten til optagelsespladsen. Hvis ansøgeren ikke har fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres ventelistepladsen til et tilsagn om optagelse senest det følgende år. Uanset at der er opnået tilsagn om optagelse, skal ansøgeren på ny indsende ansøgning året efter, hvis vedkommende ønsker at gøre brug af tilsagnet.
§ 15
Optagelse på bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab er tilsluttet den samlede koordinering af tilmeldings- og optagelsesproceduren ved de videregående uddannelser og følger de regler, der fastsættes af Undervisningsministeriet herfor.
§ 16
Klager over Danmarks Biblioteksskoles afgørelser efter denne bekendtgørelse indsendes til skolen. Biblioteksskolens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Kulturministeriet.
Fristen for at indgive klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 17
Bekendtgørelsen træder i kraft d. 16. juni 1999 og har virkning fra optagelsen i 1999.
Følgende bekendtgørelser ophæves:
- Bekendtgørelse nr. 895 af 21. december 1990 om optagelse ved uddannelsen på Danmarks Biblioteksskole som ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 4. februar 1991.
- Bekendtgørelse nr. 231 af 10. april 1990 om studie- og eksamensordning for overbygningsuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab på Danmarks Biblioteksskole.
Kulturministeriet, den 27. maj 1999, den 27. maj 1999
/P.M.V.\E.B.Hanne Lautrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999