Bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse
BEK nr 339 af 31/05/1999
§ 1
Det samlede medlemsbidrag, jf. lovens § 77, omfatter det almindelige medlemsbidrag og et frivilligt efterlønsbidrag. Det almindelige medlemsbidrag omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP og et administrationsbidrag.
Ved »fravalg af efterlønsbidraget« forstås, at et medlem skriftligt meddeler a-kassen, at medlemmet på nuværende tidspunkt ikke ønsker at betale efterlønsbidrag.
Ved »framelding af efterlønsbidraget« forstås, at kassen træffer afgørelse om, at et medlem, der ikke har fravalgt bidraget, men undlader at betale bidraget rettidigt, ikke omfattes af ordningen med betaling af efterlønsbidrag.
Ved »fravalg af efterlønsordningen« forstås, at medlemmet vælger muligheden for at gå på efterløn fra og derved afskærer sig fra at kunne udnytte bidragsperioden til opfyldelse af anciennitskravet for ret til efterløn.
Kassen opkræver efterlønsbidrag af ethvert medlem, jf. dog lovens § 77, stk. 5, der ikke skriftligt har fravalgt efterlønsbidraget. Fravalg af efterlønsbidraget skal ske med det varsel, der gælder for udmeldelse af kassen, jf. dog § 10, stk. 2. Indtil 3 måneder efter at kassen har modtaget besked om fravalget, kan medlemmet vælge at efterbetale efterlønsbidrag for perioden.
Et medlem, der igen ønsker at betale efterlønsbidrag, skal skriftligt meddele det til kassen. Medlemmet kan tidligst betale efterlønsbidrag med virkning fra det tidspunkt, kassen har modtaget meddelelsen, jf. dog stk. 5, 3. punktum, og §§ 19 og 23.
Der kan ikke opkræves højere administrationsgebyr af medlemmer, der betaler efterlønsbidrag, end af andre medlemmer.
§ 2
Et medlem skal betale det samlede medlemsbidrag til de tidspunkter, a-kassen fastsætter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode og indbetales ugevis, månedsvis eller kvartalsvis bagud eller forud.
Det samlede medlemsbidrag forfalder ved opkrævningen, dog tidligst på den første dag i den periode, det vedrører.
Det skal fremgå af kassens bidragsopkrævning, hvilke beløb det enkelte medlem skal indbetale i bidrag til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, ATP, administrationsudgifter og efterløn. Hvis medlemmet ikke får tilsendt en opkrævning, skal kassen skriftligt orientere medlemmet om bidragenes størrelse hvert år inden udgangen af januar måned. Medlemmet skal også orienteres, hvis bidragenes størrelse ændres.
Sker der samlet opkrævning af medlemsbidrag til kassen og bidrag til den faglige organisation, skal det fremgå, hvilke beløb, der opkræves til kassen alene.
Indbetaler medlemmet et beløb, der ikke er tilstrækkeligt til at dække det almindelige medlemsbidrag, et eventuelt efterlønsbidrag, det faglige kontingent samt et eventuelt restancegebyr, skal indbetalingen først afskrives på det almindelige medlemsbidrag og dernæst på efterlønsbidraget. Har medlemmet meddelt kassen, hvordan indbetalingen skal fordeles på de enkelte bidrag, skal indbetalingen afskrives i overensstemmelse hermed, idet betaling af efterlønsbidrag forudsætter betaling af det almindelige medlemsbidrag, jf. dog § 19.
§ 3
A-kassen skal modregne det forfaldne samlede medlemsbidrag til kassen i tilgodehavende dagpenge og andre ydelser fra kassen.
Kassen kan bestemme, at det almindelige medlemsbidrag for medlemmer, der modtager efterløn eller overgangsydelse, betales ved modregning i ydelsen.
§ 4
Efter skriftlig anmodning til a-kassen skal følgende medlemmer fritages for betaling af det almindelige medlemsbidrag, bortset fra administrationsbidraget:
Fritagelsen gælder fra det tidspunkt, hvor den skriftlige anmodning er modtaget i kassen.
Der kan ikke ske fritagelse, hvis medlemmet modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Medlemmer, der ønsker at gøre brug af muligheden for efterløn, selvom dagpengeretten er udløbet, jf. lovens § 74 a, stk. 5, kan ikke fritages for betaling af medlemsbidrag.
- medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, når frihedsberøvelsen er af mere end 30 dages varighed,
- ledige medlemmer, hvis ret til dagpenge er ophørt, og som er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. dog stk. 4,
- voksenlærlinge, der betaler efterlønsbidrag, og er omfattet af en uddannelsesaftale, der er indgået i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 1998 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, og
- medlemmer, der betaler efterlønsbidrag og deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse i en kasse efter lovens § 41, jf. dog stk. 6.
For de medlemmer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan der højst ske fritagelse for 6 måneder inden for hvert kalenderår.
For de medlemmer, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, kan der højst ske fritagelse for en periode på sammenlagt 5 år. Fritagelsen gives for et år ad gangen og er betinget af, at medlemmets samlede indtægter fra beskæftigelse, støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte eller lignende under uddannelsen ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen for elever, og at medlemmet ved uddannelsens start opfylder beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2 og 5, på grundlag af beskæftigelse. Fritagelsen ophører, når medlemmet afslutter eller ophører med uddannelsen.
Medlemmer, der er fritaget for betaling af medlemsbidrag, kan ikke modtage ydelser fra kassen i fritagelsesperioden.
- Rykker- og sletteproceduren vedrørende det almindelige medlemsbidrag
§ 5
Betaler et medlem ikke det almindelige medlemsbidrag til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev.
Rykkerbrevet skal sendes, når kassen konstaterer, at medlemmet ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele det medlemsbidrag, der forfalder til betaling i denne måned. Opkræver kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt medlemsbidraget, inden rykkerbrevet udsendes.
Kassen skal i rykkerbrevet udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det opkrævede medlemsbidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at rykkerbrevet er sendt. Det skal udtrykkeligt fremgå af rykkerbrevet, at et medlem, der betaler det almindelige medlemsbidrag til kassen, ikke kan slettes som medlem af kassen.
Kassen skal sikre sig fornøden dokumentation for, at rykkerbrevet er sendt.
§ 6
Et medlem, der ikke betaler det skyldige almindelige medlemsbidrag til tiden, jf. § 5, stk. 3, skal slettes som medlem af a-kassen. Medlemmet slettes med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt.
Hvis et medlem slettes, skal kassen sende medlemmet et slettebrev. Slettebrevet skal sendes umiddelbart efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 5, stk. 3. Kassen skal samtidig oplyse, at medlemskabet genoprettes, hvis det opkrævede medlemsbidrag samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at slettebrevet er sendt.
Bliver det opkrævede medlemsbidrag samt senere forfaldent medlemsbidrag betalt senest 4 uger efter, at kassen har sendt slettebrevet, genoprettes medlemskabet, jf. § 9. Betaler medlemmet det opkrævede medlemsbidrag efter udløbet af betalingsfristen i § 5, stk. 3, genoprettes medlemskabet, hvis medlemsbidraget betales senest den dag, slettebrevet sendes, jf. § 9.
Kassen skal sikre sig fornøden dokumentation fra postvæsenet for, at slettebrevet er sendt.
§ 7
Betaler et medlem ikke efterlønsbidragettil tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev.
Rykkerbrevetskal sendes, når kassen konstaterer, at medlemmet ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele efterlønsbidraget, der forfalder til betaling i denne måned.Opkræver kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt efterlønsbidraget, inden rykkerbrevet udsendes.
Det skal udtrykkeligt fremgå af rykkerbrevet, at det kan have konsekvenser for medlemmets ret til efterløn, hvis det opkrævede efterlønsbidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at rykkerbrevet er sendt.
Kassen skal sikre sig fornøden dokumentation for, at rykkerbrevet er sendt.
§ 8
Et medlem, der ikke betaler skyldigt efterlønsbidrag til tiden, jf. § 7, stk. 3, skal frameldes ordningen vedrørende efterlønsbidraget. Medlemmet frameldes med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt efterlønsbidrag.
Hvis et medlem frameldes, skal a-kassen sende medlemmet et brev herom. Brevet skal sendes umiddelbart efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 7, stk. 3. Kassen skal samtidig angive, at medlemmets anciennitet, hvad angår betaling af efterlønsbidraget, vil være ubrudt, hvis det opkrævede efterlønsbidrag samt senere forfaldent efterlønsbidrag betales senest 4 uger efter, at brevet er sendt. Det skal fremgå af brevet, at medlemmet kan vælge igen at betale efterlønsbidrag, jf. § 1, stk. 6.
Kassen skal sikre sig fornøden dokumentation fra postvæsenet for, at de i stk. 2 nævnte breve er sendt.
§ 9
A-kassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der får genoprettet sit medlemskab efter § 6, stk. 3, pålægges 20 timers effektiv karantæne. Karantænen omfatter ikke feriedagpenge og kursusgodtgørelse.
Sanktionen får virkning fra datoen for afsendelsen af slettebrevet i § 6, stk. 2.
Sanktionen bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden 2 år fra denne dato, eller medlemmet udmelder sig af kassen.
§ 10
Det samlede medlemsbidrag, bortset fra administrationsbidraget, skal betales tilbage til et medlem,
Et medlem, der første gang afkræves efterlønsbidrag, jf. § 1, stk. 5, har senest 3 måneder efter, at det første bidrag er forfaldent til betaling, krav på at få hidtil indbetalte bidrag tilbage. Det er en forudsætning, at a-kassen senest ved fristens udløb har modtaget skriftlig besked fra medlemmet om, at bidraget fravælges.
- Tilbagebetaling af efterlønsbidragFravalg af efterlønsordningen - overførsel til en pensionsordning
- der bliver slettet med tilbagevirkende kraft på grund af svig,
- hvis medlemskab bliver annulleret, eller
- som ikke i øvrigt har været berettiget til medlemskab af en a-kasse, jf. dog § 19.
§ 11
Et medlem, som inden det fyldte 65. år skriftligt meddeler a-kassen, at efterlønsordningen fravælges, og som anmoder kassen herom, kan, jf. dog stk. 5, få indbetalte efterlønsbidrag overført til en pensionsordning i overensstemmelse med stk. 2-4.
Medlemmet kan få efterlønsbidraget overført til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, dog ikke ATP, eller en tilsvarende udenlandsk ordning.
Er medlemmet ikke omfattet af en i stk. 2 nævnt ordning, eller har medlemmet ikke mulighed for at indbetale til en sådan ordning, kan efterlønsbidraget overføres til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, eller en tilsvarende udenlandsk ordning.
Det påhviler medlemmet at dokumentere, at den pensionsordning, bidraget ønskes overført til, er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1 eller en tilsvarende udenlandsk ordning.
§ 15 finder anvendelse, hvis medlemmet dør eller får tilkendt førtidspension efter at have fravalgt efterlønsordningen, men før efterlønsbidraget er blevet overført til en pensionsordning.
- Fravalg af efterlønsordningen - ingen overførsel til pensionsordning
§ 12
Har medlemmet skriftligt meddelt a-kassen, at efterlønsordningen fravælges, men ikke anmodet kassen om overførsel af indbetalte efterlønsbidrag til en pensionsordning, skal kassen senest 6 år efter, at medlemmet er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, overføre registreringen af det indbetalte bidrag til direktoratet. Registreringen skal dog senest overføres til direktoratet, når medlemmet fylder 65 år. Udbetaling sker i medfør af § 15.
§ 13
Et medlem, som skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage efterløn, jf. §§ 11 og 12, kan ikke efterfølgende få bidragsperioden medregnet til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til efterløn. Medlemmet kan kun opnå ret til efterløn, hvis anciennitetskravet på ny kan opfyldes, jf. lovens § 74 a.
§ 14
Er medlemmet ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have fravalgt efterlønsordningen, skal a-kassen senest efter 6 år overføre registreringen til direktoratet, jf. § 12.
Direktoratet tilbagefører på anmodning fra a-kassen registreringen til denne, hvis et medlem ved senere indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 19, kan opfylde betingelsen for ret til efterløn, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 3.
§ 15
Et medlem, der er fyldt 60 år, kan kræve indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt. Retten til tilbagebetaling bortfalder, hvis anmodningen fremsættes, efter at medlemmet er fyldt 66 år.
Samme adgang har et medlem, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension i henhold til lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, samt dødsboet efter et medlem, hvis medlemmet dør inden det fyldte 65. år.
Et medlem, eller dødsboet efter et medlem, skal skriftligt anmode a-kassen om at få efterlønsbidraget tilbagebetalt. Anmodningen skal fremsættes over for medlemmets seneste kasse, medmindre registreringen er overført til direktoratet, jf. §§ 12 og 14.
Beløbet opgøres efter § 17 og udbetales af kassen eller direktoratet, jf. stk. 5.
Kassens tilbagebetalingskrav mod medlemmet skal modregnes, inden udbetaling fra kassen finder sted. Modregningen sker, når der er foretaget fradrag efter § 17.
§ 16
§§ 10-15 omfatter også personer, der ikke længere er medlemmer af en a-kasse. Et tidligere medlem af en kasse skal fremsætte krav om tilbagebetaling mv. over for sin seneste kasse, medmindre registreringen er overført til direktoratet, jf. §§ 12 og 14.
§ 17
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i §§ 11-15 sker efter lovens § 77 a, stk. 5-7.
Udbetaling sker efter fradrag for skat eller afgift i henhold til skattelovgivningens regler, jf. dog § 15, stk. 5.
§ 18
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at efterlønsbidraget efter skriftlig anmodning fra medlemmet tilbagebetales, hvis medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn. Desuden kan direktøren i ganske særlige tilfælde se bort fra aldersgrænsen på 66 år i § 15, stk. 1.
§ 19
Et medlem, der har haft forsikringsperioder i et andet EØS-land eller på Færøerne, kan efterbetale efterlønsbidrag, jf. § 1, stk. 5, for perioder efter den 1. april 1999, hvor medlemmet har været forsikret i et andet EØS-land eller på Færøerne.
Et medlem, der er født før den 1. april 1959, som har haft forsikringsperioder, jf. stk. 1, og som ønsker at bevare muligheden for at gå på efterløn, jf. lovens § 74 a, stk. 3, sidste punktum, skal efterbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 for alle perioder, hvor medlemmet har været forsikret i et andet EØS-land eller på Færøerne. For medlemmer, der er født i perioden fra 1. april 1959 til 30. juni 1964 skal efterlønsbidraget være indbetalt efter den 1. april, men senest den 1. juli 1999.
Efterbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1 og 2, skal ske senest 3 måneder efter, at medlemmet er genoptaget i en dansk a-kasse.
§ 20
Når et medlem fravælger efterlønsordningen, skal a-kassen vejlede medlemmet om muligheden for at få indbetalte efterlønsbidrag overført til en dansk eller udenlandsk pensionsordning eller udbetalt, jf. §§ 11 og 15. Kassen skal også vejlede om, at medlemmet kun kan opnå ret til efterløn, hvis anciennitetskravet på ny kan opfyldes, jf. § 13.
Et medlem, der frameldes ordningen vedrørende efterlønsbidraget, jf. § 8, skal vejledes om retten til at få indbetalte bidrag tilbagebetalt, jf. § 14.
Når en kasse bliver bekendt med, at et medlem har fået tilkendt førtidspension, skal kassen vejlede medlemmet om muligheden for at få tilbagebetalt efterlønsbidrag, jf. § 15.
§ 21
Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.
§ 22
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.
Bekendtgørelse nr. 123 af 1. marts 1999 om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse ophæves samtidig.
§ 23
Et medlem, der har valgt efterlønsbidraget fra, jf. § 1, stk. 5, kan efterbetale efterlønsbidraget i perioden fra den 1. april til den 30. september 1999. I samme periode kan et medlem uanset 4-ugers fristen i § 8, stk. 2, og 3-måneders fristen i§ 19, stk. 3, efterbetale efterlønsbidraget.
Et medlem, der har betalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. april til den 30. september 1999, kan få indbetalte bidrag tilbage, hvis a-kassen senest ved periodens udløb har modtaget en skriftlig anmodning fra medlemmet.
Kassen skal i overgangsperioden vejlede medlemmerne om bestemmelsen i stk. 1 og 2.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999