Bekendtgørelse om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole
BEK nr 409 af 27/05/1999
§ 1
Klager over interne og eksterne prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen, bortset fra praktikbedømmelser, kan vedrøre:
- eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum,
- eksamensforløbet og
- bedømmelsen.
§ 2
En klage indgives af den studerende til Danmarks Biblioteksskole. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort.
Danmarks Biblioteksskole kan dispensere fra stk. 2, hvor usædvanlige forhold begrunder det.
§ 3
Danmarks Biblioteksskole forelægger hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige bedømmere.
§ 4
Den eller de oprindelige bedømmere kan
Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det.
I tilfælde af uenighed med hensyn til, om klagen skal afvises, eller om der skal foretages en ny bedømmelse, foretages ny bedømmelse. I tilfælde af uenighed med hensyn til, om klagen skal afvises, eller om der skal gives tilbud om reeksamination, tilbydes reeksamination.
Er der uenighed med hensyn til, om der skal foretages en ny bedømmelse eller tilbydes reeksamination, er censors eller - hvis flere censorer medvirker - flertallets mening afgørende.
- foretage en ny bedømmelse,
- tilbyde reeksamination eller
- afvise klagen.
§ 5
Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 1, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel. Der kan udpeges nye bedømmere til ombedømmelsen.
Gives der tilbud om reeksamination på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 1, skal tilbudet gives til alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Der kan udpeges nye bedømmere til reeksaminationen.
Reeksamination skal finde sted snarest muligt.
§ 6
Senest 2 uger efter at den eller de oprindelige bedømmere har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet, og afgørelsen meddelt til Danmarks Biblioteksskole, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet.
Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen i stk. 1, skal Danmarks Biblioteksskole hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.
§ 7
Klagen kan ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne.
§ 8
Bedømmernes afgørelse, jf. § 4, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn.
§ 9
Klageren indgiver anken til Danmarks Biblioteksskole. Anken skal være skriftlig og begrundet.
Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen efter § 4.
Danmarks Biblioteksskole kan dispensere fra stk. 2, hvor usædvanlige forhold begrunder det.
§ 10
Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af en anke.
Nævnet består af to ministerielt beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet.
Censorformanden udpeger de to censorer samt suppleanter for disse.
Danmarks Biblioteksskole udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende samt suppleanter for disse.
Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som formand.
§ 11
For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen.
Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 12
Ankenævnet kan
Hvis ankenævnet beslutter at drøfte en forhøjelse af karakteren, udtræder den studerende af ankenævnet under den videre behandling heraf.
Censorformanden udpeger nye bedømmere. Mindst én skal være ministerielt beskikket censor.
Vedtager ankenævnet forhøjelse af karakteren eller en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 1, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvor ankenævnet tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 1.
- forhøje karakteren,
- beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere,
- give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere eller
- afvise anken.
§ 13
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 18, stk. 1.
§ 14
Ankenævnets afgørelse meddeles Danmarks Biblioteksskole ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet.
Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal Danmarks Biblioteksskole hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.
§ 15
Danmarks Biblioteksskole giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen.
Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt.
§ 16
Anken kan ikke resultere i en lavere karakter end den, bedømmerne har givet i medfør af § 4, jf. § 7 .
§ 17
Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelse eller studieordning.
En klage eller en anke har ikke opsættende virkning for udstedelse af eksamensbevis.
§ 18
Klage over afgørelser, som træffes i medfør af denne bekendtgørelse, kan indbringes for Kulturministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes retsstilling.
Fristen for indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 19
Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
§ 20
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 1999.
§§ 14 og 15 i bekendtgørelse nr. 557 af 21. august 1987 om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole ophæves.
Kulturministeriet, den 27. maj 1999, den 27. maj 1999
/P.M.V.E.B.Hanne Lautrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999