TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v.

BEK nr 414 af 02/06/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Det påhviler læger at foretage anmeldelse til Cancerregisteret efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

For Cancerregisteret er der ved Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 16. september 1997 fastsat registerforskrifter i medfør af lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991.

§ 2

Pligten til at foretage anmeldelse omfatter de i bilag 1 anførte sygdomme m.v. samt mistænkte tilfælde heraf.

Stk. 2

De i bilag 1 anførte diagnoser og diagnosenumre svarer til Sundhedsstyrelsens klassifikation af sygdomme af 1993, der bygger på Verdenssundhedsorganisationens sygdomsklassifikation. Ved revision heraf kan Sundhedsstyrelsen foretage tilsvarende ændringer af bilag 1.

Stk. 3

Anmeldelse skal foretages uanset eventuel anmeldelse til andre centrale registre.

Stk. 4

Anmeldelse skal foretages ved:

  1. alle nydiagnosticerede tilfælde af tumorsygdom,
  1. tilfælde af multiple tumorer hos samme person, med separat anmeldelse på hver tumorsygdom, som opfattes som en ny primær tumor,
  1. revision af tidligere diagnose omfattet af anmeldelsespligten,
  1. konstatering af, at en tidligere anmeldt tumor ikke har været tilstede, og
  1. progression af prækankrøse forandringer eller carcinoma in situ, herunder overgang til invasiv tumor.
Stk. 5

Anmeldelse foretages senest i forbindelse med patientens udskrivelse fra hospital.

§ 3

Pligten til at foretage anmeldelse påhviler:

Stk. 2

Anmeldelse til Cancerregisteret skal underskrives af den pågældende læge eller af den læge, som overlægen bemyndiger hertil.

  1. overlæger ved hospitalsafdelinger, der for første gang diagnosticerer, kontrollerer eller behandler klinisk og/eller mikroskopisk diagnosticerede, anmeldelsespligtige sygdomstilfælde, uanset om tilfældet er anmeldt tidligere,
  1. praktiserende speciallæger og alment praktiserende læger, som iværksætter behandling eller kontrol af anmeldelsespligtige tilfælde uden henvisning til behandling på hospital,
  1. tilsynsførende læger ved institutioner som f.eks. plejehjem og lignende, som diagnosticerer anmeldelsespligtige tilfælde uden henvisning til behandling på hospital, og
  1. overlæger ved patologiske hospitalsafdelinger eller institutter samt prosektorer ved de retsmedicinske institutter, når der ved obduktion påvises anmeldelsespligtig sygdom samt når sygdom tidligere har været påvist eller mistænkt, men ikke påvises ved obduktion.

§ 4

Anmeldelse foretages på særlig blanket for kliniske tilfælde som bilag 2 og ved obduktion som bilag 3.

Stk. 2

Anmeldelsesblanketter og specialkuverter til indsendelse kan rekvireres vederlagsfrit fra Sundhedsstyrelsen.

Stk. 3

Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledning om anmeldelse.

§ 5

Sundhedsstyrelsen kan træffe aftale med anmeldelsespligtige hospitalsafdelinger om anmeldelse på datamedium i stedet for blanketanmeldelse.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 50 af 15. januar 1987 om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v. ophæves.


Sundhedsstyrelsen, den 2. juni 1999, den 2. juni 1999

/Einar Krag Olaf Ingerslev/

Bilag 1

Anmeldelsespligtige tumorsygdomme

DB21 HIV infektion medførende ondartet svulst

DC00 -DC14 Kræft i læbe, mundhule og svælg

DC15 -DC26 Kræft i mave-tarmkanal

DC30 -DC39 Kræft i åndedrætsorganer og organer i brysthule

DC40 -DC41 Kræft i knogle og ledbrusk

DC43 -DC44 Ondartet melanom og anden hudkræft

DC45 -DC49 Kræft i mesotel og bindevæv

DC50 Kræft i bryst

DC51 -DC58 Kræft i kvindelige kønsorganer

DC60 -DC63 Kræft i mandlige kønsorganer

DC64 -DC68 Kræft i urinveje

DC69 -DC72 Kræft i øje, hjerne og andre dele af centralnervesystemet

DC73 -DC75 Kræft i skjoldbruskkirtel og andre endokrine kirtler

DC76 -DC80 Kræft med dårligt definerede, eller ikke specificerede lokalisationer

DC81 -DC96 Kræft i lymfatisk og bloddannede væv

DC97 Kræft opstået uafhængigt på flere lokalisationer

DD06 Carcinoma in situ i livmoderhals

DD07.6 Carcinoma in situ genitalium viri med anden eller ikke specificeret lokalisation (Carcinoma in situ testis)

DD09.0 Carcinoma in situ vesicae urinariae

DD09.1 Carcinoma in situ i andre og ikke specificerede urinorganer

DD30 Godartet svulst i urinveje

DD32 Godartet svulst i hjernehinder

DD33 Godartet svulst i hjerne og andre dele af centralnervesystemet

DD35.2 Neoplasma benignum glandulae pituitariae

DD35.3 Neoplasma benignum ductus craniopharyngei

DD35.4 Neoplasma benignum corporis pinealis

DD37 -DD48 Svulster af usikker eller ukendt karakter

DE34.0 Karcinoid syndrom

DN87 Celleforandring i slimhinde på livmoderhals

DO01 Mola vandblære

( ) Angiver alle diagnoser i gruppen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999