Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten m.v.

Satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, samt det i lovens § 4, stk. 4, nævnte puljebeløb (satspuljebeløbet) beregnes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Til brug ved beregningen af tilpasningsprocenten, satsreguleringsprocenten, satstilpasningsprocenten og satspuljebeløbet for finansåret opgøres den procentvise stigning i årslønnen på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik (Strukturstatistikken).

Ved beregningen anvendes stigningen i årslønnen året to år forud for finansåret (lønåret) i forhold til årslønnen i året forud for lønåret.

Årslønnen opgøres som den sammenvejede bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer, jf. lovens § 3. Beregningen af bruttoårslønningerne baseres på det størst mulige antal identiske virksomheder, således at der indgår de samme virksomheder i lønåret og året forud for lønåret.

Bruttoårslønningerne opgøres med korrektion for overarbejde/genetillæg, kompensation for ikke at afholde børnefamilie- og feriefridage, jf. dog § 8, stk. 3, og løn under fravær, således at bruttoårslønningerne udtrykker årsfortjenesten ekskl. overarbejde og genetillæg i øvrigt for beskæftigede arbejdere og funktionærer uden sygefravær m.v. Bruttoårslønningerne korrigeres endvidere for deltidsfrekvens. Fra bruttoårslønningerne trækkes arbejdsgiveres og lønmodtageres bidrag til ATP samt arbejdsmarkedspensioner og andre pensionsordninger administreret af arbejdsgiveren. Den i § 17 b og § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte pensionsopsparing fratrækkes ikke i bruttoårslønningerne for arbejdere og funktionærer.

Bruttoårslønningerne beregnes på grundlag af den årlige standardarbejdstid for fuldtidsbeskæftigede, således at bruttoårslønningerne ikke påvirkes af skudår eller forskelle i antallet af søn- og helligdage m.v. Generelle aftalebaserede eller lovfastsatte ændringer i arbejdstiden, herunder længere ferie, feriefridage, børnefamiliefridage eller kortere arbejdsuge, indgår i beregningen af bruttoårslønningerne og dermed den procentvise stigning i årslønnen.

Årslønningerne opgøres som en sammenvejning af de gennemsnitlige bruttoårslønninger for voksne arbejdere og funktionærer. Lønninger for lærlinge og elever indgår ikke i beregningen.

Ved sammenvejningen af de gennemsnitlige bruttoårslønninger for arbejdere og funktionærer for såvel lønåret som året forud for lønåret anvendes den relative fordeling af antal præsterede arbejdsdage for arbejdere og funktionærer i året forud for lønåret som vægte. Efter sammenvejningen afrundes årslønningerne til et kronebeløb med to decimaler.

Stigningen i årslønnen beregnes efter, at der i årslønnen for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret, og efter at der i årslønnen året forud for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året før finansåret. De nævnte fradrag beregnes som et helt kronebeløb.

Tilpasningsprocenten beregnes som afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen, jf. § 3, og 2,0. Tilpasningsprocenten opgøres med en decimal, jf. lovens § 3.

Hvis den procentvise stigning i årslønnen, der indgår i beregningen af tilpasningsprocenten er lavere end 2,0 svarer satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten, jf. lovens § 4, stk. 3.

Hvis den procentvise stigning i årslønnen er højere end 2,0 anvendes et beløb svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3 pct., til et puljebeløb, jf. § 7, og satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3, jf. lovens § 4, stk. 4.

Satsreguleringsprocenten opgøres som 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 2, stk. 1.

Satspuljebeløbet, jf. lovens § 4, stk. 4, beregnes som 0,3 pct. af de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der bl.a. udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, samt tilskud afhængig af familie- og boligforhold, som samtidig årligt reguleres af satsreguleringsprocenten, jf. lovens § 1. Satspuljebeløbet opgøres med 1 decimal.

I beregningsgrundlaget efter stk. 1 indgår:

De samlede årlige udgifter efter stk. 2, nr. 1, opgøres på grundlag af de opgjorte driftsudgifter i det kommunale budget- og regnskabssystem. De samlede årlige udgifter efter stk. 2, nr. 2, opgøres på grundlag af regnskabstallene i statsregnskabet.

1. børnetilskud, aktiveringsydelse, forbigående kontanthjælp, igangsætningsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse til personer i individuelt beskyttede enkeltpladser (fleksjob), hjælp til flygtninge m.v. i enkelttilfælde, sygedagpenge, barseldagpenge og sociale pensioner samt

1. arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn, seniorydelse, overgangsydelse, deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelser (AMU-godtgørelse), uddannelsesgodtgørelse til ledige, etableringsydelse til ledige, orlovsydelse til uddannelse, sabbat og børnepasning samt voksenuddannelsesstøtte.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 1999.

Bekendtgørelsen har virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret 2000.

Ved fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for 2000 og 2001 foretages der ikke korrektion i bruttoårslønningerne for 1998 for eventuel udbetaling af kompensation for ikke at afholde børnefamilie- og feriefridage, jf. § 2, stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 599 af 17. august 1998 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v. ophæves.

Finansministeriet, den 4. juni 1999, den 4. juni 1999

/Mogens Lykketoft Kristian Wendelboe/