Bekendtgørelse om omsætning af fødevarer forurenet med dioxin
BEK nr 430 af 09/06/1999
§ 1
Bekendtgørelsen vedrører de i nr. 1 - 3 anførte produkttyper, jf. bilaget, samt fødevarer fremstillet heraf:
Bekendtgørelsen vedrører ligeledes de af stk. 1 omfattede produkttyper som stammer fra dyr der må antages at være blevet fodret med foder som helt eller delvis er produceret i Belgien efter den 14. januar 1999 eller foder som på tilsvarende vis må mistænkes for at være forurenet med dioxin.
Bekendtgørelsen omfatter ikke fødevarer med et indhold af æg og ægprodukter på højst 2%, såfremt fødevarerne ikke herudover indeholder ingredienser der stammer fra de i stk. 1 og 2 anførte produkttyper.
Ved fødevarer forstås i denne bekendtgørelse såvel færdige fødevarer til menneskeføde som halvfabrikata og råvarer til fødevarefremstilling
- fødevarer af slagtet fjerkræ eller æg som stammer fra fjerkræ opdrættet i Belgien efter den 14. januar 1999,
- fødevarer af slagtede kreaturer og svin som er opdrættet i Belgien efter den 14. januar 1999, og
- fødevarer af mælk og mælkeprodukter, såvel varmebehandlet som ikke-varmebehandlet, som stammer fra kvæg opdrættet i Belgien efter den 14. januar 1999.
§ 2
De i § 1, stk. 1, anførte fødevarer må ikke omsættes medmindre virksomheden har den i stk. 2, anførte dokumentation.
Dokumentation skal foreligge eller fremskaffes i form af en erklæring fra de belgiske myndigheder om, at fødevarer, jf. § 1, stk. 1, som er indført fra Belgien, er i overensstemmelse med henholdsvis Kommissionens beslutning nr.1999/363/EF eller Kommissionens beslutning nr. 1999/368/EF, eller i form af en analyseattest fra et kvalificeret laboratorium som viser, at fødevarerne ikke er forurenet med dioxin.
Dokumentationen skal opbevares i mindst 2 år.
§ 3
De i § 1, stk. 2, anførte fødevarer må ikke omsættes, medmindre virksomheden har den i stk. 3, anførte dokumentation.
Der må ikke uden tilladelse fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet leveres dyr, æg eller mælk fra besætninger som har anvendt foder som helt eller delvis er produceret i Belgien efter den 14. januar 1999, eller foder som på tilsvarende vis må mistænkes for at være forurenet med dioxin, medmindre der foreligger dokumentation for at foderet ikke er mistænkt for at være forurenet med dioxin.
Dokumentation skal foreligge eller fremskaffes i form af en erklæring fra de belgiske myndigheder om at det pågældende foderstof eller ingrediens i foderet er i overensstemmelse med henholdsvis Kommissionens beslutning nr.1999/363/EF eller Kommissionens beslutning nr. 1999/368/EF, eller i form af en analyseattest fra et kvalificeret laboratorium som viser at foderet henholdsvis fødevarerne, jf. stk. 1, ikke er forurenet med dioxin.
Dokumentationen skal opbevares i mindst 2 år.
§ 4
Virksomheder, herunder besætninger, som har produceret eller foretaget engrossalg af de i § 1 anførte fødevarer skal til de virksomheder de har leveret til omgående meddele, at der er leveret fødevarer som er mistænkt for at være forurenet med dioxin. Kopi af meddelelsen skal samtidig fremsendes til tilsynsmyndigheden.
Meddelelsen skal indeholde en specifikation af de pågældende mistænkte partier.
§ 5
Virksomheder der er i besiddelse af de i § 1, stk. 1 og 2, anførte fødevarer skal omgående indberette dette til tilsynsmyndigheden.
Der skal dog ikke ske indberetning om partier for hvilke der foreligger dokumentation, jf. §§ 2 og 3.
§ 6
Ved indførsel af de i § 1, stk. 1, anførte fødevarer, skal de ledsagende dokumenter være forsynet med en officiel erklæring underskrevet af de belgiske myndigheder om, at fødevarerne opfylder henholdsvis Kommissionens beslutning nr. 1999/363/EF eller Kommissionens beslutning nr. 1999/368/EF.
§ 7
Udgifter til fremskaffelse af den i § 2, stk. 2, § 3, stk. 3, og § 6 anførte dokumentation er det offentlige uvedkommende.
§ 8
Tilsynsmyndighedens afgørelse kan påklages i henhold til §§ 20-22 samt § 24, stk. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 176 af 24. marts 1999 om Veterinær- og Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser.
§ 9
Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 - 2, eller §§ 4 - 6 straffes med bøde.
For overtrædelse af regler fastsat med hjemmel i lov om kød, lov om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. eller lov om levnedsmidler kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt og hvis der ved overtrædelsen er
Der kan pålægges juridiske selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juni 1999.
Bilag
- Kød af kvæg og svin omfattet af bekendtgørelse nr. 351 af 2. maj 1996 om fersk kød m.v., hvori fersk kød er defineret som kød (dvs. alle spiselige dele af kvæg og svin), herunder kød der er vacuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære, og som med undtagelse af kuldebehandling ikke har været underkastet nogen behandling der forlænger holdbarheden.
- Maskinsepareret kød omfattet af bekendtgørelse nr. 351 af 2. maj 1996 om fersk kød m.v. samt af bekendtgørelse nr. 878 af 20. oktober 1994 om fersk fjerkrækød, hvori maskinsepareret kød defineres som kød af kvæg eller svin der er mekanisk udvundet fra kødbærende knogler, undtagen knogler fra hovedet, fra lemmerne under forknæet og haseleddet samt fra svinehaler, og som er bestemt til at anvendes på autoriserede kødproduktvirksomheder henholdsvis maskinsepareret fjerkrækød er defineret som kød af fjerkræ der er mekanisk udvundet fra kødbærende knogler , og som er bestemt til at anvendes på autoriserede kødproduktvirksomheder.
- Hakket kød omfattet af bekendtgørelse nr. 897 af 10. oktober 1996 om hakket kød og tilberedt kød, hvori hakket kød defineres som fersk fjerkrækød eller fersk kød som er findelt i en hakkemaskine med roterende kniv eller som er hakket i en hakkemaskine med snegl.
- Tilberedt kød omfattet af bekendtgørelse nr. 897 af 10. oktober 1996 om hakket kød og tilberedt kød, hvori tilberedt kød defineres som varer tilberedt helt eller delvis af kød, som a) har gennemgået en anden behandling end den, der er defineret i bekendtgørelse om kødprodukter m.v., eller b) er tilsat levnedsmidler, smagsbærende stoffer eller tilsætningsstoffer.
- Kødprodukter omfattet af bekendtgørelse nr. 1073 af 10. december 1996 om kødprodukter m.v., hvori kødprodukter er defineret som produkter der er tilvirket af eller med kød af kvæg eller svin eller fjerkrækød og som har været underkastet en behandling, således at der ved et snit til midt i produktet på snitfladen kan konstateres, at kødet ikke længere har fersk køds karakteristika.
- Andre produkter af animalsk oprindelse omfattet af bekendtgørelse nr. 1073 af 10. december 1996 om kødprodukter m.v., hvori disse produkter defineres som
a) kødekstrakter,
b) afsmeltet animalsk fedt, dvs. fedt afsmeltet fra kød, herunder ben, bestemt til konsum,
c) grever, dvs. de proteinholdige rester fra afsmeltning efter delvis adskillelse af fedt og vand
d) kødmel, svær i pulverform, saltet eller tørret blod, saltet eller tørret blodplasma,
e) rensede, saltede, tørrede eller varmebehandlede maver, blærer og tarme
- Æg: æg til konsum eller til fremstilling af ægprodukter fra husdyr af følgende arter: høns, kalkuner, perlehøns, ænder og gæs.
- Ægprodukter omfattet af bekendtgørelse nr. 626 af 14. juli 1992 om ægprodukter, hvori ægprodukter fremstillet af æg, deres forskellige bestanddele eller blandinger deraf efter fjernelse af skal og hinder, bestemt til konsum; de kan delvis suppleres med andre levnedsmidler eller tilsætningsstoffer; de kan være flydende, koncentreret, tørret, krystalliseret, frossen, dybfrossen eller koaguleret form.
- Mælk af kvæg omfattet af bekendtgørelse nr. 418 af 23. juni 1993 om produktion og transport af mælk.
- Mælkeprodukter fremstillet af mælk af kvæg omfattet af bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter mv. og margarine mv.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999