Bekendtgørelse om fastsættelse af lånetype til finansiering af tabsgivende udgifter m.v. efter lov om byfornyelse.

Den realkreditlånetype, der skal anvendes ved finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter jf. § 62, stk. 2 i lov om byfornyelse, offentliggøres i Statstidende, første gang den 2. juli 1999. Lånetypen er afgørende for hvilke lån, der ved låneoptagelsen kan anvendes til finansieringen.

For beslutninger, hvortil der er meddelt kommunalbestyrelsen bindende tilsagnsramme om offentlig støtte før den 1. juli 1999 finansieres ombygningstab og udgifter til nedrivning efter kommunalbestyrelsens valg med indekslån (IS35) efter de hidtil gældende regler eller med lån som nævnt i § 62 i lov om byfornyelse.

For lån efter stk. 1, som er finansieret efter § 62 i lov om byfornyelse, refunderer kommunen staten 43 pct. af udgiften til ydelsesbidrag såfremt det bindende tilsagn til beslutningen er meddelt i medfør af i lov om byfornyelse og boligforbedring jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer og 50 pct. af udgiften til ydelsesbidrag såfremt det bindende tilsagn til beslutningen er meddelt i medfør af lov om byfornyelse.

Efter den 31. december 2001, kan lån som nævnt i stk. 1 alene finansieres med lån som nævnt i § 62, i lov om byfornyelse.

Panteretten for lån efter § 62, stk. 2 i lov om byfornyelse rykker uden særskilt påtegning for enhver pant- og servitutstiftende lysning, herunder retsforfølgning af den pantsatte ejendom. Panteretten rykker dog ikke for lån efter stk. 2. Rykningsbestemmelsen efter 1. pkt. skal fremgå af pantebrevet.

Panteretten for lån efter § 178 i lov om byfornyelse rykker uden særskilt påtegning for enhver pant- og servitutstiftende lysning, herunder retsforfølgning af den pantsatte ejendom. Rykningsbestemmelsen skal fremgå af pantebrevet.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

By- og Boligministeriet, den 11. juni 1999, den 11. juni 1999

/Lisbeth Jordan Pia Scott Hansen/