TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe

BEK nr 485 af 15/06/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Ved øjeblikkelig udtømningshastighed af olieindhold forstås udtømningshastigheden af olie pr. time i et givet øjeblik divideret med skibets fart i knob i samme øjeblik.

Stk. 2

Ved nyt skib forstås et skib

Stk. 3

Ved eksisterende skib forstås et skib, som ikke er et nyt skib.

Stk. 4

Ved adskilt ballast forstås ballastvand fra en tank, som er fuldstændig adskilt fra lastolie- og brændselsoliesystemet, og som alene anvendes til føring af ballast eller ladninger, som ikke består af olie, kemikalier eller andre stoffer, som kan medføre forurening af havmiljøet.

  1. for hvilket byggekontrakt er indgået efter den 31. december 1975, eller
  1. såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, efter den 30. juni 1976, eller
  1. som er afleveret efter den 31. december 1979, eller
  1. som har gennemgået en større ombygning:

a) for hvilken kontrakten blev indgået efter den 31. december 1975, eller

b) som, i mangel af kontrakt, blev påbegyndt efter den 30. juni 1976, eller

c) som blev afsluttet efter den 31. december 1979.

  1. »Middelhavsområdet«, det vil sige det egentlige Middelhav med de dertil hørende havbugter og have, således at grænsen mellem Middelhavet og Sortehavet udgøres af den 41. nordlige breddegrad og grænsen mod vest af Gibraltarstrædet ved meridianen 5°36´V.
  1. »Østersøområdet«, det vil sige Østersøen, Den botniske Bugt, Den finske Bugt, Sundet, Bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen 57°44,8´N gennem Skagen.
  1. »Det nord-vest europæiske Havområde« omfatter Nordsøen og adgangsveje hertil, Det irske Hav og adgangsveje hertil, Det keltiske Hav, Den engelske Kanal og adgangsveje hertil, samt den del af Det nordøstatlantiske Område, der ligger umiddelbart vest for Irland. Havområdet afgrænses af de linier, der går gennem følgende koordinater:

a) 48°27´N på den franske kyst

b) 48°27´N, 6°25´V

c) 49°52´N, 7°44´V

d) 50°30´N, 12°V

e) 56°30´N, 12°V

f) 62°N, 3°V

g) 62°N på den norske kyst

h) 57°44,8´N på den danske og den svenske kyst.

  1. »Sortehavet«, det vil sige det egentlige Sortehav, således at den 41°N. breddegrad udgør grænsen mellem Middelhavet og Sortehavet.
  1. »Rødehavet«, det vil sige det egentlige Rødehav med Suez-golfen og Aqaba-bugten, afgrænset mod syd af kompaslinien mellem Ras si Ane (12°28,5´N, 43°19,6´Ø) og Husn Murad (12°40,4´N, 43°30,2´Ø).
  1. »Golfområdet«, det vil sige havområdet nordvest for kompaslinien mellem Ras al Hadd (22°30´N, 59°48´Ø) og Ras al Fasteh (25°04´N, 61°25´Ø). »Golfområdet«, det vil sige havområdet nordvest for kompaslinien mellem Ras al Hadd (22°30´N, 59°48´Ø) og Ras al Fasteh (25°04´N, 61°25´Ø).
  1. »Adengolfen«, det vil sige den del af Adengolfen mellem Rødehavet og Det arabiske Hav, som er afgrænset mod vest af kompaslinien mellem Ras si Ane (12°28,5´N, 43°19,6´Ø) og Husn Murad (12°40,4´N, 43°30,2´Ø) og mod øst af kompaslinien mellem Ras Asir (11°50´N, 51°16,9´Ø) og Ras Fartak (15°35´N, 52°13,8´Ø).
  1. »Det antarktiske Område«, det vil sige havområdet syd for den 60. sydlige breddegrad.
Stk. 5

Ved ren ballast forstås ballast fra en tank, der siden olie sidst blev transporteret i den, er blevet renset således, at ballastvandet ikke vil frembringe synlige spor af olie på havoverfladen eller på tilstødende kyster eller frembringe slam eller emulsion under havoverfladen eller på tilstødende kyster, hvis det blev udtømt fra et stilleliggende skib i rent, stille vand på en klar dag.

Stk. 6

Ved særlige havområder forstås ved denne bekendtgørelse følgende områder:

§ 2

I særlige havområder, jf. dog § 3, må udtømning af olie fra maskinrummets rendestene fra olietankskibe samt fra skibe på 400 BT og derover, som ikke er olietankskibe, kun finde sted, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:

Stk. 2

I særlige havområder må udtømning af olie fra maskinrummets rendestene fra skibe på under 400 BT, som ikke er olietankskibe, kun finde sted, såfremt udløbets indhold uden fortynding ikke overstiger 15/1.000.000.

Stk. 3

Udtømning af olie, der stammer fra olietankskibes lasttanke er forbudt.

Stk. 4

De i stk. 1, nr. 5, nævnte systemer skal være godkendt af Søfartsstyrelsen eller af andre EU-myndigheder, herunder institutter, som er anerkendt af disse myndigheder.

  1. olien må ikke stamme fra lastpumperumsrendestenene,
  1. olien må ikke være blandet med olie, der stammer fra lasten,
  1. skibet skal gøre fart gennem vandet,
  1. udløbets indhold uden fortynding må ikke overstige 15/1.000.000,
  1. udtømning skal finde sted under anvendelse af systemer, som er godkendt til overvågning og kontrol af olieudtømning, separering af olieholdigt vand samt oliefiltrering, eller tilsvarende godkendte systemer.

§ 3

I Det antarktiske Område er enhver udtømning af olie i havet forbudt.

Stk. 2

Ethvert skib, der besejler Det antarktiske Område, skal forinden indsejlingen i området og så længe det opererer dér, være udstyret med tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af al slam, snavset ballast- og tankskyllevand samt andre olierester.

Stk. 3

Ethvert skib skal endvidere inden indsejlingen i Det antarktiske Område have indgået en aftale om udtømning af sådanne olierester i et modtageanlæg, når skibet har forladt området.

Stk. 4

De i stk. 2 nævnte systemer skal være godkendt af Søfartsstyrelsen eller af andre EU-myndigheder, herunder institutter, som er anerkendt af disse myndigheder.

  1. udtømningen finder sted under anvendelse af godkendte systemer til overvågning og kontrol af olieudtømning samt godkendte sloptankanlæg,
  1. skibet befinder sig mere end 50 sømil fra den nærmeste kyst,
  1. skibet gør fart gennem vandet,
  1. den øjeblikkelige udtømningshastighed af olieindhold er mindre end 30 liter pr. sømil, og
  1. den samlede mængde olie, der udtømmes er

a) for eksisterende tankskibe mindre end 1/15.000 af den samlede mængde last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og

b) for nye tankskibe mindre end 1/30.000 af den samlede mængde last, hvoraf olieresten udgjorde en del.

§ 4

Uden for særlige havområder må udtømning af olie, der stammer fra olietankskibes lasttanke kun finde sted, såfremt

Stk. 2

Udtømning af olie fra maskinrummets rendestene, bortset fra lastpumperumsrendestenene, kan dog finde sted på de i § 5 angivne betingelser, medmindre maskinrummets rendestene indeholder olie, der stammer fra lasten.

§ 5

Uden for særlige havområder må udtømning af olie fra andre skibe end olietankskibe kun finde sted, såfremt

Stk. 2

Skibe under 400 BT er ikke omfattet af stk. 1, såfremt skibet er udstyret med tilstrækkelig tankkapacitet til opbevaring af slam, snavset ballast og tankskyllevand samt andre olierester samt udstyr til udtømning af sådanne olierester til modtageanlæg, og såfremt skibet ikke udtømmer olie til havet.

Stk. 3

De i stk. 1, nr. 1 og stk. 2 nævnte systemer og udstyr skal være godkendt af Søfartsstyrelsen eller af andre EU-myndigheder, herunder institutter, som er anerkendt af disse myndigheder.

  1. udtømningen finder sted under anvendelse af godkendte systemer til overvågning og kontrol af olieudtømning og til separering af olieholdigt vand samt oliefiltrering eller tilsvarende godkendte systemer,
  1. skibet gør fart gennem vandet, og
  1. udløbets olieindhold uden fortynding er mindre end 15/1.000.000.

§ 6

Bestemmelserne i §§ 2-5 finder ikke anvendelse på udtømning af

  1. adskilt ballast,
  1. ren ballast,
  1. ballastvand, der udtømmes gennem et godkendt anlæg, der sikrer, at udløbets olieindhold uden fortynding ikke overstiger 15/1.000.000.

§ 7

Den, der overtræder bekendtgørelsens §§ 2, 3, 4 eller 5 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4

I Grønland kan der for overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

  1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
  1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 5

Er overtrædelsen begået af Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., kan der pålægges hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999, bortset fra bestemmelsen i § 1, stk. 6, nr. 3, der træder i kraft den 1. august 1999.

Stk. 2

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 733 af 10. oktober 1998 om udtømning af olie fra skibe ophæves.

§ 9

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden for Grønland.


Miljø- og Energiministeriet, den 15. juni 1999, den 15. juni 1999

/Svend Auken Jesper Hermansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999