Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

LBK nr 488 af 18/06/1999 Herved bekendtgøres lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 8 i lov nr. 1094 af 29. december 1997, § 62 i lov nr. 474 af 1. juli 1998, § 1 i lov nr. 476 af 1. juli 1998, lov nr. 1015 af 23. december 1998, § 5 i lov nr. 117 af 2. marts 1999, § 1 i lov nr. 352 af 2. juni 1999 og § 104 i lov nr. 375 af 2. juni 1999.

Lovens område

Lovens område

§ 1. Denne lov indeholder regler om

1. mellemkommunal udligning af forskelle i beskatningsgrundlag mellem kommuner,
2. mellemkommunal udligning af forskelle i udgiftsbehov mellem kommuner,
3. mellemkommunal udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov mellem amtskommuner,
4. generelle statstilskud til kommuner og amtskommuner,
5. statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske problemer og
6. særlige udligningsordninger.

Kommuner

Kommuner

§ 2. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag. Stk. 2. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter stk. 1 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

§ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 1, beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle landets kommuner ganget med et udligningsniveau på 0,45 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 2. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller tilsvaret pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Stk. 2. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hele landet divideret med det samlede beskatningsgrundlag i hele landet.

§ 4. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 2, som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau på 0,40 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 2. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller tilsvaret pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Stk. 2. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet divideret med det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Udligning af udgiftsbehov

§ 7. Kommunens samlede udgiftsbehov opgøres som summen af

1. et grundtillæg,
2. kommunens aldersbestemte udgiftsbehov m.v. og
3. det socialt betingede udgiftsbehov. Stk. 2. Grundtillægget efter stk. 1, nr. 1, udgør 7,5 mio. kr. Stk. 3. Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter fratrukket det beløb, der indgår ved beregning af grundtillæg efter stk. 2, henregnes 80 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov m.v. efter stk. 1, nr. 2, og 20 pct. til det socialt betingede udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 3. Stk. 4. Kommunens aldersbestemte udgiftsbehov m.v. efter stk. 1, nr. 2, beregnes som summen af
4. kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning,
5. kommunens beregnede boligstøtteudgifter beregnet ud fra de landsgennemsnitlige boligstøtteudgifter pr. udlejningslejlighed og
6. kommunens erhvervsbetingede udgifter til førtidspension beregnet ud fra de gennemsnitlige udgifter til førtidspension for enkelte erhvervsgrupper. Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov efter stk. 4, nr. 1. Indenrigsministeren fastsætter ligeledes, hvorledes de enkelte aldersgrupper, de beregnede boligstøtteudgifter og de erhvervsbetingede udgifter til førtidspension vægtes ud fra den landsgennemsnitlige fordeling af udgifterne. Stk. 6. Det socialt betingede udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 1, nr. 3, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socialt indeks for den enkelte kommune efter stk. 7. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 3 divideret med indbyggertallet i hele landet. Stk. 7. En kommunes sociale indeks efter stk. 6 bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:
7. Antallet af børn af enlige forsørgere med en andel på 32,5 pct.
8. Antallet af særligt socialt belastede boliger med en andel på 25,0 pct.
9. Antallet af 20-59-årige, der er uden beskæftigelse, ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen med en andel på 25,0 pct.
10. Antallet af udenlandske statsborgere fra andre lande end de nordiske, EU-landene og Nordamerika med en andel på 10,0 pct.
11. Antallet af indbyggere i områder uden for hovedstadsområdet med særlige bysociale problemer med en andel på 7,5 pct.

§ 8. De kommuner i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter § 5 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdet. Stk. 2. I udligningen efter stk. 1 beregnes kommunernes udgiftsbehov som kommunens samlede udgiftsbehov, jf. § 9, divideret med kommunens indbyggertal. En kommunes tilskud eller tilsvar beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet med kommunens indbyggertal og et udligningsniveau på 0,40.

§ 9. I udligningen af udgiftsbehov inden for hovedstadsområdet beregnes den enkelte kommunes samlede udgiftsbehov som summen af

1. kommunens aldersbestemte udgiftsbehov m.v. og
2. det socialt betingede udgiftsbehov. Stk. 2. Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet henregnes 75 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov m.v. efter stk. 1, nr. 1, og 25 pct. til det socialt betingede udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Kommunens aldersbestemte udgiftsbehov m.v. efter stk. 1, nr. 1, beregnes som summen af
3. kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning og
4. kommunens erhvervsbetingede udgifter til førtidspension beregnet ud fra de gennemsnitlige udgifter til førtidspension for enkelte erhvervsgrupper. Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov efter stk. 3, nr. 1. Indenrigsministeren fastsætter ligeledes, hvorledes de enkelte aldersgrupper og de erhvervsbetingede udgifter til førtidspension vægtes ud fra den landsgennemsnitlige fordeling af udgifterne. Stk. 5. Det socialt betingede udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdet efter stk. 1, nr. 2, opgøres som et gennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socialt indeks for den enkelte kommune i hovedstadsområdet efter stk. 6. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger i hovedstadsområdet beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 3 divideret med indbyggertallet i hovedstadsområdet og kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet. Stk. 6. En kommunes sociale indeks efter stk. 5 bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hovedstadsområdet og kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet: Statstilskud
5. Antallet af børn af enlige forsørgere med en andel på 32,5 pct.
6. Antallet af udlejningsboliger med en andel på 20,0 pct.
7. Antallet af 20-59-årige, der er uden beskæftigelse, ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen med en andel på 25,0 pct.
8. Antallet af personer uden erhvervsuddannelse med en andel på 12,5 pct.
9. Antallet af udenlandske statsborgere fra andre lande end de nordiske, EU-landene og Nordamerika med en andel på 10,0 pct.

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procent-points-tillægget efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat,
2. op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret,
3. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,
4. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret,
5. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, ungdomsydelse, kommunal aktivering, kommunale udgifter til danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret. Stk. 3. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor. Stk. 4. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3. Stk. 5. Det årlige tilskud fordeles af indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for udgifterne til statstilskuddet efter § 18, udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk. 2, den årlige tilskudsramme efter § 19 a med fradrag af eventuelt uforbrugt tilskudsbeløb for beregningsåret og tidligere tilskudsår samt udgifterne til statstilskuddet efter § 5 i lov om trafikstøtte til de mindre øer. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 37, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 37, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år. Overudligning

§ 11. Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, stk. 5, 18, 20 og 21 og bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, som overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4 subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg Kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, stk. 5, 13, 17, 18, 20 og 21 og bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond. Stk. 2. Hvis de samlede tilsvar efter § 3 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag. Stk. 3. Hvis de samlede tilsvar efter § 4 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen mellem kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Stk. 4. Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af reglen i stk. 1, hvis kommunen yder tilsvar efter § 4, og hvis kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten, beregnes et særligt tilsvar for kommunen. Det særlige tilsvar udgør forskellen til den beregnede korrektion, der ville være beregnet efter samme bestemmelse, såfremt kommunens udskrivningsprocent havde svaret til beskatningsniveauet. Stk. 5. Reglen i stk. 4 gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Amtskommuner

Amtskommuner

§ 13. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 12 beregnes som forskellen mellem amtskommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med et udligningsniveau på 0,80 og et beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau. Det samlede tilskud eller tilsvar for amtskommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller tilsvaret pr. indbygger med amtskommunens indbyggertal. Stk. 2. Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter stk. 1 beregnes som de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag. Udligning af udgiftsbehov

§ 16. En amtskommunes samlede udgiftsbehov opgøres som summen af

1. amtskommunens aldersbestemte udgiftsbehov og
2. det socialt og strukturelt betingede udgiftsbehov. Stk. 2. Af de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes 77,5 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 1, og 22,5 pct. til det socialt og strukturelt betingede udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Amtskommunens aldersbestemte udgiftsbehov beregnes ud fra amtskommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige fordeling af de amtskommunale udgifter på de enkelte alderstrin. Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov. Indenrigsministeren fastsætter ligeledes, hvorledes de enkelte aldersgrupper vægtes ud fra den landsgennemsnitlige fordeling af udgifterne. Stk. 5. Det socialt og strukturelt betingede udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 1, nr. 2, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socialt indeks for den enkelte amtskommune efter stk. 6. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for amtskommunerne beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 2 divideret med indbyggertallet i hele landet. Stk. 6. En amtskommunes sociale indeks efter stk. 5 bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af amtskommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og amtskommunens andel af indbyggertallet i hele landet: Statstilskud
3. Antallet af børn af enlige forsørgere med en andel på 48 pct.
4. Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover med en andel på 48 pct.
5. De beregnede amtskommunale udgifter vedrørende det tekniske område med en andel på 4 pct.

§ 17. Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procentpoints-tillægget efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat,
2. op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret,
3. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,
4. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret. Stk. 3. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor. Stk. 4. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3. Stk. 5. Det årlige tilskud fordeles af indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for udgifterne til statstilskuddet til amtskommunerne efter § 19, stk. 2. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte amtskommuners andel af det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag. Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 37, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 37, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.

Andre tilskuds- og udligningsordninger

Andre tilskuds- og udligningsordninger

§ 19. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner. Tilskudsrammen udgør 133,3 mio. kr. for kommuner og 55,1 mio. kr. for amtskommuner. Tilskuddet reguleres fra og med 2001 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 2. Indenrigsministeren kan fra tilskudsåret 1996 yde et særligt tilskud til kommuner og amtskommuner, hvis samlede byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med lov nr. 467 af 30. juni 1993 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov nr. 423 af 1. juni 1994 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og de ændringer, der i 1995 er gennemført i tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra og med 1996 og i refusionssats for boligsikring, beregnes at overstige 0,2 pct. af deres beskatningsgrundlag. Den enkelte kommunes og amtskommunes samlede byrdefordelingsmæssige tab opgøres som summen af

1. tab ved lov nr. 467 af 30. juni 1993 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, der er beregnet til at overstige 0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag,
2. tab ved lov nr. 423 af 1. juni 1994 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, der er beregnet til at overstige 0,3 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, og
3. tab eller gevinst ved de ændringer, der i 1995 er gennemført i tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra og med 1996 og i ændret refusionssats for boligsikring. Stk. 3. Tabet efter stk. 2 fastsættes på grundlag af de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Tilskuddet for 1996 ydes for kommuners og amtskommuners samlede byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,2 pct. af deres beskatningsgrundlag. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint.

§ 19 a. Med det formål at bidrage til erhvervsudvikling og beskæftigelsesfremme i særlig vanskeligt stillede kommuner kan indenrigsministeren inden for en årlig ramme, jf. stk. 2, give tilsagn og yde tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der har modtaget eller kan forventes at modtage tilskud fra de regionale EU-støtteordninger. Ved særlig vanskeligt stillede kommuner forstås kommuner, som i tilskudsåret modtager tilskud efter § 18. Stk. 2. Den årlige tilsagnsramme udgør 15 mio. kr. Tilsagnsrammen reguleres fra og med 2000 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 3. Tilskud til kommuner efter stk. 1 og 2 udbetales af Indenrigsministeriet til kommunen umiddelbart efter, at kommunen har modtaget tilsagn om tilskud fra Indenrigsministeriet, dog tidligst, når projektet har opnået tilsagn om tilskud fra de regionale EU-støtteordninger. Stk. 4. I tilfælde af hel eller delvis tilbagebetaling af midler modtaget fra de regionale EU-støtteordninger skal der ske en tilsvarende tilbagebetaling af tilskuddet fra Indenrigsministeriet.

§ 20. Til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder, ydes et årligt tilskud. Samtlige hovedstadsområdets kommuner bidrager hertil med 0,1 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag. Stk. 2. Til kommunerne i hovedstadsområdet ydes et udligningstilskud svarende til kommunernes nettoudgifter til individuel boligstøtte m.v. i henhold til lov om individuel boligstøtte og en nærmere andel af visse kommunale nettoudgifter i henhold til den tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, lov om almene boliger m.v., lov om byfornyelse og boligforbedring og den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager til det årlige tilskud i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

§ 21. Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999. Endelig ydes et tilskud til kommuner med asylansøgere og lignende grupper af udlændinge. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Stk. 2. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 1. pkt., ydes med 4.090 kr. pr. flygtning og indvandrer og yderligere henholdsvis 4.000 kr. pr. 0-5-årig flygtning og indvandrer og 16.427 kr. pr. 6-16-årig flygtning og indvandrer. Tilskuddet ydes til indvandrere og flygtninge, som inden for de seneste 10½ år regnet fra den 1. januar i tilskudsåret har fået opholdstilladelse. Der ydes endvidere tilskud til indvandrere og flygtninge med udenlandsk nationalitet, som har haft mere end 10½ års opholdstilladelse. Stk. 3. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 1½ år til 10½ år. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 38.611 kr., 31.526 kr., 23.646 kr., 15.762 kr. og 7.882 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 1½ år til 6½ år, fra 6½ år til 7½ år, fra 7½ år til 8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½ år. Stk. 4. Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 1.089 kr. pr. person beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere og lignende grupper af udlændinge i kommunen. Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte beløb reguleres fra og med tilskudsåret 1999 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

§ 22. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af en eller to kommuner. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune. Tilskuddet for år 2000 udgør 35,5 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2001 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For de kommuner, som modtager tilskud, fordeles tilskuddet til kommunerne efter indbyggertal og sejltid samt med et grundtilskud på 3 mio. kr. pr. ø. Stk. 2. Indenrigsministeren kan yde tilskud til kommuner med henblik på at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øer, der er en del af en kommune. Tilskud kan ligeledes ydes af de kommuner og amtskommuner, hvori øerne er beliggende.

§ 23. Amtskommuner, hvis AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger for landet som helhed, yder et tilskud til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov. Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets amtskommuner i året forud for tilskudsåret ganget med et udligningsniveau på 0,85. Det samlede tilskud eller tilsvar fremkommer ved at gange med amtskommunens indbyggertal. Stk. 3. En amtskommunes udgiftsbehov vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges til 774.358 kr. ganget med antallet af nyanmeldte AIDS-patienter med folkeregisteradresse i amtskommunen på diagnosedatoen. Beløbet reguleres fra og med tilskudsåret 1995 en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1995-97 forhøjes tilskuddet med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.

Definitioner m.v.

Definitioner m.v.

§ 24. I denne lov forstås ved: Beskatningsgrundlag for en kommune: Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten tillagt en af indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier og provenuet af kommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten i beregningsåret. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c korrigeres summen af provenuet af kommunens indkomstskat med det afregnede beløb. Beskatningsgrundlag for en amtskommune: Provenuet af amtskommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten tillagt provenuet af grundskyld og amtskommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten for beregningsåret. For Københavns og Frederiksberg Kommuner fastsættes det amtskommunale grundskyldprovenu som det samlede grundskyldprovenu ganget med forholdet mellem den for amtskommunerne gældende grundskyldpromille og den af henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune fastsatte promille. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c korrigeres summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat med det afregnede beløb. Faktisk beskatningsniveau: Summen af provenuet af kommunens eller amtskommunens indkomstskat, andel af ejendomsværdiskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget. Beregningsåret: Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret). Hovedstadsområdet: Det område, der omfattes af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

§ 25. Tilskud og tilsvar efter §§ 2, 11, 12, 18, 20 og 21 samt statstilskud efter §§ 10 og 17 beregnes på grundlag af de enkelte kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag, faktiske beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i tilskudsåret. Stk. 2. Tilskud og tilsvar efter §§ 5, 8 og 14 beregnes på grundlag af kommunernes henholdsvis amtskommunernes samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret korrigeret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed efter § 10, stk. 2, og § 17, stk. 2. De opgjorte nettodrifts- og anlægsudgifter reguleres til tilskudsårets skønnede prisniveau og indgår endeligt i opgørelsen således som opgjort pr. 1. juli i beregningsåret. Stk. 3. Ved beregningen af kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag pr. indbygger og udgiftsbehov pr. indbygger samt ved fastsættelsen af det samlede tilskud eller tilsvar henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 4. Ved beregningen af efterreguleringerne for tilskudsåret 1995 korrigeres beskatningsgrundlag for amtskommuner, Københavns og Frederiksberg Kommuner, for beregningsåret 1994 med de afregnede beløb efter kildeskattelovens § 64 B, idet der dog ikke indgår eventuelle beløb anvendt til afdrag på hypotekbanklån samt anden gæld til staten.

§ 31. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af indvandrere og flygtninge, som indgår i beregningen af tilskud efter § 21. Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af det gennemsnitlige antal asylansøgere og lignende grupper af udlændinge, der indgår i beregningen af tilskud efter § 21. Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter uanset § 33, stk. 1, for tilskudsåret 1996 særlige regler om udmelding, opgørelse og efterreguleringen af tilskud og tilsvar til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter § 21, stk. 2. Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter uanset § 33, stk. 1, for tilskudsårene 1996 og 1997 særlige regler om udmelding, opgørelse og efterregulering af tilskud og tilsvar til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter § 21, stk. 3.

§ 33. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af de endeligt opgjorte tilskud og tilsvar efter §§ 5, 8 og 14, de endeligt opgjorte tilskud efter § 19, stk. 2, samt § 21 og de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar efter § 11 og § 23. Stk. 2. Den foreløbige opgørelse af tilskud og tilsvar efter overudligningsbestemmelserne i § 11, stk. 1 og 4, foretages på basis af de enkelte kommuners faktiske beskatningsniveauer og udskrivningsprocenter i beregningsåret samt det beregnede beskatningsgrundlag efter stk. 7. Stk. 3. Afregning af tilskud og tilsvar efter §§ 2 og 10, § 11, stk. 2 og 3, samt §§ 12, 17 og 18, tilsvar efter §§ 20 og 21 samt foreløbige bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond sker i tilskudsåret enten på basis af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen af foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 4-6 eller på basis af en af indenrigsministeren udmeldt samlet beregning af tilskud og udligning for tilskudsåret efter stk. 7 og 8. Stk. 4. Til brug for kommunernes egen beregning af foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 3 giver indenrigsministeren senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om følgende:

1. Det skønnede beskatningsgrundlag pr. indbygger og det samlede beskatningsgrundlag for kommuner i hele landet.
2. Det skønnede udligningsgrundlag for tilskud efter § 18.
3. Det skønnede beskatningsgrundlag pr. indbygger og det samlede beskatningsgrundlag for kommuner i hovedstadsområdet.
4. Det skønnede beskatningsgrundlag pr. indbygger og det samlede beskatningsgrundlag for amtskommuner i hele landet.
5. Det foreløbig opgjorte beskatningsniveau efter § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, og § 13, stk. 2.
6. Størrelsen af de samlede tilskud og tilsvar, der fordeles efter beskatningsgrundlag efter §§ 10, 11, stk. 2 og 3, 17, 20 og 21. Indenrigsministeren lægger i den forbindelse et skønnet samlet udligningstilskud efter § 18 til grund.
7. Størrelsen af de samlede foreløbige bidrag i henhold til § 3, stk. 2, i lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond. Stk. 5. Beregningen af de skønnede beskatningsgrundlag pr. indbygger og de samlede beskatningsgrundlag sker i overensstemmelse med de af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat i henhold til § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. lov om amtskommunal indkomstskat § 10, og de skønnede grundværdier efter stk. 8. Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter regler om kommunernes budgettering og indberetning af tilskud og tilsvar efter stk. 3 og 4. Stk. 7. I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, anvender de af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat sker afregningen i tilskudsåret af tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 3 på grundlag af en beregning foretaget af indenrigsministeren. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året før tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om denne beregning.

Stk. 8. Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 7 sker i overensstemmelse med de i stk. 4 nævnte skøn, det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat for kommunen efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, de af indenrigsministeren skønnede afgiftspligtige grundværdier i tilskudsåret og et skønnet folketal for tilskudsåret. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen. Stk. 9. Ændringer i medfør af § 10, stk. 4, og § 17, stk. 4, meddeles af indenrigsministeren senest 14 dage efter Finansudvalgets tilslutning eller samtidig med meddelelsen efter stk. 1 om tilskud og tilsvar for det kommende tilskudsår. Indenrigsministeren kan herefter foretage en tilsvarende korrektion i den enkelte kommunes eller amtskommunes foreløbige statstilskud efter stk. 4 henholdsvis stk. 7. Stk. 10. Indenrigsministeren giver senest 1. juli meddelelse om efterregulering for tidligere tilskudsår. Stk. 11. Udgør de endeligt beregnede tilskud og tilsvar efter denne lov et større eller mindre beløb end de beløb, der efter stk. 1-9 er afregnet med kommunen eller amtskommunen i tilskudsåret, afregnes forskelsbeløbet mellem staten og kommunerne henholdsvis amtskommunerne i året to år efter tilskudsåret, jf. dog stk. 13. Stk. 12. Forskelsbeløb i henhold til stk. 11 tillægges forskelsbeløb for indkomstskat i henhold til § 16 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, og indgår ved beregningen af rentetillæg i henhold til denne lov. Stk. 13. For kommuner og amtskommuner, der i medfør af § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, anvender det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat, afregnes den andel af eventuelt forskelsbeløb, der kan henføres til ændringer i beskatningsgrundlag, beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og anvendte folketal, af statskassen, jf. dog § 3, stk. 4, i lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond. Stk. 14. Indenrigsministeren fastsætter i øvrigt nærmere regler om tidspunkt for afregning af tilskud og tilsvar efter denne lov.

§ 34. Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller tilsvar efter denne lov, har en kommunalbestyrelse eller et amtsråd ikke krav på at få ændret tilskuddet eller tilsvaret, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Stk. 2. Indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller tilsvar efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

§ 36. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for de tilskud og tilsvar, som indenrigsministeren i henhold til § 33 skal give meddelelse om til kommuner og amtskommuner fra og med tilskudsåret 1995. Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 6. juli 1993. Lovens § 10, stk. 17-33, finder dog anvendelse til og med tilskudsåret 1995. Stk. 3. Fastsættelse og afregning af tilskud og efterreguleringer til og med tilskudsåret 1994 sker dog efter de hidtil gældende regler.