Bekendtgørelse om boligmonteringsuddannelsen

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence i boligmonteringsuddannelsen inden for det valgte speciale som autosadelmager, gardindekoratør eller møbelpolstrer.

Det faglige udvalg for uddannelsen er Fællesudvalget for Auto-, Ortopædi-, Boligmontering og Polstermøbelindustrien.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne m.v. (eksamensbekendtgørelsen) og de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Specialet som gardindekoratør varer i alt 2 år og 9 måneder, og specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer varer i alt 4 år.

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheder eller med 2. skoleperiode.

Skoleundervisningen varer 40 uger i specialet som gardindekoratør. Skoleundervisningen varer 50 uger i specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som anført nedenfor:

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 21 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 21 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 21 uger.

1. 1. skoleperiode. Autosadelmagere og møbelpolstrere 5 uger. Gardindekoratører 10 uger.

1. Praktikuddannelse. Autosadelmagere og møbelpolstrere ca. 21 uger. Gardindekoratører indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse for autosadelmagere og møbelpolstrere, ca. 21 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse for autosadelmagere og møbelpolstrere, ca. 21 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse for autosadelmagere og møbelpolstrere indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Personer, der er fyldt 25 år, og som har mindst 2 års brancherelevant beskæftigelse, kan indgå uddannelsesaftale med en forkortet uddannelsestid. Gardindekoratørspecialet forkortes med 6 måneder, og autosadelmagerspecialet og møbelpolstrerspecialet forkortes med 12 måneder.

Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i boligmonteringsuddannelsen: Beklædningshåndværker, beklædningsoperatør, de tekstile erhvervsuddannelser, strikkeoperatør, tekstiloperatør, farverioperatør, skomager, ortopædist, maskinsnedkeruddannelsen, maskinuddannelsen, træfagenes industrielle snedkeruddannelse og værktøjsmageruddannelsen. Uddannelsens længde forkortes samtidig med 6 måneder.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter hovedbekendtgørelsen.

Den uddannede autosadelmager skal selvstændigt kunne fremstille og reparere alle i branchen almindeligt forekommende produkter under hensyntagen til ergonomisk korrekt siddekomfort samt kunne foretage montering af loft- og vægbeklædning.

Den uddannede gardindekoratør skal selvstændigt kunne fremstille og reparere alle i branchen almindeligt forekommende produkter, herunder rundhorisonter og teaterdekorationer. Den uddannede skal endvidere kunne fremstille almindeligt forekommende produkter efter arbejdstegning.

Den uddannede møbelpolstrer skal selvstændigt kunne polstre møbler efter arbejdstegning, herunder også kunne fremstille nye modeller. Den uddannede skal endvidere kunne rådgive kunder om forskellige stof- og steltypers anvendelighed.

Uddannelsen tilrettelægges tillige sådan, at eleven gives indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med fagets materialeanvendelse.

Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer. Der skal gives eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på. Desuden skal undervisningen bidrage til elevernes personlige udvikling og give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling. Endelig skal der gives eleverne forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer.

Den vejledende uddannelsestid er følgende:

1. Områdefag:

• Tekstil- og materialelære: 2,5 uger.

• Maskinbetjening og produktion: 3,7 uger.

• Maskin- og værktøjslære: 1,2 uge.

• Geometri og projektionstegning: 1,2 uge.

• Datalære 1: 0,6 uge.

• Fagtegning 1: 1,2 uge.

• Datalære 2: 0,6 uge.

• Fagtegning 2: 2,2 uger.

• Datalære 3: 1,2 uge.

• Maskinbetjening: 2,6 uger.

1. Specialefag:

a) Autosadelmager 8,5 uger:

• Læderarbejde og -teori: 0,4 uge.

• Opbygning af møbler til auto-

• mobiler: 1,2 uge.

• Steltyper: 0,4 uge.

• Modelfremstilling: 6,5 uger.

b) Gardindekoratør 6,2 uger:

• Tekstil-, gulv- og vægbeklædning: 0,7 uge.

• Mørklægning: 0,7 uge.

• Brandkrav: 0,2 uge.

• Specialstænger: 0,1 uge.

• Specialmontering: 0,1 uge.

• Eltræk: 0,2 uge.

• Udstillings-, tv- og teaterarbejde: 3,8 uger.

• Samlet opgave: 0,4 uge.

c) Møbelpolstrer 8,5 uger:

• Læderarbejde og -teori: 0,4 uge.

• Opbygning af møbler: 1,2 uge.

• Steltyper: 0,4 uge.

• Modelfremstilling: 6,5 uger.

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Billedkommunikation og design (1,1 uge), dansk (F), materialeforståelse (1,1 uge), produktudvikling, produktion og service (2,2 uger), samfundsfag (F) og økonomi (1,1 uge).

Undervisningen i 3. og 4. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Materialeforståelse (1,1 uge), produktudvikling, produktion og service (1,1 uge) og stil, form og farve (2,2 uger).

Undervisningen i 5. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Produktudvikling, produktion og service (1,1 uge) og salg og service (F).

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold:

Undervisningen i områdefag i 3. og 4. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold:

Undervisningen i områdefag i 5. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold:

Undervisningen i områdefag i 6.-8. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold:

1. Tekstil- og materialelære

• Mål: At give eleverne en grundlæggende forståelse af og indsigt i materialernes struktur, herunder de fysiske og kemiske egenskaber og indvirkningen på miljøet.

• Rammer for undervisningens indhold: Råmaterialer, test- og analysemetoder, behandling, farvning, efterbehandling, miljøbeskyttelse og sikkerhed.

1. Maskinbetjening og produktion

• Mål: At give eleverne kendskab til og færdigheder i brugen af de maskiner, der anvendes i fremstillings- og bearbejdningsprocessen.

• Rammer for undervisningens indhold: Materialebearbejdning af læder, skind, plast og tekstiler. Maskinkendskab til nålebærende maskiner, strikke- og vævemaskiner, pressemaskiner og skære-, stanse- og hjælpeværktøjer. Arbejdspladsindretning, personlig planlægning og sikkerhed og miljø.

1. Maskin- og værktøjslære

• Eleverne skal have kendskab til det nødvendige måle- og skæreværktøj samt have færdigheder i brugen af skabeloner. Endvidere skal eleverne kunne anvende og vedligeholde de håndværktøjer, der bruges i de forskellige specialer under iagttagelse af nødvendige sikkerhedsforskrifter.

1. Geometri og projektionstegning

• Eleverne skal kunne aflæse tegninger, hvor et emne er afbildet i flere forskellige planer, samt have matematisk kendskab til rumstørrelser, linier, flader og legemer.

1. Datalære 1

• Eleverne skal have kendskab til forskellige datasprog, fremstilling af mindre dataprogrammer og kendskab til udarbejdelse af dokumentation.

1. Fagtegning 1

• Eleverne skal have kendskab til tegneteknik og tegningsforståelse ved udførelse af arbejdstegninger samt til de symboler og signaturer, der anvendes til illustration af forskellige materialer.

1. Datalære 2

• Eleverne skal have kendskab til datalærens metoder og til CAD/CAM-systemernes opbygning og virkemåde.

1. Fagtegning 2

• Eleverne skal selvstændigt kunne fremstille en arbejdstegning, hvor symboler og signaturer er korrekt anvendt. Det skal fremgå klart af tegningen, hvorledes forarbejdning og opbygning af emnet skal foregå.

1. Datalære 3

• Eleverne skal have kendskab til CAD/CAM-systemernes opbygning og virkemåde samt kunne operere med disse anlæg. Desuden skal eleverne have forståelse af sammenhængen mellem konstruktionssiden og produktionssiden.

1. Maskinbetjening

• Mål: Eleverne skal kunne betjene alle i branchen almindeligt forekommende symaskiner samt kunne vedligeholde, fejlfinde og justere disse.

• Rammer for undervisningens indhold: Stikninger, pyntesøm, kapsøm, isyning af keder og syning af betræk med indlæg af vat og skum efter arbejdstegninger med mål og beskrivelser.

Undervisningen i specialefag i specialet som autosadelmager har følgende mål:

1. Læderarbejde og -teori

a) At eleverne får viden om forskellige møbellædertyper, deres anvendelsesområder og fordele/ulemper ved brug,

b) at eleverne får kendskab til de krav, der stilles til polstring og stil,

c) at eleverne kan redegøre for principperne for måltagning til læderbetræk samt udformning af modeller og stansejern,

d) at eleverne kan udføre sammenføjning, udskærfning, klæbning, syning med kederindlæg, pyntestikninger samt samling og montering i not og med blystaf,

e) at eleverne får kendskab til dybdehæftningens ide og formål, form og størrelsesforhold, og

f) at eleverne får kendskab til forskellige former for hæftning samt til finish-arbejde.

1. Opbygning af møbler til automobiler

a) At eleverne kan opbygge en stol ergonomisk korrekt med slingerkant, knæstøtte og nakkestøtte udført med pibesyning i enten plys, velour eller plast,

b) at eleverne kan fremstille en dørplade med armlæn og indbygget lomme i samme stof og mønster som stolen,

c) at eleverne kan beklæde formstøbte lofter samt fremstille og montere solskærme og håndtag, og

d) at eleverne får kendskab til støjisolering af førerhuse og entreprenørmaskiner samt til efterfølgende betrækning af loft, sider og bundmåtter.

1. Steltyper

• At eleverne får kendskab til stelkonstruktion og dimensionering, styrke og holdbarhed samt orientering om belastnings- og brugskrav og om, hvilke steltyper der kan anvendes inden for bilens ydre rammer.

1. Modelfremstilling

a) At eleverne kan fremstille en dørplade i pap eller masonit til en i forvejen udleveret bildør,

b) at eleverne kan fremstille en model af indvendigt tag, bund og sider,

c) at eleverne kan fremstille en model af lettere kaleche samt skære og sy denne, og

d) at eleverne under lærervejledning kan fremstille en autostol på jernstel betrukket med læder eller stof syet i autopiber eller hæftet. Udvendig beklædning skal være stof eller plastic påsyet med kapsyning eller keder. Stolen skal være opbygget med lårstøtte, lændestøtte, sidestøtte og nakkestøtte.

Undervisningen i specialefag i specialet som gardindekoratør har følgende mål:

1. Tekstil-, gulv- og vægbeklædning

a) At eleverne får kendskab til, hvilken virkning varme, frost og fugt har på de materialer, der bruges til gulv- og vægbeklædning,

b) at eleverne får kendskab til de materialer, der anvendes til vægge og gulve, og

c) at eleverne kan foretage korrekt underbehandling af vægge og gulve.

1. Mørklægning

a) At eleverne får kendskab til forskellige grader af mørklægning, totalmørklægning, overlapning og lyssluser, og

b) at eleverne til en given opgave selvstændigt kan vælge en hensigtsmæssig grad af mørklægning samt foretage montering.

1. Brandkrav

• At eleverne får kendskab til brandregulativet, herunder viden om krævet afstand til el, sprinkler og tyverialarm.

1. Specialstænger

• At eleverne får kendskab til alle forekommende specialstænger og kan foretage mål og beregning ved bukning af stænger samt ved montering af snoretræk.

1. Specialmontering

• At eleverne får kendskab til forskellige monteringsbeslag og selvstændigt kan foretage specialmontering med korrekte beslag i alle almindeligt forekommende væg- og loftsmaterialer.

1. Eltræk

a) At eleverne selvstændigt kan opsætte og montere eltræk under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser,

b) at eleverne får kendskab til eltrækkets muligheder og begrænsninger, og

c) at eleverne selvstændigt kan vælge materialer, værktøj og tilbehør ved opsætning og montering af eltræk.

1. Udstillings-, tv- og teaterarbejde

a) At eleverne får kendskab til bespænding af vægge og andre adskillelser med tekstilbeklædning til tv-, teater- og udstillingsarbejder, og

b) at eleverne kan udføre flagdekorationer.

Undervisningen i specialefag i specialet som møbelpolstrer har følgende mål:

1. Læderarbejde og teori

a) At eleverne får viden om forskellige møbellædertyper, deres anvendelsesområder og fordele/ulemper ved brug,

b) at eleverne får kendskab til de krav, der stilles til polstring og stil,

c) at eleverne kan redegøre for principperne for måltagning til læderbetræk samt udformning af modeller og stansejern,

d) at eleverne kan udføre sammenføjning, udskærfning, klæbning, syning med kederindlæg, pyntestikninger samt samling og montering i not og med blystaf,

e) at eleverne får kendskab til dybdehæftningens ide og formål, form og størrelsesforhold, og

f) at eleverne får kendskab til forskellige former for hæftning samt til finish-arbejde.

1. Opbygning af møbler

a) At eleverne får kendskab til, forståelse af og indsigt i fremgangsmåder ved opbygningen af specielle polstermøbler til såvel arbejdsbrug som hvile,

b) at eleverne får kendskab til de problemer, der knytter sig til opbygningen af polstermøbler til handicappede,

c) at eleverne kan foretage rigtige valg af materialer til forskellige formål, og

d) at eleverne får kendskab til den nyeste udvikling inden for branchen.

1. Steltyper

a) At eleverne får kendskab til faste og skilbare træstel, formstøbte stel, metalstel samt kombinationsstel, og

b) at eleverne får kendskab til stelkonstruktion og -dimensionering, styrke og holdbarhed samt orienteres om belastnings- og brugskrav.

1. Modelfremstilling

a) At eleverne får kendskab til, hvorledes en ny model opbygges efter given tegning,

b) at eleverne efter egen tegning og selvvalgte materialer kan opbygge og betrække et overpolstret siddemøbel, og

c) at eleverne under lærervejledning kan udforme, foretage materialevalg og fremstille en overpolstret stol i fuld størrelse.

Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Målet med praktikuddannelsen er:

Praktikuddannelsen i specialet autopolstrer skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Læderteori, specielle opbygninger af møbler til biler og steltyper.

Praktikuddannelsen i specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Læderteori, specielle opbygninger af møbler til biler eller bolig, steltyper og modelfremstilling.

Praktikuddannelsen i specialet som gardindekoratør skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Specialstænger, specialmontering og eltræk.

1. at eleverne opnår de nødvendige praktiske færdigheder,

1. at eleverne opnår viden om branchens typiske materialer, bearbejdningsmetoder, arbejdsprocesser og produktionsformer,

1. at eleverne kan betjene branchens maskiner og hjælpeværktøjer,

1. at eleverne kan fremstille og reparere alle almindeligt forekommende arbejder,

1. at eleverne opnår kendskab til områdets arbejdsmiljø, og

1. at eleverne opnår kendskab til nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og kravet om høj hygiejnisk standard.

Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleverne opnår fortsat udbygning, rutine og færdigheder i de discipliner, der indlæres på skole, således at skoleundervisningen og praktikuddannelsen understøtter og supplerer hinanden i størst muligt omfang. Det tilstræbes, at praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, så slutmålet/niveauet svarer til de krav, der stilles inden for det valgte speciale. I uddannelsestiden kan der arbejdes med alt i virksomheden forekommende arbejde, der er værdifuldt for uddannelsen.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særlige behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2.

Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. hovedbekendtgørelsen.

Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. hovedbekendtgørelsen.

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.

I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren afgives.

Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode.

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 27, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven.

Skolen afholder eksamen i grundfagene, hvis det følger af reglerne om disse fag.

Skolen afholder eksamen i følgende specialefag, jf. § 25: I specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer i faget modelfremstilling. I specialet som gardindekoratør i fagene tekstil-, gulv- og vægbeklædning, mørklægning, brandkrav, specialstænger, specialmontering, eltræk og udstillings-, tv- og teaterarbejde.

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

I områdefag og specialefag, hvor der ikke holdes eksamen, giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10-13.

Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.

I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset.

Eksamen i specialefag gennemføres som en praktisk prøve. Der stilles en opgave, hvori alle eksamensfagene indgår som delelementer. Opgaverne udføres under lærervejledning. Som hjælpemidler må anvendes alt skriftligt materiale udleveret af skolen.

Eksamensopgaverne tilvejebringes af skolen. Bedømmelsesgrundlaget for specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer er det arbejde, der er udført under specialefaget modelfremstilling. For specialet som gardindekoratør er bedømmelsesgrundlaget en opgave, hvori alle eksamensfagene indgår.

Det faglige udvalg udpeger 2 censorer (1 arbejdsgiver- og 1 arbejdstagerrepræsentant), der sammen med 1 lærer bedømmer det fremstillede arbejde.

Ved bedømmelsen skal der i specialerne som autosadelmager og møbelpolstrer især lægges vægt på overholdelse af tegningens mål og data, materialesammensætning, stolens sidde- og hvileegenskaber, linieføring og proportionernes samspil. I specialet som gardindekoratør skal der især lægges vægt på overholdelse af tegningens mål og data, bukning og montering af stænger, syning og tilskæring.

De 2 censorer og læreren afgiver hver 1 karakter, hvoraf der beregnes gennemsnit med en decimal. Der foretages afrunding til nærmeste decimal.

Skolen skal tilbyde eleven en ny eksamen, eventuelt efter supplerende skole- eller praktikophold, såfremt eleven ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til eksamen.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse.

Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis eleven har opnået mindst karakteren 6 til den praktiske eksamen og har et karaktergennemsnit på 6 eller derover i øvrige fag.

Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven.

Uddannelsesbevis udstedes af Fællesudvalget for Auto-, Ortopædi-, Boligmontering og Polstermøbelindustrien og affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Bekendtgørelse af 10. december 1990 om sejl- og boligmonteringsuddannelsen1)ophæves.

Elever på sejl- og boligmonteringsuddannelsen kan færdiggøre deres uddannelse efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse.

Skolen kan, når den ønsker dette, uddanne de elever, der er optaget før bekendtgørelsens ikrafttræden, efter den nye bekendtgørelse under forudsætning af, at eleverne og praktikvirksomhederne er indforstået hermed.

Undervisningsministeriet, den 18. juni 1999, den 18. juni 1999

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Sonja Lundqvist/