Bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav

Reglerne finder anvendelse på tilbagebetaling af dagpenge og andre ydelser, der er udbetalt af en kasse, bortset fra kursusgodtgørelse, og som skal tilbagebetales efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, jf. § 86, stk 13.

Reglerne finder ligeledes anvendelse på tilbagebetaling af en præmie efter lovens § 74 k, hvis præmien skal betales tilbage af medlemmet efter lovens § 86, stk. 1.

I de tilfælde, hvor kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, skal reglerne, bortset fra §§ 9 og 10, alene betragtes som vejledende for kassens administration.

Kassen skal inddrive tilbagebetalingskravet snarest muligt.

Kravet skal inddrives uanset, om sagen er indbragt for højere instans. Kassen kan dog undlade at anlægge sag eller at begære udlæg, indtil ankesagen er afgjort, medmindre kravet derved forældes.

Kassen skal påse, at kravet ikke forældes.

Der bør kun gives henstand, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Hvis det skyldige beløb, under hensyn til beløbets størrelse, medlemmets økonomiske forhold og de nærmere omstændigheder ved gældens opståen, ikke bør kræves betalt med det samme, skal kassen søge at opnå et frivilligt forlig med medlemmet, der kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Det skal fremgå af forliget, at misligholdelse kan medføre slettelse som medlem af kassen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 3.

Hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige beløb efter påkrav, og kassen ikke kan opnå et frivilligt forlig, skal kassen anmode Finansstyrelsen om at inddrive kravet, jf. § 7, eller anlægge retssag mod medlemmet.

Hvis kassen anlægger sag, skal den nedlægge påstand om betaling af almindelig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Hvis medlemmet ikke overholder betalingen efter et frivilligt forlig, et retsforlig eller en dom, skal kassen anmode Finansstyrelsen om at inddrive kravet, jf. § 7, eller begære udlæg for gælden.

Hvis et tilbagebetalingskrav, bortset fra de krav der er nævnt i § 7, forgæves er søgt inddrevet ad retslig vej, eller hvis det i øvrigt skønnes, at yderligere inddrivelsesskridt for tiden må anses for formålsløse, kan kassen midlertidigt stille inddrivelsen i bero.

Hvis et krav på tilbagebetaling af dagpenge eller andre ydelser, der er udbetalt af kassen, udelukkende skyldes medlemmets svigagtige forhold, skal kassen, hvis betingelserne i §§ 4 eller 5 er opfyldt, straks anmode Finansstyrelsen om at inddrive kravet efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 9.

Hvis et krav på tilbagebetaling af præmie efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 k, udelukkende skyldes medlemmets svigagtige forhold, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Andre tilbagebetalingskrav, hvor kassen har krav på refusion fra statkassen, skal kassen ligeledes anmode Finansstyrelsen om at inddrive, hvis betingelserne i §§ 4 eller 5 er opfyldt. Finansstyrelsen er bemyndiget til at inddrive sådanne krav ved lønindeholdelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 8, hvis kravene er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

Kassens anmodning skal være skriftlig og bilagt dokumentation for kravets størrelse og det hidtidige inddrivelsesforløb samt direktoratets eller ankenævnets afgørelse om tilbagebetalingen. Hvis kassen har opnået forlig eller dom, skal dette eksekutionsgrundlag medsendes i original.

Hvis en kasse efter sagens oversendelse til Finansstyrelsen modtager afdrag på gælden eller foretager modregning efter §§ 9 og 10, skal beløbet straks overføres til Finansstyrelsen.

Kassen er i øvrigt forpligtet til at give Finansstyrelsen alle oplysninger af betydning for inddrivelsen.

Ved årets afslutning skal Finansstyrelsen give kassen oplysning om afdrag i årets løb, eventuelt beregnede procesrenter og restgældens størrelse. Kassen skal registrere oplysningerne i regnskabet for det forløbne år.

Finansstyrelsen skal samtidig sende en kasseopdelt specifikation til direktoratet og overføre de indkomne beløb til direktoratet.

Hvis medlemmet ikke har betalt efter påkrav, skal kassen foretage modregning i den løbende udbetaling af ydelser, der er nævnt i § 1, samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Der kan også foretages modregning for renter og de omkostninger ved inddrivelsen, som medlemmet hæfter for. Beløbene skal dog forlods anvendes til afskrivning på tilbagebetalingskrav og renter, før de kan anvendes til dækning af omkostninger.

Hvis der er indgået forlig om en afdragsordning mellem kassen og medlemmet, jf. § 3, kan gælden afdrages ved delvis modregning. Modregning skal i øvrigt altid ske således, at der levnes tilstrækkelige midler til medlemmets underhold.

Modregning kan også ske, hvis Finansstyrelsen er blevet anmodet om at inddrive kravet.

Optages (eller overflyttes) et medlem, der har tilbagebetalingspligtig gæld til en kasse, i en anden kasse, skal sidstnævnte kasse foretage modregning i den løbende udbetaling af ydelser, jf.§ 9, samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Den kasse, medlemmet er flyttet fra, skal give den kasse, medlemmet er flyttet til, de nødvendige oplysninger om kravets opståen, om tilbagebetalingens hidtidige forløb og om indholdet af et eventuelt forlig.

Den kasse, medlemmet er flyttet til, skal løbende indbetale de modregnede beløb til den kasse, medlemmet er flyttet fra. Indbetalingerne registreres og bogføres på sædvanlig måde hos den kasse, medlemmet er flyttet fra.

Hvis Finansstyrelsen er blevet anmodet om at inddrive kravet, skal beløbet dog overføres til Finansstyrelsen, jf. § 8.

I gældssaneringssager, hvor tilbagebetalingskravet er opstået på grund af medlemmets svigagtige forhold over for kassen, skal der gives møde i henhold til skifterettens indkaldelse. Hvis Finansstyrelsen har overtaget inddrivelsen, skal indkaldelsen straks oversendes dertil, og kassen skal ikke give møde i skifteretten.

På mødet skal det gøres gældende, at tilbagebetalingskravet er pådraget ved svig, og at dette bør være til hinder for en sanering af denne del af gælden.

Hvis skifteretten på trods heraf afsiger kendelse om gældssanering, skal kassen, hvis tilbagebetalingskravet overstiger et beløb svarende til 30 gange maksimale dagpenge (brutto) for fuldtidsforsikrede, forelægge for direktoratet, om kære til landsretten kan undlades.

Hvis tilbagebetalingskravet er ophørt helt eller delvist ved forældelse, tvangsakkord, gældssanering eller i forbindelse med medlemmets død, kan kassen afskrive den del af kravet, der er ophørt.

Der kan ikke i andre tilfælde foretages afskrivning af tilbagebetalingskrav.

Procesrenter af tilbagebetalingskrav, jf. § 4, stk. 2, skal indbetales til staten sammen med de øvrige tilbagebetalingspligtige beløb. Dette gælder dog ikke, hvis kassen i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, har betalt refusionsbeløbet tilbage.

Udgifter til inddrivelse af gælden bæres af kassen, såfremt de ikke inddrives hos medlemmet.

Har en kasse forsømt sin pligt til at inddrive et tilbagebetalingskrav eller ikke overholdt sin oplysningspligt i henhold til §§ 8, stk. 2, og 10, stk. 2, er kassen ansvarlig for beløbets tilbagebetaling.

Kassens ansvar bortfalder dog i det omfang, det godtgøres, at inddrivelse af kravet ikke ville have været mulig.

I det omfang kassen er ansvarlig for tilbagebetalingen, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og et eventuelt udbetalt refusionsbeløb skal derfor indbetales til staten.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999, og finder anvendelse på alle uafsluttede tilbagebetalingssager.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 942 af 30. november 1992 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav, med tilhørende vejledning, og bekendtgørelse nr. 619 af 20. juli 1993 om ændring af bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav.