Bekendtgørelse om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
BEK nr 502 af 21/06/1999
§ 1
Motorkøretøjer, der efter regler fastsat af skatteministeren udelukkende benyttes til udlejning til valutaudlændinge, er fritaget for afgift, når betingelserne fastsat i dette kapitel er opfyldt.
§ 2
Udlejningsvirksomheden skal over for de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden ved udlejning til valutaudlændinge af motorkøretøjer, der er registreret her i landet, har indtjent et lejebeløb. Beløbet skal for motorcykler, personbiler, varebiler, campingbiler og busser udgøre minimum 35 pct. af den i registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2-4 og § 10, anførte afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet på det tidspunkt, motorkøretøjet anmeldes for de statslige told- og skattemyndigheder.
§ 3
Når et motorkøretøj overgår til anden anvendelse, skal det afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, § 5, § 5 a, § 6, eller afgiftsfritages efter registreringsafgiftslovens § 2.
§ 4
De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler om regnskabsførelse m.v.
§ 5
Udlændinge, hvis ophold her i landet er tidsbegrænset, kan efter ansøgning få tilladelse af de statslige told- og skattemyndigheder til at betale afgiften af et registreringspligtigt motorkøretøj med 3 pct. af afgiftsbeløbet pr. påbegyndt kvartal med tillæg af 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal. Tilladelsen meddeles efter følgende regler:
I de i stk. 1 nævnte tilfælde fastsætter de statslige told- og skattemyndigheder under hensyn til opholdets forventede varighed den periode, hvori tilladelsen er gyldig. Perioden kan ikke overstige 2 år. Overstiger opholdets varighed den i tilladelsen fastsatte periode, kan der efter bestemmelserne i 1. og 2. pkt. udstedes ny tilladelse.
Herboende, som af en virksomhed eller et fast driftssted i udlandet får stillet et registreringspligtigt motorkøretøj til rådighed med henblik på erhvervsmæssig og privat anvendelse, kan efter ansøgning få de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse til at betale afgiften efter reglerne i stk. 1, når beskæftigelse ved virksomheden eller det faste driftssted udgør den herboendes hovederhverv. Tilladelse kan kun udstedes til et motorkøretøj, der skal anvendes både her i landet og i det land, hvor virksomheden eller det faste driftssted er beliggende. Tilladelsen meddeles efter følgende regler:
Udgør afgiften efter stk. 1 og 3, for en periode på 12 måneder 1.200 kr. eller derunder, betales afgiften og tillægget for den pågældende periode på én gang.
- Motorkøretøjet skal fremstilles for de statslige told- og skattemyndigheder med henblik på opgørelse af afgiftstilsvaret.
- Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at opholdet er tidsbegrænset.
- Motorkøretøjet skal være registreret i den pågældendes navn.
- Motorkøretøjet skal fremstilles for de statslige told- og skattemyndigheder med henblik på opgørelse af afgiftstilsvaret.
- Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at beskæftigelsen hos den udenlandske virksomhed m.v. udgør den herboendes hovederhverv.
Motorkøretøjer nævnt i stk. 1 og 3, må alene føres af de personer, som er omfattet af tilladelserne, eller af personer, der hører til de pågældendes husstande.
Under kørsel her i landet skal de i stk. 1 og 3, nævnte tilladelser opbevares i motorkøretøjet. Desuden skal der indvendigt i motorkøretøjets forrude på et sted, der er umiddelbart synligt udefra, anbringes en af de statslige told- og skattemyndigheder udleveret mærkat. På motorcykler skal mærkaten anbringes et sted, der er umiddelbart synligt for forbipasserende.
Bortkommer en tilladelse skal de statslige told- og skattemyndigheder straks underrettes herom.
Skifter motorkøretøjet afgiftsmæssig identitet i forbindelse med reparation eller ombygning, skal de statslige told- og skattemyndigheder straks underrettes herom. Tilsvarende gælder såfremt motorkøretøjet ophører med at være registreringspligtigt her i landet.
Bestemmelserne i stk. 1-2 og 4-8 finder tilsvarende anvendelse på asylansøgere. Tilladelsen bortfalder, når der er truffet endelig administrativ afgørelse om varig opholdstilladelse her i landet.
§ 6
Herboende, som af en virksomhed eller et fast driftssted i udlandet får stillet et registreringspligtigt motorkøretøj omfattet af registreringsafgiftslovens § 4 eller § 5, stk. 1, til rådighed med henblik på erhvervsmæssig anvendelse her i landet, kan efter ansøgning få de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse til at betale afgiften pr. dag, når beskæftigelse ved virksomheden eller det faste driftssted udgør den herboendes hovederhverv. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at beskæftigelsen hos den udenlandske virksomhed m.v. udgør den herboendes hovederhverv.
Motorkøretøjer omfattet af stk. 1 må i forbindelse med afgiftspligtig kørsel her i landet alene føres af de personer, som er omfattet af tilladelserne.
Inden en af stk. 1 omfattet afgiftspligtig kørsel her i landet påbegyndes, skal der indvendigt i køretøjets forrude på et sted, der er umiddelbart synligt udefra, anbringes en dagsafgiftsmærkat. På motorcykler skal mærkaten anbringes et sted, der er umiddelbart synligt for forbipasserende. Dagsafgiftsmærkaten skal påføres datoen for påbegyndelse af kørslen her i landet. Dagsafgiftsmærkaten er kun gyldig den pågældende dato.
De statslige told- og skattemyndigheder kan mod betaling af afgiften udstede dagsafgiftsmærkater til indehavere af den i stk. 1 nævnte tilladelse. Der skal som minimum betales afgift svarende til 5 dagsafgiftsmærkater.
Under kørsel her i landet skal den i stk. 1 nævnte tilladelse opbevares i motorkøretøjet. Bortkommer tilladelsen, skal de statslige told- og skattemyndigheder straks underrettes herom.
De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve ubrugte dagsafgiftsmærkater tilbageleveret. Tilbageleveres ubrugte dagsafgiftsmærkater refunderer de statslige told- og skattemyndigheder afgiften.
§ 7
Der kan indrømmes fritagelse for registreringsafgift af motorkøretøjer, som fremstilles ved genopbygning af motorkøretøjer, som er ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., og som efter genopbygning ikke er identiske med noget tidligere afgiftsberigtiget motorkøretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 29 a, stk. 1, nr. 1.
Afgiftsfritagelsen kan kun indrømmes, såfremt genopbygningen af motorkøretøjet går ud på at udbedre de ved færdselsuheld m.m. skete skader fuldt ud, således at motorkøretøjet også med hensyn til fabrikat, chassis- og karrosseritype efter genopbygningen nøje svarer til motorkøretøjet før uheldet, og i øvrigt på de i §§ 9-11 og § 15 anførte betingelser.
§ 8
Bestemmelserne i §§ 9-13 finder anvendelse på motorkøretøjer, som på skadestidspunktet var omfattet af en kaskoforsikring, og på motorkøretøjer med skader, som dækkes af en ansvarsforsikring. Reglerne omfatter alle tilfælde, hvor udgifterne til skadernes udbedring, jf. § 10, stk. 1, opgøres til mere end 75 pct. af det pågældende motorkøretøjs handelsværdi umiddelbart før skadestidspunktet, samt endvidere tilfælde, hvor skaden ikke overstiger 75 pct., men hvor skaden afregnes kontant og reparationen gennemføres efter ejerens nærmere bestemmelse og for dennes regning.
§ 9
Det beskadigede motorkøretøjs handelsværdi umiddelbart før uheldet og omkostningerne ved genopbygningen skal fremgå af en specificeret skadesopgørelse, som forsikringsselskabet lader udarbejde til brug for skadesafregningen.
Handelsværdien er genanskaffelsesprisen for motorkøretøjet, inklusive afgift, umiddelbart før uheldet under hensyn til alder, kørt distance, vedligeholdelsesstand og slitage. For motorkøretøjer, der er registrerede som fabriksnye inden for det sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har kørt højst 25.000 km, sættes handelsværdien til motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.
§ 10
Skadesopgørelsen skal omfatte samtlige udgifter til genopbygningen, bortset fra maling og lakering, men inkl. merværdiafgift. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse. Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. Der må ikke anvendes selvbærende karrosseri, chassis eller stel hidrørende fra et ikke tidligere registreret motorkøretøj. Opgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om taksators navn og adresse og om forsikringsselskabets navn og hjemsted.
Motorkøretøjets registreringsattest vedlægges skadesopgørelsen.
Inden skadesopgørelsen afsluttes, skal taksator undersøge, om motorkøretøjets chassisnummer findes tydeligt og ubeskadiget, eller om det skal genindhugges, og taksator påfører skadesopgørelsen oplysning om undersøgelsens resultat. Skal genindhugning finde sted, kan denne udføres af reparatøren under kontrol af taksator, inden erklæringen i § 11, stk. 3, afgives.
§ 11
Motorkøretøjets genopbygning skal, hvad enten genopbygningen sker for forsikringsselskabets eller ejerens regning, udføres i overensstemmelse med skadesopgørelsen.
Selskabet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af den fornødne kontrol med genopbygningen. Eventuelle mindre ændringer, der viser sig påkrævede under arbejdets udførelse, kan godkendes af taksator inden for reparationsgrænsen for den afgiftsfri genopbygning, jf. § 12, stk. 1, og oplysning om sådanne ændringer skal påføres skadesopgørelsen tillige med anførelse af eventuelle prisændringer. Reparationen skal udføres ved anvendelse af reservedele, herunder såkaldte skarringsdele, af art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes reservedelslagre, eventuelt med tilsvarende brugte dele.
Når genopbygningen er fuldført, men inden lakering finder sted, foretager taksator et eftersyn af motorkøretøjet og gennemgår den stedfundne genopbygning. Finder taksator, at genopbygningen har fundet sted i overensstemmelse med den af selskabet godkendte skadesopgørelse, forsynes opgørelsen med følgende, af taksator underskrevne påtegning:
- »Motorkøretøjet er dags dato undersøgt. Genopbygningen er gennemført i overensstemmelse med foranstående skadesopgørelse. De på grundlag af nye reservedele opgjorte samlede reparationsomkostninger overstiger ikke det for afgiftsfri genopbygning fastsatte maksimumsbeløb. Motorkøretøjets chassisnummer
- forefindes uændret.er genindhugget.«
Er genopbygningen udført for forsikringsselskabets regning, kan selskabet på grundlag af taksators erklæring overlade registreringsattesten til ejeren. Motorkøretøjet skal ikke forevises de statslige told- og skattemyndigheder. Er genopbygningen udført for andres regning, skal motorkøretøjet anmeldes og fremstilles for de statslige told- og skattemyndigheder efter reglerne i § 13, stk. 3.
§ 12
Udgifterne til genopbygningen må ikke overstige motorkøretøjets handelsværdi tillagt 10 pct. for hvert hele år, motorkøretøjets alder overstiger 5 år regnet fra motorkøretøjets første registrering. Tillægget kan dog maksimalt udgøre 50 pct. Overstiger udgifterne ifølge skadesopgørelsen denne reparationsgrænse, skal motorkøretøjet efter genopbygningen afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens bestemmelser. I forbindelse med skadesafregningen udfærdiger forsikringsselskabet en erklæring herom, der tillige skal indeholde oplysning om motorkøretøjets mærke, art, chassisnummer og seneste registreringsnummer. Erklæringen skal medfølge ved overdragelse af det beskadigede motorkøretøj.
Såfremt en genopbygning, der ifølge skadesopgørelsen kunne udføres uden at medføre afgiftspligt for motorkøretøjet, er udført på anden måde end beskrevet i skadesopgørelsen, således at taksatorerklæring ikke kan afgives, forelægges spørgsmålet om afgiftspligten for Landsskatteretten, jf. registreringsafgiftslovens § 29 a.
§ 13
I følgende tilfælde skal det beskadigede motorkøretøj afmeldes af motorregisteret, og den originale registreringsattest af forsikringsselskabet indsendes til Told- og Skatteregion Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup, med dokumentation for afmeldelsen:
Er et af de i stk. 1, nr. 1, omhandlede motorkøretøjer genopbygget, skal motorkøretøjet inden registrering anmeldes til afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ved anmeldelsen skal fremlægges den i § 12, stk. 1, nævnte erklæring fra forsikringsselskabet. Såfremt motorkøretøjets oprindelige chassisnummer ikke forefindes ubeskadiget, skal det genihugges under de statslige told- og skattemyndigheders kontrol.
Er et af de i stk. 1, nr. 2, omhandlede motorkøretøjer genopbygget, indgiver ejeren anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og vedlægger skadesopgørelsen forsynet med taksators erklæring. Motorkøretøjet skal efter genopbygningen fremstilles for de statslige told- og skattemyndigheder. Er betingelserne for afgiftsfritagelse opfyldt, herunder at det genopbyggede motorkøretøj med hensyn til fabrikat, chassis- og karrosseritype og chassisnummer nøje svarer til motorkøretøjet før uheldet, udleverer de statslige told- og skattemyndigheder registreringsattesten til motorkøretøjets ejer til brug ved registreringen.
- Når omkostningerne ved genopbygningen ifølge skadesopgørelsen overstiger reparationsgrænsen. Ved indsendelsen skal registreringsattesten ledsages af oplysning herom.
- Når et erstatningsbeløb, der vedrører et motorkøretøj, som kan genopbygges afgiftsfrit, udbetales til forsikringstager eller en anden dertil berettiget, som træffer bestemmelse om reparationens udførelse.
§ 14
Bestemmelserne i § 15 finder anvendelse i tilfælde, hvor motorkøretøjets identitet går tabt ved genopbygningen efter færdselsuheld m.v., jf. § 7, men hvor skaden ikke dækkes af nogen forsikring.
§ 15
Ansøgning om afgiftsfritagelse indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder tillige med en af ansvarsforsikringsselskabets taksator udarbejdet, specificeret opgørelse over samtlige omkostninger ved genopbygningen. Opgørelsen skal udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i § 10 med benyttelse af bruttopriser på nye reservedele og sædvanlig arbejdsløn. En beskrivelse af motorkøretøjets skader og den senest udfærdigede registreringsattest vedlægges. Det skal fremgå af registreringsattesten, at motorkøretøjet er afmeldt af motorregisteret.
Afgiftsfritagelsen meddeles på betingelse af, at genopbygningen af motorkøretøjet sker i overensstemmelse med reglerne i § 11, stk. 1-3, og at kontrollen med genopbygningen varetages af ansvarsforsikringsselskabet. Motorkøretøjet skal anmeldes og fremstilles for de statslige told- og skattemyndigheder efter reglerne i § 13, stk. 3.
§ 16
Efter reglerne i dette kapitel kan motorkøretøjer, herunder motorcykler, hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift, og som er beskadiget som følge af tæring, slitage og lignende, genopbygges (renoveres) uden betaling af registreringsafgift. Landsskatteretten har den endelige administrative afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt, eller om der skal svares afgift efter nævnte lov.
Reglerne omfatter ikke motorkøretøjer, hvor reparation udføres løbende som almindelig vedligeholdelse af motorkøretøjerne. Reglerne finder heller ikke anvendelse på motorkøretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende pludseligt opståede skader.
§ 17
Motorkøretøjet skal efter genopbygningen svare til det i registreringsattesten omhandlede motorkøretøj. Der må således ikke ske ændringer med hensyn til motorkøretøjets fabrikat, model, type og årgang.
Der vil uden betaling af registreringsafgift kunne foretages udskiftning af motorkøretøjets motor, herunder til en motor med anden drivkraft, og med en effektforøgelse på indtil 20 pct. i forhold til motorkøretøjets originale motoreffekt.
Genopbygningen af motorkøretøjet skal udføres ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri, chassis eller -stel. Der må heller ikke fra andet motorkøretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller større dele af disse komponenter end forannævnte reservedele.
Motorkøretøjets genopbygning skal udføres af en momsregistreret virksomhed og i overensstemmelse med de for reparationer af sådanne motorkøretøjer almindeligt gældende forskrifter.
I tilfælde, hvor betingelserne for afgiftsfri genopbygning ikke er opfyldt, og hvor der efter bestemmelserne i § 19 og § 23, stk. 2, skal ske anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder om den foretagne genopbygning, påhviler anmeldelsespligten den, der har foretaget genopbygningen, og i sidstnævnte tilfælde tillige motorkøretøjets ejer.
§ 18
Bestemmelserne i §§ 19-21 finder anvendelse på motorkøretøjer, der er indkøbt eller erhvervet ved indbytning i forbindelse med automobilhandel eller automobilreparation, eller hvor tilbagetagelse af motorkøretøjet er sket ved afbetalingshandel, og hvor genopbygning efter tæringsskade m.m. fortages erhvervsmæssigt med henblik på videresalg af det renoverede motorkøretøj. Reglerne finder tillige anvendelse i tilfælde, hvor genopbygningen udføres for den private ejer af motorkøretøjet, og hvor betingelserne i § 22 og § 23 for afgiftsfri genopbygning af privates motorkøretøjer ikke er opfyldt.
§ 19
Udgifterne til genopbygningen må ikke overstige den i § 20 nævnte omkostningsgrænse for afgiftsfri genopbygning (reparationsgrænsen). Overstiger udgifterne reparationsgrænsen, eller er de i §, 17, stk. 1-3, anførte tekniske krav til genopbygningen ikke opfyldt, skal motorkøretøjet efter genopbygningen anmeldes til afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf § 17, stk. 5. Afgiftsberigtigelsen sker efter registreringsafgiftslovens almindelige bestemmelser.
§ 20
Reparationsgrænsen for afgiftsfri genopbygning fastsættes som den ved kontant salg til bruger til almindelige pris for et motorkøretøj som det omhandlede i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand, inklusive afgifter. Reparationsgrænsen forhøjes med 10 pct. for hvert hele år, motorkøretøjets alder overstiger 5 år regnet fra motorkøretøjets første registrering. Tillægget kan højst udgøre 50 pct. Udgifterne til genopbygningen opgjort efter de i § 21, stk. 2, anførte regler må dog højst andrage 50.000 kr.
Udgifterne til motorkøretøjets maling, lakering og rustbeskyttelse kan holdes uden for genopbygningsomkostningerne.
§ 21
Som dokumentation for, at betingelserne for afgiftsfri genopbygning er opfyldt, skal virksomheden udfærdige en specificeret opgørelse indeholdende de nødvendige oplysninger til identifikation af motorkøretøjet, herunder seneste registreringssnummer, oplysninger om reparationsgrænsen og omkostningerne ved genopbygningen. Opgørelsen skal endvidere indeholde oplysninger om reparatørvirksomhedens navn.
Opgørelsen af omkostningerne ved genopbygningen skal foretages på grundlag af reparatørvirksomhedens almindelige bruttopriser, inklusive merværdiafgift, og skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i priser for reparationsydelser af den pågældende art.
Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som er udskiftet, og arbejdsydelser, som er udført på motorkøretøjet, med anførsel af priserne på disse.
Hvis betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt, kan registrering efter færdselsloven ske uden forevisning af motorkøretøjet for de statslige told- og skattemyndigheder. Såfremt chassis- eller stelnummer efter genopbygningen ikke fremtræder tydeligt og ubeskadiget, skal genindhugning finde sted ved reparatørens foranstaltning og under kontrol af de statslige told- og skattemyndigheder.
Regnskabsmaterialet (eventuelt kopier) og de i stk. 1 nævnte opgørelser samt arbejdskort eller tilsvarende dokumentation skal opbevares i virksomheden i mindst 5 år og skal på begæring af de statslige told- og skattemyndigheder stilles til rådighed for kontrollen.
- Motorkøretøjer, som tilhører private, og hvis genopbygning ikke sker med henblik på salg
§ 22
Bestemmelserne i § 23 finder anvendelse i tilfælde, hvor genopbygningen gennemføres efter den private ejers nærmere bestemmelse og for dennes regning eller for regning af et forsikringsselskab i de tilfælde, hvor der skal foretages udbedring af tæringsskader m.m., der er omfattet af en forsikring eller garantiordning.
§ 23
Afgiftsfritagelsen er betinget af, at motorkøretøjet har været i løbende registrering for ejeren i mindst 1/2 år forud for genopbygningen, og at genopbygningen ikke sker med henblik på salg af motorkøretøjet.
Motorkøretøjets genopbygning skal udføres overensstemmende med bestemmelserne i § 17, stk. 1-4. Såfremt de i § 17, stk. 1-3, anførte tekniske krav til genopbygningen ikke er opfyldt, skal motorkøretøjet efter genopbygningen anmeldes til afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf. § 17, stk. 5. Afgiftsberigtigelsen sker efter registreringsafgiftslovens almindelige bestemmelser.
Reparatørvirksomheden skal udstede en specificeret faktura til motorkøretøjets ejer, respektive forsikringsselskabet, om genopbygningen. Fakturaen skal bl.a. indeholde oplysninger til identifikation af motorkøretøjet, herunder registreringsnummer, og om reparatørvirksomhedens navn og adresse.
Reparatøren skal undersøge, om motorkøretøjets chassis- eller stelnummer findes tydeligt og ubeskadiget, eller om det skal genindhugges. Skal genihugning finde sted, skal denne udføres af reparatøren under kontrol af de statslige told- og skattemyndigheder.
Bestemmelserne i § 21, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår det i § 23, stk. 3, omhandlede regnskabsmateriale m.v.
§ 24
Den afgiftspligtige værdi for nye motorkøretøjer nedsættes med de i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 7, anførte beløb, når de er forsynet med blokeringsfri bremser eller sikkerhedspude.
Blokeringsfri bremser skal være »E« eller »e« godkendt. Herved forstås godkendelsesmærkning i henhold til et ECE regulativ eller et EF-direktiv.
Blokeringsfri bremser, sikkerhedspuder og det i § 25 nævnte udstyr skal være monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.
§ 25
Den i registreringsafgiftslovens § 3, stk. 3, indeholdte afgiftsnedsættelse på højst 3.000 kr. for personbiler, og højst 1.100 kr. for varebiler ydes for følgende udstyr:
Der ydes fradrag i afgiften, selv om afgiften betales efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 2.
- 3 punkts rulleseler på bagsædets yderpladser. Selerne skal være »E« eller »e« godkendt:
- Personbil 2.000 kr.
- Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig betjeningsanordning:
- Personbiler 300 kr.
- Varebiler 300 kr.
- Ekstra, højt monteret stoplygte:
- Personbiler 400 kr.
- Varebiler 200 kr.
- Bagrudevisker og -vasker:
- Personbiler 300 kr.
- Varebiler 600 kr.
§ 26
Afgiftslempelsen er betinget af, at det særlige udstyr er specificeret i anmeldelserne til de statslige told- og skattemyndigheder med anførsel af det eller de ønskede fradragsbeløb. De certifikater, der udarbejdes til brug for afgiftsberigtigelsen, skal indeholde tilsvarende oplysninger om fradragsbeløbene.
§ 27
Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for et nyt motorkøretøj efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 8 og § 9 kan der ses bort fra betalingen af de med leveringen forbundne udgifter til motorkøretøjets forsendelse og registrering, dog højst med følgende beløb (ekskl. merværdiafgift):
Endvidere ses der bort fra de af justitsministeren fastsatte nummerpladegebyrer.
For andre end de i stk. 1 omhandlede motorkøretøjer kan de i stk. 1 og 2 nævnte udgifter holdes uden for den afgiftspligtige værdi mod fornøden dokumentation.
Merværdiafgift af de i stk. 1, 2 og 3 nævnte leveringsomkostninger kan ligeledes holdes uden for den afgiftspligtige værdi.
- Motorcykler, herunder motorcykler med sidevogn, samt kabinescootere 720 kr.
- Personbiler, herunder hyrevogne, samt varebiler berigtiget med afgift efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1.440 kr.
- Varebiler berigtiget med afgift efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, 1.840 kr.
De i stk. 1 angivne beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. De således regulerede beløb afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 80.
§ 28
Sædvanlige renter og tillæg, som er betaling for købekontraktens finansiering, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.
§ 29
Tolddataplade udleveres til virksomheder, der har været registreret i 2 måneder. Indtil da skal virksomhederne stille fuld sikkerhed for afgiften.
§ 30
Som sikkerhed efter registreringsafgiftslovens § 14, stk. 2, antages selvskyldnerkautionsbeviser fra banker, sparekasser, andelskasser og forsikringsselskaber, indlånsbøger med banker, sparekasser og andelskasser samt børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Præmieobligationer modtages dog ikke. Selvskyldnerkautionsbeviserne skal være affattet i overensstemmelse med en nærmere aftalt formulering.
Der ydes kun henstand med betaling af skyldig afgift inden for det beløb, for hvilket der er stillet sikkerhed. Til sikkerhedsstillelsen medregnes det beløb på 200.000 kr., som virksomheden har stillet som sikkerhed efter bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 14, stk. 2.
Den stillede sikkerhed skal sikre skadesløs betaling af de afgiftsbeløb, hvormed der er ydet virksomheden henstand. Den skal endvidere inden for det fastsatte kreditmaksimum dække afgiftsskyld, som forfalder efter en virksomheds ophør, betalingsstandsning og lign., dog ikke ud over et beløb på 200.000 kr.
Den for en afgiftsperiode skyldige afgift skal være indbetalt senest den 15. i den følgende måned efter afgiftsperioden.
§ 31
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
Bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 27, stk. 4 og § 28 finder anvendelse.
- overtræder de vilkår, der er fastsat i § 5, stk. 5-7, § 6, stk. 2, stk. 3, og stk. 5, § 9, stk. 1, § 10, § 15, stk. 2, 1. punktum, § 17, stk. 1-4, § 19, 1. punktum, § 21 og § 23 eller
- undlader at indgive anmeldelse eller indsende registreringsattest til de statslige told- og skattemyndigheder efter § 5, stk. 8, 1. pkt., § 13, stk. 1-3, § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. punktum, § 17, stk. 5 og § 19, 2. punktum.
§ 32
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.
Bekendtgørelse nr. 1045 af 17. december 1997 ophæves.
Skatteministeriet, den 21. juni 1999, den 21. juni 1999
/Ole Stavad K. Aasberg Karlsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999