TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer

BEK nr 510 af 18/06/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

I de af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelser, hvori der henvises til listen over farlige stoffer, finder bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse anvendelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juli 1999.

Stk. 2

Samtidig ophæves Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 og nr. 11 af 9. januar 1999.

Stk. 3

Farlige kemiske stoffer og produkter kan dog sælges indtil den 31. oktober 1999, såfremt de er mærket i overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser. Såfremt et endnu ikke markedsført kemisk produkt klassificeres efter reglerne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, skal nærværende bekendtgørelse dog anvendes.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

  1. Listens indhold

Listen over farlige stoffer indeholder de klassificeringer

af kemiske stoffer, der er vedtaget i EF, til og med Kommissionens direktiv

98/73/EF af 18. september 1998 om 24. tilpasning til den tekniske udvikling

af Rådets direktiv 67/548/EØF.

Endvidere indeholder listen klassificering af mineralsk

terpentin, som Danmark i henhold til sikkerhedsklausulen i direktiv

67/548/EØF har fastsat en national klassificering af. (Dette stof er

forsynet med på listen).

Opmærksomheden henledes på, at ikke alle

farlige stoffer er opført på listen. De kemiske stoffer, som

ikke findes på listen, skal vurderes af producenten eller

importøren med hensyn til farlighed, jf. § 4 i

klassificeringsbekendtgørelsen.

Selve listen er opdelt i bind 1 og bind 2.

For at lette brugen af listen over farlige stoffer er der

udgivet et bind 3. Bind 3 indeholder en oversigt over sammenhængen

mellem CAS-numre og Index-numre. CAS-numrene er opført i numerisk

rækkefølge med tilhørende Index-nummer.

Endvidere er der en oversigt over Indexnumre i numerisk

rækkefølge med tilhørende kemisk stofnavn. For de kul- og

olieafledte stoffer er der desuden angivet gruppenavne udfor Index-numrene.

Det samme gruppenavn kan således forekomme flere steder i oversigten.

EINECS-definitionen er tillige givet for disse stoffer.

Endelig gengiver bind 3 bilag 3, 4 og 5 i

klassificeringsbekendtgørelsen; dvs. faresymboler, R-sætninger

og S-sætninger.

  1. kolonne - stoffets betegnelse
  1. kolonne - eventuelle særlige anmærkninger

Nærmere forklaring til indholdet af de enkelte

kolonner gives nedenfor.

I denne kolonne nævnes stofferne i alfabetisk

rækkefølge. Det skal dog bemærkes

at stoffer, som ikke findes under K, kan være optaget under

C,

at stoffer, som ikke findes under F, kan være optaget under

Ph

at stoffer, som ikke findes under Æ, kan være optaget under

E.

Mange stoffer er optaget under flere betegnelser. Kun et

eller to af disse navne er forsynet med fuld klassificering. Fra de

øvrige betegnelser henvises til de navne, der er forsynet med fuld

klassificering, eksempelvis »absolut alkohol, se ethanol«. Sondringen har

betydning for angivelse af stofnavn på etiketten, jf. nedenfor i afsnit

3 om stofnavn på etiketten.

Visse stoffer er i listen optaget under en

fællesbetegnelse. F.eks. må en konkret arsenforbindelse findes

under betegnelsen »arsenforbindelser«.

Ved salte (uanset benævnelse) forstås

såvel vandfrie salte som salthydrater, medmindre andet udtrykkeligt er

nævnt.

Vejledende struktur formler kan findes i bilag I til

Rådets direktiv 67/548/EØF.

For visse stoffer er der under stofnavnet angivet

koncentrationsintervaller. Betydningen heraf forklares nærmere nedenfor

i afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter .

I marginen ud for stofnavnet er der i visse tilfælde

anbragt forskellige signaturer. Betydningen af disse er

følgende:

I denne kolonne angives ud for stofnavnet stoffets

klassificering i fareklasse og med R-sætninger. Klassificeringen skal

bruges dels ved afgørelse af, hvilke emballerings-, salgs- og

opbevaringskrav samt eventuelle anvendelsesbegrænsninger m.v., der

gælder for stoffet, dels ved klassificering af kemiske produkter, hvori

stoffet indgår, jf. nedenfor i afsnit 4 om klassificering af kemiske

produkter.

brandnærende: O

sundhedsskadelig: Xn

lokalirriterende: Xi

kræftfremkaldende: Carc 1, Carc2 eller Carc3

mutagen: Mut1, Mut2 eller Mut3

reproduktionstoksisk: Rep1, Rep2 eller Rep3

Efter hver fareklasse angives de(n) tilhørende

R-sætning(er) (f.eks. Fx; R12), medmindre R-sætninger allerede er

benyttet for at angive fareklassen (f.eks. R43). R-sætningernes tekst

fremgår af bilag 4 i klassificeringsbekendtgørelsen, som er

gengivet i bind 3. Fareklasse og R-sætningsnumre adskilles med

semikolon; (f.eks. »Xn;R22«, »Carcl;R45«. Supplerende R-sætninger er

ikke angivet sammen med nogen fareklasse.

Det skal bemærkes, at der i klassificeringskolonnen

for et stof kan optræde fareklasser, som ikke svarer til noget

faresymbol/-betegnelse i mærkningskolonnen. Dette skyldes, at

faresymboler/-betegnelser, der svarer til en »lavere« fareklasse ikke skal

angives på etiketten, hvis der skal angives en »højere«, jf.

bilag 2, afsnit 1.1. i klassificeringsbekendtgørelsen. F.eks. skal

symbolet og farebetegnelsen Xi »Lokalirriterende« ikke angives, hvis symbolet

og farebetegnelsen Xn »Sundhedsskadelig« skal angives.

For stoffer, hvor der i 1. kolonne er angivet

koncentrationsintervaller, angives i 2. kolonne en klassificering ud for

hvert interval. Anvendelsen af disse klassificeringer forklares nedenfor i

afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter.

Her anføres ud for stofnavnet den mærkning

med faresymbol(er), fare betegnelse(r) samt R- og S-sætninger, som skal

angives på etiketten, når stoffet sælges rent, dvs. ikke

som bestanddel i et kemisk produkt.

Faresymboler og farebetegnelser er opført i venstre

side af kolonnen, mens R- og S-sætninger findes i højre side af

kolonnen.

Faresymboler og farebetegnelser er angivet med

forkortelser, hvis betydning fremgår af bilag 3 i

klassificeringsbekendtgørelsen. R- og S-sætninger er

identificeret med numre. R- og S-sætningernes tekst fremgår af

bilag 4 og 5 i klassificeringsbekendtgørelsen. Bilag 3, 4 og 5 i

klassificeringsbekendtgørelsen er gengivet i tillægget (Bind 3)

til denne bekendtgørelse.

Når R- og S-sætningernes numre er adskilt med

bindestreg -, betyder det, at sætningerne skal angives hver for sig.

Når numrene er adskilt med skråstreg /, betyder det, at

sætningerne skal kombineres til en sætning. Ordlyden af

kombinationssætningerne fremgår af ovennævnte bilag 4 og

S-sætningerne S1 og S2 er vist i parentes og kan kun

undlades på etiketten, såfremt stoffet udelukkende sælges

til industrielle formål.

Ved visse S-sætninger er der for enkelte stoffer

anført specielle signaturer:

I denne kolonne er der for enkeltstoffer angivet det

tilsvarende CAS-nummer. For stofgrupper (f.eks. »cresol«) er opført de

dertil hørende CAS-numre. Når der ud for en stofgruppe ikke er

anført CAS-numre kan dette skyldes, at der hører så mange

CAS-numre til gruppen, at man af pladsmæssige hensyn har valgt ikke at

anføre disse. Grænsen for at anføre CAS-numre er

sædvanligvis sat til 3 CAS-numre.

CAS-nummeret (Chemical Abstracts Service Registry Number)

er medtaget af hensyn til identificeringen af stoffet. Det anførte

CAS-nummer er i alle tilfælde kun det, der gælder for den

vandfrie form af stoffet. Det stof, der er klassificeret i listen defineres

imidlertid ved EINECS-nummeret, som omfatter både vandfrie former og

hydratformer af stoffet.

I denne kolonne er stoffets EF-nummer angivet. EF-nummeret

er for stoffer, der er optaget på EINECS (europæisk fortegnelse

over markedsførte kemiske stoffer), EINECS-nummeret, og for stoffer,

der ikke er optaget på EINECS, men er optaget på ELINCS

(europæisk liste over anmeldte kemiske stoffer), ELINCS-nummeret.

EF-numrene er opbygget som en talrække af typen

xxx-xxx-x. EINECS-numrene findes i intervallet 200-001-8 til og med

310-192-0.

ELINCS-numrene starter med nummer 400-010-9.

Stoffer med ELINCS-nummer er blevet anmeldt i henhold til

direktiv 67/548/EØF. Producenter og importører, som ikke

tidligere har anmeldt disse stoffer, henvises til Miljø- og

Energiministeriets regler om anmeldelse af nye kemiske stoffer, hvis de

ønsker at sælge eller importere disse stoffer.

Nummereringen er baseret på benyttelsen af en

talrække af typen: ABC-RST-VW-Y med følgende betydning:

Anmærkningerne H-P gælder kun for de i bind 2

anførte stoffer.

  • en kortvarig biopersistensprøve ved inhalation har vist at

fibre, der er længere end 20 µm, har en vægtet halveringstid

på mindre end 10 dage.

  • en kortvarig biopersistensprøve ved intratracheal instillation

har vist, at fibre, der er længere end 20 µm, har en vægtet

halveringstid på mindre end 40 dage

  • en egnet intra-peritoneal prøve ikke har vist

kræftfremkaldende virkning, eller

  • en egnet langvarig inhalationsprøve ikke har vist relevante

sygdomsfremkaldende virkninger eller neoplastiske forandringer.

1: Den fastsatte individuelle koncentration er vægtprocenten af

det metalliske grundstof beregnet på grundlag af produktets samlede

vægt. Hvis en individuel koncentrationsgrænse ikke er fastsat,

lægges de generelle koncentrationsgrænser fastsat i

klassificeringsbekendtgørelsen til grund.

2: Den fastsatte koncentration af isocyanater er vægtprocenten af

den frie monomer beregnet på grundlag af produktets samlede

vægt.

4: Anmærkning 4 knytter sig til stoffer, der er klassificerede

på grund af deres evne til at fremkalde kemisk betinget

lungebetændelse. Produkter, der indeholder disse stoffer, skal klassificeres som

sundhedsskadelige med R 65, hvis de opfylder kriterierne i bilag 1 punkt

3.2.1.3 i klassificeringsbekendtgørelsen.

5: Koncentrationsgrænserne for gasformige produkter udtrykkes som

volumenprocent.

Når navnet på et stof, der er optaget på

listen, skal deklareres på etiketten for stoffet eller for et kemisk

produkt, hvori stoffet indgår, jf. § 13, nr. 4 i

klassificeringsbekendtgørelsen, skal et af de navne benyttes, for

hvilke der i listen er angivet en fuld klassificering. Det vil sige, at de

stofnavne, som i listen er forsynet med en »se«-henvisning, ikke kan benyttes

på etiketten.

For stoffer, der er optaget på listen under en

fællesbetegnelse, f.eks. »...forbindelser« eller »...salte«

gælder, at det korrekte navn på det konkrete stof skal angives

på etiketten, f.eks.: »berylliumchlorid« for denne konkrete

berylliumforbindelse. Så vidt muligt bør EINECS/ELINCS-navnet

eller anden internationalt anerkendt nomenklatur anvendes.

I tilfælde, hvor der i listen anvendes en generel

betegnelse af typen »...% [stof]«, f.eks. » % salpetersyre« skal etiketten

forsynes med angivelse af koncentrationen i procent, f.eks. »45%

salpetersyre«, når stoffet markedsføres i vandig

opløsning. Ved procent forstås vægtprocent, når

andet ikke er angivet. Andre betegnelser kan benyttes, f.eks. massefylde,

grader Baumé og lign. eller en beskrivelse (f.eks. rygende...,

is-).

Organiske stoffer kan forekomme i handelen som klart

definerede isomere eller som en blanding af flere isomere. I listen er

undertiden anvendt en almen betegnelse, f.eks. »xylenol«. I disse

tilfælde skal det klart angives på etiketten, om det drejer sig

om en bestemt isomer eller om blandinger af isomere, f.eks. enten

»2,4-xylenol« eller »xylenol, blanding af isomere«.

For kul- og olieafledte stoffer kan det gruppenavn,

stoffet er anført under i bind 3 benyttes i stedet for stofnavnet i

bind 2, såfremt EF-nummeret (EINECS/ELINCS-nummer) anføres. For

mineraluld og keramiske fibre er der tilføjet yderligere oplysninger i

kantede parenteser for at lette identificering af stofferne. Disse yderligere

oplysninger skal ikke medtages på etiketten.

I 1. kolonne er der for en række stoffer under

stofnavnet angivet koncentrationsintervaller. For hvert af disse intervaller

er der i 2. kolonne angivet en klassificering. Disse intervaller og

klassificeringer skal bruges, når et kemisk produkt, der indeholder det

pågældende stof, skal klassificeres for sundhedsfare i henhold

til beregningsreglerne i bilag 1, afsnit 3.3. i

klassificeringsbekendtgørelsen. Intervallerne træder i stedet

for de generelle koncentrationsgrænser, der er angivet i

klassificeringsbekendtgørelsen.

Hvis produktet er en vandig opløsning eller i

øvrigt kun indeholder dette ene farlige stof, kan klassificeringen af

produktet aflæses direkte i listen.

Hvis produktet også indeholder andre farlige

stoffer, skal der også tages hensyn til disse ved beregningen af

klassificeringen. For produkter, der indeholder mere end et stof, der skal

klassificeres for akut dødelige virkninger, undtagen R65, (dvs. R20,

R21, R22, R23, R24, R25, R26, R27 eller R28), skal koncentrationerne af

stofferne adderes efter reglerne i bilag 1, afsnit 3.3.1.2. i

klassificeringsbekendtgørelsen. Vedrørende klassificering af

produkter som sundhedsskadelige med R65 se bilag 1, afsnit 3.2.1.3 i

klassificeringsbekendtgørelsen.

I disse tilfælde skal stoffernes koncentrationer

indsættes i de relevante additionsformler i

klassificeringsbekendtgørelsen sammen med stoffernes nedre

koncentrationsgrænser for klassificering i de pågældende

fareklasser eller med de pågældende R-sætninger. For

stoffer, hvor der er fastsat individuelle koncentrationsgrænser i

listen, kan den grænse, der skal bruges i en bestemt additionsformel

aflæses i kolonne 1 som den nedre grænse i det interval, hvor

stoffet skal have den pågældende klassificering.

For enkelte stoffer, hvor brugen af

koncentrationsgrænserne og den tilsvarende klassificering kan give

anledning til tvivl, er der i marginen ud for det relevante

koncentrationsinterval sat følgende signaturer:

202-591-2

611-006-00-3

30560-19-1

250-241-2

015-079-00-7

F,Xi; R11-36/38 S(2)-9-16-33

105-57-7

75-07-0

605-003-00-6

208-589-8

60-35-5

616-022-00-4

203-299-8

607-137-00-0

Tx,N; R26/27/28-50 S(1/2)-7/9-27-45-61

608-004-00-X

606-042-00-1

6 b -acetoxy-3y( b -D-glucopyranosyloxy)-8,14-dihydroxybufa-4,20,22-trienolid

614-027-00-6

acetylacetone se 2,4-pentandion

3-(( b -acetyl- a -4-chlorphenyl)ethyl)-4-hydroxycoumarin se coumachlor

74-86-2

acetylentetrabromid se 1,1,2,2-tetrabromethan

acetylentetrachlorid se 1,1,2,2-tetrachlorethan

3-(( b -acetyl- a -furfuryl)ethyl)-4-hydroxycoumarin se coumafuryl

674-82-8

211-617-1

3-acetyl-6-methyl-2H-pyran-2,4(3H)-dion

206-121-7

107-02-8

T; R45-46-24/25-48/23/24/25 S53-45

79-06-1

201-173-7

acrylater, med undtagelse af de andetsteds i dette bilag

nævnte

2-acryloyloxyethylhydrogencyclohexan-1,2-dicarboxylat (1),

2-methacryloyloxyethylhydrogencyclohexan-1,2-dicarboxylat (2), blanding af 1

og 2

Xi; R38-41-43-52/53 S(2)-24-26-37/39-61

405-360-6

124-04-9

204-673-3

240-110-8

602-048-00-3

alkali se kaliumhydroxid

603-041-00-8

009-012-00-0

C12-14-tert-alkylamin, methylphosphonsyresalt

C,N; R22-34-51/53 S(1/2)-26-28-36/37/39-45-61

404-750-3

612-117-00-X

C8-18-alkylbis(2-hydroxyethyl)ammoniumbis(2-ethylhexyl)phosphat

(C 12 -C 14 )

alkylglycidylether

271-846-8

209-542-4

5-allyl-1,3-benzodioxol

106-92-3

(+-)-3-allyl-2-methyl-4-oxocyclopent-2-enyl-(+-)-cis-trans-chrysanthemat

3-allyl-2-methyl-4-oxocyclopent-2-en-1-yl-.(.1R.(.1 a (S),3 b .).).-2,.2-dimethyl-3-(2-methylprop-1-enyl)cyclopropancaboxylat

249-013-5

613-055-00-6

1-(2-(allyloxy)-2-(2,4-dichlorphenyl)ethyl)-1H-imidazol

35554-44-0

252-615-0

261-351-5

aluminiumchlorid, vandfrit

7446-70-0

Tx,F; R15/29-28-32 S(1/2)-3/9/14-30-36/37-45

244-088-0

aluminium-2-propanolat

aluminiumpulver, ustabiliseret

7429-90-5

231-072-3

212-634-7

919-76-6

aminer, polyethylenpoly-

268-626-9

4-aminoazotoluen se 4-o-tolylazo-o-toluidin

4-aminobenzensulfonsyre se sulfanilsyre

5-amino-1-bis(dimethylamino)phosphinyl-3-phenyl-1,2,4-triazol se triamiphos

2-aminobutan se sec-butylamin

4-amino-6-tert-butyl-3-methylthio-1,2,4-triazin-5-on

21087-64-9

2032-59-9

217-990-7

7-amino-3-((5-carboxymethyl-4-methyl-1,3-thiazol-2-ylthio)methyl)-8-oxo-5

-thia-1-azabicyclo(4.2.0)oct-2-en-2-carboxylsyre

403-690-5

5-amino-4-chlor-2-phenylpyridazin-3-on

216-920-2

3-amino-N,N-dimethylanilin se N,N-dimethylbenzen-1,3-diamin

205-483-3

2-amino-6-ethoxy-4-methylamino-1,3,5-triazin

62096-63-3

N-(2-(4-amino-N-ethyl-m-toluidino)ethyl)methansulfonamidsesquisulfat

25646-71-3

247-161-5

399-95-1

402-230-0

604-028-00-X

3-(3-amino-5-(1-methylguanidino)-1-oxopentylamino-6-(4-amino-2-oxo-2,3

-dihydro-pyrimidin-1-yl)-2,3-dihydro-(6H)-pyran-2-carboxylsyre

41394-05-2

255-349-3

3-aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin

220-666-8

1-aminopropan-2-ol

3-aminopropyldiethylamin se 3-(diethylamino)propylamin

251-375-4

ammoniak, vandfri

215-647-6

007-001-01-2

(4-ammonio-m-tolyl)ethyl(2-hydroxyethyl)ammoniumsulfat

ammoniumbis(1-(3,5-dinitro-2-oxidophenylazo)-3-(N-phenylcarbamoyl)-2

-naphtholato(chromat(1-)

84179-66-8

024-011-00-5

ammonium-bis(2,4,6-trinitrophenyl)amin se dipicrylamin, ammoniumsalt

235-186-4

017-014-00-8

7789-09-5

232-143-1

ammonium-4,6-dinitro-o-tolyloxid se DNOC, ammoniumsalt

016-060-00-6

9080-17-5

ammoniumthiocyanat se thiocyansyre, salte heraf

amylalkohol (med undtagelse af

tert-pentylalkohol)

amylaser, undtagen sådanne nævnt andetsteds i

dette bilag

"amylnitrit", blanding af isomerer

210-852-7

anon se cyclohexanon

antimon(III)chlorid

10025-91-9

233-047-2

051-002-00-3

antimonforbindelser, med undtagelse af antimontrisulfid,

antimonpentasulfid, antimontetraoxid, antimonpentaoxid samt sådanne

nævnt andetsteds i dette bilag

033-005-00-1

arsentrihydrid se arsin

7784-42-1

77536-68-6

auramin se 4,4'-carbonimidoylbis(N,N-dimethylanilin)

262-102-3

050-019-00-3

C,C'-azodi(formamid)

123-77-3

227-419-3

207-802-1

236-760-7

256-814-3

bariumsalte, undtagen bariumsulfat, salte af

1-azo-2-hydroxynaphthalenylarylsulfonsyre, og bariumsalte nævnt

andetsteds i dette bilag

223-297-0

741-58-2

25057-89-0

246-585-8

benz.(.e.).acephenanthrylen

601-034-00-4

benzalkoniumchlorid se kvaternære ammoniumforbindelser,

benzyl-C 8-18 -alkyldimethyl-, chlorider

benzen-1,2-diamin se o-phenylendiamin

benzen-1,3-diamindihydrochlorid se m-phenylendiamindihydrochlorid

benzen-1,2-4-tricarboxylsyre-1,2-anhydrid

8,9-benzfluoranthen se benzo.(.k.).fluoranthen

benzidinbaserede azofarvestoffer, undtagen sådanne

nævnt andetsteds i dette bilag

benzo.(.def.).chrysen

219-348-1

p-benzoquinon-1-benzoylhydrazon-4-oxim

benzothiazol-2-thiol

1929-88-0

2-(benzothiazol-2-yloxy-)N-methyl-N-phenylacetamid

277-328-8

401-450-4

alfa-3-(3-(2H-benzotriazol-2-yl)-5-tert-butyl-4-hydroxyphenyl)propionyl-omega

-3-(3-(2H-benzotriazol-2-yl)-5-tert-butyl-4

-hydroxyphenyl)propionyloxypoly(oxyethylen) se a -3-(3-(2H-benzotriazol-2-yl)-5-tert-butyl-4-hydroxyphenyl)propionyl-.omega.

-hydroxypoly(oxyethylen) (1), a -3-(3-(2H-benzotriazol-2-yl)-5-tert-butyl-4-hydroxyphenyl)propionyl-.omega.-3

-(3-(2H-benzotriazol-2-yl)-5-tert-butyl-4

-hydroxyphenyl)propionyloxypoly(oxyethylen) (2), blanding af (1) og

(2)

benzyl-2-chlor-4-(trifluormethyl)thiazol-5-carboxylat

276-942-3

103-83-3

benzyldimethyloctadecylammonium-3-nitrobenzensulfonat

52888-80-9

benzyltributylammonium-4-hydroxynaphthalen-1-sulfonat

benzyl violet 4B

berylliumforbindelser, undtagen

aluminiumberylliumsilicater

BH-c se 1,2,3,4,5,6-hexachlorcyclohexaner

bicyclo(2.2.1)-2-ylacrylat

binylcyclohexandiepoxid se 1-epoxyethyl-3,4-epoxycyclohexan

bioxiran se diepoxy-1,2:3,4-butan

biphenyl-4-ylamin se 4-aminobiphenyl

3-(3-biphenyl-4-yl-1,2,3,4-tetrahydro-1-naphthyl)-4-hydroxycumarin

259-978-4

N,N-bis(3-aminopropyl)methylamin

bis(2-chlorethyl)ether

bis(3,5-di-tert-butylsalicylato-O1,O2)zink

2,9-bis(3-(diethylamino)propylsulfamoyl)quino(2,3-b)acridin-7,14-dion

bis-O,O-diethylthionphosphorsyreanhydrid se sulfotep

2,5-bis(1,1-dimethylbutyl)hydroquinon

1,1'-bis(3,5-dimethylmorpholinocarbonylmethyl)-4,4'-dipyridyl

bis(4-dodecylphenyl)iodoniumhexafluorantimonat

1,4-bis(2,3-epoxypropoxy)butan se 1,4-butandioldiglycidylether

2,2-bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)propan (reaktionsprodukt),

homologe med middelmolekylevægt mindre end eller lig med 700 se bisphenol-a-diglycidylether, reaktionsprodukt;

homologe med middelmolekylvægt mindre end eller lig med 700

1,2-bis(ethoxycarbonyl)ethyl-O,O-dimethyldithiophosphat se malathion

105254-85-1

bis(4-fluorphenyl)-methyl-(1,2,4-triazol-4-ylmethyl)silanhydrochlorid

101804-03-9

bis(1-hydroxycyclohexyl)-peroxid

bis(hydroxylammonium)sulfat

2,5-bis(hydroxymethyl)oxolan

bis(2-methoxyethyl)phthalat

bis(methoxythiocarbonyl)disulfid

2,2'-(1,3-bis(methylenoxy)benzen)bisoxiran se 1,3-bis(2,3-epoxypropoxy)benzen

N,N-bis(phosphonomethyl)glycin

2439-99-8

bis(2,2,6,6-tetramethyl-4-piperidyl)succinat

bis(3-(trimethoxysilyl)propyl)amin

bis(tris(2-methyl-2-phenylpropyl)tin)oxid

13356-08-6

bis(1,2,3-trithiacyclohexyldimethylammonium)oxalat

4,4'-bi-o-toluidin, salte heraf se o-tolidin, salte heraf

blegevand se natriumhypochloritopløsning

bly(II)acetat se blydi(acetat)

blyacetat, basisk

blychromatmolybdatsulfatrød (C.I.

082-008-00-4

bly(II)phosphat se triblybis(orthophosphat)

blysiliciumfluorid se blyhexafluorosilicat

239-290-0

blysulfochromatgul (C.I. 77603)

bly-2,4,6-trinitro-m-phenylendioxid se bly-2,4,6-trinitroresorcinolat

7722-84-1

brombrinte se hydrogenbromid

O-(4-brom-2-chlorphenyl)-O-ethyl-S-propylthiophosphat

4824-78-6

bromeddikesyreethylester se ethylbromacetat

bromelain, saft

2-(2-bromethoxy)anisol

2-brom-2-nitropropan-1,3-diol

609-032-00-5

butan (indeholdende < 0,1 % butadien

(203-450-8))

213-979-6

butanol, med undtagelse af tert-butylalkohol

3-(but-2-enyl)-2-methyl-4-oxocyclopent-2-enyl-2,2,-dimethyl-3-(2-methylprop-1

-enyl)cyclopropancarboxylat

3-(but-2-enyl)-2-methyl-4-oxocyclopent-2-enyl-2,2-dimethyl-3-(3-methoxy-2

-methyl-3-oxoprop-1-enyl)cyclopropancarboxylat

1-butoxy-2,3-epoxypropan

2-(2-butoxyethoxy)ethylthiocyanat

225-878-4

1-(2-butoxypropoxy)-2-propanol

237-732-7

2-sec-butylamino-4-ethylamino-6-methoxy-1,3,5-triazin

butylcellosolve se 2-butoxyethanol

5(eller

6)-tert-butyl-2'-chlor-6'-ethylamino-3',7'-dimethylspiro(isobenzofuran-1(1H)

,9'-xanthen)-3-on

butyl(dialkyloxy(dibutoxyphosphoryloxy)titan)(trialkyloxytitan)phosphat

tert-butyl-.alpha.,.alpha.-dimethylbenzylperoxid

222-389-8

2-sec-butyl-4,6-dinitrophenyl-3-methylcrotonat

245-949-3

2-(4-tert-butylphenoxy)

cyclohexylprop-2-ynylsulfit

3766-81-2

cis-4-.(.3-(p-tert-butylphenyl)-2-methylpropyl.).-2,6-dimethylmorpholin

266-719-9

1-(5-tert-butyl-1,3,4-thiadiazol-2-yl)-1,3-dimethylurinstof

S-tert-butylthiomethyl-O,O-diethyldithiophosphat

C12-14-tert-alkylammoniumdiphenylthiophosphat (1),

dinonylsulfid (eller -disulfid) (2), blanding af (1) og (2)

(C16 eller C18-n-alkyl)(C16 eller

C18-n-alkyl)ammonium-2-((C16 eller C18-n-alkyl)(C16 eller

C18-n-alkyl)carbamoyl)benzensulfonat

cadmiumforbindelser, med undtagelse af cadmiumsulfoselenid og

blandinger af cadmiumsulfid med zinksulfid, og cadmiumsulfid med

kviksølvsulfid såvel som cadmiumforbindelser opført

andetsteds i dette bilag

224-729-0

calciumacetylid se calciumcarbid

156-62-7

calcium-2,5-dichlor-4-(4-((5-chlor-4-methyl-2-sulfoantophenyl)azo)-5-hydroxy

-3-methylpyrazol-1-yl)benzensulfonat

calciumhypochlorit med mere end 39% aktiv

chlor

243-873-5

camphechlor se toxaphen

camphen-isomere, chlorerede, indeholdende 67-69% chlor

(reaktionsblanding) se toxaphen

epsilon-caprolactam

229-879-0

carbonylchlorid se phosgen

4,4'-carbonyldi(phthalsyreanhydrid) se 3,4:3',4'-benzophenontetracarboxylsyredianhydrid

exo-cellobiohydrolase

253-465-9

cellosolve se 2-ethoxyethanol

cellulosenitrat indeholdende mere end 12,6 %

nitrogen

chloramin T, natriumsalt

chloranil se tetrachlor-p-benzoquinon

chloranilin (mono-, di- og tri-)

7-chlorbicyclo(3.2.0)hepta-2,6-dien-6-yldimethylphosphat

chlorbrinte se hydrogenchlorid

4-chlorbut-2-ynyl-(3-chlorphenyl)carbamat

3-chlor-6-cyanobicyclo(2.2.1)heptan-2-on-O-(N-methylcarbamoyl)oxim

2-chlor-4-(1-cyano-1-methylethylamino)-6-ethylamino-1,3,5-triazin se cyanazin

(2-chlor-3-diethylamino-1-methyl-3-oxo-prop-1-en-yl)-dimethylphosphat

2-chlor-2',6'-diethyl-N-(methoxymethyl)acetanilid

2-chlor-N-(2,6-dimethylphenyl)-N-(2-methoxyethyl)acetamid

natrium-salt af chloreddikesyre

2-(4-chlor-6-ethylamino-1,3,5-triazin-2-ylamino)-2-methylpropionitril

2-chlorethyl-chlorpropyl-2-chlorethylphosphonat, blanding af

isomerer (1), 2-chlorethyl-chlorpropyl-2-chlorpropylphosphonat, blanding af

isomerer (2), blanding af (1) og (2)

6-(2-chlorethyl)-6-(2-methoxyethoxy)-2,5,7,10-tetraoxa-6-silaundecan

238-413-5

O-(5-chlor-1-isopropyl-1,2,4-triazol-3-yl)-O,O-diethylthiophosphat

2-chlor-N-.(..(.(4-methoxy-6-methyl-1,3,5-triazin-2

-yl)amino.).carbonyl.).benzensulfonamid

(chlormethyl)bis(4-fluorphenyl)methylsilan

4-chlor-2-methylphenoxyeddikesyre se MCPA

4-(4-chlor-2-methylphenoxy)smørsyre se MCPB

2-chlor-6-methylpyrimidin-4-yldimethylamin

2-chlor-6-nitro-3-phenoxyanilin

O-(3-chlor-4-nitrophenyl)-O,O-dimethylthiophosphat

4-chlor-2-oxobenzothiazolin-3-yleddikesyre

1-(4-chlorphenoxy)-3,3-dimethyl-1-(1,2,4-triazol-1-yl)-butanon

4-chlorphenoxyeddikesyre se 4-CPA

O-4-(4-chlorphenylazo)phenyl-O,O-dimethylthiophosphat se azothoat

(chlorphenyl)(chlortolyl)methan, blanding af

isomerer

2-(4-(3-(4-chlorphenyl)-4,5

-dihydropyrazolyl)phenylsulfonyl)ethyldimethylammoniumhydrogenphosphonat

4-(3-(4-chlorphenyl)-3-(3,4-dimethoxyphenyl)acryloyl)morpholin

4-(2-chlorphenylhydrazono)-3-methyl-isoxazol-5-on

2-( a -(4-chlorphenyl)phenylacetyl)indan-1,3-dion

2-(4-(3-(4-chlorphenyl)2-pyrazolin-1

-yl)phenylsulfonyl)ethyldimethylammoniumformiat

2-(4-chlor-o-tolyloxy)propionsyre

4-(2-chlor-4-trifluormethyl)phenoxy-2-fluoranilinhydrochlorid

5-.(.2-chlor-4-(trifluormethyl)pehnoxy.).-N-(methylsulfonyl)-2

-nitrobenzamid

chrom(VI)forbindelser, med undtagelse af bariumchromat samt

sådanne nævnt andetsteds i dette bilag

chromichromat se dichromtris(chromat)

226-394-6

clofop-isobutyl

colchicin se kolkicin

colophonium se terpentinoliefri harpiks

cumenhydroperoxid se a -hydroperoxicumen

orhto-cumenylmethylcarbamat

cumol se isopropylbenzen

2'-(2-cyan-4,6-dinitrophenylazo)-5'-(N,N-dipropylamino)propionanilid

cyanider se hydrogencyanid, salte heraf, med undtagelse af

komplexe salte som cyanoferrat(II) og -(III) og

kviksølv(II)oxidcyanid

2-(4-(4-cyan-3-mehylisothiazol-5-ylazo)-N-ethyl-3-mehylanilino)ethylacetat

;

S-(N-(1-cyano-1-methylethyl)carbamoylmethyl-O,O-diethylthiophosphat

O-4-cyanophenyl-O-ethylphenylthiophosphonat

.alpha.-cyan-3-phenoxybenzyl-2,2,3,3-tetramethylcyclopropancarboxylat

254-485-0

cyan(3-phenoxyphenyl)methyl-N-.(.2-chlor-4-(trifluoromethyl)phenyl.).-D

-valinat

N-(4-(3-(4-cyanphenyl)ureido)-3-hydroxyphenyl)-2-(2,4-di-tert

-pentylphenoxy)octanamid

trans-cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid

4-cyclohexen-1,2-dicarboxylsyreanhydrid se 1,2,3,6-tetrahydrophthalsyreanhydrid

221-319-3

cyclohexylalkohol se cyclohexanol

2-cyclohexyl-4,6-dinitrophenol

cyclooct-4-en-1-ylmethylcarbonat

N-(cyclopropylmethyl)- a , a , a -trifluor-2,6-dinitro-N-propyl-p-toluidin

1,1a,3,3a,4,5,5,5a,5b,6-decachlor-octahydro-2-hydroxy-1,3,4-metheno-1H

-cyclobuta(cd)pentalen-2-yl-5'-ethyllevulinat se kelevan

decachlorpentacyclo(5.2.1.0 2,6 .0 3,9 .0 5,8 )decan-4-on

demeton-S-methylsulfon

diacetonealkohol, ren

218-961-1

4,4'-diaminobiphenyl se benzidin

2,4-diamino-3,5-diethyltoluen

3-(2-(diaminomethylenamino)thiazol-4-ylmethylthio)propiononitril

4,4'-diarylazobiphenyl farvestoffer, undtagen sådanne

nævnt andetsteds i dette bilag

dibenz.(.a,h.).anthracen

di-S-benzensulfonyl-2-(dimethylamino)propan-1,3-dithiol

dibrom se naled

3,5-dibrom-4-hydroxybenzaldoxim-2,4-dinitrophenyl-ether se bromophenoxim

214-787-5

dichlor-N-.(.(dimethylamino)sulfonyl.).fluor-N-(p-tolyl)methansulfenamid

89415-87-2

N-dichlorfluormethylthio-N',N'-dimethyl-N-phenylsulfamid

dichlorisocyanursyre, kaliumsalt

dichlormethylbenzen se a , a -dichlortoluen

2,2'-methylenbis.(.4-chlorphenol.)

3-.(.2,4-dichlor-5-(1-methylethoxy)phenyl.).-5-(1,1-dimethylethyl)-1,3,4

-oxadiazol-2(3h)-on

5,6-dichlor-1-phenoxycarbonyl-2-trifluormethylbenzimidazol se fenazaflor

2-(2,4-dichlorphenoxy)ethylhydrogensulfat

1-(3,4-dichlorphenylimino) thiosemicarbazid

330-55-2

N-(3,4-dichlorphenyl)propionamid se propanil

(Z)-1,3-dichlorpropen

3,5-dichlor-4-(1,1,2,2-tetrafluorethoxy)anilin

O-(2,2-dichlorvinyl)-O-methyl-O-(2-ethylsulfinylethyl)phosphat

8,8'-dicumenylperoxid se bis(.alpha.,.alpha.-dimethylbenzyl)peroxid

2,3-dicyano-1,4-dithia-anthraquinon se dithianon

dicyclohexylmethan-4,4'-diisocyanat

a -(diethoxyphosphinothioylimino)phenylacetonitril

2-(4-(diethylaminopropylcarbamoyl)phenylazo)-3-oxo-N-(2,3-dihydro-2

-oxobenzimidazol-5-yl)butyramid

O,O-diethyl-O-(4-brom-2,5-dichlorphenyl)thiophosphat se bromophos-ethyl

O,O-diethyl-O-(2-chlor-1-(2,4-dichlorphenyl)vinyl)phosphat se chlorfenvinphos

O,O-diethyl-O-(3-chlor-4-methyl-7-coumarinyl)thiophosphat se coumaphos

O,O-diethyl-S-(6-chlor-2-oxo-benz(b)1,3-oxalin-3-yl)-methyl-dithiophosphat

;

O,O-diethyl-S-(2-chlor-1-phathalimidoethyl)dithiophosphat se dialifos

O,O-diethyl-S-((4-chlorphenylthio)methyl)dithiophosphat se carbophenothion

O,O-diethyl-O-( a -cyanobenzylidenamino)thiophosphat se phoxim

O,O-diethyl-S-(3,4-dihydro-4-oxobenzo(d)-1,2,3-triazin-3

-yl)methyldithiophosphat se azinphos-ethyl

diethyl-2,4-dihydroxycyclodisiloxan-2,4-diylbis(trimethylen)diphosphonat,

tetranatriumsalt, reaktionsprodukter med dinatriummetasilicat

diethyl-(1,3-dithietan-2-yliden)phosphoramidat

O,O-diethyldithiobis(thioformiat)

diethyl-1,3-dithiolan-2-ylidenphosphoramidat

diethylendioxid se 1,4-dioxan

O,O-diethyl-S-(N-ethoxycarbonyl-N-methylcarbamoylmethyl)dithiophosphat se mecarbam

270-877-4

O,O-diethyl-4-oxobenzotriazin-3-ylmethyldithiophosphat

O,O-diethyl-O-5-phenylisoxazol-3-ylthiophosphat

242-624-8

O,O-diethyl-O-(3,5,6-trichlor-2-pyridyl)thiophosphat

9,10-dihydro-8a,10a-diazoniaphenantren

2,3-dihydro-2,2-dimethylbenzofuran-7-ylmethylcarbamat

2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7

-benzofuryl.(.(dibutylamino)thio.).methylcarbamat

2,3-dihydro-2,2-dimethyl-7-benzofuryl-2,4-dimethyl-6-oxa-5-oxo-3-thia-2,4

-diazadecanoat

265-974-3

5,10-dihydro-5,10-dioxonaphtho(2,3-b)(1,4)dithiazin-2,3-dicarbonitril

5,6-dihydro-3H-imidazol.(.2,1-c.).-1,2,4-dithiazol-3-thion

5,6-dihydro-2-methyl-1,4-oxathiin-3-carboxanilid-4,4-dioxid

1,2-dihydro-5-nitroacenaphthylen se 5-nitroacenaphthen

1,3-dihydroxybenzen se resorcinol

4,4'-dihydroxy-3,3'-methylenbis(2H-chromen-2-on)

1,1'-((dihydroxyphenylen)bis(azo-3,1-phenylenazo(1-(3-(dimethylamino)propyl)

-1,2-dihydro-6-hydroxy-4-methyl-2-oxopyridin-5,3-diyl)))dipyridiniumdichlorid

, dihydrochlorid, blanding af isomerer (1),

1-(1-(3-dimethylaminopropyl)-5-(3-((4-(1-(3-dimethylaminopropyl)-1,6-dihydro

-2-hydroxy-4-methyl-6-oxo-5-pyridinio-3-pyridylazo)phenylazo)-2,4(eller 2,6

eller

3,5)-dihydroxyphenylazo)phenylazo)-1,2-dihydro-6-hydroxy-4-methyl-2-oxo-3

-pyridyl)pyridiniumdichlorid (2), blanding af 1 og 2

1,6-diisocyanathexan se hexamethylen-1,6-diisocyanat

O,O'-diisopropyl(pentathio)dithioformiat (1),

O,O'-diisopropyl(tetrathio)dithioformiat (2),

O,O'-diisopropyl(trithio)dithioformiat (3), blanding af 1, 2 og

3

N,N'-diisopropylphosphorsyrediamid-fluorid

dilithium-6-acetamido-4-hydroxy-3-(4-((2

-sulfonatooxy)ethylsulfonyl)phenylazo)naphthalen-2-sulfonat

dimepranol (INN)

dimetan se 5,5-dimethyl-3-oxocyclohex-1-enyldimethylcarbamat

4-dimethylaminobenzendiazonium-3-carboxy-4-hydroxybenzensulfonat

2-dimethylamino-5,6-dimethylpyrimidin-4-yl-dimethylcarbamat

a -(4-(4-dimethylamino- a -(4-(ethyl(3-natriosulfonatobenzyl)amino)phenyl)benzyliden)cyclohexa-2,5

-dienyliden(ethyl)ammonio)toluen-3-sulfonat

3-dimethylaminomethylenaminophenyl-N-methylcarbamat se formetanat

N-(4-((4-(dimethylamino)phenyl)-(4-(ethyl((3

-sulfophenyl)methyl)amino)phenyl)methylen)-2,5-cyclohexadien-1-yliden)-N

-ethyl-3-sulfobenzenmethaminiumhydroxid, natrium salt se benzyl violet 4B

N,N-dimethylcarbamoyl(methylthio)methylenamin-N-methylcarbamat

N,N-dimethyl-2-(3-(4-chlorphenyl)-4,5-dihydropyrazol-1

-ylphenylsulfonyl)ethylamin

O,O-dimethyl-2,2-dichlorvinylphosphat se dichlorvos

O,O-dimethyl-O-(2-(N,N-dimethylcarbamoyl)-1-methylvinyl)phosphat,

cis-isomer se dicrotophos

2-(4,4-dimethyl-2,5-dioxooxazolidin-1-yl)-2'-chlor-5'-(2-(2,4-di-tert

-pentylphenoxy)butyramido)-4,4-dimethyl-3-oxovaleranilid

O,O-dimethyl-S-(N-ethylcarbamoylmethyl)dithiophosphat se ethoat-methyl

O,O-dimethyl-S-(2-(ethylthio)ethyl)dithiophosphat se thiometon

O,O-dimethyl-S-(N-formyl-N-methylcarbamoylmethyl)dithiophosphat se formothion

6-(2,3-dimethylmaleimido)hexylmethacrylat

dimethyl(2-methoxycarbonyl-1-methylvinyl)phosphat se mevinphos

O,O-dimethyl-S-(5-methoxy-4-pyron-2-ylmethyl)thiophosphat se endothion

dimethyl-S-2-(1-methylcarbamoylethylthio)

ethylthiophosphat

O,O-dimethyl-O-(3-methyl-4-methylthiophenyl)thiophosphat se fenthion

dimethyl-(3-methyl-4-(5-nitro-3-ethoxycarbonyl-2

-thienyl)azo)phenylnitrilodipropionat

1,1-dimethyl-3-(perhydro-4,7-methanoinden-5-yl)urinstof

2,2-dimethylpropandiol-1,3-diacrylat

2,2-dimethylpropanol se pentanol

N,N'-(2,2-dimethylpropyliden)hexamethylendiamin

dinatrium-1-amino-4-(4-(benzensulfonamido-3-sulfonatoanilino)anthraquinon-2

-sulfonat

dinatrium-4-amino-3-.(..(.4'-.(.(2,4-diaminophenyl)azo.)..(.1,1'-biphenyl.).

-4-yl.).azo.).-5-hydroxy-6-(phenylazo)naphthalen-2,7-disulfonat

dinatrium-N-carboxymethyl-N-(2-(2-hydroxyethoxy)ethyl)glycinat

dinatrium-6-(2,4-diaminophenylazo)-3-(4-(4-(2,4-diaminophenylazo)anilino)-3

-sulfonatophenylazo)-4-hydroxynaphthalen-2-sulfonat se dinatrium-6-(2,4-dihydroxyphenylazo)-3-(4-(4-(2,4-dihydroxyphenylazo)anilino)

-3-sulfonatophenylazo)-4-hydroxynaphthalen-2-sulfonat (1),

dinatrium-6-(2,4-diaminophenylazo)-3-(4-(4-(2,4-diaminophenylazo)anilino)-3

-sulfonatophenylazo)-4-hydroxynaphthalen-2-sulfonat (2),

trinatrium-6-(2,4-dihydroxyphenylazo)-3-(4-(4-(7-(2,4-dihydroxyphenylazo)-1

-hydroxy-3-sulfonato-2-naphthylazo)anilino)-3-sulfonatophenylazo)-4

-hydroxynaphthalen-2-sulfonat (3), blanding af (1), (2) og (3)

dinatrium-(5-((4'-((2,6-dihydroxy-3-((2-hydroxy-5

-sulfophenyl)azo)phenyl)azo)(1,1'-biphenyl)-4-yl)azo)salicylato(4-))cuprat(2

-)

dinatrium-S,S'-hexan-1,6-diyldi(thiosulfat)dihydrat

dinatrium(3-methyl-4-(5-nitro-2-oxidophenylazo)-1-phenylpyrazololato)(1-(3

-nitro-2-oxido-5-sulfonatophenylazo)-2-naphtholato)chromat(1-)

dinex, salte og estere

234-126-4

dinitro-octyl-phenylcrotonat se dinocap

(1,3-dioxo-2H-benz(de)isoquinolin-2-ylpropyl)hexadecyldimethylammonium-4

-toluensulfonat

(2-(1,3-dioxolan-2-yl)ethyl)triphenylphosphoniumbromid

N-(4-(4-(2,5-dioxopyrrol-1-yl)benzyl)phenyl)acetamid se 1,1'-(methylenbis(4,1-phenylen)dipyrrol-2,5-dion

(1), N-(4-(4-(2,5-dioxopyrrol-1-yl)benzyl)phenyl)acetamid (2),

1-(4-(4-(5-oxo-2H-2-furylidenamino)benzyl)phenyl)pyrrol-2,5-dion (3),

blanding af (1), (2) og (3)

S,S,S',S'-tetraphenylthiobis(4,1-phenylen)disulfoniumhexafluoroantimonat

(1), diphenyl(4-phenylthiophenyl)sulfoniumhexafluoroantimonat (2), blanding

af 1 og 2

2-(diphosphonomethyl)ravsyre

dipropylentriamin se 3,3'-iminodi(propylamin)

dipropyl-6,7-methylendioxy-1,2,3,4-tetrahydro-3-methylnaphthalen-1,2

-dicarboxylat

direct brown 95

6-docosyloxy-1-hydroxy-4-(1-(4-hydroxy-3-methylphenanthren-1-yl)-3-oxo-2

-oxaphenalen-1-yl)naphthalen-2-carboxylsyre

1-dodecyl-2-pyrrolidon

dodecyl-3-(2,2,4,4-tetramethyl-21-oxo-7-oxa-3,20

-diazadispiro(5.1.11.2)henicosan-20-yl)propionat (1),

tetradecyl-3-(2,2,4,4-tetramethyl-21-oxo-7-oxa-3,20

-diazadispiro(5.1.11.2)henicosan-20-yl)propionat (2), blanding af 1 og 2

EDA se ethylendiamin

1,2-epoxyethan se ethylenoxid

2,3-epoxy-1,4,5,6,7,8,8-heptachlor-3a,4,7,7a-tetrahydro-4,7-methanoindan

ethandial ...% se glyoxal ...%

ethenylbenzen se styren

2-ethenyltoluen se 2-methylstyren

2-ethoxyethyl-2-(4-(3-chlor-5-trifluormethyl-2

-pyridyloxy)phenoxy)propionat

ethyl-N-benzoyl-N-(3,4-dichlorphenyl)-DL-alaninat

ethyl-3,3-bis(tert-pentylperoxy)butyrat

ethyl-2.(.4-.(.(6-chlorbenzoxazol-2-yl)oxy.).phenoxy.).propionat

ethylchlorid se chlorethan

ethyl -5- (1 ,2, 3,5,6,7,8,9,10,10-decachlor-4-hydroxypentacyclo(5.2.1.02,6.sup..03,9.05,8)dec

-4-yl)-4-oxovalerat

ethyl-2-(dimethoxythiophosphinoylthio)-2-phenylacetat

ethylenbis(trichloracetat)

ethylendibromid se 1,2-dibromethan

ethylenglycolmonobutyletheracetat se 2-butoxyethylacetat

ethylenglycolmonoethyletheracetat se 2-ethoxyethylacetat

ethylenglycolmonoisopropylether se 2-isopropoxyethanol

ethylenglycolmonomethylether se 2-methoxyethanol

ethylenglycolmonomethyletheracetat se 2-methoxyethylacetat

279-452-8

ethylidendichlorid se 1,1-dichlorethan

O-ethyl-O-((2-isopropoxycarbonyl)-1-methyl)vinyl(ethylamido)thiophosphat

O-ethyl-O-2-isopropoxycarbonylphenyl-N-isopropylthiophosphoramidat

4-(N-ethyl-N-2-methansulfonylaminoethyl)-2-methylphenylendiamin

sesquisulfat monohydrat

ethylmethylether se methylethylether

(ethyl-3-oxobutanoato-O'1,O'3)(2-dimethylaminoethanolato)(1-methoxy-2

-propanolato)aluminium(iii), dimeriseret

N-(1-ethylpropyl)-2,6-dinitro-3,4-xylidin

S-ethylsulfinylmethyl-O,O-diisopropyldithiophosphat

fast garnet GBC base

fedtsyrer, tallolie, reaktionsprodukter med iminodiethanol og

borsyre

fenuron-TCA

fluater se hexafluorosilicater

N-(fluordichlormethylthio)phthalimid

fluoreddikesyre, opløselige salte se monofluoracetater, opløselige

2-fluorethylbiphenyl-4-ylacetat

fluorider, sure se hydrogenfluorid

formaldehyd, reaktionsprodukt med butylphenol

294-145-9

fosfor, hvidt og gult

260-875-1

furfural se 2-furaldehyd

2-(2-furyl)benzimidazol

furylmethanol se furfurylalkohol

glutamsyre, reaktionsprodukter med

N-(C12-14alkyl)propylen-1,3-diamin

5-heptyl-1,2,4-triazol-3-ylamin (1),

5-nonyl-1,2,4-triazol-3-ylamin (2), blanding af (1) og (2)

1,4,5,6,7,7-hexachlorbicyclo(2.2.1)hept-5-en-2,3-dicarboxylsyreanhydrid

g -1,2,3,4,5,6-hexachlorcyclohexan

1,2,3,4,10,10-hexachlor-6,7-epoxy-1,4,4a,5,6,7,8,8a-octahydro-1,4-endo-5,8

-exo-dimethanonaphthalen se dieldrin

(1 a ,4 a ,4a b ,5 b ,8 b ,8a.beta)-1,2,3,4,10,10-hexachlor-1,4,4a,5,8,8a-hexahydro-1,4:5,8

-dimethanonaphtalen

6,7,8,9,10,10-hexachlor-1,5,5a,6,9,9a-hexahydro-6,9-methano-2,4,3

-benzo(e)dioxathiepin-3-oxid se endosulfan

1,2,3,4,7,7-hexachlor-8,9,10-trinorborn-2-en-5,6-ylendimethylsulfit

N-hexadecyl(eller octadecyl)-N-hexadecyl(eller

octadecyl)benzamid

hexahydrocresol se 2-methylcyclohexanol

2,2',2''-(hexahydro-1,3,5-triazin-1,3,5-triyl)triethanol

hexakis(tetramethylammonium)-4,4'-vinylenbis((3-sulfonato-4,1

-phenylen)imino(6-morpholino-1,3,5-triazin-4,2-diyl)imino)bis(5-hydroxy-6

-phenylazonaphthalen-2,7-disulfonat)

hexamethylendiacrylat se 1,6-hexandioldiacrylat

hexamethylentetramin se methenamin

hexanatrium-6,13-dichlor-3,10-bis((4-(2,5-disulfonatoanilino)-6-fluor-1,3,5

-triazin-2-ylamino)prop-3-ylamino)-5,12-dioxa-7,14-diazapentacen-4,11

-disulfonat

hexanatrium-7-(4-(4-(4-(2,5-disulfoantoanilino)-6-fluor-1,3,5-triazin-2

-ylamino)-2-methylphenylazo)-7-sulfonatonaphthylazo)naphthalen-1,3,5

-trisulfonat

hexanatrium-2,2'-vinylenbis((3-sulfonato-4,1-phenylen)imino(6-(N-cyanethyl-N

-(2-hydroxypropyl)amino)-1,3,5-triazin-4,2-diyl)imino)dibenzen-1,4

-disulfonat

hexanitrodiphenylamin se hexyl

hexylenglycol se 2-methyl-2,4-pentandiol

hydrogenhexafluorosilicat se hydrogensiliciumhexafluorid

hydrogennatrium-N-carboxylatoethyl-N-octadec-9-enylmaleamat

hydroxo(2-(benzensulfonamido)benzoato)zink(II)

4-hydroxy-3-(3-(4'-brom-4-biphenylyl)-1,2,3,4-tetrahydro-1

-naphthyl)cumarin

9-hydroxy-9H-fluoren-9-carboxylsyre

R,R-2-hydroxy-5-(1-hydroxy-2-(4-phenylbut-2-ylamino)ethyl)benzamidhydrogen-2

,3-bis(benzoyloxy)succinat

2-hydroxy-1-methylethylacrylat se hydroxypropylacrylat

4-hydroxy-4-methyl-2-pentanon, teknisk se diacetonealkohol, teknisk

4-hydroxy-3-(3-oxo-1-phenylbutyl)coumarin

a -hydroxypoly(methyl-(3-(2,2,6,6-tetramethylpiperidin-4

-yloxy)propyl)siloxan)

5-( a -hydroxy- a -2-pyridylbenzyl)-7-( a -2-pyridylbenzyliden)bicyclo(2.2.1)hept-5-en-2,3-dicarboximid

1,1'-iminobis(octamethylen)diguanidin se guazatin

2,2-iminodiethanol-6-methyl-2-(4-(2,4,6-triaminopyrimidin-5

-ylazo)phenyl)benzothiazol-7-sulfonat (1),

N,N-diethylpropan-1,3-diamin-6-methyl-2-(4-(2,4,6-triaminopyrimidin-5

-ylazo)phenyl)benzothiazol-7-sulfonat (2),

2-methylaminoethanol-6-methyl-2-(4-(2,4,6-triaminopyrimidin-5

-ylazo)phenyl)benzothiazol-7-sulfonat (3), blanding af 1, 2 og

3

ioxynil octanoat

IPDI se isophorondiisocyanat

iseddikesyre se eddikesyre ... %

isobutylbut-3-enoat

isobutylpropionat se butylpropionat

3-isocyanatmethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylisocyanat

isolan se 1-isopropyl-3-methylpyrazol-5-yldimethylcarbamat

isopropenylbenzen se 2-phenylpropen

jerntris(dimethyldithiocarbamat)

jod se iod

jodbrinte se hydrogeniodid

kalium-2-amino-2-methylpropionatoctahydrat

kaliumethanolat se alkaliethanolater

kalium- m -fluoro-bis(triethylaluminium)

kaliumhexafluorosilicat se dikaliumhexafluorosilicat

kaliummethanolat se alkalimethanolater

kaliumnatrium-5-(4-chlor-6-(N-(4-(4-chlor-6-(5-hydroxy-2,7-disulfonato-6-(2

-sulfonatophenylazo)-4-naphthylamino)-1,3,5-triazin-2-ylamino)phenyl-N

-methyl)amino)-1,3,5-triazin-2-ylamino)-4-hydroxy-3-(2

-sulfonatophenylazo)naphthalen-2,7-disulfonat

karbolsyre se phenol

keramiske fibre; special fibre, undtagen sådanne

nævnt andetsteds i dette bilag [syntetiske glasagtige (silikat) fibre

uden bestemt orientering og med et indhold af alkaliske oxider og alkaliske

jordarters oxider (Na 2 0 + K 2 0 + Ca0 + Mg0 + Ba0)

på 18 vægtprocent og derunder].

klorsvovl se disvovldichlorid og svovldichlorid

knaldkviksølv se kviksølv(II)fulminat

kobber(I)-O,O-diisopropyldithiophosphat (1),

kobber(I)-O-isopropyl-O-(4-methylpent-2-yl)dithiophosphat (2),

kobber(I)-O,O-bis(4-methylpent-2-yl)dithiophosphat (3), blanding af (1), (2)

og (3)

kryolit se cryolit

kulmonoxid se carbonmonoxid

264-151-6

kviksølvforbindelser, uorganiske undtagen

kviksølv(II)sulfid (cinnober) samt sådanne nævnt

andetsteds i dette bilag

lauroylperoxid se dilauroylperoxid

lithiumnatriumhydrogen-4-amino-6-(5-(5-chlor-2,6-difluorpyrimidin-4-ylamino)

-2-sulfonatophenylazo)-5-hydroxy-3-(4-(2

-(sulfonatooxy)ethylsulfonyl)phenylazo)naphthalen-2,7-disulfonat

lithiumtetrahydridoaluminat se lithiumaluminiumhydrid

magnesiumpulver, stabiliseret og spåner

mangan(IV)oxid

MBK se 2-hexanon

MDI se diphenylmethandiisocyanat

mecoprop se mechlorprop

p-mentha-1,8-dien se dipenten

2-mercaptoimidazolidin se ethylenthiourinstof

methomyl se 1-methylthioethylidenaminmethylcarbamat

4-methoxyanilin se p-anisidin

2-methoxy-4H-1,3,2-benzodioxaphosphorin-2-sulfid

2-(methoxycarbonylhydrazonomethyl)quinoxalin-1,4-dioxid

2-methoxyethylcarbamoylmethyl-O,O-diemthyldithiophosphat

methylacrylamidoglycolat (der indeholder mindst 0,1%

acrylamid)

methylacrylamidomethoxyacetat (der inderholder mindst 0,1%

acrylamid)

2-methylallylchlorid se 3-chlor-2-methylpropen

methylanon se 2-methylcyclohexanon

(methyl-ONN-azoxy)methylacetat

methylbenzimidazol-2-ylcarbamat

methylborat se trimethylborat

2-methylbutylmethylphosphinat se pentylmethylphosphinat (1),

2-methylbutylmethylphosphinat (2), blanding af (1) og (2)

3-(1-methylbutyl) phenylmethylcarbamat-3-(1-ethylpropyl)

phenylmethylcarbamat(3:1)

257-141-8

methyl- a -((4,6-dimethoxypyrimidin-2-yl)ureidosulfonyl)-o-toluat

methyl-(2,6-dinitro-4-octylphenyl)carbonat(1),

methyl-(2,4-dinitro-6-octylphenyl)-carbonat(2), blanding af (1) og

(2)

methylenbromid se dibrommethan

4,4'-methylendianilin se 4,4'-diaminodiphenylmethan

methylendichlorid se dichlormethan

4,4'-methylendi(cyclohexylisocyanat) se dicyclohexylmethan-4,4'-diisocyanat

228-652-3

2,2'-((1-methylethyliden)bis(4,1-phenylenoxymethylen))bisoxiran se 2,2-bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)propan

3-methyl-5-isopropylphenyl-N-methylcarbamat se promecarb

methyl-2-(3-(4-methoxy-6-methyl-1,3,5-triazin-2-yl)-3

-methylureidosulfonyl)benzoat

exo-(+/-)-1-methyl-2-(2-methylbenzyloxy)-4-isopropyl-7

-oxabicyclo(2.2.1)heptan

1-methyl-1-(4-methylcyclohexyl)ethylhydroperoxid se 8-p-menthanylhydroperoxid

methyl-2-(2-nitrobenzyliden)acetoacetat

4-methyl-m-phenylendiaminsulfat se toluen-2,4-diammoniumsulfat

2-methyl-m-phenylendiisocyanat se 2,6-diisocyanatotoluen

S-(1-methyl-1-phenylethyl)piperidin-1-carbothioat

S-2-methylpiperidinocarbonylmethyl-O,O-dipropyldithiophosphat

methyl-3-(quinoxalin-2-ylmethylen)carbazat-1,4-dioxid

methyl-3-sulfamoyl-2-thenoat

MIBK se methylisobutylketon

649-345-00-4

mineralsk terpentin se også solventnaphtha (råolie),

middeltung aliphatisk

MNNG se 1-methyl-3-nitro-1-nitrosoguanidin

monochlorbenzen se chlorbenzen

monochlortoluen se chlortoluen

monofluoracetamid se 2-fluoracetamid

natrium-(1-(5-(4-(4-anilino-3-sulfophenylazo)-2-methyl-5

-methylsulfonamidophen

natriumbiphenyl-2-yloxid

natrium-3,5-dichlor-2-(5-cyan-2,6-bis(3-hydroxypropylamino)-4-methylpyridin-3

-ylazo)benzensulfonat

natriumhexafluorosilicat se dinatriumhexafluorosilicat

natriumpicrat se picrinsyre, salte heraf

NDI se naphthylen-1,5-diisocyanat

nikkeldisulfid se trinikkeldisulfid

nikkeltrioxid se dinikkeltrioxid

nitrobenzol se nitrobenzen

nitrocellulose indeholdende højst 12,6 %

nitrogen

N-nitrosodimethylamin se dimethylnitrosoamin

2,2'-(nitrosoimino)bisethanol

4-nonylphenol, reaktionsprodukter med formaldehyd og

dodecan-1-thiol

1,3,4,5,6,7,8,8-octachlor-1,3,3a,4,7,7a-hexahydro-4,7-methanoisobenzofuran

;

oleum, rygende svovlsyre med ...%

SO 3 @

oxiran,

mono.(.(C 12-14 -alkyloxy)methyl.).derivater

4,4'-oxybis(ethylenthio)diphenol

oxydiethylenbis(chlorformiat)

6-(1- a ,5a- b ,8a- b ,9-pentahydroxy-7- b -isopropyl-2- b ,5- b ,8- b -trimethylperhydro-8b- a ,9-epoxy-5,8-ethanocyclopenta(1,2-b)indenyl)pyrrol-2-carboxylat

pentanatrium-5-anilino-3-(4-(4-(6-chlor-4-(3-sulfonatoanilino)-1,3,5-triazin

-2-ylamino)-2,5-dimethylphenylazo)-2,5-disulfonatophenylazo)-4

-hydroxynaphthalen-2,7-disulfonat

pentandial se glutaral

N-tert-pentyl-2-benzothiazolsulfenamid

per se tetrachlorethylen

1-phenylethyl-3-(dimethoxyphosphinyloxy)

isocrotonat

phenylkviksølvhydroxid (1),

phenylkviksølvnitrat (2), blanding af (1) og (2)

phosphor, rødt

2-piperazin-1-ylethylamin

polychlorerede biphenyler

poly(oxo(2-butoxyethyl-3-oxobutanoato-O'1,O'3)aluminium)

poly(oxypropylencarbonyl-co-oxy(ethylethylen)carbonyl),

indeholdende 27% hydroxyvalerat

2-propenal se acrylaldehyd

2-propenol se allylalkohol

propylbenzen se phenylpropan

S-propylbutyl(ethyl)thiocarbamat

propylenglycol-n-butylether se 3-butoxy-2-propanol

1,3-propylenoxid se oxetan

N-propyl-N-.(.-2(2,4,6-trichlorphenoxy)ethyl.).-1H-imidazol-1-carboxamid

proteinase, mikrobiel neutral

prothiocarb hydrochlorid

pyrethriner indeholdende cineriner

pyromellitsyredianhydrid se benzen-1,2:4,5-tetracarboxylsyredianhydrid

ronnel se fenchlorphos

soda se natriumcarbonat

2,2'-spirobi(6-hydroxy-4,4,7-trimethylchroman)

stryknin se strychnin

svovlbrinte se hydrogensulfid

symclosen se trichlorisocyanursyre

tau-fluvalinat

tetraammonium-5-(4-(7-amino-1-hydroxy-3-sulfonato-2-naphthylazo)-6-sulfonato

-1-naphthylazo)isophthalat

tetrachlormethan se carbontetrachlorid

tetraethylbly se blyalkyler

tetraethylthiuramdisulfid se disulfiram

2,3,5,6-tetrafluorbenzyl-trans-2-(2,2-dichlorvinyl)-3,3

-dimethylcyclopropancarboxylat

tetrakalium-2-(4-(5-(1-(2,5-disulfonatophenyl)-3-ethoxycarbonyl-5

-hydroxypyrazol-4-yl)penta-2,4-dienyliden)-3-ethoxycarbonyl-5-oxo-2-pyrazolin

-1-yl)benzen-1,4-disulfonat

N,N',N'',N'''-tetrakis(4,6-bis(butyl-(N-methyl-2,2,6,6-tetramethylpiperidin-4

-yl)amino)triazin-2-yl)-4,7-diazadecan-1,10-diamin

tetrakis(dimethylditetradecylammonium)hexa- m -oxotetra- m 3-oxodi- m 5-oxotradecaoxooctamolybdat(4-)

tetrakis(trimethylhexadecylammonium)hexa- m -oxotetra- m 3-oxodi- m 5-oxotetradecaoxooctamolybdat(4-)

tetralinhydroperoxid se 1,2,3,4-tetrahydro-1-naphthylhydroperoxid

N,N,N',N'-tetramethyldithiobis(ethylen)diamindihydrochlorid

N,N,N',N'-tetramethyl-3,3'-(propylenbis(iminocarbonyl-4,1-phenylenazo(1,6

-dihydro-2-hydroxy-4-methyl-6-oxopyridin-3,1

-diyl)))di(propylammonium)dilactat

(tetranatrium-1-(4-(3-(acetamido-4-(4'-nitro-2,2'-disulfonatostilben-4

-ylazo)anilino)-6-(2,5-disulfonatoanilino)-1,3,5-triazin-2-yl)-3

-carboxypyridinium)hydroxid

tetranatrium-4-amino-3,6-bis(5-(6-chlor-4-(2-hydroxyethylamino)-1,3,5-triazin

-2-ylamino)-2-sulfonatophenylazo)-5-hydroxynaphthalen-2,7-sulfonat (der

indeholder > 35% natriumchlorid og natriumacetat)

tetranatrium-5'-(4,6-dichlor-5-cyanpyrimidin-2-ylamino)-4'-hydroxy-2,3'

-azodinaphthalen-1,2',5,7'-disulfonat

O,O,O',O'-tetrapropyl-dithiopyrophosphat

thionylchlorid, reaktionsprodukter med

1,3,4-thiadiazol-2,5-dithiol, tert-nonanthiol og

C12-14-tert-alkylamin

TMDI se 2,2,4- og

2,4,4-trimethylhexamethylen-1,6-diisocyanat

tribrommethan se bromoform

tributyl-2,4-dichlorbenzylphosphoniumchlorid

2,2,2-trichlorethan-1,1-diol se chloralhydrat

(R)-1,2-O-(2,2,2-trichlorethyliden)- a -D-glucofuranose

N-(trichlormethylthio)cyclohex-4-en-1,2-dicarboximid se captan

S-(tricyclo(5.2.1.0'2,6)deca-3-en-8(eller 9)-yl-O-(isopropyl

eller isobutyl eller 2-ethylhexyl)-O-(isopropyl eller isobutyl eller

2-ethylhexyl)dithiophosphat

4-tridecyl-2,6-dimethylmorpholin se 2,6-dimethyl-4-tridecylmorpholin

trientin se triethylentetramin

1,1,1-triflour-N-(4-phenylsulfonyl-o-tolyl)methansulfonamid

trifluralin (indeholdende < 0,5 ppm NPDA)

S-(3-trimethoxysilyl)propyl-19-isocyanoato-11-(6-isocyantohexyl)-10,12-dioxo

-2,9,11,13-tetraazanonadecanthioat

1,7,7-trimethylbicyclo(2,2,1)hept-2-ylthiocyanatoacetat

4,8,12-trimethyltrideca-3,7,11-triensyre, blanding af

isomerer

2,4,6-trimethyl-1,3,5-trioxan

(trinatrium-(2-((3-(6-(2-chlor-5-sulfonato)anilino-4-(3-carboxypyridinio)-1,3

,5-triazin-2-ylamino)-2-oxido-5-sulfonatophenylazo)phenylmethylazo)-4

-sulfonatobenzoato)kobber(3-))hydroxid

trinatrium-7-(4-(6-fluor-4-(2-(2-vinylsulfonylethoxy)ethylamino)-1,3,5

-triazin-2-ylamino)-2-ureidophenylazo)naphthalen-1,3,6-trisulfonat

2,4,6-trinitrophenylmethylnitramin se tetryl

trioctylphosphinoxid (1), trihexylphosphinoxid (2),

hexyldioctylphosphinoxid (3), dihexyloctylphosphinoxid (4), blanding af 1, 2,

3 og 4

5-(3,6,9-trioxa-2-undecyloxy)benzo(d)-1,3-dioxolan

(tris(chlormethyl)phthalocyaninato)kobber(II),

reaktionsprodukter med n-methylpiperazin og methoxyeddikesyre

tris(1-dodecyl-3-methyl-2-phenylbenzimidazolium)hexacyanoferrat

tris(2-(2-hydroxyethoxy)ethyl)ammonium-3-acetoacetamido-4

-methoxybenzensulfonat

tris(octadec-9-enylammonium)-(trisulfonatophthalocyaninato)kobber(II)

1,3,5-tris(oxiranylmethyl)-1,3,5-triazin-2,4,6-(1H,3H,5H)-trion

tri-o-tolylphosphat se tricresylphosphat

(o,o,o;o,o,m;o,o,p;o,m,m;o,m,p;o,p,p)

xylol se xylen

zinkchromater, herunder zinkkaliumchromat

zinkbis(dibutylthiocarbamat)

zink-2-hydroxy-5-C13-18-alkylbenzoat

zinkphosphid se trizinkdiphosphid

zinkpulver-zinkstøv(ustabiliseret)

æter se diethylether

ætsnatron se natriumhydroxid

absorptionsolier, bicycliske aromater og heterocyclisk

carbonhydridfraktion

309-851-5

affaldsstoffer, faste,

kultjærebegsforkoksnings-

295-549-8

648-063-00-9

alkaner, C 1-4 -, C 3 -rige

292-456-4

alkaner, C 12-26 -forgrenede og

ligekædede

anthracenolie, anthracenpasta

Ae,H,J,M

aromatiske carbonhydrider, C 6-8 -naphtha- og

raffinatpyrolysatudvundne

aromatiske carbonhydrider, C 6-10 -, syrebehandlede,

neutraliserede

aromatiske carbonhydrider, C 7-8 -,

dealkyleringsprodukter, destillationsrester

aromatiske carbonhydrider, C 8 -, katalytisk

reformeringsudvundede

aromatiske carbonhydrider, C 8-9 -, biprodukter fra

carbonhydridharpikspolymerisation

aromatiske carbonhydrider, C .=.10 -, dampkrakning,

hydrogenbehandlede

aromatiske carbonhydrider, C 20-28 -, polycycliske,

blandet kultjærebeg og polyethylen, pyrolyseafledte

aromatiske carbonhydrider, C 20-28 -, polycycliske,

blandet kultjærebeg, polyethylen og polypropylen,

pyrolyse-afledte

beg, kultjære-, højtemperaturs,

sekundær

302-650-3

beg, kultjære, højtemperatur,

varmebehandlet

beg, kultjære, lavtemperatur, oxideret

269-109-0

benzin, C 5-11 -, højoktan stabiliseret

reformeret

benzin, kul solventekstraktion, hydrokrakket

naphtha

benzin, pyrolyse-, debutanizer-bundfraktioner

benzin, straight-run, topanlæg

brændselsgasser,

råoliedestillater

brændselsolie, rest-

brændselsolie, rester-straight-run gasolier, med

højt indhold af svovl

brændselsolie, tung, højt

svovlindhold

brændstoffer, diesel

brændstoffer, diesel, kul solventekstraktion,

hydrokrakkede hydrogenerede

brændstoffer, jetfly, kulsolventekstraktion,

hydrokrakkede hydrogenerede

carbonhydrider, C 3-11 -, katalytisk

krakket-destillater

289-339-5

carbonhydrider, C 4 -,

dampkrakker-destillat

carbonhydrider, C 4-6 -, depentanizer lette,

aromatisk hydrogenbehandlede

carbonhydrider, C 4-11 -, naphtha-krakning,

aromatfrie

carbonhydrider, C 5-11 -, ikke aromat-rige,

reformering, let fraktion

carbonhydrider, C 6-8 -, hydrogenerede

sorption-afaromatiserede, toluenraffinering

carbonhydrider, C 6 -rige, hydrogenbehandlede lette

naphthadistillater, solvent-raffinerede

carbonhydrider, C 8-12 -, katalytisk kraknings-,

kemisk neutraliserede, befriede for svovl

carbonhydrider, C 11-17 -solvent-ekstraherede lette

naphthenske

307-757-9

carbonhydrider, C 12-20 -, hydrogenbehandlet

paraffin, lette destillater

305-971-7

carbonhydrider, C 16-20 -, solvent-afvokset

hydrokrakket paraffindestillationsrest

308-132-3

carbonhydrider, C 17-30 -, hydrogenbehandlet

solvent-afasfalteret atmosfærisk destillationsrest, lette

destillater

carbonhydrider, C 20-50 -,

restolie-hydrogenerings-vacuumdestillat

carbonhydrider, C 20-50 -, solventafvoksede tunge

paraffin-, hydrogenbehandlede

carbonhydrider, C26-55, aromatrige

carbonhydrider, C 37-65 -, hydrogenbehandlede

afasfalterede vakuumdestillationsrester

carbonhydrider, C 37-68 -, afvoksede deasfalterede

hydrogenbehandlede vakuumdestillationsrester

carbonhydrider, hydrogenbehandlede lette naphthadestillater,

solventraffinerede

carbonhydridolier, aromatiske, blandet med polyethylen og

polypropylen, pyrolyserede, let oliefraktion

creosotolie, acenaphthenfraktion

274-565-9

destillater (kul), koksovns-letolie,

naphthalenfraktion

285-076-5

destillater (kul), stenkulstjære-restpyrolyseolier,

naphthalenolier

destillater (råolie)

alken-alkyn-fabrikations-pyrolyseolie, blandet med

højtemepratursstenskulstjære, indenfraktion

296-903-4

destillater (råolie), dampkr a kkede,

C 5-10 -fraktion, blandet med let dampkrakket

råolienaphtha-C5-fraktion

destillater (råolie), dampkrakkede,

C 8-12 -fraktion, polymeriserede, lette

destillationsfraktioner

destillater (kul), flydende solventekstraktion

primære

destillater (råolie), fraktionering af let straight-run

benzin stabilzertopfraktioner

272-931-2

destillater (råolie), hydroafsvovlede full-range

middeltunge

destillater (råolie), hydroafsvovlede

intermediære katalytisk krakkede

destillater (råolie), hydrogenbehandlede middeltunge,

intermediært kogende

destillater (råolie), hydrogenbehandlet tung naphtha,

deisohexanizer-topfraktioner

destillater (råolie), intermediære katalytisk

krakkede, termisk nedbrudte

destillater (råolie), katalytisk reformer

fraktioneringskolonnerest, højtkogende

destillater (råolie), katalytiske reformerede

hydrogenbehandlede lette, C.8-12-aromatfraktion

destillater (råolie), katalytisk reformer-, tungt

aromatisk koncentrat

destillater (råolie), krakkede strippede dampkrakkede

råoliedestillater, C.sub.8-10-fraktion

destillater (råolie), lerbehandlede lette

naphthen-

destillater (råolie), let destillat

hydrogenbehandlingsproces-, lavtkogende

destillater (stenkulstjære), letolier, alkaliske

ekstrakter

destillater (råolie), naphtha- og

raffinatpyrolysatafledte, benzinblanding

destillater (råolie), naphthaunifiner

stripper-

destillater (råolie), råolierester

vakuum-

273-263-4

destillater (råolie), termisk krakkede, alkylaromat

carbonhydrid-rige

destillater (råolie), termisk krakket naphtha og

gasolie, C 5 -dimer-holdige

267-563-4

283-482-7

destillater (stenkulstjære), benzenfraktion, benzen-,

toluen- og xylenrige

destillater (stenkulstjære), lette olier,

syreekstrakter

destillater (stenkulstjære), naphthalenolier,

indol-methylnaphthalenfraktion

destillater (stenkulstjære),

naphthalenolie-krystallisationsmoderlud

284-898-1

destillater (stenkulstjære), øvre,

fluorenfri

ekstrakter (råolie), let paraffindestillat solvent-,

carbonbehandlede

ekstrakter (råolie), tungt naphthendestillat solvent-,

aromatkoncentrat

ekstraktionsolier (kul), sure,

tjærebase-frie

ekstraktionsolier (stenkul), stenkulstjære

rest-pyrolyseolier, naphthalenolier

ekstraktionsrester (kul), alkalisk benzenfraktion,

syreekstrakt

ekstraktionsrester (kul), alkalisk tjæreolie,

naphthalendestillationsrester

298-725-2

ekstraktionsrester (kul), tjæreolie alkaliske,

carbonaterede, kalkede

ekstraktrester (kul), brunkul

foots oil (råolie)

gasser (råolie), benzenenhed hydrogenbehandler

depentanizer-topfraktioner

gasser (råolie), benzenenhed recirkulations-,

hydrogenrige

gasser (råolie),

benzenenheds-hydroafsvovleraftræks-

gasser (råolie), blandingsolie-, hydrogen- og

nitrogenrige

gasser (råolie), C 3-5 -olefin- og

paraffin-alkyleringsføde-

gasser (råolie), dehexanizer

aftræks-

gasser (råolie), depropanizer-bundfraktioner

fraktioneringsaftræks-

gasser (råolie), destillat unifiner afsvovlingsstripper

aftræks-

gasser (råolie), fluidiseret katalytisk krakker

splitter-topfraktioner

gasser (råolie), fluidiseret katalytiskkrakker

skrubning, sekundære absorberaftræks-

gasser (råolie), gaskoncentrering

reabsorberdestillations-

gasser (råolie),

gasoliehydroafsvovling-udblæsnings-

gasser (råolie), Girbatol-enhed

føde-

gasser (råolie),

hydrogenatorudløb-flashkammer-aftræks-

gasser (råolie), hydrogenbehandlet sur petroleum

depentanizer stabilisatoraftræks-

gasser (råolie), hydrokrakning

lavtryks-separator-

gasser (råolie),

hydrokrakningsdepropanizer-aftræks-, carbonhydridrige

gasser (råolie), isomeriseret naphtha

fraktioneringskolonne-, C 4 -rige, hydrogensulfidfri

ga s ser (råolie), katalytisk krakket gasolie

depropanizer-bundfraktioner, C4-rige syrefri

gasser (råolie), katalytisk krakket naphtha

depropanizer-topfraktion, C3-rige syrefrie

gasser (råolie), katalytisk polymeriseret naphtha

stabilizer-topfraktion, C.sub.2-4-rige

gasser (råolie), naphthadampkrakning

højtryksrest-

gasser (råolie), naphthaunifiner-afsvovling

stripperaftræks-

gasser (råolie), olieraffinaderigas

destillationsaftræks-

gasser (råolie), platformer-produkter

separatoraftræks-

gasser (råolie), preflash-tårn aftræks-,

rådestillation

gasser (råolie), raffinaderi blandings-

gasser (råolie), reformer make-up-,

hydrogenrige

gasser (råolie), reformeringshydrogenbehandler-,

hydrogen- og methanrige

gasser (råolie), reformer-udløbs

højtryks-flashkammer aftræks-

gasser (råolie), sekundære

absorberaftræks-, fluidiserede katalytisk krakker-topfraktioner

fraktionerings-

gasser (råolie), sponge absorber aftræks-,

fluidiserede katalytisk krakker og gasolie afsvovler

topfraktionsfraktionering

gasser (råolie), straight-run naphtha katalytisk

refomer stabilizer topfraktions-

gasser (råolie), tørre depropanizer-,

propenrige

kerosin (råolie), solvent-raffineret

hydroafsvovlet

kondensat, naturgas-

kulvæsker, flydende

solventekstraktionsopløsning

mineralsk terpentin (kul),

coumaron-styrenholdigt

287-500-4

naphtha (råolie), C 4-12 -, butanalkylat,

isooctan-rig

naphtha (råolie), full-range alkylat,

butanholdig

naphtha (råolie), let, dampkrakket, afbenzeneret,

termisk behandlet

naphtha (råolie), tun katalygisk

reformeret

naphthenolier (råolie), komplekse afvoksede

lette

naturgas (råolie), rå

væskeblanding

paraffinvokser (kul),

brunkulhøjtemperaturstjære

petroleum (råolie), solventraffineret

sweetenet

phenoler, ammoniakludsekstrakt

293-435-2

pyridin, alkylderivater

raffinater (råolie), dam pkrakk et C 4 -fraktion, cupro-, ammonium-, og acetatekstraktion, C3-5-

og C3-5-umættede, butadienfrie

raffinater (råolie), katalytisk reformer

ethylenglycol-vand modstrømsekstrakter

raffinater (råolie), reformer-,

lurgi-enhedsseparerede

rester (råolie), coker skrubber, indeholder

kondenserede aromater

rester (råolie), topanlægs-,

svovl-fattige

restolier (råolie),

deisobutanizertårn-

råoliegasser, fortættede

råolieprodukter, hydrofiner-powerformer

reformater

slack wax (råolie)

slack wax (råolie), lavtsmeltende,

carbonbehandlet

slutgas (råolie),

gas-genudvindingsanlægs-

slutgas (råolie), gasgenudvindingsanlæg

deethanizer-

slutgas (råolie), katalytisk krakker, katalytisk

refomer og hydroafsvovler, kombineret fraktioneringskolonne

slutgas (råolie), katalytisk krakket klaret olie og

termisk krakket vakuumrest fraktioneringsrefluxkammer

slutgas (råolie), katalytisk reformeret napthta

fraktionerings-stabilizer-, hydrogensulfid-fri

slutgas (råolie), propan- og

propylenalkyleringsføde forarbejdningsdeethanizer-

slutgas (råolie), saturatgas

anlægsgenindvindings-, C 1-2 -rig

slutgas (råolie), termisk krakket carbonhydrid

fraktioneringsstabilizer, råolieforkoksning-

smøreolier (råolie), basisolier,

paraffinske

smøreolier (råolie), C 20-50 -,

hydrogenbehandlede neutral olie baseret,

høj.viskositet

tjære, brunkuls-

tjære, stenkuls-, højtemperatur, destillations-

og oplageringsrester

tjærebaser, stenkuls-,

quinolinderivatfraktion

tjæreolier, stenkuls-, lavtemperaturs

tjæresyrer, 3,5-xylenolfraktion

tjæresyrer, cresyliske, natriumsalte, kaustiske

opløsninger

vaselin (råolie),

aluminiumoxidbehandlet

hydroxypropylmethacrylat (2-hydroxypropylmethacrylat (1),

3-hydroxypropylm

destillater (stenkulstjære),

benzenfraktion En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillationen af stenkulstjære. Den består af carbonhydrider,

primært C 4 til C 10 , med kogeinterval omtrent fra

80º C til 160º C

tjæreolier, brunkuls- Destillatet fra brunkulstjære, med kogeinterval

omtrent fra 80º C til 250º C. Sammensat primært af aliphatiske og

aromatiske carbonhydrider monobasiske phenoler

benzenforløb (kul) Destillat fra koksovnsletolie med et omtrentligt

destillationsinterval under 10º C. Sammensat primært af aliphatiske

C 4 - til C 6 carbonhydrider

destillater (stenkulstjære),

benzenfraktion, benzen-, toluen- og xylenrige En rest fra destillationen af rå benzen til

fjernelse af de første benzendestillationsprodukter. Sammensat

primært af benzen, toluen og xylen, med kogeinterval omtrent fra 75º C

til 200º C

redestilleret letolie, mellemdestillat

naphtha (kul), destillationsrester Resten tilbageblevet ved destillation af genvundet naphta.

Sammensat primært af naphthalen og kondensationsprodukter af inden og

styren

aromatiske carbonhydrider, C 8-9 -,

biprodukter fra carbonhydridharpikspolymerisation En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

afdampning af solvent, under vakuum, fra polymeriseret carbonhydridharpiks.

Den består overvejende af aromatiske carbonhydrider, overvejende

C 8 til og med C 9 , med kogeinterval omtrent fra 120º C

til 215º C

ekstraktionsrester (kul), alkalisk

benzenfraktion, syreekstrakt Redestillatet fra destillatet, befriet for

tjæresyrer og tjærebaser, fra højtemperaturstjære

fra bituminøse kul, med kogeinterval omtrent fraº C til 160º C. Det

består overvejende af benzen, toluen og xylener

ekstraktionsrester (stenkulstjære),

benzolfraktion alkaliske, syreekstrakt En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

redestillationen af destillatet af højtemperatursstenkulstjære

(tjæresyre- og tjærebasefri). Den består overvejende af

usubstituerede og substituerede monocycliske, aromatiske carbonhydrider

kogende i området 85º C % 195º C

ekstraktionsrester (kul), benzenfraktion

syre- Et syreslamsbiprodukt fra svovlsyreraffineringen af

rå højtemperaturskul. Sammensat primært af svovlsyre og

organiske forbindelser

ekstraktionsrester (kul), letolie alkaliske,

destillationstopfraktioner Den første fraktion fra destillation af aromatiske

carbonhydrider, coumaron-, naphthalen- og indenrige

præfraktionskolonnebundfraktioner eller vasket carbololie, kogede

væsentligt under 140º C. Sammensat primært af C 7 og

C 8 aliphatiske og aromatiske carbonhydrider

ekstraktionsrester (kul), letolie alkaliske,

indennaphthafraktion Destillatet fra aromatiske carbonhydrider, coumaron-,

naphthalen- og indenrige præfraktioneringskolonnebundfraktioner eller

vasket carbololie, med kogeinterval omtrent fra 155º C til 180º C. Sammensat

primært af inden, indan og trimethylbenzener

solventnaphtha (kul) Destillat, fra enten

højtemperatursstenkulstjære, koksovnsletolie eller alkalisk

ekstraktionsrest af stenkulstjæreolie, med et omtrentligt

destillationsinterval fra 130º C til 210º C. Sammensat primært af inden

og andre polycycliske ringsystemer indeholdende en enkelt aromatisk ring. Kan

indeholde phenolforbindelser og aromatiske nitrogenbaser

destillater (stenkulstjære), letolier,

neutral fraktion Et destillat fra den fraktionerede destillation af

højtemperatursstenkulstjære. Sammensat primært af

alkylsubstituerede, monocycliske, aromatisk carbonhydrider, med kogeinterval

omtrent fra 135º C til 210º C. Kan også indeholde umættede

carbonhydrider såsom inden og coumaron

destillater (stenkulstjære), lette

olier En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillation af stenkulstjære. Den består af aromater og andre

carbonhydrider, phenolforbindelser og aromatiske nitrogenforbindelser og med

kogeinterval omtrent fra 150ºC til 210º C

ekstraktionsrester (kul), letolie alkaliske,

syreekstrakt- Olien fremkommet ved syrevask, af alkalivasket carbololie,

for at fjerne mindre mængder af basiske forbindelser

(tjærebaser). Sammensat primært af inden, indan og

alkylbenzener

ekstraktionsrester (kul), tjæreolie

alkaliske Rest opnået fra stenkulstjæreolie ved en

alkalisk vask, såsom vandig natriumhydroxid, efter fjernelsen af

råstenkulstjæresyrer. Sammensat primært af naphthalener og

aromatiske nitrogenbaser

ekstraktionsolier (stenkul), letolier Det vandige ekstrakt fremstillet ved sur vask af

alkalivasket carbololie. Sammensat primært af syresalte af forskellige

aromatiske nitrogenbaser, inklusive pyridin, quinolin og deres

alkylderivater

pyridin, alkylderivater Den sammensatte blanding af polyalkylerede pyridiner

opnået ved stenkulstjæredestillation eller som højtkogende

destillater, omtrent højere end 150º C, fra reaktion mellem ammoniak

og acetaldehyd, formaldehyd eller paraformaldehyd

tjærebaser, stenkuls-, picolinfraktion Pyridinbaser, med kogeinterval omtrent fra 125º C til 160º

C, opnået ved destillation af et neutraliseret syreekstrakt fra den

baseholdige tjærefraktion, opnået ved destillationen af

stenkulstjære. Sammensat hovedsageligt af lutidiner og

picoliner

ekstraktionsolier (kul), tjærebase-,

collidinfraktion Ekstraktet fremstillet ved den sure ekstraktion af baser

fra aromatiske olier fra rå kultjære, neutralisation, og

destillation af baserne. Sammensat primært af collidiner, anilin,

toluidiner, lutidiner og xylidiner

tjærebaser, stenkuls-, collidinfraktion Destillationsfraktionen, med kogeinterval omtrent fra 181º

C til 186º C, fra råbaserne, opnået fra den neutraliserede,

syreekstraherede, baseholdige tjærefraktion, opnået ved

destillationen af bituminøs stenkulstjære. Den indeholder

hovedsageligt anilin og collidiner

tjærebaser, stenkuls-, anilinfraktion Destillationsfraktionen, med kogeinterval omtrent fra 180º

C til 200º C, fra råbaser opnået ved at afphenolere og afbase den

carbolerede olie fra destillationen af stenkulstjære. Den indeholder

hovedsageligt anilin, collidiner, lutidiner og toluidiner

destillater (råolie)

alkenalkynfabrikationspyrolyseolie, blandet med

højtemepratursstenskulstjære, indenfraktion En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

et redestillat fra den fraktionerede destillation af

højtemperaturstjære fra bituminøse kul, og restolier, der

er opnået fra den pyrolytiske fremstilling af alkener og alkyner ud fra

råolieprodukter eller naturgas. Den består overvejende af inden,

og har kogeinterval omtrent fra 160º C til 190º C

destillater (kul),

stenkulstjærerestpyrolyseolier, naphthalenolier Redestillatet, opnået fra den fraktionerede

destillation af højtemperaturstjære fra bituminøse kul og

pyrolyserestolier, med kogeinterval omtrent fra 190º C til 270º C. Sammensat

primært af substituerede, bicycliske aromater

ekstraktionsrester (kul), stenkulstjære

og restpyrolyseolier, naphthalenolie, restdestillater Redestillatet fra den fraktionerede destillation af

afphenoleret og afbaset methylnaphthalenolie opnået fra

højtemperaturstjære fra bituminøse kul og

restpyrolyseolier, med kogeinterval omtrent fra 200º C til 230º C. Det

består overvejende af usubstituerede og substituerede, bicycliske,

aromatiske carbonhydrider

ekstraktionsolier (stenkul),

stenkulstjære restpyrolyseolier, naphthalenolier En neutral olie opnået ved fjernelse af base og

phenol fra olien opnået ved destillationen af

højtemperaturstjære og pyrolyserestolier, der koger i

områder fra 225º C til 255º C. Sammensæt primært af

substituerede, toleddede, aromatiske carbonhydrider

ekstraktionsolier (stenkul),

stenkulstjære restpyrolyseolier, naphthalenolie, destillationsrester Rest fra destillationen af methylnaphthalenolie (fra

bituminøs stenkulstjære og pyrolyserestolier), der er befriet

for phenol og base, med et kogeinterval fra 240º C til 260º C. Sammensat

primært af substituerede toleddede, aromatiske og heterocycliske

carbonhydrider

absorptionsolier, bicycliske aromater og

heterocyclisk carbonhydridfraktion En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

et redestillat fra destillationen af vaskeolie. Den består overvejende

2-ringede aromatiske og heterocycliske carbonhydrider, med kogeinterval

omtrent fra 260º C til 290º C

destillater (stenkulstjære),

øvre, fluorenrige En sammensat blanding af kulbrinter, som fremkommer ved

krystallisation af destillater fra fraktioneret destillation af

tjæreolie. Den består af aromatiske polycykliske kulbrinter,

hovedsagelig fluoren og acenaphthen

creosotolie, acenaphthenfraktion,

acenaphthenfri Den tiloversblevne olie efter fjernelse, ved en

krystallisationsproces, af acenaphthen fra acenaphthenolie fra

stenkulstjære. Sammensat primært af naphthalen og

alkylnaphthalener

destillater (stenkulstjære),

øvre Destillatet fra stenkulstjære med et omtrentligt

destillationsinterval fra 220º C til 450º C. Sammensat primært af

aromatiske carbonhydrider, bestående af tre- til firleddede

kondenserede ringe og andre carbonhydrider

anthracenolie, syreekstrakt antracenolie En sammensat blanding af carbonhydrider, fra den

basebefriede fraktion opnået fra destillationen af stenkulstjære,

med kogeinterval omtrent fra 325º C til 365º C. Den indeholder overvejende

anthracen og phenanthren og deres alkylderivater

destillater (stenkulstjære) Destillatet fra stenkulstjære med et omtrentligt

destillationsinterval fra 100º C til 450º C. Sammensat primært af

aromatiske carbonhydrider, bestående af to- til firleddede kondenserede

ringe, phenolforbindelser og aromatiske nitrogenbase

destillater (stenkulstjære), beg-,

tunge olier Destillatet fra destillationen af begen opnået fra

bituminøs højtemperaturstjære. Sammensat primært af

tri- og polycycliske aromatiske carbonhydrider, med kogeinterval omtrent fra

300º C til 470º C. Produktet kan også indeholde

heteroatomer

destillater (kultjære), beg Olien opnået ved kondensering af dampene fra

varmebehandlingen af beg. Sammensat primært af to- til firringede

aromatiske forbindelser, med kogeinterval omtrent fra 200º C til mere end

400º C

destillater (stenkulstjære), tunge

olier, pyrenfraktion Redestillatet, opnået fra fraktioneret destillation

af begdestillat, med kogeinterval omtrent fra 350º C til 400º C. Består

overvejende af tri- og polycycliske aromater og heterocycliske

carbonhydrider

destillater (stenkulstjære), beg-,

pyrenfraktion Redestillatet, opnået fra fraktioneret destillation

af begdestillat, med kogeinterval omtrent fra 380º C til 410º C. Sammensat

primært af tri- og polycycliske aromatiske carbonhydrider og

heterocycliske forbindelser

paraffinvokser (kul),

brunkulhøjtemperaturstjære, carbonbehandlet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

behandlingen af brunkulforkulningstjære med aktivt kul for at fjerne

sporbestanddele og urenheder. Den består overvejende af mættede

ligekædede og forgrenede carbonhydrider, overvejende større end

C 12

paraffinvokser (kul),

brunkulhøjtemperaturstjære, lerbehandlet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

behandlingen af brunkulforkulningstjære med bentonit for at fjerne

sporbestanddele og urenheder. Den består overvejende af mættede

ligekædede og forgrenede carbonhydrider, overvejende større end

C 12

beg, kultjære-, højtemperaturs- Resten fra destillationen af

højtemperatursstenkulstjære. Et sort, fast stof med et

blødgøringspunkt omtrent fra 30º C til 180º C. Består

primært af en sammensat blanding af aromatiske carbonhydrider,

bestående af tre- eller flerleddede kondenserede ringe

beg, kultjære, højtemperatur,

varmebehandlet Den varmebehandlede rest fra destillationen af

højtemperaturstenkulstjære. Et sort, fast stof med et

blødgøringspunkt omtrent fra 80º C til 180º C. Sammensat

primært af en kompleks blanding af tre- og flerleddede, kondenserede,

aromatiske carbonhydrider

beg, kultjære-, højtemperaturs,

sekundær Resten opnået under destillationen af

højtkogende fraktioner fra højtemperaturstjære fra

bituminøse kul og/eller begkoksolie, med et

blødgøringspunkt fra 140º C til 170º C ifølge DIN 52025.

Sammensat primært af tri- og polycycliske, aromatiske forbindelser, som

også indeholder heteroatomer

tjære, stenkuls-, højtemperatur,

destillations- og oplageringsrester Koks- og askeholdige, faste rester, der adskilles ved

destillation og termisk behandling af højtemperaturstjære fra

bituminøse kul i destillationsinstallationer og oplageringsbeholdere.

Består overvejende af carbon, og indeholder små mængder af

heteroforbindelser, såvel som askekomponenter

tjære, stenkuls-, lagerrester Aflejringer fjernet fra lagre af rå

stenkulstjære. Består primært af stenkulstjære og

kulholdigt, findelt stof

tjære, stenkuls-,

højtemperaturs-, rester Faste stoffer dannet under forkoksningen af

bituminøse kul for at fremstille rå

højtemperaturstjære. Sammensat primært af koks- og

kulpartikler, højt aromatiserede forbindelser og mineralske

stoffer

tjære, stenkuls-, højtemperatur,

højt indhold af faste stoffer Kondensationsproduktet opnået ved køling,

omtrent til omgivende temperatur, af gassen udviklet ved

højtemperaturstørdestillationen (højere end 700º C).

Består primært af en sammensat blanding af kondenserede

aromatiske carbonhydrider med et højt faststof indhold af kul- og

kokslignende materialer

ekstraktrester (kul), brunkul Resten fra toluenekstraktion af tørret

brunkul

paraffinvokser (kul),

brunkulhøjtemperaturstjære En sammensat blanding af carbonhydrider opnået fra

brunkulsforkulningstjære ved solventkrystallisation

(solventafoliering), ved svedning eller en adduktionsproces. Den består

overvejende af ligekædede og forgrenede, mættede carbonhydrider,

overvejende større end C 12

paraffinvokser (kul),

brunkulhøjtemperaturstjære, hydrogenbehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider, opnået fra

brunkulsforkulningstjære ved solventkrystallisation

(solventafoliering), ved svedning eller en adduktionsproces, behandlet med

hydrogen i tilstedeværelse af en katalysator. Den består

overvejende af ligekædede og forgrenede, mættede carbonhydrider,

overvejende størrer end C 12

paraffinvokser (kul),

brunkulhøjtemperaturstjære, kiselsyrebehandlet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

behandlingen af brunkulforkulningstjære med kiselsyre for af fjerne

sporbestanddele og urenheder. Den består overvejende af mættede

ligekædede og forgrenede carbonhydrider, overvejende større end

C 12

beg, kultjære, lavtemperatur Et sammensat sort, fast, eller halvfast stof opnået

ved destillation af en lavtemperaturstenkulstjære. Det har et

blødgøringspunkt mellem omtrent 40º C og 180º C. Sammensat

primært af en komplex blanding af carbonhydrider

beg, kultjære, lavtemperatur, oxideret Produktet opnået ved at luftgennemblæse

lavtemperaturkultjærebeg ved forhøjet temperatur. Det har et

blødgøringspunkt mellem omtrent 70º C og 180º C. Sammensat

primært af en komplex blanding af carbonhydrider

beg, kultjære-, lavtemperatur,

varmebehandlet Et sammensat sort, fast, stof opnået ved

varmebehandling af lavtemperaturkultjærebeg. Det har et

blødgøringspunkt mellem omtrent 50º C og 140º C. Sammensat

primært af en komplex blanding af aromatiske forbindelser

destillater (kul og råolie),

kondenserede aromat- Destillatet fra en blanding af stenkulstjære og

aromatiske råoliestrømme med destillationsområde omtrent

fra 220º C til 450º C. Sammensat primært af aromatiske carbonhydrider,

bestående af 3- til 4-ledede kondenserede ringe

phenanthren, destillationsrester Rest, fra destillationen af rå phenanthren, kogende

i området omtrent fra 340º C til 420º C. Den består overvejende

af phenanthren, anthrazen og carbazol

tjære, stenkuls- Biproduktet fra tørdestillation af kul.

Næsten sort halvfast stof. En sammensat blanding af aromatiske

carbonhydrider, phenolforbindelser, nitrogenbaser og thiophen

tjære, stenkuls-,

højtemperaturs- Kondensationsproduktet opnået ved at nedkøle,

til omtrent omgivelsestemperatur, den gas, der udvikles ved

tørdestillation af kul ved høj temperatur (højere end

700º C). En sort, viskøs væske tungere end vand. Består

primært af en sammensat blanding af kondenserede aromatiske

carbonhydrider. Kan indeholde mindre mængder phenolforbindelser og

aromatiske nitrogenbaser

destillater (kul), koksovnsletolie,

naphthalenfraktion- Den sammensatte blanding af carbonhydrider opnået

ved prefraktionering (kontinuerlig destillation) af koksovnsletolie. Den

består overvejende af naphtalen, coumaron og inden og koger

højere end 148º C

destillater (stenkulstjære),

naphthalenolier, med lavt indhold af naphthalen En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

krystallisation af naphthalenolie. Sammensat primært af naphthalen,

alkylnaphthalen og phenolforbindelser

destillater (stenkulstjære),

naphthalenolie- krystallisationsmoderlud En sammensat blanding af organiske forbindelser,

opnået som et filtrat fra krystallisationen af naphthalenfraktionen fra

stenkulstjære, med kogeinterval omtrent fra 200º C til 230º C.

Indeholder hovedsageligt naphthalen, thionaphthalen og

alkylnaphthalener

destillater (stenkulstjære),

naphthalenolier, naphthalenfrie, alkaliske ekstrakter Den tilbageblevne olie efter fjernelse af

phenolforbindelser (tjæresyrer) fradrænet naphthalenolie ved en

alkalisk vask. Sammensat primært af naphthalen og

alkylnaphthalener

destillater (stenkulstjære),

naphthalenolier, indolmethylnaphthalenfraktion Et destillat fra den fraktionerede destillation af

højtemperatursstenkulstjære. Sammensat primært af indol og

methylnaphthalen, med kogeinterval omtrent fra 235º C til 255º C

destillater (stenkulstjære),

naphthalenolier, syreekstrakter En sammensat blanding af carbonhydrider, opnået ved

at fjerne baser fra methylnaphthalenfraktionen opnået ved destillation

af stenkulstjære, med kogeinterval omtrent fra 230º C til 255º C.

Indeholder hovedsageligt 1(2)-methyl-naphthalen, naphthalen,

dimethylnaphthalen og biphenyl

ekstraktionsolier (kul), sure,

tjærebasefrie Ekstraktionsolien, med kogeinterval omtrent fra 220º C til

265º C, fra alkaliske stenkultjæreekstraktionsrester fremstillet ved en

sur vask, såsom vandig svovlsyre, efter destillation for at fjerne

tjærebaser. Sammensat primært af alkylnaphthalener

destillater (stenkulstjære),

benzolfraktion, destillationsrester En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillation af rå benzol (højtemperaturstenkulstjære).

Den kan være en væske med et destillationsinterval omtrent fra

150º C til 300º C eller et halvfast eller fast stof med et smeltepunkt

på op til 70º C. Den er sammensat primært af naphthalen og

alkylnaphthalener

creosotolie En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillationen af stenkulstjære. Den består primært af

aromatiske carbonhydrider og kan indeholde betydelige mængder

tjæresyrer og tjærebaser. Den destillerer i området omtrent

fra 200º C til 325º C

creosotolie, højtkogende destillat Den højtkogende destillationsfraktion opnået

fra højtemperatursforkulningen af bituminøst kul, som ydeligere

raffineres for at fjerne overskud af krystallinske salte. Den består

primært af creosotolie samt nogle af de normale polycykliske aromatiske

salte, som er komponenter af stenkulstjæredestillater, fjernede. Den er

krystalfri ved omtrent 5º C

creosot Destillatet af stenkulstjære fremstillet ved

højtemperatursforkulning af bituminøs kul. Det består

primært af aromatiske carbonhydrider, tjæresyrer og

tjærebaser

ekstraktionsrester (stenkul), creosotolie

sure En sammensat blanding af carbonhydrider fra den

basebefriede fraktion fra destillationen stenkulstjære, med

kogeinterval omtrent fra 250º C til 280º C. Den består overvejende af

biphenyl og isomere diphenylnaphthener

anthracenolie, anthracenpasta Det anthracenrige faste stof, opnået ved

krystallisation og centrifugering af anthracenolie. Det er sammensat

primært af anthracen, carbazol og phenanthren

anthracenolie, anthracenpasta,

anthracenfraktion En sammensat blanding af carbonhydrider fra destillationen

af anthracen, opnået ved krystallisation af anthracenolie fra

bituminøs højtemperaturstjære, med kogeinterval omtrent

fra 330º C til 350º C. Den indeholder hovedsageligt anthracen, carbazol og

phenenthren

anthracenolie, anthracenpasta,

carbazolfraktion En sammensat blanding af carbonhydrider fra destillationen

af anthracen, opnået ved krystallisation af anthracenolie fra

højtemperaturstjære fra bituminøse kul, med kogeinterval

omtrent fra 350º C til 360º C. Den indeholder hovedsagelig anthracen,

carbazol og phenanthren

anthracenolie, anthracenpasta, lette

destillationsfraktioner En sammensat blanding af carbonhydrider fra destillation

af anthracen, opnået ved krystallisation af anthracenolie fra

bituminøs lavtemperaturstjære med et kogeinterval fra 290º C til

340º C. Den indeholder hovedsagelig tricykliske aromater og deres

dihydroderivater

phenoler, ammoniakludsekstrakt Blandingen af phenoler ekstraheret, ved brug af

isobutylacetater, fra ammoniakludden, kondenseret fra gassen udviklet ved

lavtemperaturstørdestillation (mindre end 700º C) af kul. Den

består overvejende af en blanding af monohydrerede og dihydrerede

phenoler

ekstraktionsrester (kul), tjæreolie

alkaliske, carbonaterede, kalkede Produktet opnået ved behandling af et alkalisk

stenkulstjæreolieekstrakt med CO2 og CaO. Sammensat primært af

CaCO3, Ca(OH)2, Na2CO3 og andre organiske og uorganiske urenheder

tjæresyre, stenkuls-, rå Reaktionsproduktet opnået ved at neutralisere

stenkulstjæreolie alkalisk ekstrakt fra stenkulstjæreolie med en

sur opløsning, såsom vandig svovlsyre, eller gasformig

carbondioxid, for at udvinde de frie syrer. Sammensat primært af

tjæresyrer såsom phenol, cresoler, og xylenoler

tjæresyre, brunkuls-, rå Et forsuret alkalisk ekstrakt af

brunkulstjæredestillat. Sammensat primært af phenol og

phenolhomologer

tjæresyrer, brunkulsforgasnings- En sammensat blanding af organiske forbindelser

opnået fra brunkulsforgasning Sammensat primært af

C 6-10 -hydroxyaromatiske phenoler og deres homologer

tjæresyrer, destillationsrester En rest fra destillationen af råphenol fra kul. Den

består overvejende af phenoler, C 8 til og med

C 10 , med blødgøringspunkt fra 60º C til 80º

C

tjæresyrer, methylphenolfraktion Fraktionen af tjæresyre, rig på 3- og

4-methylphenol, genvundet ved destillation af råtjæresyre fra

lavtemperatursstenkulstjære

tjæresyrer, polyalkylphenolfraktion Fraktionen af tjæresyrer, genvundet ved destillation

af rå tjæresyrer fra lavtemperatursstenkulstjære, med

kogeinterval omtrent fra 225º C til 320º C. Sammensat primært af

polyalkylphenoler

tjæresyrer, ethylphenolfraktion Fraktionen af tjæresyrer, rig på 3- og

4-ethylphenol, genvundet ved destillation af råtjæresyrer fra

lavtemperatursstenkulstjære

tjæresyrer, 3,5-xylenolfraktion Fraktionen af tjæresyrer, rig på

3,5-dimethylphenol, genvundet ved destillation af

lavtemperatursstenkultjæresyrer

tjæresyrer, rester, destillater,

første fraktion Resten fra destillationen i området fra 235º C til

355º C af let karbololie

tjæresyrer, cresylske, rester Resten fra rå stenkulstjæresyrer efter

fjernelse af phenol, cresoler, xylenoler og alle højerekogende

phenoler. Et sort, fast stof med et smeltepunkt på omtrent 80º C.

Sammensat primært af polyalkylphenoler, harpiksgummier og uorganiske

salte

tjæresyrer, brunkuls-,

C 2 -alkylphenolfraktion Destillatet fra syrebehandlingen af alkalisk vasket

brunkulstjæredestillat, med kogeinterval omtrent fra 200º C til 230º C.

Sammensat primært af m- og p-ethylphenol såvel som cresoler og

xylenoler

tjærebaser, stenkuls-,

destillationsrester Den tilbageblevende destillationsrest efter destillationen

af den neutraliserede, syreekstraherede, baseholdige tjærefraktion,

opnået ved destillationen af stenkulstjærer. Den indeholder

hovedsageligt anilin, collidiner, quinolinderivater og toluidiner

carbonhydridolier, aromatiske, blandet med

polyethylen og polypropylen, pyrolyserede, let oliefraktion Olien opnået ved varmebehandlingen af en

polyethylen/polypropylenblanding med kultjærebeg eller aromatiske

olier. Den består overvejende af benzen og denshomologer, med

kogeinterval omtrent fra 70º C til 120º C

carbonhydridolier, aromatiske, blandet med

polystyren, pyrolyserede, let oliefraktion Olien opnået ved varmebehandlingen af polystyren med

kultjærebeg eller aromatiske olier. Den består overvejende af

benzen og dens homologer, med kogeinterval omtrent fra 70º C til 210º

C

ekstraktionsrester (kul), alkalisk

tjæreolie, naphthalendestillationsrester Resten opnået fra kemisk olie ekstraheret efter

fjernelsen af naphthalen ved destillation, består primært af

aromatiske carbonhydrider med to til fire leddede kondenserede ringe og

aromatiske nitrogenbaser

kreosotolie, lavtkogende destillat Den lavtkogende destillationsfraktion opnået fra

højtemperatursforkulningen af bituminøse kul, som ydeligere

raffineres for at fjerne overskud af krystallinske salte. Den består

overvejende af kreosotolie samt nogle af de normale polycykliske aromatiske

salte, som er komponenter af stenkulstjæredestillat, fjernede. Den er

krystalfri ved omtrent 38º C

ekstraktionsolier (kul), tjærebase- Ekstrakt fra alkalisk ekstraktionrest af

stenkulstjæreolie fremstillet ved en sur vask, såsom vandig

svovlsyre, efter destillation for at fjerne naphthalen. Sammensat

primært af syresaltene af forskellige aromatiske nitrogenbaser,

herunder pyridin, quinolin og deres alkylderivater

tjærebaser, stenkuls-, rå Reaktionsprodukt opnået ved at neutralisere

ekstraktionsolie fra stenkulstjærebase med en alkalisk

opløsning, såsom vandig natriumhydroxid, for at udvinde de frie

baser. Sammensat primært af organiske baser, såsom acridin,

phenanthridin, pyridin, quinolig og deres alkylderivater

rester (kul), flydende solventekstraktions- Et kohæsivt pulver sammensat af kulmineralsk stof og

uopløst kul tilbageblevet efter ekstraktion af kul med et flydende

solvent

kulvæsker, flydende

solventekstraktionsopløsning Produkt opnået ved filtrering af kulmineralsk stof

og uopløst kul fra kulekstraktionsopløsning fremstillet ved at

omsætte kul i et flydende solvent. En sort, viskøs og

højkompleks væskeblanding sammensat primært af aromatiske

og delvist hydrogenerede, aromatiske carbonhydrider, aromatiske

nitrogenforbindelser, aromatiske svovlforbindelser, phenolske og andre

aromatiske oxygenforbindelser og deres alkylderivater

kulvæsker, flydende solventekstraktion Det substantielle solventfrie produkt opnået ved

destillation af solventet fra filtreret kulekstraktionsopløsning

fremstillet ved at omsætte kul i et flydende solvent. Et sort, halvfast

stof, bestående primært af en sammensat blanding af

ringkondenserede, aromatiske carbonhydrider, aromatiske nitrogenforbindelser,

aromatiske svovlforbindelser, phenolforbindelser og andre aromatiske

oxygenforbindelser og deres alkylderivater

tjære, brunkuls- En olie destilleret fra brunkulstjære. Sammensat

primært af aliphatiske, naphthenske og bi- til tricycliske aromatiske

carbonhydrider, deres alkylderivater, heteroaromater og en- og toringede

phenoler, med kogeinterval omtrent fra 150º C til 360º C

tjære, brunkuls-, lavtemperaturs- En tjære opnået ved lavtemperatursforkulning

og lavtemperatursforgasning af brunkul. Sammensat primært af

aliphatiske, naphtenske og cycliske aromatiske carbonhydrider,

heteroaromatiske carbonhydrider og cycliske phenoler

letolie (kul), koksovns- Den flygtige, organiske væske ekstraheret fra gassen

udviklet ved tørdestillation af kul ved høj temperatur

(højere end 700º C). Sammensat primært af benzen, toluen og

xylener. Kan indeholde andre mindre carbonhydridkomponenter

destillater (kul), flydende

solventekstraktion primære Det flydende produkt fra kondensation af dampe afgivet

under omsætningen af kul i et flydende solvent, med kogeinterval

omtrent fra 30º C til 300º C. Sammensat primært af delvist

hydrogenerede, ringkondenserede, aromatiske carbonhydrider, aromatiske

forbindelser indeholdende nitrogen, oxygen og svovl og deres alkylderivater,

med carbonantal overvejende i området fra C 4 til og med

C 14

destillater (kul), solventekstraktion

hydrokrakket Destillat opnået ved hydrokrakning af kulekstrakt

eller opløsning fremstillet ved flydende solventekstraktions- eller

superkritisk gasekstraktionsprocesser, med kogeinterval omtrent fra 30º C til

300º C. Sammensat primært af aromatiske, hydrogenerede aromatiske og

naphthenske forbindelser, deres alkylderivater og alkaner, overvejende

C 4 til og med C 14 . Nitrogen-, svovl- og oxygenholdige

aromatiske og hydrogenerede aromatiske forbindelser er også

tilstede

benzin, kul solventekstraktion, hydrokrakket

naphtha Motorbrændstof fremstillet ved reformering af den

raffinerede naphthafraktion fra produkterne fra hydrokrakning af kulekstrakt

eller opløsning, fremstillet ved flydende solventekstraktions- eller

superkritisk gasekstraktionsprocesser, med kogeinterval omtrent fra 30º C til

180º C. Sammensat primært af aromatiske og naphthenske carbonhydrider,

deres alkylderivater og alkylcarbonhydrider, C 4 til og med

C 9

destillater (kul), solventekstraktion

hydrokrakkede middeltunge Destillat opnået ved hydrokrakning af kulekstrakt

eller opløsning, fremstillet ved flydende solventekstraktions- eller

perkritisk gasekstraktionsprocesser, med kogeinterval omtrent fra 180º C til

300º C. Sammensat primært bicycliske aromatiske, hydrogenerede

aromatiske og nephthenske forbindelser, deres alkylderivater og alkaner,

overvejende C 9 til og med C 14 . Nitrogen-, svovl- og

oxygenholdige forbindelser er også stede

destillater (kul), solventekstraktion

hydrokrakkede hydrogenerede middeltunge Destillat fra hydrogeneringen af et hydrokrakket

middeltungt destillat fra kulekstrakt eller opløsning, fremstillet ved

flydende solventekstraktions- eller superkritisk gasekstraktionsprocesser,

med kogeinterval omtrent fra 180º C til 280º C. Sammensat primært af

hydrogenerede, bicycliske carbonforbindelser og deres alkyderivater,

overvejende C 9 til og med C 14

brændstoffer, jetfly,

kulsolventekstraktion, hydrokrakkede hydrogenerede Jetmotorbrændstof fremstillet ved hydrogenering af

den middeltunge destillationsfraktion fra produkterne fra hydrokrakning af

kulekstrakt eller opløsning, fremstillet ved flydende

solventekstraktions- eller superkritisk gasekstraktsionsprocesser, med

kogeinterval fra 180º C til 225º C. Sammensat primært af hydrogenerede,

bicycliske carbonhydrider og deres alkylderivater, overvejende C 10 til og med C 12

letolie (kul), halvforkoksningsproces- Den flygtige organiske væske kondenseret fra gassen

udviklet ved lavtemperaturs (lavere end 700º C) destruktiv destillation af

kul. Sammensat primært af C 6-10 -carbonhydrider

ekstrakter (råolie), let

naphthendestillat solvent En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

ekstraktet fra en solventekstraktionsproces. Den består overvejende af

aromatiske carbonhydrider, overvejende C 15 til og med

C 30 . Denne strøm sandsynligvis 5 vægtprocent, eller

mere, aromatiske carbonhydrider, bestående af 4- til 6-leddede

kondenserede ringe

carbonhydrider, C 26-55 , aromatrige En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

solventekstraktion af et naphthendestillat, med en viskositet på 27 cSt

ved 100º C. Den består overvejende af aromatiske carbonhydrider,

overvejende fra C 26 til og med C 55 , med kogeinterval

omtrent fra 395º C til 640º C

gasolier (råolie), tunge vakuum En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

vakuumdestillation af remanensen fra atmosfærisk destillation af

råolie. Den består af carbonhydrider, overvejende C 20 til og med C 50 med kogeinterval omtrent fra 350º C til 600º C.

Denne strøm indeholder sandsynligvis 5 vægtprocent, eller mere,

aromatiske carbonhydrider, bestående af 4- til 6-leddede kondenserede

ringe

destillater (råolie), tunge katalytisk

krakkede En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillation af produkter fra en katalytisk krakningsproces. Den består

af carbonhydrider, overvejende C 15 til og med C 35 , med

kogeinterval omtrent fra 260º C til 500º C. Denne strøm indeholder

sandsynligvis 5 vægtprocent, eller mere, aromatiske carbonhydrider,

bestående af 4- til 6-leddede kondenserede ringe

klarede olier (råolie), katalytisk

krakkede En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet som

restfraktionen fra destillation af produkter fra en katalytisk

krakningsproces. Den består af carbonhydrider, overvejende

større end C 20 , og koger omtrent over 350º C. Denne

strøm indeholder sandsynligvis 5 vægtprocent, eller mere,

aromatiske carbonhydrider, bestående af 4- til 6-leddede kondenserede

ringe

gasolier (råolie), hydrogenbehandlede

vakuum- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at behandle en råoliefraktion med hydrogen i tilstedeværelse af

en katalysator. Den består af carbonhydrider, overvejende

C 13 til og med C 50 , med kogeinterval omtrent fra 230º

C til 600º C. Denne strøm indeholder sandsynligvis 5

vægtprocent, eller mere, aromatiske carbonhydrider, bestående af

4- til 6-leddede kondenserede ringe

rester (råolie), hydroafsvovlede

atmosfærisk tårn En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at behandle en remanens fra det atmosfærisk tårn med hydrogen i

tilstedeværelse af en katalysator, under betingelser primært for

at fjerne organiske svovlforbindelser. Den består af carbonhydrider,

overvejende større end C 20 , og koger omtrent over 350º C.

Denne strøm indeholder sandsynligvis 5 vægtprocent, eller mere,

aromatiske carbonhydrider, bestående af 4- til 6-leddede kondenserede

ringe

klarede olier (råolie), hydroafsvovlede

katalytisk krakkede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at behandle katalytisk krakkede, klarede olier med hydrogen for at omdanne

organisk svovl til hydrogensulfid, som fjernes. Den består af

carbonhydrider, overvejende større end C 20 , og koger

omtrent over 350º C. Denne strøm indeholder sandsynligvis 5

vægtprocent, eller mere, af aromatiske carbonhydrider, bestående

af 4- til 6-leddede kondenserede ringe

destillater (råolie), hydroafsvovlede

intermediære katalytisk krakkede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at behandle intermediære katalytisk krakkede destillater med hydrogen

for at omdanne organisk svovl til hydrogensulfid, som fjernes. Den

består af carbonhydrider, overvejende C 11 til og med

C 30 , med kogeinterval omtrent fra 205º C til 450º C. Den

indeholder en forholdsvis stor del tricycliske, aromatiske

carbonhydrider

brændselsolie, rest Væskeproduktet fra forskellige

raffinaderistrømme, sædvanligvis rester. Sammensætningen

er complex og varierer med råoliekilden

rester (råolie), katalytisk reformer

fraktioneringskolonnerest, destillations En sammensat remanens fra destillationen af katalytisk

reformerfraktioneringskolonnerest. Den koger omtrent over 399º C

rester (råolie), tung cokergasolie og

vakuumgasolie En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet som

restfraktionen fra destillationen af tung cokergasolie og vakuumgasolie. Den

består overvejende af carbonhydrider, overvejende større end

C 13 , og koger omtrent over 230º C

rester (råolie), lette vakuum- En sammensat remanens fra vakuumdestillationen af

remanensen fra den atmosfæriske destillation af råolie. Den

består af carbonhydrider, overvejende større end C 13 ,

og koger omtrent over 230º C

rester (råolie), dampkrakkede lette En sammensat remanens fra destillationen af produkterne

fra en dampkrakningsproces. Den består overvejende af aromatiske og

umættede carbonhydrider, større end C 7 , med

kogeinterval omtrent fra 101º C til 555º C

brændselsolie, nr. 6 En brændselsolie med en minimumsviskositet på

195 cst og en maximumsviskositet på 1950 cSt ved 37,7º C

rester (råolie), topanlægs-,

svovlfattige En sammensat, svovlfattig blanding af carbonhydrider

fremstillet som restfraktionen fra topanlægsdestillationen af

råolie. Den udgør resten, efter atstraight-run benzinfraktionen,

petroleumfraktionen og gasoliefraktionen er blevet fjernet

gasolier (råolie), tunge

atmosfæriske En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillationen af råolie Den består af carbonhydrider,

overvejende C 7 til og med C 35 , med kogeinterval omtrent

fra 121º C til 510º C

gasolier (råolie), hydroafsvovlede

tunge coker vakuum En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

hydroafsvovling af tunge cokerdestillat råstoffer. Den består

overvejende af carbonhydrider, overvejende C 18 til C 44 ,

med kogeinterval omtrent fra 304º C til 548º C. Indeholder sandsynligvis 5%,

eller mere, aromatiske carbonhydrider, bestående af 4- til 6-leddede

kondenserede ringe

rester (råolie), dampkrakkede,

destillater En sammensat blanding af carbonhydrider opnået under

fremstillingen af raffineret råolietjære ved destillation af

dampkrakket tjære. Den består overvejende af aromatiske og andre

carbonhydrider organiske svovlforbindelser

destillater (råolie),

intermediære katalytisk krakkede, termisk nedbrudte En sammensat blanding af carbonhydrider, fremstillet ved

destillationen af produkter fra en katalytisk krakningsproces, som har

været brugt som en varmeoverførselsvæske. Den består

overvejende af carbonhydrider med kogeinterval omtrent fra 220º C til 450º C.

Denne strøm indeholder sandsynligvis organiske

svovlforbindelser

restolier (råolie), En sammensat blanding af carbonhydrider, svovlforbindelser

og metalholdige organiske forbindelser opnået som resten fra

raffinaderifraktioneringskrakningsprocesser. Den danner en færdig olie

med viskositet over 2 cSt ved 100º C

rester (råolie), katalytisk

reformerfraktionator En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet som

restfraktionen fra destillation af produkterne fra en katalytisk

reformeringsproces. Den består af overvejende aromatiske

carbonhydrider, overvejende C 10 til og med C 25 , med

kogeinterval omtrent fra 160º C til 400º C. Denne strøm indeholder

sandsynligvis 5 vægtprocent, eller mere, aromatiske carbonhydrider,

bestående af 4- til 6-leddede kondenserede ringe

råolie En sammensat blanding af carbonhydrider. Den består

overvejende af aliphatiske, alicycliske og aromatiske carbonhydrider. Den kan

også indeholde små mængder af nitrogen-, oxygen- og

svovlforbindelser. Denne kategori omfatter lette, middeltunge og tunge

råolier, såvel som olier ekstraherede fra tjæresand.

Carbonhydridholdige materialer, der kræver større kemiske

forandringer for deres udvinding eller omdannelse af

råolieraffinaderiføde såsom rå skiferolie, oprensede

skiferolier og flydende kulbrændsel er ikke medtaget i denne

beskrivelse

uraffineret eller let raffineret baseolie

destillater (råolie), lette paraffin- En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

vakuumdestillation af remanensen fra atmosfærisk destillation af

råolie. Den består af carbonhydrider, overvejende C 15 til og med C 30 , og danner en færdig olie med en viskositet

på mindre end 19 cSt ved 40º C. Den indeholder en forholdsvis stor del

mættede, aliphatiske carbonhydrider normalt tilstede i dette

råoliedestillationsinterval

destillater (råolie), lette naphthen- En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

vakuumdestillation af remanensen fra atmosfærisk destillation af

råolie. Den består af carbonhydrider, overvejende C 15 til og med C 30 , og danner en færdig olie med en viskositet

på mindre end 19 cSt ved 40º C. Den indeholder forholdsvis få

normalparaffiner

destillater (råolie), syrebehandlede

tunge naphthen- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

et raffinat fra en svovlsyrebehandlingsproces. Den består af

carbonhydrider, overvejende C 20 til og med C 50 , og

danner en færdig olie med en viskositet på mindst 19 cSt ved 40º

C. Den indeholder forholdsvis få normalparaffiner

destillater (råolie), kemisk

neutraliserede lette paraffin En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved en

behandlingsproces til fjernelse af sure materialer. Den består af

carbonhydrider, overvejende C 15 til og med C 30 , og

danner en færdig olie med en viskoisitet mindre end 19 cSt ved 40º

C

gasser (råolie), katalytisk

polymeriseret naphtha stabilizertopfraktion, C 2-4 -rige En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

fraktioneringsstabiliseringen af katalytisk polymeriseret naphtha. Den

består af aliphatiske carbonhydrider, C 2 til og med

C 6 , overvejende C 2 til og med

C 4

gasser (råolie),

C 3-5 -olefin- og paraffinalkyleringsføde En sammensat blanding af olefin- og

paraffincarbonhydrider, C 3 til og med C 5 , der anvendes

som alkyleringsføde. De omgivende temperaturer overskrider normalt

disse blandingers kritiske temperatur

gasser (råolie),

deethanizertopfraktioner En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillation af gas- og benzinfraktionerne fra den katalytiske

krakningsproces. Den indeholder overvejende ethan og ethylen

gasser (råolie),

deisobutanizertårntopfraktioner En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

den atmosfæriske destillation af en butanbutylenstrøm. Den

består af aliphatiske carbonhydrider, overvejende C 3 til og

med C 4

gasser (råolie),

depropanizertopfraktioner En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillation af produkterne fra gas- og benzinfraktionerne fra en katalytisk

krakningsproces. Den består af aliphatiske carbonhydrider, overvejende

C 2 til og medC 4

gasser (råolie),

gasgenudvindingsanlæg depropanizertopfraktioner En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

fraktionering af diverse carbonhydridstrømme. Den består

overvejende af carbonhydrider, C 1 til og med C 4 ,

overvejende propan

gasser (råolie), Girbatolenhed

føde- En sammensat blanding af carbonhydrider, der anvendes som

føde i girbatolenheden for at fjerne hydrogensulfid. Den består

af aliphatiske carbonhydrider, overvejende C 2 til og med

C 4

slutgas (råolie), katalytisk krakket

naphtha stabiliseringsabsorber- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

stabiliseringen af katalytisk krakket naphtha. Den består overvejende

af carbonhydrider, overvejende C 1 til og med C 6

slutgas (råolie), katalytisk krakker,

katalytisk reformer og hydroafsvovler, kombineret En sammensat blanding af carbonhydrider, opnået ved

fraktioneringen af produkterne fra katalytiske kraknings-, katalytiske

reformerings- og hydroafsvovlingsprocesser, behandlet for at fjerne sure

urenheder. Den består overvejende af carbonhydrider, overvejende

C 1 til og med C 5

slutgas (råolie), saturatgas blandet

anlægsstrøm, C 4 -rig En sammensat blanding af carbonhydrider opnået fra

fraktioneringsstabilisationen af straight-run naphtha, destillationsslutgas

og katalytisk reformeret naphthastabilizerslutgas. Den består af

carbonhydrider, C 3 til og med C 6 , overvejende butan og

isobutan

slutgas (råolie), vakuumrester termisk

krakker- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

den termiske krakning af vakuumrester. Den består af carbonhydrider,

overvejende C 1 til og med C 5

gasser (råolie),

hydrokrakningsdepropanizeraftræks-, carbonhydridrige En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillationen af produkterne fra en hydrokrakningsproces. Den består

overvejende af carbonhydrider, overvejende C 1 til og med

C 4 . Den kan også indeholde små mængder hydrogen

og hydrogensulfid

rester (råolie), alkyleringssplitter-,

C 4 -rige En sammensat remanens fra destillationen af strømme

fra forskellige raffinaderiprocesser. Den består af carbonhydrider,

C 4 til og med C 5 , overvejende butan, med kogeinterval

omtrent fra -11,7º C til 27,8º C

carbonhydrider, C 1-4 - En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

termiske kraknings- og absorberprocesser samt ved destillation af

råolie. Den består af carbonhydrider, overvejende C 1 til og med C 4 , med kogeinterval omtrent fra minus 164º C til minus

0,5º C

carbonhydrider, C 1-4 -, sweetenede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at underkaste carbonhydrider en sweeteningproces for at omdanne mercaptaner

eller for at fjerne sure urenheder. Den består af carbonhydrider,

overvejende C 1 til og medC 4 med kogeinterval omtrent

fra -164º C til -0,5º C

gasser (råolie), C 1-5 -,

våde En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillationen af råolie og/eller krakningen af tårngasolie. Den

består af carbonhydrider, overvejende C 1 til og med

C 5

gasser (råolie), C 2-4 -,

sweetenede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved at

underkaste et råoliedestillat en sweeteningsproces for at omdanne

mercaptaner eller fjerne sure urenheder. Den består overvejende af

mættede og umættede carbonhydrider, overvejende fra C 2 til og med C 4 , med kogeinterval omtrent fra -51º C til -34º

C

gasser (råolie), dehexanizer

aftræks- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

fraktioneringen af kombinerede naphthastrømme. Den består af

mættede aliphatiske carbonhydrider, overvejende fra C 1 til

og med C 5

gasser (råolie),

naphthaunifinerafsvovling stripperaftræks- En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved en

naphtha unifinerafsvovlningsproces og strippet fra naphthaproduktet. Den

består af mættede aliphatiske carbonhydrider, overvejende fra

C 1 til og med C 4

gasser (råolie), straight-run naphtha

katalytisk reformeringsaftræks- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

den katalytiske reformering af straight-run naphtha og fraktionering af det

totale udløb. Den består af methan, ethan og propan

gasser (råolie), fluidiseret katalytisk

krakker splittertopfraktioner En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

fraktioneringen af chargen til C 3 -C 4 -splitteren. Den

består overvejende af C 3 -carbonhydrider

gasser (råolie), straight-run

stabilizeraftræks- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået fra

fraktioneringen af væsken fra det første tårn brugt ved

destillationen af råolie. Den består af mættede aliphatiske

carbonhydrider, overvejende fra C 1 til og med

C 4

carbonhydrider, C 4 -,

dampkrakkerdestillat En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillationen af produkterne fra en dampkrakningsproces. Den består

overvejende af C 4 -carbonhydrider, overvejende 1-buten og 2-buten,

og indeholder også butan og isobuten, med kogeinterval omtrent fra

minus 12º C til 5º C

råoliegasser, fortættede,

sweetenede, C 4 -fraktion En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at underkaste en fortættet råoliegasblanding en sweeteningproces

for at omdanne mercaptaner eller fjerne sure urenheder. Den består

overvejende af C 4 -mættede og umættede

carbonhydrider

gasser (råolie), aminsystemføde- Fødegassen til aminsystemet for fjernelse af

hydrogensulfid. Den består af hydrogen. Carbonmonoxid, carbondioxid,

hydrogensulfid og aliphatiske carbonhydrider, C 1 til og med

C 5 , kan også være til stede

gasser (råolie),

benzenenhedshydroafsvovleraftræks- Aftræksgasser dannet af benzenenheden. De

består primært af hydrogen. Carbonmonoxid og carbonhydrider,

overvejende C 1 til og med C 6 , herunder benzen, kan

også være til stede

gasser (råolie), benzenenhed

recirkulations-, hydrogenrige En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at recirkulere gasserne fra benzenenheden. Den består primært af

hydrogen med forskellige små mængder carbonmonoxid og

carbonhydrider, C 1 til og med C 6

gasser (råolie),

C 6-8 -katalytisk reformer recirkulations En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillation af produkter fra katalytisk reformering af

C 6 -C 8 -føde, og recirkuleret for at bevare

hydrogen. Den består primært af hydrogen. Den kan også

indeholde varierende små mængder carbonmonoxid, carbondioxid,

nitrogen og carbonhydrider, overvejende C 1 til og med

C 6

gasser (råolie),

C 2 -returstrøms- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

ekstraktionen af hydrogen fra en gasstrøm, som primært

består af hydrogen med små mængder nitrogen, carbonmonoxid,

methan, ethan og ethylen. Den består overvejende af carbonhydrider,

såsom methan, ethan og ethylen, med små mængder hydrogen,

nitrogen og carbonmonoxid

gasser (råolie), gaskoncentrering

reabsorberdestillations- En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillation af produkter fra blandede gasstrømme i en

gaskoncentreringsreabsorber. Den består overvejende af hydrogen,

carbonmonoxid, carbondioxid, nitrogen, hydrogensulfid og carbonhydrider,

C 1 til og med C 3

gasser (råolie),

hydrogenabsorberaftræks- En sammensat blanding opnået ved at absorbere

hydrogen fra en hydrogenrig strøm. Den består af hydrogen,

carbonmonoxid, nitrogen og methan med små mængder

C 2 -carbonhydrider

gasser (råolie), hydrogenrige En sammensat blanding separeret som en gas fra

carbonhydridgasser ved afkøling. Den består primært af

hydrogen med forskellige små mængder carbonmonoxid, nitrogen,

methan og C 2 -carbonhydrider

gasser (råolie), recirkulations-,

hydrogenrige En sammensat blanding opnået fra recirkulerede

reaktorgasser. Den består primært af hydrogen med forskellige

små mængder carbonmonoxid, carbondioxid, nitrogen, hydrogensulfid

og mættede, aliphatiske carbonhydrider, C 1 til og med

C 5

gasser (råolie), reformer makeup-,

hydrogenrige En sammensat blanding opnået fra reformerne. Den

består primært af hydrogen med forskellige små

mængder carbonmonoxid og aliphatiske carbonhydrider, overvejende

C 1 til og med C 5

gasser (råolie), katalytisk reformeret

straight-run naphtha stabilizertopfraktioner En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

den katalytiske reformering af straight-run naphtha, efterfulgt af

fraktionering af det totale udløb. Den består af hydrogen,

methan, ethan og propan

gasser (råolie), reformerudløbs

højtryksflashkammer aftræks- En sammensat blanding fremstillet ved

højtryksflashing af udløbet fra reformeringsreaktoren. Den

består primært af hydrogen med forskellige små

mængder methan, ethan og propan

gasser (råolie), reformerudløbs

lavtryksflashkammer aftræks En sammensat blanding fremstillet ved

lavtryksflashing af udløbet fra reformeringsreaktoren. Den

består primært af hydrogen med forskellige små

mængder methan, ethan og propan

gasser (råolie), benzenenhed

hydrogenbehandler depentanizertopfraktioner En sammensat blanding fremstillet ved at behandle

føden fra benzenenheden med hydrogen i tilstedeværelse af en

katalysator, efterfulgt af depentanisering. Den består primært af

hydrogen, ethan og propan med forskellige små mængder nitrogen,

carbonmonoxid, carbondioxid og carbonhydrider, overvejende C 1 til

og med C 6 . Den kan indeholde spormængder af benzen

gasser (råolie), sekundære

absorberaftræks-, fluidiserede katalytisk krakkertopfraktioner

fraktionerings- En sammensat blanding fremstillet ved fraktioneringen af

topfraktionsprodukterne fra den katalytiske krakningsproces i den

fluidiserede katalytiske krakker. Den består af hydrogen, nitrogen og

carbonhydrider, overvejende C 1 til og med

C 3

gasser (råolie), hydrokrakning

lavtryksseparator- En sammensat blanding opnået ved

væskedampseparationen af udløbet fra

hydrokrakningsprocesreaktoren. Den består overvejende af hydrogen og

mættede carbonhydrider, overvejende C 1 til og med

C 3

gasser (råolie), platformerprodukter

separatoraftræks- En sammensat blanding opnået fra den kemiske

reformering af naphthener til aromater. Den består af hydrogen og

mættede alifatiske carbonhydrider, overvejende fra C 2 til og

med C 4

gasser (råolie), hydrogenbehandlet sur

petroleum flashkammer En sammensat blanding opnået fra flashkammeret fra

enheden, der behandler surpetroleum med hydrogen i tilstedeværelse af

en katalysator. Den består primært af hydrogen og methan med

forskellige små mængder af nitrogen, carbonmonoxid og

carbonhydrider, overvejende fra C 2 til og med

C 5

gasser (råolie), fluidiseret

katalytiskkrakker skrubning, sekundære absorberaftræks- En sammensat blanding fremstillet ved at skrubbe

topfraktionsgassen fra den fluidiserede, katalytiske krakker. Den

består af hydrogen, nitrogen, methan, ethan og propan

gasser (råolie), tungt destillat,

hydrogenbehandlerafsvovler stripper aftræks- En sammensat blanding strippet fra væskeproduktet

fra det tunge destillat fra hydrogenbehandler- afsvovlingsprocessen. Den

består af hydrogen, hydrogensulfid og mættede aliphatiske

carbonhydrider, overvejende fra C 1 til og med

C 5

gasser (råolie), platformerstabilizer

aftræks-, fraktionering af lette produkter En sammensat blanding opnået ved fraktioneringen af

de lette produkter fra platinreaktorerne fra platformerenheden. Den

består af hydrogen, methan, ethan og propan

gasser (råolie),

tjærestripperaftræks- En sammensat blanding opnået ved fraktioneringen af

reduceret råolie. Den består af hydrogen og carbonhydrider,

overvejende fra C 1 til og med C 4

slutgas (råolie), katalytisk

hydroafsvovlet napthaseparator- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

hydroafsvovlingen af naphtha. Den består af hydrogen, methan, ethan og

propan

gasser (råolie), rådestillation

og katalytisk krakning En sammensat blanding fremstillet ved rå

destillation og katalytiske krakningsprocesser. Den består af hydrogen,

hydrogensulfid, nitrogen, carbonmonoxid og paraffin- og olefincarbonhydrider,

overvejende C 1 til og med C 6

gasser (råolie), gasolie

diethanolaminskrubberaftræks- En sammensat blanding fremstillet ved afsvovling af

gasolier med diethanolamin. Den består overvejende af hydrogensulfid,

hydrogen og aliphatiske carbonhydrider, overvejende C 1 til og med

C 5

gasser (råolie), gasolie,

hydroafsvovlingsudløbs- En sammensat blanding opnået ved separation af

væske-fasen fra udløbet fra hydrogeneringsreaktionen. Den

består overvejende af hydrogen, hydrogensulfid og aliphatiske

carbonhydrider, overvejende C 1 til og med

C 3

gasser (råolie),

gasoliehydroafsvovlingudblæsnings- En sammensat blanding af gasser opnået fra

reformeren og fra udblæsningerne fra hydrogeneringsreaktoren. Den

består overvejende af hydrogen og aliphatiske carbonhydrider,

overvejende C 1 til og med C 4

gasser (råolie),

hydrogenatorudløbflashkammeraftræks- En sammensat blanding af gasser opnået fra flashen

fra udløbene efter hydrogeneringsreaktionen. Den består

overvejende af hydrogen og aliphatiske carbonhydrider, overvejende

C 1 til og med C 6

gasser (råolie), naphthadampkrakning

højtryksrest- En sammensat blanding opnået som en blanding af de

ikke-kondenserbare dele af produktet fra en naphthadampkrakningsproces

såvel som restgasser opnået under bearbejdningen af

efterfølgende produkter. Den består overvejende af hydrogen og

paraffinske og olefinske carbonhydrier, overvejende C 1 til og med

C 5 , hvilke kan være blandet med naturgas

gasser (råolie),

restvisbreakingaftræks- En sammensat blanding opnået fra

viskositetsreduktion af rester i en ovn. Den består overvejende af

hydrogensulfid og paraffinske og olefinske carbonhydrider, overvejende

C 1 til og med C 5

foots oil (råolie), syrebehandlet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

behandling af foot's oil med svovlsyre. Den består overvejende af

forgrenede carbonhydrider, overvejende C 20 til og med

C 50

foots oil (råolie), lerbehandlet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

behandling af foot's oil med naturligt eller modificeret ler, enten i en

kontakt- eller perkolationsproces for at fjerne spor af polære

forbindelser og urenheder, som er tilstede. Den består overvejende af

forgrenede carbonhydrider, overvejende C 20 til og med

C 50

slutgas (råolie), katalytisk

polymeriseringsnaphtha fraktioneringsstabilizer- En sammensat blanding af carbonhydrider fra

fraktionerings- stabiliseringsprodukterne fra polymerisering af naphtha. Den

består overvejende af carbonhydrider, C 1 til og med

C 4

slutgas (råolie), katalytisk reformeret

napthta fraktioneringsstabilizer-, hydrogensulfidfri En sammensat blanding af carbonhydrider, opnået ved

fraktioneringsstabilisering af katalytisk reformeret naphtha, og fra hvilken

hydrogensulfid er blevet fjernet ved aminbehandling. Den består

overvejende af carbonhydrider, overvejende C 1 til og med

C 4

gasser (råolie), katalytisk krakkede

topfraktioner En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillationen af produkter fra den katalytiske krakningsproces. Den

består af carbonhydrider, overvejende C 3 til og med

C 5 , med kogeinterval omtrent fra -48º C til 32º C

destillater (råolie), C 3-6 -,

priperylenrige En sammensat blanding af carbonhydrider fra destillationen

af mættede og umættede, aliphatiske carbonhydrider,

sædvanligvis C 3 til og med C 6 . Den består

af mættede og umættede carbonhydrider, C 3 til og med

C 6 , overvejende piperylener

gasser (råolie),

butansplittertopfraktioner En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillationen af butanstrømmen. Den består af aliphatiske

carbonhydrider, overvejende C 3 til og med

C 4

gasser (råolie), katalytisk krakket

gasolie depropanizerbundfraktioner, C 4 -rige syrefri En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

fraktionering af katalytisk krakket gasoliecarbonhydridstrøm og

behandlet for at fjerne hydrogensulfid og andre sure komponenter. Den

består af carbonhydrider, C 3 til og med C 5 ,

overvejende C 4

destillater (råolie),

solventraffinerede middeltunge En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

raffinatet fra en solventekstraktionsproces. Den består overvejende af

aliphatiske carbonhydrider, overvejende C 9 til og med

C 20 , med kogeinterval omtrent fra 105º C til 345º C

destillater (råolie), lerbehandlede

middeltunge En sammensat blanding af carbonhydrider fremkommet ved

behandling af en råoliefraktion med naturligt eller modificeret ler, i

enten en kontakt- eller perkoleringsproces, til fjernelse af

spormængderne af polære forbindelser og tilstedeværende

urenheder. Den består af carbonhydrider, overvejende C 9 til

og med C 20 , med kogeinterval omtrent fra 150º C til 345º

C

brændstoffer, diesel En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillationen af råolie. Den består af carbonhydrider,

overvejende C 9 til og med C 20 , med kogeinterval omtrent

fra 163º C til 357º C

brændselsolie, nr. 2 En destillatolie med en minimumsviskositet på 2 cSt

ved 37,7º C til et maximum på 3.7 cSt ved 37,7º C

destillater (råolie), katalytisk

reformer fraktioneringskolonnerest, intermediært kogende En sammensat blanding af carbonhydrider fra destillationen

af en rest fra en katalytisk reformer fraktioneringskolonne. Den koger

omtrent fra 288º C til 371º C

destillater (råolie), højt

raffinerede middeltunge En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at underkaste en råoliefrakion flere af følgende trin:

Filtrering, centrifugering, atmosfærisk destillation,

vakuumdestillation, syrebehandling, neutralisation og lerbehandling. Den

består overvejende af carbonhydrider, overvejende C 10 til og

med C 20

gasolier, paraffin- Et destillat opnået ved redestillationen af en

sammensat blanding af carbonhydrider, opnået ved destillationen af

spildevandet fra kraftig, katalytisk hydrogenbehandling af paraffiner. Det

har kogeinterval omtrent fra 190º C til 330º C

destillater (råolie),

intermediære paraffin-, lerbehandlede En sammensat blanding af

carbonhydrider opnået ved behandlingen af råolie med blegejord,

til fjernelse af spor polære bestanddele og urenheder. Den består

overvejende af carbonhydrider, overvejende C 16 til og med

C 36

smørefedtstoffer En sammensat blanding af carbonhydrider, overvejende

C 12 til og med C 50 , som kan indeholde organiske salte

af alkalimetaller, jordalkalimetaller, og/eller

aluminiumforbindelser

slack wax (råolie) En sammensat blanding af carbonhydrider opnået fra

en råoliefraktion ved solventkrystallisation (solventafvoksning), eller

som en destillationsfraktion fra en meget voksagtig olie. Den består

overvejende af mættede, ligekædede og forgrenede carbonhydrider,

overvejende større end C 20

slack wax (råolie), syrebehandlet En sammensat blanding ekstraktcarbonhydrider opnået

som et raffinat ved behandling af en råolieslack wax i en

svovlsyrebehandlingsproces. Den består overvejende af mættede,

ligekædede og forgrenede carbonhydrider, overvejende større end

C 20

slack wax (råolie), lerbehandlet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

behandling af en råolieslack waxfraktion med neutralt eller modificeret

ler i enten en kontakt- eller en perkoleringsproces. Den består

overvejende af mættede, ligekædede og forgrenede carbonhydrider,

overvejende større end C 20

vaselin En sammensat blanding af carbonhydrider udvundet som et

halvfast stof fra afvoksning af paraffinrestolie. Den består

overvejende af mættede krystallinske og flydende carbonhydrider,

overvejende større end C 25

vaselin (råolie), oxideret En sammensat blanding af organiske forbindelser,

overvejende højmolekylære carboxylsyrer, opnået ved

luftoxidation af vaselin

vaselin (råolie),

aluminiumoxidbehandlet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået

når vaselin er behandlet med AL2O3 for at fjerne polære

komponeneter og urenheder Den består overvejende af mættede,

krystallinske og flydende carbonhydrider, overvejende større end

C 25

vaselin (råolie), kiselsyrebehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

behandlingen af råolievaselin med kiselsyre for at fjerne polære

sporbestandele og urenheder. Den består overvejende af mættede

carbonhydrider, overvejende større end C 20

kondensat, naturgas- En sammensat blanding af carbonhydrider adskilt fra

naturgas ved processer, såsom nedkøling eller absorption. Den

består overvejende af mættede aliphatiske carbonhydrider,

overvejende C 4 til og med C 8 , med kogeinterval omtrent

fra minus 20º C til 120º C

solventnaphtha (råolie), let aliphatisk En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillation af råolie eller naturgaskondensat. Den består

overvejende af mættede carbonhydrider, overvejende C 5 til og

med C 10 , med kogeinterval omtrent fra 35º C til 160º C

destillater (råolie), straight-run

lette En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillationen af råolie. Den består af carbonhydrider,

overvejende C 2 til og med C 7 , med kogeinterval omtrent

fra -88º C til 99º C

benzin, damp-genudvindings- En sammensat blanding af carbonhydrider separeret fra

gasserne fra damp-genudvindingssystemet ved afkøling. Den består

af carbonhydrider, overvejende C 4 til og med C 11 , med

kogeinterval omtrent fra -20º C til 196º C

benzin, straight-run, topanlæg En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet fra

topanlægget ved destillationen af råolie. Den koger i intervallet

omtrent fra 36,1º C til 193,3º C

naphtha (råolie), tung straight-run,

aromatholdig En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

en destillationsproces af rå råolie. Den består overvejende

af carbonhydrider, overvejende C 8 til og med C 12 , med

kogeinterval omtrent fra 130º C til 210º C

naphtha (råolie), full-range alkylat En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillation af produkterne fra reaktionen mellem isobutan og monoolefinske

carbonhydrider, sædvanligvis C 3 til og med C 5 .

Den består af overvejende forgrende, mættede carbonhydrider,

overvejende C 7 til og med C 12 , med kogeinterval omtrent

fra 90º C til 220º C

naphtha (råolie), isomeriserings- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

en katalytisk isomerisering af ligekædede paraffincarbonhydrider,

C 4 til og med C 6 . Den består overvejende af

mættede carbonhydrider, såsom isobutan, isopentan,

2,2-dimethylbutan, 2-methylpentan og 3-methylpentan

raffinater (råolie), katalytisk

reformer ethylenglycolvand modstrømsekstrakter En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

raffinatet fra udexekstraktionsprocessen af den katalytiske

reformerstrøm. Den består af mættede carbonhydrider,

overvejende C 6 til og med C 9

raffinater (råolie), reformer-,

lurgi-enhedsseparerede Den sammensatte blanding af carbonhydrider opnået

som et raffinat fra en lurgi-separationsenhed. Den består overvejende

af ikke-aromatiske carbonhydrider med varierende små mængde

aromatiske carbonhydrider, overvejende C 6 til og med C 8

destillater (råolie), naphtha,

dampkrakningsudvundne, solventraffinerede lette hydrogenbehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

raffinaterne fra en solventekstraktionsproces af et hydrogenbehandlet let

destillat fra dampkrakket naphtha

naphtha (råolie), C 4-12 -,

butanalkylat, isooctan-rig En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

alkylering af butaner. Den består overvejende af carbonhydrider,

overvejende C 4 til og med C 12 , rig på isooctan,

med kogeinterval omtrent fra 35º C til 210º C

naphtha (råolie), isomerisation,

C 6 -fraktion En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillation af en benzin, der er blevet katalytisk isomeriseret. Den

består overvejende af hexanisomerer med kogeinterval omtrent fra 60º C

til 66º C

carbonhydrider, C 6-7 -,

naphthakrakning, solventraffinerede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

sorptionen af benzen fra en katalytisk, fuldt hydrogeneret, benzenrig

carbonhydridfraktion, der var destillativt opnået fra

præhydrogeneret, krakket naphtha. Den består overvejende af

paraffin- og naphthencarbonhydrider, overvejende C 6 til og med

C 7 , med kogeinterval omtrent fra 70º C til 100º C

carbonhydrider, C 3-11 -, katalytisk

krakketdestillater En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillationer af produkter fra en katalytisk krakningsproces. Den

består af carbonhydrider, overvejende C 3 til og og med

C 11 , og koger omtrent op til 204º C

naphtha (råolie), tung katalytisk

krakket, sweetenet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at underkaste et katalytisk krakket råoliedestillat en

sweetening-proces for at omdanne mercaptaner eller fjerne sure urenheder. Den

består overvejende af carbonhydrider, overvejende C 6 til og

med C 12 , med kogeinterval omtrent fra 60º C til 200º C

destillater (råolie), katalytisk

reformerede depentanizer En sammensat blanding af carbonhydrider fra destillationen

af produkterne fra en katalytisk reformeringsproces. Den består

overvejende af aliphatiske carbonhydrider, overvejende C 3 til og

med C 6 , med kogeinterval omtrent fra -49º C til 63º C

naphtha (råolie), let katalytisk

reformeret, aromatfri En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillationen af produkterne fra en katalytisk reformeringsproces. Den

består overvejende af carbonhydrider, overvejende C 5 til og

med C 8 , med kogeinterval omtrent fra 35º C til 120º C. Den

indeholder en forholdsvis stor del forgrenede carbonhydrider, hvorfra de

aromatiske komponenter er fjernet

råolieprodukter, hydrofiner-powerformer

reformater Den sammensatte blanding af carbonhydrider, opnået

ved en hydrofiner-powerformerproces, med kogeinterval omtrent fra 27º C til

210º C

aromatiske carbonhydrider, C 7-12 ,

C 8 -rige En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

separation fra den platformatholdige fraktion. Den består overvejende

af aromatiske carbonhydrider, overvejende C 7 til og med

C 12 (primært C 8 ) og kan indeholde ikke-aromatiske

carbonhydrider, begge med kogeinterval omtrent fra 130º C til 200º

C

benzin, C 5-11 -, højoktan

stabiliseret reformeret En sammensat højoktanblanding af carbonhydrider

opnået ved katalytisk dehydrogenering af en overvejende naphthensk

naphtha. Den består overvejende af aromater og ikke-aromater,

overvejende C 5 til og med C 11 , med kogeinterval omtrent

fra 45º C til 185º C

destillater (råolie), naphtha- og

raffinatpyrolysatafledte, benzinblanding Den sammensatte blanding af carbonhydrider opnået

ved pyrolysefraktionering ved 816º C af naphtha og raffinat. Den består

overvejende af C 9 -carbonhydrider og koger omtrent ved 204º C

destillater (råolie), termisk krakket

naphtha og gasolie, C 5 -dimer-holdige En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

den ekstraktive destillation af termisk krakket naphtha og/eller gasolie. Den

består overvejende af C 5 -carbonhydrider med nogle

dimeriserede C 5 -olefiner, og har kogeinterval omtrent fra 33º C

til 184º C

destillater (råolie), termisk krakket

naphtha og gasolie, ekstraktive En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

den ekstraktive destillation af termisk krakket naphtha og/eller gasolie. Den

består af paraffinske og olefinske carbonhydrider, overvejende

isoamylener, såsom 2-methyl-1-buten og 2-methyl-2-buten, med

kogeinterval omtrent fra 31º C indtil 40º C

naphtha (råolie), let termisk krakket

sweetenet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at underkaste et råoliedestillat, fra den højtemperaturstermiske

krakning af tunge oliefraktioner, en sweetening-proces for at omdanne

mercaptaner. Den består overvejende af aromater, oelfiner og

mættede carbonhydrider med kogeintervalomtrent fra 20º C til 100º

C

destillater (råolie),

hydrogenbehandlede middeltunge, intermediært kogende En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillationen af produkter fra en hydrogenbehandlingsproces af middeltunge

destillater. Den består af carbonhydrider, overvejende C 5 til og med C 10 , med kogeinterval omtrent fra 127º C til 188º

C

destillater (råolie), let destillat

hydrogenbehandlingsproces-, lavtkogende En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillationen af produkter fra hydrogenbehandlingsprocessen af et let

destillat. Den består af carbonhydrider, overvejende C 6 til

og med C 9 , med kogeinterval omtrent fra 3º C til 194º

C

naphtha (råolie), hydrogenbehandlet

let, cycloalkanholdig En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillationen af en råoliefraktion. Den består overvejende af

alkaner og cycloalkaner med kogeinterval omtrent fra minus 20º C til 190º

C

carbonhydrider, C 4-12 -,

naphtha-krakning, hydrogenbehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillation af produktet fra en naphthadampkrakningsproces og

efterfølgende selektiv katalytisk hydrogenering af gummidannere. Den

består af carbonhydrider, overvejende C 4 til og med

C 12 , med kogeinterval omtrent fra 30º C til 230º C

solventnaphtha (råolie),

hydrogenbehandlet let naphthen- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at behandle en råoliefraktion med hydrogen i tilstedeværelse af

en katalysator. Den består overvejende af cycloparaffincarbonhydrider,

overvejende C 6 til og med C 7 , med kogeinterval omtrent

fra 73º C til 85º C

naphtha (råolie), let dampkrakket,

hydrogeneret En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

separation og efterfølgende hydrogenering af produkterne fra en

dampkrakningsproces til fremstilling af ethylen. Den består overvejende

af mættede og umættede paraffiner, cycliske paraffiner og

cycliske aromatiske carbonhydrider, overvejende C 4 til og med

C 10 , med kogeinterval omtrent fra 50º C til 200º C. Forholdet

mellem benzencarbonhydrider kan variere op til 30 vægtprocent, og

strømmen kan også indeholde mindre mængder svovl og

oxygenerede forbindelser

carbonhydrider, C 6-11 -,

hydrogenbehandlede, afaromatiserede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

solventer, der har være underkastet hydrogenbehandling for at omdanne

aromater til naphthener ved katalytisk hydrogenering

lavtkogende uspecificeret nafta

mineralsk terpentin Et farveløst, raffineret råoliedestillat, der

er fri for harske eller frastødende lugte, med kogeinterval omtrent

fra 149º C til 204º C

naturgaskondensater (råolie) En sammensat blanding af carbonhydrider adskilt som en

væske fra naturgas i en overfladeseparator ved retrograd kondensation.

Den består hovedsageligt af carbonhydrider, overvejende C 2 til C 20 . Den er en væske ved atmosfærisk temperatur og

tryk

naphtha (råolie), sweetnet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at underkaste en råolienaphta en sweetening-proces for at omdanne

mercaptaner eller fjerne sure urenheder. Den består af carbonhydrider,

overvejende C 4 til og med C 12 , med kogeinterval

omtrent fra minus 10º C til 230º C

destillater (råolie), C 3-5 -,

2-methyl-2-butenrige En sammensat blanding af carbonhydrider fra destillationen

af carbonhydrider, sædvanligvis C 3 til og med C 5 ,

overvejende isopentan og 3-methyl-1-buten. Den består af mættede

og umætttede carbonhydrider, C 3 til og med C 5 ,

overvejende 2-methyl-2-buten

ekstrakter (råolie), koldsyre-,

C 4-6 En sammensat blanding af organiske forbindelser,

fremstillet ved koldsyreenhedsekstraktion af mættede og umættede,

aliphatiske carbonhydrider, sædvanligvis C 3 til og med

C 6 , overvejende pentaner og amylener. Den består overvejende

af mættede og umættede carbonhydrider, C 4 til og med

C 6 , overvejende C 5

rester (råolie),

butansplitterbundfraktioner En sammensat remanens fra destillationen af

butanstrøm. Den består af aliphatiske carbonhydrider,

overvejende C 4 til og med C 6

naphtha (råolie), full-range coker- En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

destillationen af produkter fra en væskecoker. Den består

overvejende af umættede carbonhydrider, overvejende C 4 til

og med C 15 , med kogeinterval omtrent fra 43º C til 250º

C

naturgaskondensater En sammensat blanding af carbonhydrider separeret og/eller

kondenseret fra naturgas under transport og optagning ved borehullet og/eller

fra produktionen, opsamlings-, transmissions- og distributionspipelines i

undergrunden, skrubbere, etc. Den består overvejende af carbonhydrider,

overvejende C 2 til og med C 8

destillater (råolie), naphthaunifiner

stripper- En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

stripning af produkterne fra naphthaunifineren. Den består af

mættede, aliphatiske carbonhydrider, overvejende fra C 2 til

og med C 6

carbonhydrider, C 4-6 -,

depentanizer lette, aromatisk hydrogenbehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

det første gennemløb fra depentanizerkolonnen før

hydrogenbehandling af de aromatiske charger. Den består overvejende af

carbonhydrider, overvejende C 4 til og med C 6 ,

overvejende pentaner og pentener, med kogeinterval omtrent fra 25º C til 40º

C

naphtha (råolie), hydroafsvovlet let,

afaromatiseret En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillation af hydroafsvovlede og afaromatiserede lette

råoliefraktioner. Den består overvejende af

C 7 -paraffiner og cycloparaffiner med kogeinterval omtrent fra 90º

C til 100º C

carbonhydrider, C 4-11 -,

naphthakrakning, aromatfrie En sammensat blanding af carbonhydrider opnået fra

præhydrogeneret, krakket naphtha efter destillativ separation af

benzen- og toluenholdige carbonhydridfraktioner og en højerekogende

fraktion. Den består overvejende af carbonhydrider, overvejende

C 4 til og med C 11 % med kogeinterval omtrent fra 30º C

til 205º C

naphtha (råolie), let

varmeudblødt, dampkrakket En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

fraktioneringen af dampkrakket naphtha efter genindvindelse efter en

varmeudblødningsproces. Den består overvejende af

carbonhydrider, overvejende C 4 til og med C 6 , med

kogeinterval omtrent fra 0º C til 80º C

benzin, pyrolyse-, hydrogeneret En destillationsfraktion fra hydrogeneringen af

pyrolysebenzin med koginterval omtrent fra 20º C til 200º C

ekstrakter (råolie), tunge

naphthasolvent-, lerbehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

behandlingen af tung naphthasolventråolieekstrakt med blegejord.

Består overvejende af carbonhydrider, overvejende C 6 til og

med C 10 med kogeinterval omtrent fra 80º C til 180º C

naphtha (råolie), let, dampkrakket,

afbenzeneret, termisk behandlet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

behandling og destillation af debenzeneret, let dampkrakket

råolienaphtha. Den består af carbonhydrider, overvejende

C 7 til og med C 12 , med kogeinterval omtrent fra 95º C

til 200º C

carbonhydrider, C 5 -rige,

bicyclopentadienholdige En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillation af produkterne fra en dampkrakningsproces. Den består

overvejende af carbonhydrider, C 5 og bicyclopentadien, med

kogeinterval omtrent fra 30º C til 170º C

rester (råolie), dampkrakkede lette,

aromatiske En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillationen af produkterne fra dampkrakning eller lignende processer,

efter fjernelse af de meget lette produkter, resulterende i en rest

begyndende med carbonhydrider med carbonantal større end

C 5 . Den består overvejende af aromatiske carbonhydrider,

større end C 5 , og koger omtrent over 40º C

carbonhydrider, C str.end el. lig m. 5-,

C 5-6 -rige

petroleum (råolie), straight-run bred

fraktion En sammensat blanding af carbonhydrider, opnået som

en bred fraktion fra atmosfærisk destillation af en

carbonhydridbrændselsfraktion, med kogeinterval omtrent fra 70º C til

220º C

destillater (råolie), krakkede

strippede dampkrakkede råoliedestillater, C 8-10 -fraktion En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at destillere krakkede, strippede, dampkrakkede destillater. Den består

af carbonhydrider, C 8 til og med C 10 , med kogeinterval

omtrent fra 129º C til 194º C

naphtha (råolie), dampkrakket,

hydrogenbehandlet, C 9-10 -aromatrig En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillation af produkterne fra en dampkrakningsproces, efterfulgt af

behandling med hydrogen i tilstedeværelse af en katalysator. Den

består overvejende af aromatiske carbonhydrider, C 9 til og

med C 10 , med kogeinterval omtret fra 140º C til 200º C

destillater (råolie), katalytisk

krakket tung tjære, lette En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

destillation af katalytiskkrakkede tunge tjærer. Den består

overvejende af polyalkylerede aromatiske carbonhydrider, med kogeinterval

omtrent fra 100º C til 250º C

naphtha (råolie), katalytisk reformeret

hydroafsvovlet tung, aromatfraktion En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved

fraktionering af katalytisk reformeret, hydroafsvovlet naphta. Den

består overvejende af aromatiske carbonhydrider, overvejende

C 7 til C 13 , med kogeinterval fra 98º C til 218º

C

destillater (råolie), krakkede

dampkrakkede råoliedestillater En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at destillere et krakket dampkrakket destillat og/eller dets

fraktioneringsprodukter. Den består af carbonhydrider, overvejende

C 10 til lavmolekylære polymerer

rester (råolie), dampkrakkede

naphthadestillations- En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

en kolonnebundfraktion fra seperationen af udløb fra dampkrakning af

naphtha ved høj temperatur. Den har kogeinterval omtrent fra 147º C

til 300º C, og danner en færdig olie med en viskositet på 18 cSt

ved 50º C

gasolier (råolie), lette vakuum-,

termiskkrakkede hydroafsvovlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

katalytisk hydroafsvovling af termiskkrakket let vakuumråolie. Den

består overvejende af carbonhydrider, overvejende af carbonhydrider,

overvejende C 14 til og med C 20 , med kogeinterval

omtrent fra 270º C til 370º C

restolier (råolie),

solventafasfalterede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

den solventopløselige fraktion fra

C 3 -C 4 -solventafasfaltering af en remanens. Den

består af carbonhydrider, overvejende større end C 25 ,

og koger omtrent over 400º C

restolier (råolie), solventraffinerede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

den solventuopløselige fraktion fra solventraffinering af en remanens,

ved at anvende et polært organisk solvent, såsom phenol eller

furfural. Den består af carbonhydrider, overvejende C 25 , og

koger omtrent over 400º C

paraffinolier (råolie), katalytisk

afvoksede tunge En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

en katalytisk afvoksningsproces. Den består overvejende af

carbonhydrider, overvejende C 20 til og med C 50 , og

danner en færdig olie med en viskositet på mindst 19 cSt ved 40º

C

smøreolier (råolie),

C 20-50 -, hydrogenbehandlede neutral olie baseret,

høj.viskositet En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at behandle let vakuumgasolie, tung vakuumgasolie og solvent afasfalteret

restolie med hydrogen, i tilstedeværelse af en katalysator, i en to

trinsproces med afvoksning udført mellem de to trin. Den består

overvejende af carbonhydrider, overvejende C 20 til og med

C 50 og danner en færdig olie med en viskositet på

omtrent 112 cSt ved 40º C. Den indeholder er relativ stor mængde af

mættede carbonhydrider

smøreolier (råolie),

C 15-30 -, hydrogenbehandlede neutral olie baserede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

at behandle let vakuumgasolie, tung vakuumgasolie og solvent afasfalteret

restolie med hydrogen, i tilstedeværelse af en katalysator, i en to

trinspoces med afvoksning udført mellem de to trin. Den består

overvejende af carbonhydrider, overvejende C 15 til og med

C 30 , og danner en færdig olie med en viskositet på

omtrent 15 cSt ved 40º C. Den indeholder er relativ stor mængde

mættede carbonhydrider

destillater (råolie), afvoksede lette

paraffin-, hydrogenbehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået fra

en intensiv hydrogenbehandling af afvoksede destillater i

tilstedeværelse af en katalysator. Den består overvejende af

mættede carbonhydrider, overvejende C 21 til og med

C 29 , og danner en færdig olie med en viskositet på

omtrent 13 cSt ved 50oc

paraffinolier (råolie),

solventraffinerede afvoksede tunge En sammensat blanding af carbonhydrider opnået fra

svovlholdig paraffinråolie. Den består overvejende af en

solventraffineret, afparaffineret smøreolie med en viskositet på

65 cSt ved 50º C

smøreolier (råolie),

C 18-40 -, solventafvoksede hydrokrak-kede destillatbaserede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

solventafparaffinering af destillationsresten fra hydrokrakket råolie.

Den består overvejende af carbonhydrider, overvejende C 18 til og med C 40 , med kogeinterval omtrent fra 370º C til 550º

C

carbonhydrider, C 17-30 -,

hydrogenbehandlet solventafasfalteret atmosfærisk destillationsrest,

lette destillater En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

forløb fra vakuumdestillationen af udløb fra behandlingen af en

solventasfalteret kort rest med hydrogen i tilstedeværelse af en

katalysator. Den består overvejende af carbonhydrider, overvejende fra

C 17 til og med C 30 , med kogeinterval omtrent fra 300º C

til 400º C. Den danner en færdig olie med viskositet på 4 cSt ved

omtrent 100º C

carbonhydrider, C 14-29 -,

solvent-ekstraherede lette naphthenske En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

ekstraktion af aromaterne fra et let naphthendestillat, med en viskositet

på 16 cSt ved 40º C. Den består overvejende af carbonhydrider,

overvejende fra C 14 til og med C 29 , med kogeinterval

omtrent fra 250º C til 425º C

ekstrakter (råolie), tungt

naphthendestillat solvent-, aromatkoncentrat Et aromatkoncentrat fremstillet ved at sætte vand

til solventekstrakter og ekstraktionssolvent af tungt

naphthadestillat

ekstrakter (råolie), tungt

paraffindestillat solvent-, hydrogenbehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider fremstillet ved at

behandle et tungt paraffindestillatsolventekstrakt med hydrogen i

tilstedeværelse af en katalysator. Den består af carbonhydrider,

overvejende C 2 1 til og med C 3 3, med kogeinterval

omtrent fra 350º C til 480º C

ekstrakter (råolie), let

paraffindestillat solvent-, syrebehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

en fraktion fra destillationen af et ekstrakt fra solventekstraktionen af

lette paraffintopfraktionråoliedestillater, der er underkastet en

svovlsyreraffinering. Den består overvejende af aromatiske

carbonhydrider, overvejende C 16 til og med

C 32

ekstrakter (råolie), solventafvoksede

tunge paraffindestillatsolvent-, hydroafsvovlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået fra

et solventafvokset råolieråstof ved behandling med hydrogen for

at omdanne organisk svovl til hydrogensulfid, der fjernes. Den består

overvejende af carbonhydrider, overvejende C 15 til og med

C 50 , og danner en færdig olie med en viskositet

større end 19 cSt ved 40º C

ekstrakter (råolie), let vakuum,

gasoliesolvent, carbonbehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

solventekstraktion af let vakuumråoliegasolie behandlet med aktivt kul,

for at fjerne spor af polære bestanddele og urenheder. Den består

overvejende af aromatiske carbonhydrider, overvejende C 13 til

C 30

ekstrakter (råolie), let vakuumgasolie

solvent-, lerbehandlede En sammensat blanding af carbonhydrider opnået ved

solventekstraktion af lette vakuumgasolier behandlede med blegejord, for at

fjerne spor af polære bestanddele og urenheder. Den består

overvejende af aromatiske carbonhydrider, overvejende C 13 til og

med C 30

foots oil (råolie) En sammensat blanding af carbonhydrider opnået som

oliefraktionen fra en solventafolierings- eller voks-svedningsproces. Den

består overvejende af forgrenede carbonhydrider, overvejende

C 20 til og med C 50


Miljø- og Energiministeriet, den 18. juni 1999, den 18. juni 1999

/Svend Auken Helge Andreasen/

Bilag 3

FARESYMBOLER OG FAREBETEGNELSER

De faresymboler og farebetegnelser, der i medfør af § 13, nr. 7, litra a skal påføres etiketten, skal udformes som angivet nedenfor.

+++figur+++

Faresymboler skal trykkes i sort på orangegul baggrund

Bilag 4

R-SÆTNINGER

De R-sætninger, der i medfør af, nr. 7, litra b, skal påføres etiketten, skal anføres med det nedenfor nævnte ordvalg.

Kombineres flere sætninger skal det ske på den nedenfor anførte måde. Kombinationssætningerne opfattes som en sætning.

R1 Eksplosiv i tør tilstand

R2 Eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

R3 Meget eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

R4 Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser

R5 Eksplosionsfarlig ved opvarmning

R6 Eksplosiv ved og uden kontakt med luft

R7 Kan forårsage brand

R8 Brandfarlig ved kontakt med brandbare stoffer

R9 Eksplosionsfarlig ved blanding med brandbare stoffer

R10 Brandfarlig

R11 Meget brandfarlig

R12 Yderst brandfarlig

R14 Reagerer voldsomt med vand

R15 Reagerer med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

R16 Eksplosionsfarlig ved blanding med oxiderende stoffer

R17 Selvantændelig i luft

R18 Ved brug kan brandbare dampe/eksplosive damp-luftblandinger dannes

R19 Kan danne eksplosive peroxider

R20 Farlig ved indånding

R21 Farlig ved hudkontakt

R22 Farlig ved indtagelse

R23 Giftig ved indånding

R24 Giftig ved hudkontakt

R25 Giftig ved indtagelse

R26 Meget giftig ved indånding

R27 Meget giftig ved hudkontakt

R28 Meget giftig ved indtagelse

R29 Udvikler giftig gas ved kontakt med vand

R30 Kan blive meget brandfarlig under brug

R31 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre

R32 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre

R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug

R34 Ætsningsfare

R35 Alvorlig ætsningsfare

R36 Irriterer øjnene

R37 Irriterer åndedrætsorganerne

R38 Irriterer huden

R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred

R40 Mulighed for varig skade på helbred

R41 Risiko for alvorlig øjenskade

R42 Kan give overfølsomhed ved indånding

R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

R44 Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning

R45 Kan fremkalde kræft

R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader

R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning

R49 Kan fremkalde kræft ved indånding

R50 Meget giftig for organismer, der lever i vand

R51 Giftig for organismer, der lever i vand

R52 Skadelig for organismer, der lever i vand

R53 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

R54 Giftig for planter

R55 Giftig for dyr

R56 Giftig for organismer i jordbunden

R57 Giftig for bier

R58 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet

R59 Farlig for ozonlaget

R60 Kan skade forplantningsevnen

R61 Kan skade barnet under graviditeten

R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen

R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten

R64 Kan skade børn i ammeperioden

R65 Farlig: Kan give lungeskade ved indtagelse

Kombinationer af R-sætninger

R 14/15 Reagerer voldsomt med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

R15/29 Reagerer med vand under dannelse afgiftige og yderst brandfarlige gasser

R20/21 Farlig ved indånding og ved hudkontakt

R20/22 Farlig ved indånding og ved indtagelse

R20/21/22 Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R21/22 Farlig ved hudkontakt og ved indtagelse

R23/24 Giftig ved indånding og ved hudkontakt

R23/25 Giftig ved indånding og ved indtagelse

R23/24/25 Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R24/25 Giftig ved hudkontakt og ved indtagelse

R26/27 Meget giftig ved indånding og ved hudkontakt

R26/28 Meget giftig ved indånding og ved indtagelse

R26/27/28 Meget giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R27/28 Meget giftig ved hudkontakt og ved indtagelse

R36/37 Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne

R36/38 Irriterer øjnene og huden

R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden

R37/38 Irriterer åndedrætsorganerne og huden

R39/23 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding

R39/24 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hudkontakt

R39/25 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indtagelse

R39/23/24 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og hudkontakt

R39/23/25 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og indtagelse

R39/24/25 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hudkontakt og indtagelse

R39/23/24/25 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse

R39/26 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding

R39/27 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hudkontakt

R39/28 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indtagelse

R39/26/27 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og hudkontakt

R39/26/28 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og indtagelse

R39/27/28 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hudkontakt og indtagelse

R39/26/27/28 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse

R40/20 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding

R40/21 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved hudkontakt

R40/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indtagelse

R40/20/21 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding og hudkontakt

R40/20/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding og indtagelse

R40/21/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved hudkontakt og indtagelse

R40/20/21/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse

R42/43 Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden

R48/20 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding

R48/21 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt

R48/22 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indtagelse

R48/20/21 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og hudkontakt

R48/20/22 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og indtagelse

R48/21/22 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt og indtagelse

R48/20/21/22 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, hudkontakt og indtagelse

R48/23 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding

R48/24 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt

R48/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indtagelse

R48/23/24 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og hudkontakt

R48/23/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og indtagelse

R48/24/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt og indtagelse

R48/23/24/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, hudkontakt og indtagelse

R50/53 Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

R51/53 Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

R52/53 Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

Bilag 5

S-SÆTNINGER

De S-sætninger, der i medfør af § 13, nr. 7, litra c, skal påføres etiketten, skal anføres med det nedenfor nævnte ordvalg.

Kombineres flere sætninger skal det ske på den nedenfor anførte måde. Kombinationssætningerne opfattes som én sætning.

S1 Opbevares under lås

S2 Opbevares utilgængeligt for børn

S3 Opbevares køligt

S4 Må ikke opbevares i nærheden af beboelse

S5 Opbevares under (en egnet væske, som angives af fabrikanten)

S6 Opbevares under (en inaktiv gas, som angives af fabrikanten)

S7 Emballagen skal holdes tæt lukket

S8 Emballagen skal opbevares tørt

S9 Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted

S12 Emballagen må ikke lukkes tæt

S13 Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer

S14 Opbevares adskilt fra (uforligelige stoffer, som angives af fabrikanten)

S15 Må ikke udsættes for varme

S16 Holdes væk fra antændelseskilder Rygning forbudt

S17 Holdes væk fra brandbare stoffer

S18 Emballagen skal behandles og åbnes med forsigtighed

S20 Der må ikke spises eller drikkes under brugen

S21 Der må ikke ryges under brugen

S22 Undgå indånding af støv

S23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)

S24 Undgå kontakt med huden

S25 Undgå kontakt med øjnene

S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes

S27 Tilsmudset tøj tages straks af

S28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder (angives af fabrikanten)

S29 Må ikke kommes i kloakafløb

S30 Hæld aldrig vand på eller i produktet

S33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet

S35 Stoffet og emballagen skal bortskaffes på en sikker måde

S36 Brug særligt arbejdstøj

S37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet

S38 Brug egnet åndedrætsværn, hvis effektiv ventilation ikke er mulig

S39 Brug beskyttelsesbriller/ansigtsskærm under arbejdet

S40 Gulvet og tilsmudsede genstande renses med (midlerne angives af fabrikanten)

S41 Undgå at indånde røgen ved brand eller eksplosion

S42 Brug egnet åndedrætsværn ved rygning/sprøjtning (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)

S43 Brug ved brandslukning (den nøjagtige type brandslukningsudstyr anvies af fabrikanten. Såfremt vand ikke må bruges tilføjes: »Brug ikke vand«)

S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt

S46 Ved indtagelse, kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket

S47 Må ikke opbevares ved temperaturer på over ºC (angives af fabrikanten)

S48 Holdes befugtet med (passende middel angives af fabrikanten)

S49 Må kun opbevares i den originale emballage

S50 Må ikke blandes med (angives af fabrikanten)

S51 Må kun bruges på steder med god ventilation

S52 Bør ikke anvendes til større flader i beboelses- eller opholdsrum

S53 Undgå enhver kontakt indhent særlige anvisninger før brug

S56 Aflever dette materiale og dets beholder til et indsamlingssted for farligt affald og problemaffald

S57 Skal indesluttes forsvarligt for at undgå miljøforurening

S59 Indhent oplysninger om genvinding/genanvendelse hos fabrikanten/leverandøren

S60 Dette materiale og dets beholder skal bortskaffes som farligt affald

S61 Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/sikkerhedsdatablad

S62 Ved indtagelse undgå at fremprovokere opkastning: kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket

Kombinationer af S-sætninger

S1/2 Opbevares under lås og utilgængeligt for børn

S3/7 Emballagen opbevares tæt lukket på et køligt sted

S3/9/14 Opbevares køligt, godt ventileret og adskilt fra (uforligelige stoffer angives af fabrikanten)

S3/9/14/49 Må kun opbevares i originalemballagen på et køligt, godt ventileret sted og adskilt fra (uforligelige stoffer angives af fabrikanten)

S3/9/49 Må kun opbevares i originalemballagen på et køligt, godt ventileret sted

S3/14 opbevares køligt og adskilt fra (uforligelige stoffer angives af fabrikanten)

S7/8 Emballagen skal holdes tæt lukket og opbevares tørt

S7/9 Emballagen skal holdes tæt lukket op opbevares på et godt ventileret sted

S7/47 Emballagen skal holdes tæt lukket og opbevares ved temperaturer på ikke over ºC (angives af fabrikanten)

S20/21 Der må ikke spises, drikkes eller ryges under brugen

S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

S29/56 Må ikke kommes i kloakafløb, aflever dette materiale og dets beholder til et indsamlingssted for farligt affald og problemaffald

S36/37 Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelseshandsker

S36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og briller/ansigtsskærm

S36/39 Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelsesbriller/ansigtsskærm

S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og briller/ansigtsskærm under arbejdet

S47/49 Må kun opbevares i originalemballagen ved en temperatur på ikke over ºC (angives af fabrikanten)

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer | TheLawyer.sh