Bekendtgørelse om forretningsorden for Forsikringsrådet

Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af økonomiministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne.

Et flertal af Rådets medlemmer skal være uafhængige af forsikringsselskaber og af andre virksomheder, der er under Rådets tilsyn, og af organisationer for disse virksomheder.

Rådet vælger af sin midte, blandt de uafhængige medlemmer, jf. § 1, stk. 2, en 1. næstformand og en 2. næstformand. I tilfælde af formandens forfald træder en af disse i formandens sted.

Forsikringsrådet varetager den overordnede administration af de regler i lov om forsikringsvirksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om arbejdsmarkedets tillægspension og lov om lønmodtagernes dyrtidsfond, der henhører under Finanstilsynets forretningsområde.

Forsikringsrådet og Finanstilsynet arbejder som én myndighed, og Rådet kan til enhver tid begære sig meddelt alle fornødne oplysninger fra tilsynet.

Rådet træffer afgørelser i sager af principiel karakter, sager i hvilke der foreligger særlig tvivl samt i sager, der har videregående betydelige følger for vedkommende selskaber eller pensionskasse eller fond.

Rådets enkelte medlemmer og Finanstilsynets direktør kan begære en sag gjort til genstand for behandling i Rådet.

Finanstilsynet udfører Rådets beslutninger.

Uden forelæggelse for Rådet af de konkrete sager kan Finanstilsynet afgøre sager i overensstemmelse med Rådets faste praksis eller de af Rådet tilkendegivne retningslinier.

Uden forelæggelse for Rådet kan tilsynet endvidere afgøre sager, som er af uopsættelig karakter, fordi øjemedet ellers ville forspildes. Forud for tilsynets afgørelse drøftes sagen så vidt muligt med Rådets formand. Beretning om sådanne afgørelser gives senest på det følgende måde i Rådet.

Finanstilsynet fører de med tilsynets virksomhed forbundne forhandlinger med offentlige myndigheder, organisationer, forsikringsselskaber m.v. og private. Det samme gælder samarbejde med internationale eller andre landes myndigheder.

Rådet træffer afgørelser om, hvorvidt der skal rettes henvendelse til anklagemyndigheden om tiltale for overtrædelse af den i § 2, stk. 1 nævnte lovgivning samt straffeloven.

På nærmere afgrænsede områder og i sager, hvor Rådet har fastlagt en praksis, kan Rådet delegere kompetencen til at indgive politianmeldelse til Finanstilsynet.

Rådets formand leder Rådets møder.

Rådet afholder møde på de af Rådet vedtagne mødedage, og i øvrigt så ofte formanden finder anledning hertil, eller når 3 medlemmer eller Finanstilsynets direktør fremsætter ønske om afholdelse af møde til behandling af nærmere angivne spørgsmål. Formanden bestemmer mødevarslet.

Med mødevarslet skal følge en dagsorden, der så vidt muligt skal indeholde angivelse af de sager, der kommer til behandling. Dagsordenen skal være bilagt fyldestgørende materiale.

Medlemmer, der er forhindret i at give møde, skal give Rådets sekretær meddelelse herom hurtigst muligt. Økonomiministeren kan udpege en stedfortræder.

Finanstilsynets direktør og Rådets sekretær deltager i Rådets møder. Med formandens tiltrædelse kan andre af tilsynets ansatte tilkaldes til møderne.

På Rådets møder afgiver direktøren beretning om tilsynets løbende forsikringstilsynsvirksomhed.

Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede under behandlingen af en sag. Mindst halvdelen af de tilstedeværende medlemmer skal være uafhængige medlemmer, jf. § 1, stk. 2.

Beslutning træffes ved almindelig stemmeflertal blandt Rådets tilstedeværende medlemmer. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.

Over Forsikringsrådets forhandlinger føres en protokol, som underskrives af medlemmerne. Ethvert medlem kan kræve sit votum og dets begrundelse tilført protokollen.

Et medlem må ikke være til stede under behandlingen af en sag, hvis der foreligger omstændigheder, der er egnet til at svække tilliden til medlemmets upartiskhed i sagen.

Et medlem har pligt til, inden en sags behandling påbegyndes, over for formanden at meddele, at medlemmet ikke kan deltage i sagens behandling, eller redegøre for omstændigheder, som kan medføre, at der er tvivl om medlemmets habilitet. I denne forbindelse er ethvert medlem pligtigt at besvare de spørgsmål, som af eller gennem formanden måtte blive stillet.

Rådet afgør selv og uden deltagelse af det pågældende medlem, om vedkommende kan deltage i sagens behandling. Rådet kan delegere denne kompetence til formanden.

Er et medlem således forhindret i at deltage i en sags behandling, kan økonomiministeren udpege en stedfortræder.

Såfremt Rådet undtagelsesvis skønner, at udlevering af materiale vedrørende en sag til et inhabilt medlem vil være uretmæssig, kan Rådet beslutte, at materialet ikke eller først på et nærmere angivet tidspunkt skal udleveret til det pågældende medlem. Rådet kan delegere denne kompetence til formanden.

Forsikringsrådets medlemmer er underlagt tavshedspligt.

Ved afgivelse af oplysninger om forretnings- eller driftshemmeligheder til Finanstilsynet kan den, der skal afgive oplysningerne, over for Rådets formand fremsætte begæring om, at oplysningerne ikke tilgår det samlede råd. Formanden afgør herefter, i hvilket omfang og under hvilken form oplysningerne under hensyn til forholdenes beskaffenhed bør gives.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. februar 1999.

Samtidig bortfalder Økonomiministeriets bekendtgørelse nr. 500 af 29. maj 1997.

Økonomiministeriet, den 27. januar 1999, den 27. januar 1999

/Marianne Jelved Henrik Bjerre-Nielsen/