TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og den statsgaranterede ejendomsværdiskat for kommuner og amtskommuner for 2000

BEK nr 535 af 28/06/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2000 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes og amtskommunes udskrivningsgrundlag for de selvangivne indkomster for 1997, korrigeret for overskud af egen bolig. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2000 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 1997 med 13,0 procent.

§ 2

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2000 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for de selvangivne indkomster for 1997, korrigeret for overskud af egen bolig. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2000 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 1997 med 13,0 procent.

§ 3

Den statsgaranterede ejendomværdiskat for 2000 beregnes med udgangspunkt i et skøn over det beløb en kommune eller amtskommune ville have modtaget i ejendomsværdiskat, såfremt loven om kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat havde haft virkning for 1998. Ved beregning af den statsgaranterede ejendomværdiskat for 2000 fremskrives skønnet for 1998 med 17,54 procent.

Stk. 2

Grundlaget for beregning af skønnet over ejendomsværdiskatten i 1998 er ejendomsvurderingerne for 1998.

Stk. 3

På baggrund af grundlaget efter stk. 2 beregnes skønnet over ejendomsværdiskatten i 1998 som provenuet efter lov om kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat i henhold til lovens § 5 fratrukket nedslag beregnet efter bestemmelserne i lovens §§ 6,7 og 8, samt reduktion af § 8-nedslag efter § 10.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juli 1999.


Indenrigsministeriet, den 28. juni 1999, den 28. juni 1999

/Thorkild Simonsen Niels Jørgen Mau/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999