Bekendtgørelse om voksenuddannelsescentre
BEK nr 556 af 30/06/1999
§ 1
Voksenuddannelsescentre beliggende i tyndt befolkede områder kan efter amtsrådets bestemmelse sammenlægges med en anden amtskommunal uddannelsesinstitution for at fastholde uddannelsesudbudet.Ved tyndt befolkede områder forstås kommuner, der er omfattet af geokoderne 33 og 34 i Danmarks Statistiks geografiske opdeling af kommuner efter urbaniseringsgrad. Det er for tiden de kommuner, der er omfattet af bilaget til denne bekendtgørelse.
§ 2
Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd, der omfatter
- repræsentation for amtsrådet,
- repræsentation for kommunalbestyrelserne i voksenuddannelsescentrets opland,
- repræsentanter valgt af og blandt kursister, lærere og det øvrige personale,
- repræsentation for fagbevægelsen i centrets opland udpeget af Landsorganisationen i Danmark og
- repræsentation for arbejdsgiverne i voksenuddannelsescentrets opland udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
Centerrådet kan herudover efter amtsrådets bestemmelse omfatte repræsentanter for andre grupper, foreninger mv. efter lokalt behov, herunder repræsentanter for de videregående uddannelsesinstitutioner i voksenuddannelsescentrets opland.
Forstanderen er tilforordnet centerrådet.
§ 3
Centerrådets sammensætning, valgmåde og valgperiode samt afgrænsningen af voksenuddannelsescentrets opland fastsættes af amtsrådet. De centerrådsmedlemmer, der ikke er repræsentanter for kursister og personale, skal udgøre et flertal i centerrådet.
§ 4
Centerrådet vælger selv sin formand blandt medlemmerne og fastsætter sin forretningsorden.
Centerrådet holder møde, når formanden eller mindst 3 medlemmer ønsker det.
Centerrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutningerne træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet er bestemt i forretningsordenen. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Voksenuddannelsescentret varetager sekretariatsfunktionen for centerrådet.
§ 5
Centerrådet træffer beslutning om voksenuddannelsescentrets budget inden for de fastsatte økonomiske rammer og betingelser på grundlag af undervisningsbehovet og under hensyntagen til gældende forpligtelser med hensyn til oprettelse af undervisning.
Centerrådet varetager informationen om voksenuddannelsescentrets undervisningstilbud inden for rammer fastlagt af amtsrådet.
Centerrådet træffer beslutning om voksenuddannelsescentrets samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.
§ 6
Centerrådet træffer beslutning om fagtilbuddet inden for almen voksenuddannelse og fastsætter timetallet i de enkelte fag hertil.
§ 7
Centerrådet varetager efter amtsrådets nærmere bestemmelse andre af amtsrådets opgaver i relation til voksenuddannelsescentret end dem, der er nævnt i §§ 5 og 6.
§ 8
For deltagelse i centerrådets møder kan amtsrådet beslutte at yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse i overensstemmelse med § 16 a i lov om kommunernes styrelse til
- repræsentanter valgt af og blandt kursisterne, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 og
- repræsentanter for andre grupper, foreninger mv. efter lokalt behov, herunder repræsentanter for de videregående uddannelsesinstitutioner i voksenuddannelsescentrets opland, jf. § 2, stk. 2.
§ 9
Hvert voksenuddannelsescenter nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter forstanderen og alle lærere.
Pædagogisk råd vælger sin formand blandt medlemmerne og fastsætter sin forretningsorden.
Forstanderen indhenter udtalelse fra pædagogisk råd om overordnede spørgsmål af pædagogisk karakter, der vedrører voksenuddannelsescentret, herunder overordnede principper for den pædagogiske ledelse.
Forstanderen kan indhente udtalelse fra pædagogisk råd i alle spørgsmål af pædagogisk karakter, der vedrører voksenuddannelsescentret.
Pædagogisk råd kan af egen drift afgive udtalelse om og stille forslag om alle pædagogiske spørgsmål vedrørende voksenuddannelsescentret.
§ 10
Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1999.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 611 af 20. september 1989 om voksenuddannelsescentre.
Indtil der har fundet nyvalg sted til centerråd, fungerer de siddende centerråd.
Undervisningsministeriet, den 30. juni 1999, den 30. juni 1999
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Hanne Baumann/
Bilag 1
Bekendtgørelse om voksenuddannelsescentre
Juni 1999
Kommuner omfattet af geokode 33 (mindre end 33 1/3 % i bymæssig bebyggelse)
Bjergsted
Tølløse
Nørre Alslev
Rønnede
Stevns
Stubbekøbing
Åkirkeby
Søndersø
Tommerup
Årslev
Christiansfeld
Rødding
Tinglev
Give
Juelsminde
Tørring-Uldum
Videbæk
Ebeltoft
Langå
Mariager
Purhus
Rønde
Fjends
Karup
Kjellerup
Sydthy
Arden
Kommuner omfattet af geokode 34 (ingen bymæssig bebyggelse)
Brovst
Løkken-Vrå
Sejlflod
Sindal
Skørping
Fuglebjerg
Hashøj
Hvidebæk
Jernløse
Stenlille
Trundholm
Fladså
Holeby
Højreby
Langebæk
Nysted
Ravnsborg
Rudbjerg
Suså
Sydfalster
Allinge-Gudhjem
Hasle
Christiansø
Broby
Egebjerg
Ejby
Gudme
Ryslinge
Sydlangeland
Tranekær
Æreskøbing
Ørbæk
Bredebro
Højer
Lundtoft
Sundeved
Blåbjerg
Helle
Egtved
Gedved
Nørre Snede
Thyholm
Ulfborg-Vemb
Gjern
Midtdjurs
Nørhald
Nørre Djrus
Rougsø
Samsø
Them
Hvorslev
Møldrup
Sallingsund
Spøttrup
Sundsøre
Tjele
Læsø
Nørager
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999