Bekendtgørelse om datanomuddannelsen
BEK nr 558 af 01/07/1999
§ 1
Formålet med datanomuddannelsen er at give deltagerne kvalificeret grundlag for at varetage funktioner i deres erhverv inden for datamatiske fagområder.
§ 2
Undervisningsministeriet godkender skoler til at udbyde uddannelsen. Godkendelsen kan tilbagekaldes.
§ 3
Skolen skal gennemføre en eller flere uddannelseslinjer, jf. § 6. Kravet kan opfyldes i et på forhånd fastlagt samarbejde med en eller flere erhvervsskoler inden for rimelig geografisk afstand.
§ 4
Deltageren kan vælge at gennemføre en samlet uddannelse, jf. § 6, stk. 1, eller at gennemføre et eller flere fag. Tilmelding og optagelse finder sted for hvert fag.
Deltagelse i et fag kan forudsætte forudgående gennemførelse af eller sideløbende deltagelse i andre fag, hvis det fremgår af den af skolen fastsatte fagplan, jf. § 7.
§ 5
Uddannelsen er en erhvervsrettet deltidsuddannelse, der kan tilrettelægges på heltid inden for en tidsramme af op til 1 års varighed i overensstemmelse med reglerne i lov om åben uddannelse.
§ 6
En samlet uddannelse kan erhverves inden for en af følgende uddannelseslinjer, jf. § 7 og bilag 1:
En uddannelse kan erhverves uden linjebetegnelse, jf. § 7 og bilag 1.
- Systemudvikling.
- Programmering.
- IT-rådgivning og projektledelse.
- Systemteknik og drift.
§ 7
En samlet uddannelse består af en uddannelse med basisfag, 6 linjefag og et specialefag, som afslutter uddannelsen. Deltagere med dokumenterede kundskaber i informationsteknologi mindst svarende til niveau B fritages for basisfaget.
Hvert fag har et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltagerne på 12,5 pct. af et arbejdsår, jf. bilag 1.
Basisfaget er fælles for alle uddannelseslinjer og placeres i begyndelsen af uddannelsen.
Linjefagenesammensættes i de enkelte uddannelseslinjer til en afrundet, faglig helhed, jf. bilag 1. Linjefagene opdeles i gruppe I og II efter niveau. Uddannelsen omfatter 6 linjefag, der enten er henført til den bestemte linje, jf. bilag 1, eller 6 linjefag fra forskellige linjer. Mindst 3 linjefag skal kunne henføres til gruppe II.
Specialefagetvælges af deltageren blandt skolens udbud af gruppe II-fag, jf. § 9, stk. 1. Skolen tilbyder vejledning ved valget. Der er knyttet et projektarbejde til specialefaget. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig rapport, jf. §10.
§ 8
Skolen fastsætter fagplaner for undervisningen, hvis krav mindst svarer til kravene i ministeriets vejledende fagplaner, jf. bilag 1.
Skolens fagplaner skal angive fagenes formål, mål og indhold samt kravene til en obligatorisk opgave i hvert af linjefagene.
Ved fagplanernes udformning tages særligt hensyn til, at den uddannede skal have indsigt i og forståelse af fagområdets miljømæssige forhold.
§ 9
Blandt de gruppe II-fag, som udbydes af skolen, udvælger skolen for hver linje et eller flere, som skolen udbyder som specialefag.
Skolen tilbyder undervisning i specialefagets centrale emner samt vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af projektarbejdet, jf. § 7, stk. 5.
§ 10
Projektarbejdet, jf. § 7, stk. 5, skal inddrage centrale dele af uddannelsens linjefag og specialefag.
Formålet med projektarbejdet er at sikre dybere indlæring af væsentlige dele af fagområdet samt at træne deltagerne i
Projektarbejdet udføres som gruppearbejde med op til 3 deltagere eller individuelt.
- systematisk problemformulering og -behandling,
- indsamling og analyse af kildemateriale og
- systematisk skriftlig og mundtlig fremstilling.
§ 11
Skolen påser, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring.
§ 12
Der afholdes prøve i hvert fag. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.
Ibasisfageter prøven skriftlig. Ilinjefageneer prøverne mundtlige eller skriftlige efter skolens bestemmelse. Ispecialefagetafholdes der en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i det beståede projektarbejde. Projektarbejdet bedømmes særskilt, jf. stk. 3.
Alle prøver skal bestås. Ved projektarbejdet anvendes bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.
Der er en betingelse for at deltage i prøven i et linjefag, at kravene til den obligatoriske opgave er opfyldt, jf. § 8, stk. 2.
§ 13
Bedømmelsen af præstationen ved prøverne foretages af vedkommende lærer og en censor. Det afsluttende projektarbejde bedømmes forud for den mundtlige prøve i specialefaget af vejleder og en censor.
§ 14
For afholdelsen af prøverne gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
§ 15
Skolen kan fritage for prøve, hvis den studerende kan dokumentere tilsvarende viden og færdighed inden for fagområdet.
§ 16
Selvstuderende har kun adgang til eksamen i specialefaget, når de afleverer et udført arbejde, som efter skolens vurdering kan sidestilles med projektarbejdet.
Af hensyn til eksamensadministrationen kan skolen bestemme, at arbejdet efter stk. 1 skal afleveres inden for en bestemt frist.
§ 17
Undervisningsministeriet sammensætter et rådgivende forum, der med ministeriet drøfter spørgsmål i almindelighed om uddannelsens udvikling på baggrund af nye eller ændrede kompetencebehov på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet. Det rådgivende forum rådgiver ministeriet om uddannelsernes overordnede formål, mål og strukturelle rammer.
§ 18
Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens tilrettelæggelse og mål og om de krav, uddannelsen stiller til deltageren, samt om adgangskrav m.v.
§ 19
Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold eller som led i tidsbegrænsede forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.
§ 20
§ 20 hvis. ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.
§ 21
Klager over skolens afgørelse efter denne bekendtgørelse kan for så vidt angår retlige spørgsmål indbringes for Undervisningsministeriet af den, som afgørelsen vedrører.
Klagen indgives skriftligt til skolen senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Skolen videresender klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Skolen giver inden for en frist på 1 uge klageren lejlighed til at kommentere skolens udtalelse. Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.
§ 22
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1999.
Bekendtgørelse nr. 850 af 2. december 1998 om datanomuddannelsen ophæves.
Uddannelsessøgende, der har påbegyndt uddannelsen før 1. januar 1999, overfører de datanomkursus, de har bestået efter de hidtidige regler for datanomuddannelsen, idet skolen afgør, hvilken gruppe og hvilken uddannelseslinje, jf. § 7, stk. 4, de overførte fag henføres til.
Undervisningsministeriet, den 1. juli 1999, den 1. juli 1999
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Gunvor Kill/
Bekendtgørelse om datanomuddannelsen
Bilag 1
Juli 1999
Oversigt over datanomfag og uddannelseslinjer
Fag/Vejledende fagplaner
Uddannelseslinjer1)
Systemudvikling
Programmering
IT-rådgivning og projektledelse
Systemteknik og drift
Basisfaget
Gruppe I-fag
Organisation og teknologi
Forandringsanalyse
Projektstyring
Kvalitetsstyring
Programmeringssprog I
Databaser I
Programkonstruktion I
Systemudvikling I
Datamatarkitektur
Operativsystemer I
Distribuerede systemer I
Gruppe II-fag
IT og Jura
Projektledelse
IT-rådgivning og formidling
IT-strategi
Ledelsesinformations- systemer
Algoritmer og datastrukturer
Databaser II
Programkonstruktion II
Systemudvikling II
Sikkerhed
Systemforvaltning
Grænsefladeudvikling
Systemprogrammering
Operativsystemer II
Programmeringssprog II
Systemadministration
Distribuerede systemer II
Datakommunikation
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999