Bekendtgørelse om sagsudlægning

Kapitel 2 og 3 finder anvendelse på konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe afgørelse.

Kapitel 2 og 3 finder endvidere anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i skattestyrelsesloven, § 17, stk. 3.

Kapitel 3 finder ikke anvendelse på afgørelser, der efter lov kan påklages til Landsskatteretten.

Den lokale told- og skatteregion bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans, med de i stk. 2-4 og §§ 2 A-9 nævnte undtagelser.

For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende bemyndiges skatteforvaltningerne til at træffe afgørelse i 1. instans i de i stk. 1 nævnte tilfælde. Undtaget herfra er dog afgørelser vedrørende:

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner til at træffe afgørelse i 1. instans i alle sager på et bestemt område, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-4. Tilsvarende gælder toldcentre, jf. stk. 4.

Toldcentrene, jf. § 2 i bekendtgørelse om landets inddeling i told- og skatteregioner og toldcentre, træffer indenfor deres forretningsområde afgørelser i 1. instans efter følgende bestemmelser, bortset fra afgørelser vedrørende virksomhedsregistrering, betaling og inddrivelse:

1. Told- og afgiftslovgivningen.

1. Lov om en arbejdsmarkedsfond.

1. Arbejdsgiverkontrollen.

1. Sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskatter.

1. Toldloven.

1. Momsloven, § 12, § 26, § 32, stk. 1-3, samt stk. 4 bortset fra afgørelser om afgiftsoplag efter § 11 a, § 36, § 46, stk. 4 og § 61.

1. Andre afgiftslove, hvis det af den pågældende lov fremgår, at reglerne i nr. 1 eller nr. 2 finder anvendelse.

Den kommunale skattemyndighed bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans efter følgende bestemmelser, når den skattepligtige er en fysisk person eller et dødsbo:

1. Afskrivningsloven, § 8, stk. 2, § 24, stk. 2, § 36, § 51 og § 52.

1. Ejendomsavancebeskatningsloven, § 10, stk. 2, sidste pkt., og § 12, stk. 1, og stk. 4, sidste pkt.

1. Etableringskontoloven, § 5, stk. 4, 2. pkt., § 8, stk. 2, og regler fastsat efter § 9, stk. 3, 3. pkt., om udbetaling af a'contobeløb.

1. Frigørelsesafgiftsloven, § 6, stk. 1, og § 7, stk. 4, sidste pkt.

1. Husdyrbesætningsloven, § 5.

1. Investeringsfondsloven, § 3 A, stk. 5, § 5, stk. 1, sidste pkt., § 6, stk. 2, sidste pkt., og regler fastsat efter § 9, stk. 3, 2. pkt., om udbetaling af a'contobeløb.

1. Kildeskatteloven, § 22, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3, sidste pkt., § 52, stk. 2, sidste pkt., § 53, stk. 4, § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 89 og § 89 A, stk. 1, 1. pkt.

1. Konkursskatteloven, § 14 og § 15, stk. 3. Afgørelsen træffes af den kommune, som forskudsregistrerer skyldneren for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

1. Kursgevinstloven, § 25, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 3. pkt., medmindre der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere som nævnt i ligningslovens § 29.

1. Ligningsloven, § 16 A, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 16 B, stk. 2, 1. pkt.

1. Pensionsbeskatningsloven, § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 19 E og § 21 A, stk. 2.

1. Skattekontrolloven, § 4, stk. 4, § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, 1. pkt.

1. Skattestyrelsesloven, § 37 C.

1. Varelagerlovens, § 7.

1. Virksomhedsgodtgørelsesloven, § 1, stk. 1-3.

Kommunen bemyndiges til at opkræve og inddrive bøder, der efter § 20 i skattekontrolloven er pålagt fysiske personer og dødsboer, bortset fra tilfælde, hvor bøden opkræves sammen med en bøde for overtrædelse af momsloven, arbejdsmarkedsfondsloven eller kildeskatteloven.

Kommunen bemyndiges endvidere til at give fysiske personer og dødsboer henstand efter § 15 med betaling af skat i forbindelse med klage.

Kommunen bemyndiges endvidere til at træffe afgørelse om forældelse af indkomst- og formueskatter vedrørende fysiske personer og dødsboer i det omfang, afgørelse herom ikke er truffet af en anden skattemyndighed.

Skifteretterne henholdsvis bobestyreren bemyndiges til at træffe afgørelse efter § 3, stk. 2, iboafgiftslovenpå de betingelser, som er fastsat i §§ 14-15 i bekendtgørelse nr. 465 af 26. juni 1998 om boafgifter og gaveafgift m.v.

Skifteretterne, men ikke bobestyreren, bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans om udsættelse med betaling af boafgift på de betingelser, som er nævnt i § 12 i bekendtgørelse nr. 465 af 26. juni 1998 om boafgifter og gaveafgift m.v.

Told- og Skattestyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse efter følgende bestemmelser:

Told- og Skattestyrelsen bemyndiges endvidere til at træffe afgørelse efterdobbeltbeskatningsoverenskomstersom »den kompetente myndighed« i konkrete sager.

Told- og Skattestyrelsen bemyndiges efter indstilling fra Ligningsrådet til at træffe afgørelse i første instans efterrealrenteafgiftsloven,§ 18, skt. 1 og 7, og § 20, stk. 1, hvis Told- og Skattestyrelsen og den afgiftspligtige/pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Told- og Skattestyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans efterskattestyrelsesloven,§ 35, stk. 1, nr. 9, i sager, hvor en eventuel fejl er begået af Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet som skatteansættende myndighed.

1. Kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 1.

1. Kursgevinstloven, § 25, stk. 5, og § 33, stk. 2. Endvidere § 25, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 3. pkt., fsv. der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere som nævnt i ligningslovens § 29.

1. Realrenteafgiftsloven, § 20, stk. 4.

1. Bekendtgørelse om børneopsparingskonti, § 4, stk. 5.

1. Konkursskatteloven, § 20, stk. 1.

1. Selskabsskatteloven, § 3, stk. 4, 5 og 7, § 5 A, stk. 2, sidste pkt., § 7, sidste pkt., og § 17, stk. 2, 1. pkt.

1. Skattekontrolloven, § 9, stk. 1 og 2.

1. Skattestyrelsesloven, § 4, stk. 2.

Told- og Skattestyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse i første instans efter følgende bestemmelser vedrørende juridiske personer, der efter bestemmelse af direktøren for Told- og Skattestyrelsen efter § 19 skal lignes af Told- og Skattestyrelsen:

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans som afgiftsmyndighed eftertinglysningsafgiftsloven og stempelafgiftsloven.

Skatteministeren træffer afgørelse efterkulbrinteskatteloven, § 17, stk. 4.

Den myndighed, der skal opfylde et tilbagebetalingskrav, bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans om beregning og udbetaling af renter eftercirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Fristen for klage som nævnt i §§ 11-13 er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder.

Afgørelser truffet i 1. instans af en told- og skatteregion, jf. dog § 2, stk. 2, efter § 2, § 2 B, § 7, § 9 eller § 15 kan, for så vidt afgørelsen ikke kan påklages til Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser som nævnt i § 13 A, stk. 1 og 2 og § 14.

Told- og Skattestyrelsen bemyndiges endvidere til at træffe afgørelse som klageinstans efter følgende bestemmelser:

Told- og Skattestyrelsen bemyndiges endvidere til at afgøre klager over en told- og skatteregions, jf. dog § 2, stk. 2, sagsbehandling i 1. instans i sager som nævnt i § 2, § 2 A, § 2 B, § 7, § 9 eller § 15, eller i sager som nævnt i § 12.

Told- og Skattestyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 eller § 6, stk. 1, nr. 1 og 3-5, og stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det samme gælder Told- og Skattestyrelsens afgørelser i 1. instans efter § 2 B med de undtagelser, der følger af § 13 A.

1. Registreringsafgiftsloven, § 13, stk. 1, sidste pkt., for så vidt angår spørgsmål om overholdelse af de af skatteministeren fastsatte bestemmelser for vurderingsmænds virksomhed.

Afgørelser truffet af en kommunal skattemyndighed efter § 2 B, § 3, § 4 eller § 9 kan påklages til den lokale told- og skatteregion. Dette gælder dog ikke afgørelser som nævnt i § 13 A, stk. 1 og 2, og § 14.

Den lokale told- og skatteregion bemyndiges endvidere til at afgøre:

Klager som nævnt i stk. 1, der vedrører afgørelser truffet i 1. instans af Københavns Kommune, og klager som nævnt i stk. 2, der vedrører pantefogederne eller skatteforvaltningen i Københavns Kommune, afgøres af Told- og Skatteregion København. Klager over tilsvarende sager vedrørende Frederiksberg Kommune afgøres af Told- og Skatteregion Frederiksberg.

Told- og skatteregionernes afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

1. Klage over de kommunale pantefogeders inddrivelse af skatter eller skattebøder, jf. dog inddrivelsesloven, § 6.

1. Klage over de kommunale skattemyndigheders sagsbehandling i sager som nævnt i § 2 B, § 3, § 4 eller § 9.

Følgende afgørelser kan påklages til Landsskatteretten:

1. Afgørelser efter § 2 A.

1. Afgørelser om bindende forhåndsbesked efter skattestyrelsesloven, § 20 A, truffet af Told- og Skattestyrelsen eller en told- og skatteregion efter bemyndigelse fra Ligningsrådet efter skattestyrelsesloven, § 17, stk. 3, 2. pkt.

1. Afgørelser efter § 6, stk. 1, nr. 2 og stk. 3.

Afgørelser efter § 2 B eller § 3, stk. 1, nr. 12, vedrørende skattekontrolloven, § 4 stk. 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Der kan efter ansøgning gives henstand med betaling af den del af en skat eller afgift, som en klage over opgørelsen af kravet vedrører. For afgørelser efter toldlovgivningen gælder dog artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/ 92 af 12. oktober 1992 om indtræden af en EF-toldkodeks.

Henstand i forbindelse med klage over en skatteansættelse omfatter tillige eventuelle afledte krav på arbejdsmarkedsbidrag. Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt, hvorfor der ikke gives henstand med beløb, der efter kildeskatteloven, § 61, stk. 3, overføres som tilsvar for det efterfølgende år (indregnet restskat).

Henstand kan tilsvarende efter fornyet ansøgning gives ved indbringelse af afgørelsen for domstolene.

Henstand gives for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling eller retssagen verserer, dog ikke over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning.

Henstanden kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

Der kan i henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstanden omfatter også denne rente samt eventuelt allerede påløbne renter.

Afgørelser om aktindsigt, der træffes af den kommunale skattemyndighed, et skatteankenævn, et vurderingsråd eller et skyldråd, kan påklages til den lokale told- og skatteregion. Afgørelser om aktindsigt truffet af Københavns eller Frederiksberg kommuner efter § 2, stk. 2, i sager, der efter deres art kan påklages til Landsskatteretten, påklages til henholdsvis Told- og Skatteregion København og Told- og Skatteregion Frederiksberg.

Told- og skatteregionens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Told- og skatteregioners afgørelser om aktindsigt, der ikke er omfattet af § 16, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. Toldcentres afgørelser om aktindsigt kan ligeledes påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om aktindsigt i Ligningsrådssager træffes af Told- og Skattestyrelsen som sekretariat for Ligningsrådet.

Afgørelser om aktindsigt truffet af Told- og Skattestyrelsen i første instans, herunder afgørelser efter stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det samme gælder Told- og Skattestyrelsens afgørelser om aktindsigt efter stk. 1.

Direktøren for Told- og Skattestyrelsen bemyndiges efter skattestyrelsesloven, § 38, stk. 3, til at indgå aftale med en kommunalbestyrelse om udførelsen af ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver. Tilsynet med aftalens opfyldelse udøves af Told- og Skattestyrelsen eller den told- og skatteregion, som kommunen hører under.

Ligning efter aftale foretages ikke af kommunalbestyrelsen, men som anden kommunal ligning af den kommunale skattemyndighed i den pågældende kommune, jf. skattestyrelsesloven, § 1. Ligningen foretages på vegne af den told- og skatteregion, hvor den skattepligtige er hjemmehørende. Den pågældende told- og skatteregion eller Told- og Skattestyrelsen skal udøve tilsyn med den kommunale ligning efter tilsvarende regler som gælder efter skattestyrelsesloven, § 14, og regionen, henholdsvis styrelsen, kan herunder revidere en skatteansættelse foretaget af kommunen. Kommunens skatteansættelser efter ligningsaftalen kan administrativt kun påklages til Landsskatteretten.

Direktøren for Told- og Skattestyrelsen kan bestemme, at nærmere angivne juridiske personer, bortset fra dødsboer, skal lignes af Told- og Skattestyrelsen. Dette gælder dog ikke skattepligtige, hvorom der efter § 18 er indgået en ligningsaftale.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. juli 1999.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 362 af 19. juni 1998 og bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998. Ophævelse af § 3, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 1, nr. 2, som affattet i bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998, samt § 3, nr. 2, i den her anførte affattelse, har virkning fra den 1. januar 2000, jf. lov nr. 166 af 24. marts 1999, bortset fra henvisningen til § 10, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven, der har virkning fra den 14. juli 1999. Ophævelsen af § 11, stk. 2, nr. 2, som affattet i bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998, har virkning fra den 1. januar 2000, jf. lov nr. 383 af 2. juni 1999.

§ 3, stk. 1, nr. 5, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994, hvorefter den kommunale skattemyndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse som 1. instans efter tidligere årsfinanslove, § 38, tekstanmærkning 50, 51, 51 G, 51 J og 51 K, finder fortsat anvendelse.

Bemyndigelserne i § 2, §§ 4-5 og § 11 i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994 til de statslige told- og skattemyndigheder, skifteretter, bobestyrere, statsamter og Overpræsidiet i København til at træffe afgørelse efter arveafgiftsloven finder fortsat anvendelse for konkrete sager, der afgøres efter den nævnte lov, jf. herved ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i kapitel 11 i boafgiftsloven.

Skatteministeriet, den 2. juli 1999, den 2. juli 1999

/Ole Stavad Claus Kargo/

Bilag 1

Præcisering af love og bekendtgørelser, der er henvist til i bekendtgørelsen (Opgjort pr. 22. juni 1999)

Affald- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som ændret senest ved lov nr. 380 af 2. juni 1999.

Afskrivningsloven, jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998, som ændret ved lov nr. 386 af 2. juni 1999.

Akkumulatorafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 3. august 1998, som ændret ved lov nr. 380 af 2. juni 1999.

Aktieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 27. august 1998, som ophævet ved lov nr. 909 af 16. december 1998.

Aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18. august 1998, som ændret senest ved lov nr. 283 af 12. maj 1999.

Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer, jf. lov nr. 416 af 26. juni 1998.

Ansvarsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 12. september 1996, som ændret ved lov nr. 1098 af 29. december 1997.

Arbejdsmarkedsfondsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. oktober 1998, som ændret senest ved lov nr. 381 af 2. juni 1999.

Arveafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991, som ophævet ved lov nr. 426 af 14. juni 1995.

Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 9. november 1998, som ændret senest ved lov nr. 380 af 2. juni 1999.

Boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 2. august 1997, som ændret senest ved lov nr. 277 af 13. maj 1998.

Bekendtgørelse om børneopsparings- og selvpensioneringskonti, jf. bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997.