Bekendtgørelse om diplomuddannelse i journalistik

Diplomuddannelsen i journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at kunne løse journalistiske opgaver inden for det fagområde, som den studerende tidligere har uddannet sig i.

Det er uddannelsens mål, at den studerende

1. tilegner sig viden om de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til formidling i informationsmedier og massemedier, og om massemediernes nyhedskriterier og produktionsvilkår,

1. opnår praktiske færdigheder i fremstilling af journalistiske produkter fra idéfase, research og formidling til redigering og færdig præsentation,

1. opnår forståelse for at vurdere og analysere medieprodukter med inddragelse af indholdsmæssige, etiske, sproglige og æstetiske aspekter,

1. opnår indsigt i internationale medieforhold og udviklingstendenser,

1. opnår indsigt i samspillet mellem forskellige kulturformer og

1. opnår færdigheder i at omsætte egen faglig metode og viden til kvalificeret journalistik og indsigt i mulighederne for en kvalitativ udvikling af mediernes dækning af svært tilgængeligt stof.

Uddannelsen udbydes ved Danmarks Journalisthøjskole.

Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsen udbydes ved andre institutioner.

Adgang til uddannelsen har ansøgere, der har gennemført en videregående uddannelse af minimum 3 års varighed samt har bestået en optagelsesprøve ved Danmarks Journalisthøjskole.

Ansøgeren skal endvidere efter den adgangsgivende uddannelse have mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for sit fag.

Ansøgere, der har bestået tillægsuddannelsen ved Danmarks Journalisthøjskole, jf. bekendtgørelse nr. 112 af 26. marts 1985, kan optages på uddannelsens 2. semester.

Overstiger antallet af kvalificerede ansøgere antallet af uddannelsespladser, benyttes udvælgelseskriterier, som sikrer, at der blandt de studerende er repræsentanter for flere uddannelsesområder.

Institutionen kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder forudsætningerne i § 3, stk. 1, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt ved nærmere af institutionen fastsat supplering inden uddannelsen påbegyndes.

Institutionen fastsætter det antal ansøgere, der kan optages på uddannelsen.

Uddannelsen er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Uddannelsen har et omfang, der svarer til et års heltidsuddannelse (et årsværk). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i ét år.

Uddannelsen tilrettelægges som et deltidsstudium, men kan også tilrettelægges som heltidsundervisning efter bestemmelserne herom i lov om åben uddannelse, § 2, stk. 5.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan dispensere herfra.

Uddannelsen er opbygget af et antal studieenheder, der omfatter medieteoretiske, sprogteoretiske og journalistiske fag og projektarbejde, hvor den studerende integrerer teorier og metoder med praksis. Uddannelsen består af to dele. Hver del har et omfang, der svarer til 0,5 årsværk.

Uddannelsens fagudbud omfatter:

Undervisningen omfatter både trykte og elektroniske medier.

Uddannelsens nærmere indhold og tilrettelæggelse beskrives i en studieordning, jf. § 12.

1. 3 kommunikationsteoretiske fag

a) Mediekundskab,

b) Pressejura og etik og

c) Sprog i medierne.

1. 3 journalistiske metodefag

a) Journalistisk idéudvikling, research og analyse,

b) Journalistisk formidling og

c) Præsentationsteknik.

Der afholdes eksamen som afslutning på hver del. Uddannelsens 2. del afsluttes med en skriftlig projektopgave og en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i projektopgaven. Projektarbejdet skal have et omfang svarende til minimum 8 uger. Regler herom fastsættes i studieordningen.

Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at anvende betegnelsen diplom i journalistik.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde:

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformanden, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

1. Adgangsforudsætninger, jf. § 3.

1. Mål for og indhold af de enkelte fag.

1. Omfanget af fag og øvrige studieelementer opgjort i brøkdele af årsværk.

1. Hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der er valgfri.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder hvor mange studieenheder, der anvendes på skriftlige arbejder.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til orientering til censorerne og Undervisningsministeriet.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 5, § 6, stk. 4, og § 13.

Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarer medsendes til Undervisningsministeriet.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1999.

Bekendtgørelse nr. 112 af 26. marts 1985 om tillægsuddannelse ved Danmarks Journalisthøjskole ophæves.

Institutionen fastsætter nærmere regler for studerende, der er begyndt på tillægsuddannelsen før den 1. september 1998, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 8. juli 1999, den 8. juli 1999

/P.M.V.Sten Grambyefg. Styrelseschef Niels Due Abrahamsen/