Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 1999/2000

BEK nr 587 af 12/07/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en momspligtig årlig omsætning på mere end 20.000 kr.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenheder pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.

Stk. 3

Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Stk. 4

Virksomheder, der er anmeldt i medfør af § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 523 af 8 juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal dog ikke anmeldes på ny.

§ 2

Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.

Stk. 2

Anmeldelse til registret skal ske senest 31. juli, for at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. Direktoratet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra de fastsatte frister.

Stk. 3

Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder for fremtidige planperioder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller til virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 8.

§ 3

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.

Stk. 2

For planperioden 1999/2000, jf. lovens § 6, udgør hele landet ét klimaområde.

Stk. 3

En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 4

Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med tillægget for brødhvede fastsat i bilag 1, tabel 1.

Stk. 5

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.

Stk. 6

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

§ 4

Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 2

Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for "andre grøntsager" anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm end fællesnormen for afgrødekategorien.

Stk. 3

For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.

§ 5

I virksomhedens samlede kvælstofkvote skal for planperioden fradrages følgende andele, jf. lovens § 7 (eftervirkning af husdyrgødning og anden organisk gødning):

Stk. 2

For kartoffelfrugtsaft og pressesaft fra grøntpilleproduktion skal der ikke fradrages nogen andel.

Stk. 3

Har en del af en virksomheds marker en kvote for kvælstof på 0 kg N/ha, nedsættes fradraget i forhold til dette areals størrelse.

svine- og kvæggylle: 10 procent,

dybstrøelse: 15 procent,

anden husdyrgødning: 10 procent,

anden organisk gødning end husdyrgødning: 10 procent.

§ 6

En afgrødes kvælstofkvote kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 10. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2 kan ikke anvendes som dokumentation for planperioden 1998/99. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.

Stk. 2

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 7

Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 2

Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet senest 7 dage efter de ekstreme vejrligs ophør. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.

§ 8

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr eller, for pelsdyr, antal producerede skind i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr eller skind. Opgørelsen af antal årsdyr, antal producerede dyr eller producerede skind skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 9

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr, antal producerede dyr eller skind af de pågældende husdyrarter gange den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.

Stk. 2

Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien "Andre dyrearter eller staldsystemer" i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 10

Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.

Stk. 2

Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter 1. maj i forrige planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og-sammesætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsformler.

Stk. 3

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.

Stk. 4

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer omfattet af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan trækkes fra den producerede mængde kvælstof. Dette gælder, når der efter nævnte bekendtgørelse er fastsat bestemmelser om, at der må tilføres et bestemt niveau kvælstof ud over den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på de pågældende arealer.

§ 11

Virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning fastsættes pr. 31. juli. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september, jf. lovens § 4, 2. pkt., skal fradrages i virksomhedens ultimolager pr. 31. juli.

Stk. 2

Ultimolageret for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af virksomhedens produktion af husdyrgødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. For virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til 100 procent af virksomhedens produktion af husdyrgødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

§ 12

Husdyrgødning, som virksomheden modtager eller afgiver, skal dokumenteres ved en skriftlig husdyrgødningsaftale, der indeholder oplysninger om

navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning,

navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning,

det totale antal kg kvælstof i husdyrgødning og typen af husdyrgødning,

det antal dyreenheder og det antal hektar, som den leverede husdyrgødning svarer til,

aftalens varighed og

modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift.

§ 13

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er overført til biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 15, stk. 6. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse kan også bestemmes ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst én gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Den mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2

Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.

Stk. 3

Afgasset biomasse sidestilles med husdyrgødning med hensyn til krav om husdyrgødningsaftaler o.lign.

§ 14

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele anvendes:

Stk. 2

For blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes den andel, der skal anvendes, som anført i lovens § 12, stk. 2. Alternativt kan andelen fastsættes som andelen for svinegylle.

svinegylle: 55 procent,

kvæggylle: 50 procent,

dybstrøelse: 20 procent,

anden husdyrgødning: 45 procent.

§ 15

Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 13, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2

Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3

Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden, jf. lovens § 4.

Stk. 4

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele anvendes:

kommunalt spildevandsslam: 30 procent,

komposteret husholdningsaffald: 10 procent,

kartoffelfrugtsaft: 50 procent,

pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 procent.

Stk. 5

For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 30 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og 5, 1. pkt.

Stk. 6

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 16

Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september, jf. lovens § 4, 2. pkt., skal fradrages virksomhedens ultimolager pr. 31. juli.

Stk. 2

I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 17

Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje et areal, hvortil der er en kvælstofkvote, skal senest 14 dage efter ophørstidspunktet udarbejde mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab for de pågældende arealer for perioden fra planperiodens start indtil ophørstidspunktet. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2

Ved bortforpagtning af virksomhedens arealer, skal mark- og gødningsplaner ajourføres. Bortforpagtes der tilsåede arealer, opgøres kvælstofkvoten for arealerne. Er der i den forløbne del af planperioden tilført kvælstof, skal der udarbejdes en opgørelse over kvælstofforbruget på de pågældende arealer. Opgørelse af kvælstofkvote og -forbrug skal udarbejdes af overdrageren senest 14 dage efter bortforpagtningen.

Stk. 3

Hvis virksomhedens arealer med en kvælstofkvote bortsælges, bortforpagtes eller hvis brugsretten på anden måde ophører, og hvis der på den overdragende virksomhed i den forudgående planperiode er tilført husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal kvælstofkvoten ved udarbejdelse af gødningsplanen reduceres som nævnt i § 5. Medmindre parterne skriftligt aftaler andet, skal virksomheder, der har et areal med en kvælstofkvote, og som ophører med at eje en del af arealet eller som bortforpagter en del heraf, reducere kvoten forholdsmæssigt mellem det overdragne areal og det samlede areal før overdragelsen.

Stk. 4

Planer og regnskab skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 18

Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest 14 dage efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Reglen gælder dog ikke løbende leverancer af husdyrgødning mellem virksomheder.

Stk. 2

Ultimobeholdning af husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

Stk. 3

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 13, stk. 2.

Stk. 4

Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning,

mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og

virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 19

Mark- og gødningsplaner, gødningsregnskab, jf. § 17, og opgørelse af virksomhedens ultimobeholdning af handelsgødning og husdyrgødning, jf. § 18, skal opbevares i mindst 5 år.

§ 20

Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1, nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper.

Stk. 2

Arealet med efterafgrøder som nævnt i stk. 1, skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2 (efterafgrødegrundarealet). Undtaget herfra er dog virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha samt virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af afgrøder med græsudlæg, inklusiv græsudlæg indeholdende bælgplanter, eller 1-årigt udtaget areal bortset fra arealer med afgrøder, der ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder (nonfood).

Stk. 3

Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

Stk. 4

Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder mindst udgør 6 procent af det areal, der er 1-årigt udtaget eller dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2.

Stk. 5

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelserne i lovens § 18.

§ 21

Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.

Stk. 2

Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan programmerne skal datere og ajourføre skemaerne.

Stk. 3

Gødningsregnskabet for virksomheder, der afgiver husdyrgødning, skal indeholde skriftlig bekræftelse fra hver virksomhed, der modtager husdyrgødning, på det antal dyreenheder den leverede mængde svarer til, samt på det totale antal kg kvælstof i og typen af den husdyrgødning, der er leveret i perioden 1. august til 31. juli i den senest afsluttende planperiode.

§ 22

For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.

Stk. 2

Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk. 1, og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.

Stk. 3

Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 20, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts.

§ 23

Virksomheder registeret i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., der sælger eller afgiver afgiftsfri handelsgødning til virksomheder registreret i medfør af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret i medfør af lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1.august til 31. juli. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.

Stk. 2

Virksomheder registeret i medfør af lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder eller personer, der er afsat handelsgødning til i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal omfatte navn, adresse, CPR-nr. eller virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed eller person, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden eller personen i perioden.

Stk. 3

Virksomheder, som hverken er registeret i medfør af lovens § 2 eller er registeret i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., og som sælger eller afgiver handelsgødning til virksomheder omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.

Stk. 4

Ved levering af flydende ammoniak, jf. stk. 1-3, der anvendes til foder, skal den andel, der anvendes til foder, opgøres særskilt. Leveringer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

Stk. 5

Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der leverer anden organisk gødning end husdyrgødning samt biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest 1. oktober indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet af virksomheden i perioden.

Stk. 6

Biogas- og fællesanlæg, der modtager husdyrgødning fra virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder anlægget har modtaget husdyrgødning fra i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den husdyrgødning, der er modtaget i perioden.

Stk. 7

De i stk. 6 nævnte biogas- og fællesanlæg skal hvert år senest 1. november indberette oplysninger til Plantedirektoratet om type, mængde og kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført anlægget i perioden 1. august til 31. juli.

Stk. 8

Indberetning af de i stk. 1-3 og stk. 5-7 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til direktoratet. Plantedirektoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

§ 24

For virksomheder, der ikke i planperioden 1998/99 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 523 af 8. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, gælder:

at den andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der skal fradrages virksomhedens samlede kvælstofkvote, skal fastsættes som 10 procent af virksomhedens samlede forventede forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning i planperioden 1999/2000,

at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 1999 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter 31. juli, men inden 30. september, og som høstes eller afgræsses inden 31. december 1999. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden,

at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 1999 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter 31. juli, men inden 30. september, og som høstes eller afgræsses inden 31. december 1999. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden og

at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode.

§ 25

Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2

Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 26

Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk.1 og 2, § 3, stk. 1, 3, 5 og 6, § 4, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, § 7, stk. 2, §§ 8-9, § 10, stk. 1 og 2, §§ 11-17, § 18, stk. 1, 2 og 4, § 19, § 20, stk. 1, 2 og 3, §§ 21-24 og § 25, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1999. §§ 1-2 træder dog i kraft den 21. juli 1999.

Bilagsoversigt

Bilag 1 Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grøntsager på friland

Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 2 Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed for afgrøder

Bilag 3 Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Bilag 1

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Jordtype:

Forfrugt: Forfrugt er den først høstede afgrøde året før.

Udbytter: De fastsatte standardudbytter for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler er udbyttet afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagersvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.

For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg færdigvare.

Normer for græs: Indplacering af græsmarker i græs, uden kløver, græs, uden kløver (lavt udbytte) eller græs, ekstensiv benyttelse (f.eks. vedv. græs) skal ske efter udbyttets størrelse, herunder antallet af græssende dyr pr. ha. Dette gælder også for kløvergræs.

JB 12 kan indplaceres efter andre jordtypegrupper efter teksturen.

Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud.

Efter andre forfrugter end hvidkløver.

Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i tons færdigvare pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvare med faktoren 1 fe = 1,2 kg færdigvare.

Normen er inkl. gødning afsat af udegrisene og inkl. eftervirkning i følgende år

Efter grønkorn o.lign. høstet inden 1. juli.

Til efterafgrøde efter helsæd og efterslæt efter tidlig høstet frøgræs (høstet inden 1. august).

Til efterafgrøde efter korn til modenhed, brak og sildige frøgræsser (høstet efter 1. august).

Bilag 1

Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.

Asketis

Aspect

Baltimore

Bandit

Bill

Bussard

Cardos

Classic

Complet

Flair

Fold

Hanseat

Hereward

Herzog

Hybris

Kris

Maverick

Palast

Pentium

Rialto

Ritmo

Stava

Tarso

Terra

Toronto

Ure

Versailles

Yacht

Bilag 1

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

Beregnes på den del af arealet, som er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.

Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha.

Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

Bilag 2

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Bilag 2

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype og gødningstype.

For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Der henvises til tabel 3.

For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, stor race og fedekvæg, stor race

Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 4-6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre

For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg

For avlstyre op til 330 kg. anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg

Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe-drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden

Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 98 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. Hvis der købes polte, der har en indgangsvægt på under 98 kg, kan der korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende vægtintervaller. Efter 98 kg er poltene indregnet i soholdet

For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg ganges normtallene med 1,23

Ved afvigende slagtealder kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre

Kvælstofmængderne for kalkuner forudsætter, at produktionsflokkene består af ca. 50% hanner og ca. 50% hunner. Afviger kønsfordelingen væsentligt fra dette, skal korrektionsformlerne anvendes

For mink svarer 100 skind produceret til 19,2 årstæver

Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed

Bilag 2

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:

Malkekøer, stor race:

Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7450 kg mælk pr. årsko for stor race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionen foretages ved hjælp af formlen:

((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,7)/128

Malkekøer, Jersey:

Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5230 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/107

Fedekvæg, stor race, 220-440 kg:

Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:

1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695

1280

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3

Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:

Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor: 2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 476

1008

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,2

Søer:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((fe pr. årsso x g råprotein pr. fe / 6250) 1,44 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst))/25,7

Smågrise:

Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))

673

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, fravænningsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((fe pr. produceret gris x g råprotein pr. fe / 6250) ((afgangsvægt fravænningsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst))/0,67

Slagtesvin:

Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))

3280

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. produceret svin x g råprotein pr. fe / 6250) ((slagtevægt x 1,31 indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst))/3,28

Slagtefjerkræ:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Slagtekyllinger, 36 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x prot. pct. i foder x 1,6) (kg

tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/42,8

Slagtekyllinger, 39 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x prot. pct. i foder x 1,6) (kg

tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/51,3

Slagtekyllinger, 42 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x prot. pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/59,8

Slagtekyllinger, økol, 81 dage: (( kg foder pr. produceret kylling x prot. pct. i foder x 1,6) - (kg

tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/156,6

Kalkuner, tunge: ((kg foder pr. produceret kalkun x prot. pct. i foder x 0,16) (kg

tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/69,2

Kalkuner, mini: ((kg foder pr. produceret kalkun x prot. pct. i foder x 0,16) (kg

tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/17,4

Ænder, 52 dage: ((kg foder pr. produceret and x prot. pct. i foder x 0,16) (kg

tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,5

Høns og hønniker:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Fritgående høns: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16)

(kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst

pr. indsat høne x 2,88))/82,6

Økologiske høns: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x

1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,2

Skrabehøns: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x

1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,4

Burhøns: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x

1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/86,8

HPR-høner: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x

1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,4

Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike x prot. pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst

pr. produceret hønnike x 2,88))/9,3

Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x prot. pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst

pr. produceret hønnike x 2,88))/13,1

Mink:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

(kg foder pr. produceret skind)/35,5

Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist

Bilag 2

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed for grovfoderafgrøder

Bilag 3

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

græsudlæg

korn og græs sået efter høst, dog sået senest den 1. august

korsblomstrede afgrøder sået umiddelbart før eller efter høst, dog senest den 20. august1

frøgræs.

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde

Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Afgrøde

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr. udbytte

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

kg N/hkg

Vårsæd:

Vårbyg efter minimum 2 års korn

122

117

138

123

1,5

Vårbyg eft. 1. års korn, brak og frøgræs

117

113

133

119

1,5

Vårbyg efter roer

104

120

106

1,5

Vårbyg efter kløvergræs og lucerne

1,5

Vårbyg efter kartofler

113

108

129

115

1,5

Vårbyg efter andre forfrugter

115

101

1,5

Havre

106

1,5

Vårhvede efter minimum 2 års korn

128

126

147

133

1,7

Vårhvede efter andre forfrugter

115

112

133

120

1,7

Forårssået korn, i øvrigt

115

101

1,5

Vårsæd med minimum 50 pct. bælgsæd til modenhed

0,5

Vintersæd:

Vinterhvede efter minimum 2 års korn

164

172

185

183

1,3

Vinterhvede efter 1. års korn og brak

151

158

172

169

1,3

Vinterhvede efter vinterraps

115

123

136

134

1,3

Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps og oliehør

124

132

145

143

1,3

Vinterhvede efter frøgræs

138

145

158

156

1,3

Vinterhvede efter kløvergræs og lucerne

101

114

111

1,3

Vinterhvede efter andre forfrugter

138

145

158

156

1,3

Tillæg for brødhvede

0,4

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Korr.

Afgrøde

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

udbytte

norm

kg N/hkg

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

Vinterrug efter korn og brak

108

121

110

1,2

Hybridrug efter korn og brak

118

120

134

124

1,2

Vinterrug efter andre forfrugter

100

112

101

1,2

Hybridrug efter andre forfrugter

109

111

125

115

1,2

Vinterbyg efter korn og brak

144

139

152

144

1,2

Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne

108

104

117

108

1,2

Vinterbyg efter andre forfrugter

130

126

139

131

1,2

Vintertriticale

125

138

128

1,3

Vintersæd i øvrigt

126

139

127

1,2

Industriafgrøder:

Vinterraps (inkl. efterår)

161

171

178

1,5

Vårraps

125

115

130

108

1,5

Oliehør

3,0

Spindhør

Hamp

107

Andre industriafgrøder

Bælgsæd:

Markært

Hestebønner

Lucerne

120

Lucerne med minimum 25 pct. græs

120

Anden bælgsæd

Frøafgrøder:

Rajgræs, alm., tidlig, hybrid og ital.

102

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Korr.

Afgrøde

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

udbytte

norm

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

kg N/hkg

Rajgræs, alm., sildig

115

års alm. rajgræs

124

Rajgræs, efterårsudlagt 2)

Timothe

Hundegræs

142

Engsvingel

107

Rødsvingel, marktyper

107

Rødsvingel, plænegræstyper

115

Stivbladet svingel

107

Engrapgræs efter hvidkløver

Engrapgræs, marktyper 3)

133

Engrapgræs, plænegræstyper 3)

142

Alm. rapgræs

Strandsvingel

142

Rød- og hvidkløver

Kommen

115

4,0

Valmue

120

107

120

4,0

Spinatfrø

146

133

146

124

Bederoe- og sukkeroefrø

160

Andet frø til udsæd

107

Rodfrugter:

Kartofler, industri

350

171

400

167

450

189

450

167

0,2

Spisekartofler

300

148

300

135

400

166

400

144

0,2

Læggekartofler

250

110

275

101

300

119

300

0,2

Fabriksroer

350

115

425

109

500

129

500

107

0,1

Tillæg for bjærget top

Andre rodfrugter

111

Afgrøde

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr. udbytte

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

norm

netto fe/ha

kg N/ha

netto fe/ha

kg N/ha

netto fe/ha

kg N/ha

netto fe/ha

kg N/ha

kg N/netto fe

Grovfoder:

Fodersukkerroer, rod + top

9000

178

12000

178

12000

191

13000

173

0,005

Kålroer, rod + top

7000

166

8500

160

8500

173

8500

151

0,005

Silomajs efter korn

5000

146

7000

142

8000

160

8000

138

0,005

Silomajs efter silomajs og andre forfrugter

5000

133

7000

129

8000

146

8000

124

0,005

Vårsædhelsæd efter kløvergræs

4600

5400

6000

6700

0,010

Vårsædhelsæd efter andre forfrugter

4600

125

5400

119

6000

138

6700

122

0,010

Vårsæd/ærtehelsæd

4600

5400

6000

6700

0,010

Vintersædhelsæd

6000

155

8000

160

8000

173

10000

169

0,010

Vårsæd, grønkorn

2300

3000

2700

107

3350

0,020

Vårsæd + bælgsæd til grønfoder

2300

3000

2700

3350

0,010

Vintersæd, grønkorn

3000

120

4000

124

4000

138

5000

133

0,020

Græs til fabrik 4)

266

320

373

346

Græs uden kløver

6500

294

7000

303

8500

329

7500

312

0,020

Græs uden kløver (lavt udbytte)

4500

195

5000

204

6500

231

5500

213

0,020

Græs, ekstensiv benyttelse (vedv. græs)

3000

142

3000

142

3000

142

3000

142

0,020

Kløvergræs med under 50 pct. kløver

6000

209

6250

214

7500

236

6500

218

0,020

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, ekstensiv benyttelse

4000

174

4250

178

5500

201

4500

183

0,020

Kløvergræs med over 50 pct. kløver

5000

5500

6500

0,010

Miljøgræs, MVJ-ordning, 1 (80 N)

3000

Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N)

2000

Græs til udegrise 5)

140

Græsudlæg efter grønkorn 6)

4000

186

4250

191

5500

213

3900

185

0,020

Græsudlæg efter helsæd 7)

2300

132

2500

136

2600

138

2200

130

0,020

Græsudlæg efter korn 8)

1000

1100

1000

0,020

Kløvergræs, udlæg efter grønkorn 6)

3500

158

3750

159

5000

160

3400

158

Kløvergræs, udlæg efter helsæd 7)

1300

101

1500

101

1500

101

1300

101

Kløvergræs, udlæg efter korn 8)

1000

1100

1000

0,000

Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson

8000

178

Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson

5000

107

Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson

2000

Efterafgrøder, grøngødning o. lign.:

Gul sennep

Andre efterafgrøder, grøngødninger

Afgrøde

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet jord

Lerjord

Korr. udbytte

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

Alle jordtyper

JB 5-10

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

norm

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

kg N/hkg

Grønsager på friland:

Asier

135

120

135

110

Asparges

150

135

150

125

Bladselleri

215

200

215

190

Blomkål

255

240

255

230

Broccoli

215

200

215

190

Grønkål

165

150

165

140

Gulerod

400

125

400

110

400

125

400

100

0,1

Hvidkål

285

270

285

260

Kepaløg

165

150

165

140

Kinakål

195

180

195

170

Knoldselleri

235

220

235

210

Pastinak

165

150

165

140

Rodpersille

165

150

165

140

Persille, blad

205

190

205

180

Porre

225

210

225

200

Rosenkål

240

225

240

215

Rødbede

180

165

180

155

Rødkål

265

250

265

240

Afgrøde

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr. udbytte

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

norm

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

kg N/hkg

Salat

165

150

165

140

Savoykål

265

250

265

240

Spidskål

265

250

265

240

Spinat, blad

120

105

120

Sukkermajs

155

140

155

130

Ærter til konsum

Andre grønsager (pr. år)

265

250

265

240

Afgrøde

Kvælstofnorm kg N/ha

Havefrø

Chrysanthemum Garland

Dild

Kinesisk kål

140

Karse

120

Roquette

110

Radis

120

Bladbede, rødbede

210

Grønkål

160

Gulerødder

160

Kål (hvidkål)

200

Kruspersille og rodpersille

210

Kørvel

180

Majroe

160

Pastinak

120

Skorzonerrod

150

Havrerod

150

Purløg

120

Timian

120

Andet havefrø

100

Blomsterfrø

Markkultur, friland

Blomsterløg

300

En-årige og stauder

300

Buske og træer, planteskoler

150

Containerplads1

Alle kulturer

550

Frugt og bær

Jordbær

Solbær, ribs

160

Hindbær

100

Kirsebær, blomme

100

Undervækst af græs i kirsebær og blomme2

150

Hyld

200

Hassel

Pærer

140

Æbler

140

Andre frugtarter

100

Væksthuskultur, åbent system3

Tomat

2350

Agurk

2100

Salat

900

Andre grønsager

800

Snitblomster

900

Potteplanter

950

Væksthuskultur, lukket system4

Alle kulturer

Udbragt mængde N

Champignondyrkning

Champignon

Udbragt mængde N

Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt

Juletræer og klippegrønt

Energipil

Andre kulturer

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsopdræt (både fra malkekøer og ammekøer)

Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsstud (både fra malkekøer og ammekøer)

Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk prod. fedekvæg

Salgsbilag i perioden (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsso med 22 grise til 7,5 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage

10 stk prod. smågrise, 7,5 30 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg

10 stk prod. slagtesvin, 30 98 kg

Salgsbilag i perioden

1000 stk prod. slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 36, 39 eller 42 dage eller økologiske slagtekyllinger

100 stk prod. kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier tunge eller mini

100 stk prod. ænder

Salgsbilag i perioden

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

100 prod. hønniker

Salgsbilag i perioden

100 prod. minkskind

Salgsbilag i perioden

1 årstæve, ræve eller finnraccoon

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årshest

Opgjort inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg

1 moderfår med lam

Antal får uafhængigt af antal lam

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

1 årsko uden opdræt (RDM og SDM)

Bindestald m. grebning

Staldgødning

54,8

ajle

58,5

Bindestald m. riste

Gylle

121,7

Sengebåsestald m. fast gulv

Gylle

115,3

Sengebåsestald m. spalter

Gylle

121,7

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

128,5

Dybstrøelse, ædeplads m. spalter

Dybstrøelse

65,8

gylle

59,6

Trædeudmugning

Dybstrøelse

108,4

1 årsko uden opdræt (Jersey)

Bindestald m. grebning

Staldgødning

46,5

ajle

48,5

Bindestald m. riste

Gylle

102,2

Sengebåsestald m. fast gulv

Gylle

96,8

Sengebåsestald m. spalter

Gylle

102,2

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

110,9

Dybstrøelse, ædeplads m. spalter

Dybstrøelse

57,0

gylle

49,8

Trædeudmugning

Dybstrøelse

91,8

1 årsammeko uden opdræt 1)

Bindestald m. grebning

Staldgødning

21,4

ajle

29,7

Bindestald m. riste

Gylle

54,4

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

58,5

1 årsopdræt eller årsstud, stor race 2)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

5,3

Kvier/stude, bindestald

Staldgødning

13,3

ajle

14,3

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

5,3

Kvier/stude, spaltegulvbokse

Gylle

27,8

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

5,3

Kvier/stude, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

31,5

1 årsopdræt eller årsstud, Jersey 2)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

4,5

Kvier/stude, bindestald

Staldgødning

10,5

ajle

9,3

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

4,5

Kvier/stude, spaltegulvbokse

Gylle

19,8

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

4,5

Kvier/stude, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

24,0

Fedekvæg, stor race 2) + 3)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, bindestald

Staldgødning

9,7

ajle

12,1

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, bindestald m. riste

Gylle

23,1

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

24,3

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, spaltegulvbokse

Gylle

21,9

Fedekvæg, Jersey 2) + 4)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, bindestald

Staldgødning

8,0

ajle

8,4

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, bindestald m. riste

Gylle

17,4

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

19,2

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, spaltegulvbokse

Gylle

16,4

1 årsso m. 22 grise til 7,5 kg 5) + 6)

Delvis spaltegulv

Gylle

21,7

Individuel opstaldning, fast gulv

Staldgødning

5,5

ajle

12,8

Dybstrøelse

21,4

Opdelt lejeareal

Dybstrøelse

5,9

gylle

16,2

10 smågrise, 7,5-30 kg

Fuldspaltegulv

Gylle

5,7

Delvis spaltegulv

Gylle

6,0

Fast gulv

Staldgødning

1,5

ajle

3,0

Dybstrøelse

4,1

10 producerede slagtesvin, 30-98 kg 7)

Fuldspaltegulv

Gylle

27,3

Delvis spaltegulv

Gylle

27,4

Fast gulv

Staldgødning

9,1

ajle

14,2

Opdelt lejeareal

Dybstrøelse

10,2

gylle

13,7

Dybstrøelse

20,4

Slagtefjerkræ

Slagtekyllinger, 36 dage, 1000 prod. 8)

Dybstrøelse

26,0

Slagtekyllinger, 39 dage, 1000 prod. 8)

Dybstrøelse

31,1

Slagtekyllinger, 42 dage, 1000 prod. 8)

Dybstrøelse

36,2

Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage, 1000 prod.

Dybstrøelse

94,8

Kalkuner, tunge, 133 dage, 100 prod. 9)

Dybstrøelse

41,7

Kalkuner, mini, 70 dage, 100 prod. 9)

Dybstrøelse

10,5

Ænder, 52 dage, 100 prod.

Dybstrøelse

11,4

Høns og hønniker

Fritgående med kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

13,7

staldgødning

24,9

Fritgående uden kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

41,2

Økologiske med kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

15,5

staldgødning

28,1

Økologiske uden kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

46,4

Skrabehøns med kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

15,9

staldgødning

29,2

Skrabehøns uden kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

48,1

Burhøns, gødning u. vandtilsætning, 100 årshøner

Staldgødning

55,5

Burhøns, gødning m. vandtilsætning, 100 årshøner

Gylle

64,0

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift, 100 årshøner

Dybstrøelse

57,3

Hønniker, konsum, netdrift, 119 dage, 100 prod.

Gylle

8,0

Hønniker, konsum, gulvdrift, 119 dage, 100 prod.

Dybstrøelse

5,8

Hønniker, rugeæg, gulvdrift, 119 dage, 100 prod.

Dybstrøelse

8,2

Pelsdyr

Mink, 100 skind produceret 10)

Gylle

30,3

Mink, 100 skind produceret 10)

Fast gødning

19,2

Ræve og finnraccoon, 1 årstæve

Fast gødning

2,7

Heste og får

1 voksen årshest, 400 kg

Dybstrøelse

33,7

1 voksen årshest, 600 kg

Dybstrøelse

45,2

1 voksen årshest, 800 kg

Dybstrøelse

57,5

1 moderfår med lam

Dybstrøelse

18,8

Andre dyrearter eller staldsystemer 11)

kg kvælstof pr. DE

Kvæg, andre staldsystemer

112,2

Svin, andre staldsystemer

86,4

Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer

83,4

Pelsdyr, andre staldsystemer

51,7

Heste, andre staldsystemer

82,6

Andre dyrearter

98,6

Afgrøder

Gram råprotein

pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer

Sukkerroer

Kålroer

100

Turnips

113

Rod + top

126

Roetop, frisk

198

Roetop, ensilage

225

Kålroetop

241

Top + pulpetter

180

Top + halm

204

Top + halm + pulpetter

200

Helsæd + top

155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter

148

Ensilerede roer + halm

111

Gulerødder og kartofler

Gulerødder

106

Kartofler

Lucerne

Lucerne, beg. blomst

288

Lucerne i blomst

296

Lucerne e. blomst

333

Kløvergræs

Kløvergræs, 1. uge, 10-30% kløver

240

Kløvergræs, 2. uge, 10-30% kløver

219

Kløvergræs, 4. uge, 10-30% kløver

189

Kløvergræs, 1. uge, 30-50% kløver

248

Kløvergræs, 2. uge, 30-50% kløver

228

Kløvergræs, 4. uge, 30-50% kløver

197

Kløvergræs, 1. uge, over 50% kløver

255

Kløvergræs, 2. uge, over 50% kløver

236

Kløvergræs, 4. uge, over 50% kløver

226

Kløvergræs, storfold, tidl., vanding

235

Kløvergræs, storfold, midt, vanding

250

Kløvergræs, storfold, sen, vanding

273

Kløvergræs, storfold, tidl., ingen vanding

223

Kløvergræs, storfold, midt, ingen vanding

232

Kløvergræs, storfold, sen, ingen vanding

278

Kløvergræs, ration, tidl., vanding

214

Kløvergræs, ration, midt, vanding

221

Kløvergræs, ration, sen, vanding

262

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl.

238

Italiensk rajgræs, forår, midt

216

Italiensk rajgræs, forår, sen

203

Italiensk rajgræs, efter helsæd

211

Italiensk rajgræs, efter korn

222

Hundegræs/enggræs/timothe

Hundegræs, 4. uge

190

Varigt enggræs

232

Timothe, 4. uge

180

Græs

Græs, 1. uge, 70 N

187

Græs, 2. uge, 70 N

181

Græs, 4. uge, 70 N

160

Græs, 1. uge, 100 N

206

Græs, 2. uge, 100 N

209

Græs, 4. uge, 100 N

177

Græs, 1. uge, 125 N

222

Græs, 2. uge, 125 N

220

Græs, 4. uge, 125 N

194

Helsæd, frisk

Galega

278

Hvidkløver, beg. blomst

238

Rødkløver, beg. blomst

196

Fodermarvkål

148

Hestebønner

210

Sød lupin

264

Havre, ærte, vikker

206

Grønbyg før skridning

185

Byghelsæd

137

Havrehelsæd

190

Majs, frisk

128

Rug, frisk

168

Ærter

188

Lucerneensilage

Lucerneensilage, beg. blomst

290

Lucerneensilage, i blomst

270

Kløvergræsensilage

Kløvergræsens., let ford., 10-30% kløver

190

Kløvergræsens., mid. ford., 10-30% kløver

197

Kløvergræsens., tung ford., 10-30% kløver

200

Kløvergræsens., let ford., 30-50% kløver

200

Kløvergræsens., mid. ford., 30-50% kløver

207

Kløvergræsens., tung ford., 30-50% kløver

212

Kløvergræsens., let ford., over 50% kløver

209

Kløvergræsens., mid. ford., over 50% kløver

216

Kløvergræsens., tung ford., over 50% kløver

222

Græsensilage

Forårsudl. ital. rajgræs, ensilage

209

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

221

Efterafgrøde, korn, ensilage

221

Hundegræs, ensilage

231

Varigt enggræs, ensilage

218

Græsensilage, let ford., 70 N

175

Græsensilage, mid. ford., 70 N

184

Græsensilage, tung ford., 70 N

191

Græsensilage, let ford., 100 N

190

Græsensilage, mid. ford., 100 N

200

Græsensilage, tung ford., 100 N

204

Græsensilage, let ford., 125 N

211

Græsensilage, mid ford., 125 N

215

Græsensilage, tung ford., 125 N

227

Græsensilage, tung ford.

212

Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage, m.v.

Galega, ensilage

288

Hvidkløver, beg. blomst, ensilage

264

Rødkløver, beg. blomst, ensilage

209

Fodermarvkål, ensilage

171

Hestebønne, ensilage

221

Sød lupin, ensilage

273

Havre + ærte + vikke, ensilage

207

Helsædensilage

Grønbygensilage

208

Byghelsæd, ensilage, let ford.

130

Byghelsæd, ensilage, mid. ford.

140

Byghelsæd, ensilage, tung ford.

149

Vinterbyghelsæd, ensilage

156

Havrehelsæd, ensilage

190

Hvede-græs, ensilage

176

Hvede-ært, ensilage

163

Hvedehelsæd, ensilage, let ford.

122

Hvedehelsæd, ensilage, mid. ford.

124

Hvedehelsæd, ensilage, tung ford.

133

Majsensilage, let ford.

105

Majsensilage, mid. ford.

112

Majsensilage, tung ford.

130

Grønrug, ensilage

175

Byg-ært, ensilage, 25% ærter

155

Byg-ært, ensilage, over 50% ærter

168

Ærteensilage

191

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst

282

Kløverhø, i knop

213

Kløverhø, i blomst

179

Græshø

196

Grønpiller, høj ford.

238

Grønpiller, mid. ford.

266

Grønpiller, lav ford.

299

Lucernepiller, høj ford.

276

Lucernepiller, lav ford.

327

NH3- og NaOH-behandlet halm

Byghalm, NaOH-beh.

104

Byghalm, NH3-beh., høj ford.

191

Byghalm, NH3-beh., lav ford.

183

Havrehalm, NH3-beh.

200

Hvedehalm, NH3-beh.

208

Rughalm, NH3-beh.

264

Frøgræshalm, NH3-beh., høj ford.

235

Frøgræshalm, NH3-beh., lav ford.

247

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår

156

Byghalm, vinter

172

Havrehalm

159

Hvedehalm

142

Rughalm

179

Ærtehalm

202

Frøgræshalm

196

Korn

Byg

107

Havre

129

Hvede

103

Rug

Triticale

117

Frø

Hestebønner

267

Hørfrø

139

Rapsfrø, dobbeltlav

117

Ærter

186

korn (vår- og vintersæd)

ærter

vår- og vinterraps

hestebønner

rybs

solsikke

soya

oliehør o.lign.

sennep

End of "Bilag 1"

End of "Bilag 2"

End of "Bilag 3"

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Bilag 1

Jordtype:

Forfrugt: Forfrugt er den først høstede afgrøde året før.

Udbytter: De fastsatte standardudbytter for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler er udbyttet afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagersvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.

For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg færdigvare.

JB 12 kan indplaceres efter andre jordtypegrupper efter teksturen.

Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud.

Efter andre forfrugter end hvidkløver.

Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i tons færdigvare pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvare med faktoren 1 fe = 1,2 kg færdigvare.

Normen er inkl. gødning afsat af udegrisene og inkl. eftervirkning i følgende år

Efter grønkorn o.lign. høstet inden 1. juli.

Til efterafgrøde efter helsæd og efterslæt efter tidlig høstet frøgræs (høstet inden 1. august).

Til efterafgrøde efter korn til modenhed, brak og sildige frøgræsser (høstet efter 1. august).

Afgrøde

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr. udbytte

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

kg N/hkg

Vårsæd:

Vårbyg efter minimum 2 års korn

122

117

138

123

1,5

Vårbyg eft. 1. års korn, brak og frøgræs

117

113

133

119

1,5

Vårbyg efter roer

104

120

106

1,5

Vårbyg efter kløvergræs og lucerne

1,5

Vårbyg efter kartofler

113

108

129

115

1,5

Vårbyg efter andre forfrugter

115

101

1,5

Havre

106

1,5

Vårhvede efter minimum 2 års korn

128

126

147

133

1,7

Vårhvede efter andre forfrugter

115

112

133

120

1,7

Forårssået korn, i øvrigt

115

101

1,5

Vårsæd med minimum 50 pct. bælgsæd til modenhed

0,5

Vintersæd:

Vinterhvede efter minimum 2 års korn

164

172

185

183

1,3

Vinterhvede efter 1. års korn og brak

151

158

172

169

1,3

Vinterhvede efter vinterraps

115

123

136

134

1,3

Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps og oliehør

124

132

145

143

1,3

Vinterhvede efter frøgræs

138

145

158

156

1,3

Vinterhvede efter kløvergræs og lucerne

101

114

111

1,3

Vinterhvede efter andre forfrugter

138

145

158

156

1,3

Tillæg for brødhvede

0,4

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Korr.

Afgrøde

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

udbytte

norm

kg N/hkg

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

Vinterrug efter korn og brak

108

121

110

1,2

Hybridrug efter korn og brak

118

120

134

124

1,2

Vinterrug efter andre forfrugter

100

112

101

1,2

Hybridrug efter andre forfrugter

109

111

125

115

1,2

Vinterbyg efter korn og brak

144

139

152

144

1,2

Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne

108

104

117

108

1,2

Vinterbyg efter andre forfrugter

130

126

139

131

1,2

Vintertriticale

125

138

128

1,3

Vintersæd i øvrigt

126

139

127

1,2

Industriafgrøder:

Vinterraps (inkl. efterår)

161

171

178

1,5

Vårraps

125

115

130

108

1,5

Oliehør

3,0

Spindhør

Hamp

107

Andre industriafgrøder

Bælgsæd:

Markært

Hestebønner

Lucerne

120

Lucerne med minimum 25 pct. græs

120

Anden bælgsæd

Frøafgrøder:

Rajgræs, alm., tidlig, hybrid og ital.

102

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Korr.

Afgrøde

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

udbytte

norm

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

kg N/hkg

Rajgræs, alm., sildig

115

års alm. rajgræs

124

Rajgræs, efterårsudlagt 2)

Timothe

Hundegræs

142

Engsvingel

107

Rødsvingel, marktyper

107

Rødsvingel, plænegræstyper

115

Stivbladet svingel

107

Engrapgræs efter hvidkløver

Engrapgræs, marktyper 3)

133

Engrapgræs, plænegræstyper 3)

142

Alm. rapgræs

Strandsvingel

142

Rød- og hvidkløver

Kommen

115

4,0

Valmue

120

107

120

4,0

Spinatfrø

146

133

146

124

Bederoe- og sukkeroefrø

160

Andet frø til udsæd

107

Rodfrugter:

Kartofler, industri

350

171

400

167

450

189

450

167

0,2

Spisekartofler

300

148

300

135

400

166

400

144

0,2

Læggekartofler

250

110

275

101

300

119

300

0,2

Fabriksroer

350

115

425

109

500

129

500

107

0,1

Tillæg for bjærget top

Andre rodfrugter

111

Afgrøde

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr. udbytte

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

norm

netto fe/ha

kg N/ha

netto fe/ha

kg N/ha

netto fe/ha

kg N/ha

netto fe/ha

kg N/ha

kg N/netto fe

Grovfoder:

Fodersukkerroer, rod + top

9000

178

12000

178

12000

191

13000

173

0,005

Kålroer, rod + top

7000

166

8500

160

8500

173

8500

151

0,005

Silomajs efter korn

5000

146

7000

142

8000

160

8000

138

0,005

Silomajs efter silomajs og andre forfrugter

5000

133

7000

129

8000

146

8000

124

0,005

Vårsædhelsæd efter kløvergræs

4600

5400

6000

6700

0,010

Vårsædhelsæd efter andre forfrugter

4600

125

5400

119

6000

138

6700

122

0,010

Vårsæd/ærtehelsæd

4600

5400

6000

6700

0,010

Vintersædhelsæd

6000

155

8000

160

8000

173

10000

169

0,010

Vårsæd, grønkorn

2300

3000

2700

107

3350

0,020

Vårsæd + bælgsæd til grønfoder

2300

3000

2700

3350

0,010

Vintersæd, grønkorn

3000

120

4000

124

4000

138

5000

133

0,020

Græs til fabrik 4)

266

320

373

346

Græs uden kløver

6500

294

7000

303

8500

329

7500

312

0,020

Græs uden kløver (lavt udbytte)

4500

195

5000

204

6500

231

5500

213

0,020

Græs, ekstensiv benyttelse (vedv. græs)

3000

142

3000

142

3000

142

3000

142

0,020

Kløvergræs med under 50 pct. kløver

6000

209

6250

214

7500

236

6500

218

0,020

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, ekstensiv benyttelse

4000

174

4250

178

5500

201

4500

183

0,020

Kløvergræs med over 50 pct. kløver

5000

5500

6500

0,010

Miljøgræs, MVJ-ordning, 1 (80 N)

3000

Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N)

2000

Græs til udegrise 5)

140

Græsudlæg efter grønkorn 6)

4000

186

4250

191

5500

213

3900

185

0,020

Græsudlæg efter helsæd 7)

2300

132

2500

136

2600

138

2200

130

0,020

Græsudlæg efter korn 8)

1000

1100

1000

0,020

Kløvergræs, udlæg efter grønkorn 6)

3500

158

3750

159

5000

160

3400

158

Kløvergræs, udlæg efter helsæd 7)

1300

101

1500

101

1500

101

1300

101

Kløvergræs, udlæg efter korn 8)

1000

1100

1000

0,000

Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson

8000

178

Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson

5000

107

Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson

2000

Efterafgrøder, grøngødning o. lign.:

Gul sennep

Andre efterafgrøder, grøngødninger

Afgrøde

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet jord

Lerjord

Korr. udbytte

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

Alle jordtyper

JB 5-10

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

norm

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

kg N/hkg

Grønsager på friland:

Asier

135

120

135

110

Asparges

150

135

150

125

Bladselleri

215

200

215

190

Blomkål

255

240

255

230

Broccoli

215

200

215

190

Grønkål

165

150

165

140

Gulerod

400

125

400

110

400

125

400

100

0,1

Hvidkål

285

270

285

260

Kepaløg

165

150

165

140

Kinakål

195

180

195

170

Knoldselleri

235

220

235

210

Pastinak

165

150

165

140

Rodpersille

165

150

165

140

Persille, blad

205

190

205

180

Porre

225

210

225

200

Rosenkål

240

225

240

215

Rødbede

180

165

180

155

Rødkål

265

250

265

240

Afgrøde

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr. udbytte

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 1)

JB 1-4

JB 5-10

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

norm

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

kg N/hkg

Salat

165

150

165

140

Savoykål

265

250

265

240

Spidskål

265

250

265

240

Spinat, blad

120

105

120

Sukkermajs

155

140

155

130

Ærter til konsum

Andre grønsager (pr. år)

265

250

265

240

Jordtypen angives som den dominerende jordtype i rodzonen, d.v.s. at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget.

Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.

Bilag 1

Asketis

Aspect

Baltimore

Bandit

Bill

Bussard

Cardos

Classic

Complet

Flair

Fold

Hanseat

Hereward

Herzog

Hybris

Kris

Maverick

Palast

Pentium

Rialto

Ritmo

Stava

Tarso

Terra

Toronto

Ure

Versailles

Yacht

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 1

En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

Beregnes på den del af arealet, som er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.

Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha.

Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

Afgrøde

Kvælstofnorm kg N/ha

Havefrø

Chrysanthemum Garland

Dild

Kinesisk kål

140

Karse

120

Roquette

110

Radis

120

Bladbede, rødbede

210

Grønkål

160

Gulerødder

160

Kål (hvidkål)

200

Kruspersille og rodpersille

210

Kørvel

180

Majroe

160

Pastinak

120

Skorzonerrod

150

Havrerod

150

Purløg

120

Timian

120

Andet havefrø

100

Blomsterfrø

Markkultur, friland

Blomsterløg

300

En-årige og stauder

300

Buske og træer, planteskoler

150

Containerplads1

Alle kulturer

550

Frugt og bær

Jordbær

Solbær, ribs

160

Hindbær

100

Kirsebær, blomme

100

Undervækst af græs i kirsebær og blomme2

150

Hyld

200

Hassel

Pærer

140

Æbler

140

Andre frugtarter

100

Væksthuskultur, åbent system3

Tomat

2350

Agurk

2100

Salat

900

Andre grønsager

800

Snitblomster

900

Potteplanter

950

Væksthuskultur, lukket system4

Alle kulturer

Udbragt mængde N

Champignondyrkning

Champignon

Udbragt mængde N

Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt

Juletræer og klippegrønt

Energipil

Andre kulturer

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Bilag 2

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsopdræt (både fra malkekøer og ammekøer)

Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsstud (både fra malkekøer og ammekøer)

Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk prod. fedekvæg

Salgsbilag i perioden (stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsso med 22 grise til 7,5 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage

10 stk prod. smågrise, 7,5 30 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg

10 stk prod. slagtesvin, 30 98 kg

Salgsbilag i perioden

1000 stk prod. slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 36, 39 eller 42 dage eller økologiske slagtekyllinger

100 stk prod. kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier tunge eller mini

100 stk prod. ænder

Salgsbilag i perioden

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

100 prod. hønniker

Salgsbilag i perioden

100 prod. minkskind

Salgsbilag i perioden

1 årstæve, ræve eller finnraccoon

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årshest

Opgjort inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg

1 moderfår med lam

Antal får uafhængigt af antal lam

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Bilag 2

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype og gødningstype.

For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Der henvises til tabel 3.

For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, stor race og fedekvæg, stor race

Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 4-6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre

For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg

For avlstyre op til 330 kg. anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg

Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe-drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden

Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 98 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. Hvis der købes polte, der har en indgangsvægt på under 98 kg, kan der korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende vægtintervaller. Efter 98 kg er poltene indregnet i soholdet

For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg ganges normtallene med 1,23

Ved afvigende slagtealder kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre

Kvælstofmængderne for kalkuner forudsætter, at produktionsflokkene består af ca. 50% hanner og ca. 50% hunner. Afviger kønsfordelingen væsentligt fra dette, skal korrektionsformlerne anvendes

For mink svarer 100 skind produceret til 19,2 årstæver

Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

1 årsko uden opdræt (RDM og SDM)

Bindestald m. grebning

Staldgødning

54,8

ajle

58,5

Bindestald m. riste

Gylle

121,7

Sengebåsestald m. fast gulv

Gylle

115,3

Sengebåsestald m. spalter

Gylle

121,7

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

128,5

Dybstrøelse, ædeplads m. spalter

Dybstrøelse

65,8

gylle

59,6

Trædeudmugning

Dybstrøelse

108,4

1 årsko uden opdræt (Jersey)

Bindestald m. grebning

Staldgødning

46,5

ajle

48,5

Bindestald m. riste

Gylle

102,2

Sengebåsestald m. fast gulv

Gylle

96,8

Sengebåsestald m. spalter

Gylle

102,2

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

110,9

Dybstrøelse, ædeplads m. spalter

Dybstrøelse

57,0

gylle

49,8

Trædeudmugning

Dybstrøelse

91,8

1 årsammeko uden opdræt 1)

Bindestald m. grebning

Staldgødning

21,4

ajle

29,7

Bindestald m. riste

Gylle

54,4

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

58,5

1 årsopdræt eller årsstud, stor race 2)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

5,3

Kvier/stude, bindestald

Staldgødning

13,3

ajle

14,3

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

5,3

Kvier/stude, spaltegulvbokse

Gylle

27,8

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

5,3

Kvier/stude, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

31,5

1 årsopdræt eller årsstud, Jersey 2)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

4,5

Kvier/stude, bindestald

Staldgødning

10,5

ajle

9,3

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

4,5

Kvier/stude, spaltegulvbokse

Gylle

19,8

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

4,5

Kvier/stude, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

24,0

Fedekvæg, stor race 2) + 3)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, bindestald

Staldgødning

9,7

ajle

12,1

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, bindestald m. riste

Gylle

23,1

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

24,3

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, spaltegulvbokse

Gylle

21,9

Fedekvæg, Jersey 2) + 4)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, bindestald

Staldgødning

8,0

ajle

8,4

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, bindestald m. riste

Gylle

17,4

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

19,2

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, spaltegulvbokse

Gylle

16,4

1 årsso m. 22 grise til 7,5 kg 5) + 6)

Delvis spaltegulv

Gylle

21,7

Individuel opstaldning, fast gulv

Staldgødning

5,5

ajle

12,8

Dybstrøelse

21,4

Opdelt lejeareal

Dybstrøelse

5,9

gylle

16,2

10 smågrise, 7,5-30 kg

Fuldspaltegulv

Gylle

5,7

Delvis spaltegulv

Gylle

6,0

Fast gulv

Staldgødning

1,5

ajle

3,0

Dybstrøelse

4,1

10 producerede slagtesvin, 30-98 kg 7)

Fuldspaltegulv

Gylle

27,3

Delvis spaltegulv

Gylle

27,4

Fast gulv

Staldgødning

9,1

ajle

14,2

Opdelt lejeareal

Dybstrøelse

10,2

gylle

13,7

Dybstrøelse

20,4

Slagtefjerkræ

Slagtekyllinger, 36 dage, 1000 prod. 8)

Dybstrøelse

26,0

Slagtekyllinger, 39 dage, 1000 prod. 8)

Dybstrøelse

31,1

Slagtekyllinger, 42 dage, 1000 prod. 8)

Dybstrøelse

36,2

Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage, 1000 prod.

Dybstrøelse

94,8

Kalkuner, tunge, 133 dage, 100 prod. 9)

Dybstrøelse

41,7

Kalkuner, mini, 70 dage, 100 prod. 9)

Dybstrøelse

10,5

Ænder, 52 dage, 100 prod.

Dybstrøelse

11,4

Høns og hønniker

Fritgående med kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

13,7

staldgødning

24,9

Fritgående uden kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

41,2

Økologiske med kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

15,5

staldgødning

28,1

Økologiske uden kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

46,4

Skrabehøns med kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

15,9

staldgødning

29,2

Skrabehøns uden kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

48,1

Burhøns, gødning u. vandtilsætning, 100 årshøner

Staldgødning

55,5

Burhøns, gødning m. vandtilsætning, 100 årshøner

Gylle

64,0

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift, 100 årshøner

Dybstrøelse

57,3

Hønniker, konsum, netdrift, 119 dage, 100 prod.

Gylle

8,0

Hønniker, konsum, gulvdrift, 119 dage, 100 prod.

Dybstrøelse

5,8

Hønniker, rugeæg, gulvdrift, 119 dage, 100 prod.

Dybstrøelse

8,2

Pelsdyr

Mink, 100 skind produceret 10)

Gylle

30,3

Mink, 100 skind produceret 10)

Fast gødning

19,2

Ræve og finnraccoon, 1 årstæve

Fast gødning

2,7

Heste og får

1 voksen årshest, 400 kg

Dybstrøelse

33,7

1 voksen årshest, 600 kg

Dybstrøelse

45,2

1 voksen årshest, 800 kg

Dybstrøelse

57,5

1 moderfår med lam

Dybstrøelse

18,8

Andre dyrearter eller staldsystemer 11)

kg kvælstof pr. DE

Kvæg, andre staldsystemer

112,2

Svin, andre staldsystemer

86,4

Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer

83,4

Pelsdyr, andre staldsystemer

51,7

Heste, andre staldsystemer

82,6

Andre dyrearter

98,6

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Bilag 2

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:

Malkekøer, stor race:

Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7450 kg mælk pr. årsko for stor race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionen foretages ved hjælp af formlen:

((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,7)/128

Malkekøer, Jersey:

Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5230 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/107

Fedekvæg, stor race, 220-440 kg:

Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:

1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695

1280

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3

Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:

Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor: 2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 476

1008

Søer:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((fe pr. årsso x g råprotein pr. fe / 6250) 1,44 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst))/25,7

Smågrise:

Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))

673

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, fravænningsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((fe pr. produceret gris x g råprotein pr. fe / 6250) ((afgangsvægt fravænningsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst))/0,67

Slagtesvin:

Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))

3280

Slagtefjerkræ:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Slagtekyllinger, 36 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x prot. pct. i foder x 1,6) (kg

tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/42,8

Slagtekyllinger, 39 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x prot. pct. i foder x 1,6) (kg

tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/51,3

Slagtekyllinger, 42 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x prot. pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/59,8

Slagtekyllinger, økol, 81 dage: (( kg foder pr. produceret kylling x prot. pct. i foder x 1,6) - (kg

tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/156,6

Kalkuner, tunge: ((kg foder pr. produceret kalkun x prot. pct. i foder x 0,16) (kg

tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/69,2

Kalkuner, mini: ((kg foder pr. produceret kalkun x prot. pct. i foder x 0,16) (kg

tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/17,4

Ænder, 52 dage: ((kg foder pr. produceret and x prot. pct. i foder x 0,16) (kg

tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,5

Høns og hønniker:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Fritgående høns: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16)

(kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst

pr. indsat høne x 2,88))/82,6

Økologiske høns: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x

1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,2

Skrabehøns: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x

1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,4

Burhøns: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x

1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/86,8

HPR-høner: ((kg foder pr. indsat høne x prot. pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x

1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,4

Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike x prot. pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst

pr. produceret hønnike x 2,88))/9,3

Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x prot. pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst

pr. produceret hønnike x 2,88))/13,1

Mink:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

(kg foder pr. produceret skind)/35,5

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed for grovfoderafgrøder

Bilag 2

Afgrøder

Gram råprotein

pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer

Sukkerroer

Kålroer

100

Turnips

113

Rod + top

126

Roetop, frisk

198

Roetop, ensilage

225

Kålroetop

241

Top + pulpetter

180

Top + halm

204

Top + halm + pulpetter

200

Helsæd + top

155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter

148

Ensilerede roer + halm

111

Gulerødder og kartofler

Gulerødder

106

Kartofler

Lucerne

Lucerne, beg. blomst

288

Lucerne i blomst

296

Lucerne e. blomst

333

Kløvergræs

Kløvergræs, 1. uge, 10-30% kløver

240

Kløvergræs, 2. uge, 10-30% kløver

219

Kløvergræs, 4. uge, 10-30% kløver

189

Kløvergræs, 1. uge, 30-50% kløver

248

Kløvergræs, 2. uge, 30-50% kløver

228

Kløvergræs, 4. uge, 30-50% kløver

197

Kløvergræs, 1. uge, over 50% kløver

255

Kløvergræs, 2. uge, over 50% kløver

236

Kløvergræs, 4. uge, over 50% kløver

226

Kløvergræs, storfold, tidl., vanding

235

Kløvergræs, storfold, midt, vanding

250

Kløvergræs, storfold, sen, vanding

273

Kløvergræs, storfold, tidl., ingen vanding

223

Kløvergræs, storfold, midt, ingen vanding

232

Kløvergræs, storfold, sen, ingen vanding

278

Kløvergræs, ration, tidl., vanding

214

Kløvergræs, ration, midt, vanding

221

Kløvergræs, ration, sen, vanding

262

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl.

238

Italiensk rajgræs, forår, midt

216

Italiensk rajgræs, forår, sen

203

Italiensk rajgræs, efter helsæd

211

Italiensk rajgræs, efter korn

222

Hundegræs/enggræs/timothe

Hundegræs, 4. uge

190

Varigt enggræs

232

Timothe, 4. uge

180

Græs

Græs, 1. uge, 70 N

187

Græs, 2. uge, 70 N

181

Græs, 4. uge, 70 N

160

Græs, 1. uge, 100 N

206

Græs, 2. uge, 100 N

209

Græs, 4. uge, 100 N

177

Græs, 1. uge, 125 N

222

Græs, 2. uge, 125 N

220

Græs, 4. uge, 125 N

194

Helsæd, frisk

Galega

278

Hvidkløver, beg. blomst

238

Rødkløver, beg. blomst

196

Fodermarvkål

148

Hestebønner

210

Sød lupin

264

Havre, ærte, vikker

206

Grønbyg før skridning

185

Byghelsæd

137

Havrehelsæd

190

Majs, frisk

128

Rug, frisk

168

Ærter

188

Lucerneensilage

Lucerneensilage, beg. blomst

290

Lucerneensilage, i blomst

270

Kløvergræsensilage

Kløvergræsens., let ford., 10-30% kløver

190

Kløvergræsens., mid. ford., 10-30% kløver

197

Kløvergræsens., tung ford., 10-30% kløver

200

Kløvergræsens., let ford., 30-50% kløver

200

Kløvergræsens., mid. ford., 30-50% kløver

207

Kløvergræsens., tung ford., 30-50% kløver

212

Kløvergræsens., let ford., over 50% kløver

209

Kløvergræsens., mid. ford., over 50% kløver

216

Kløvergræsens., tung ford., over 50% kløver

222

Græsensilage

Forårsudl. ital. rajgræs, ensilage

209

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

221

Efterafgrøde, korn, ensilage

221

Hundegræs, ensilage

231

Varigt enggræs, ensilage

218

Græsensilage, let ford., 70 N

175

Græsensilage, mid. ford., 70 N

184

Græsensilage, tung ford., 70 N

191

Græsensilage, let ford., 100 N

190

Græsensilage, mid. ford., 100 N

200

Græsensilage, tung ford., 100 N

204

Græsensilage, let ford., 125 N

211

Græsensilage, mid ford., 125 N

215

Græsensilage, tung ford., 125 N

227

Græsensilage, tung ford.

212

Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage, m.v.

Galega, ensilage

288

Hvidkløver, beg. blomst, ensilage

264

Rødkløver, beg. blomst, ensilage

209

Fodermarvkål, ensilage

171

Hestebønne, ensilage

221

Sød lupin, ensilage

273

Havre + ærte + vikke, ensilage

207

Helsædensilage

Grønbygensilage

208

Byghelsæd, ensilage, let ford.

130

Byghelsæd, ensilage, mid. ford.

140

Byghelsæd, ensilage, tung ford.

149

Vinterbyghelsæd, ensilage

156

Havrehelsæd, ensilage

190

Hvede-græs, ensilage

176

Hvede-ært, ensilage

163

Hvedehelsæd, ensilage, let ford.

122

Hvedehelsæd, ensilage, mid. ford.

124

Hvedehelsæd, ensilage, tung ford.

133

Majsensilage, let ford.

105

Majsensilage, mid. ford.

112

Majsensilage, tung ford.

130

Grønrug, ensilage

175

Byg-ært, ensilage, 25% ærter

155

Byg-ært, ensilage, over 50% ærter

168

Ærteensilage

191

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst

282

Kløverhø, i knop

213

Kløverhø, i blomst

179

Græshø

196

Grønpiller, høj ford.

238

Grønpiller, mid. ford.

266

Grønpiller, lav ford.

299

Lucernepiller, høj ford.

276

Lucernepiller, lav ford.

327

NH3- og NaOH-behandlet halm

Byghalm, NaOH-beh.

104

Byghalm, NH3-beh., høj ford.

191

Byghalm, NH3-beh., lav ford.

183

Havrehalm, NH3-beh.

200

Hvedehalm, NH3-beh.

208

Rughalm, NH3-beh.

264

Frøgræshalm, NH3-beh., høj ford.

235

Frøgræshalm, NH3-beh., lav ford.

247

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår

156

Byghalm, vinter

172

Havrehalm

159

Hvedehalm

142

Rughalm

179

Ærtehalm

202

Frøgræshalm

196

Korn

Byg

107

Havre

129

Hvede

103

Rug

Triticale

117

Frø

Hestebønner

267

Hørfrø

139

Rapsfrø, dobbeltlav

117

Ærter

186

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

Bilag 3

græsudlæg

korn og græs sået efter høst, dog sået senest den 1. august

korsblomstrede afgrøder sået umiddelbart før eller efter høst, dog senest den 20. august1

frøgræs.

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde

Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

korn (vår- og vintersæd)

ærter

vår- og vinterraps

hestebønner

rybs

solsikke

soya

oliehør o.lign.

sennep

arealer med korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 1999
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 1999