TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mærkning og oplysningspligt vedrørende opvaskemaskiner

BEK nr 59 af 29/01/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Opvaskemaskiner, som anvendes med almindelig elnettilslutning og overvejende fremstilles med henblik på anvendelse i private husholdninger, skal ved markedsføring og udbud til salg eller leje være mærket og forsynet med oplysninger om energi- og vandforbrug samt ydeevne m.v. som fastsat i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter ikke

§ 2

Ved leverandør forstås i denne bekendtgørelse

Stk. 2

Ved forhandler forstås i denne bekendtgørelse detailhandlere eller andre, som sælger, udlejer eller udstiller opvaskemaskiner, som er bestemt for den endelige bruger.

  1. producenter af opvaskemaskiner,
  1. godkendte repræsentanter for producenter af opvaskemaskiner,
  1. importører af opvaskemaskiner til Danmark samt
  1. den, der fra dansk område markedsfører opvaskemaskiner i andre lande i Den Europæiske Union.

§ 3

Opvaskemaskiner skal forsynes med en etiket med oplysninger om apparatets energi- og vandforbrug samt ydeevne m.v. Etiketten skal udformes som vist i bilag 1 og indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag 1, jf. bilag 4.

Stk. 2

Etiketten skal anbringes udvendigt på opvaskemaskinens for- eller overside, så den er klart synlig og ikke kan skjules.

Stk. 3

I forbindelse med opvaskemaskiner, som udbydes i Danmark, skal der anvendes dansksprogede etiketter.

Stk. 4

Andre etiketter, mærker, symboler eller inskriptioner end den etiket, der er nævnt i stk. 1, må ikke påføres opvaskemaskinen, hvis de kan virke vildledende eller misvisende.

§ 4

Der skal for opvaskemaskiner foreligge et oplysningsskema, som i standardiseret form giver oplysninger om den pågældende opvaskemaskines energi- og vandforbrug samt ydeevne m.v. Oplysningsskemaet skal indeholde oplysninger og udformes som angivet i bilagene 2 og 4.

Stk. 2

Oplysningsskemaet skal indarbejdes i leverandørens produktbrochurer. Hvis produktbrochurer ikke forelægges af leverandøren, skal oplysningsskemaet foreligge som en særskilt tryksag, som leverandøren leverer sammen med opvaskemaskinen.

Stk. 3

I forbindelse med opvaskemaskiner, som udbydes i Danmark, skal oplysningsskemaet være på dansk.

§ 5

Udbydes opvaskemaskiner til salg eller leje gennem en trykt meddelelse, herunder postordrekataloger, hvor kunder opfordres til at bestille opvaskemaskiner til direkte levering, skal den trykte meddelelse indeholde oplysninger som angivet i bilag 3.

§ 6

Oplysningerne på etiketter, i oplysningsskemaer og i trykte meddelelser, jf. §§ 3-5, skal være begrundet i et teknisk dokumentationsmateriale vedrørende den pågældende opvaskemaskine.

Stk. 2

Det tekniske dokumentationsmateriale skal være udarbejdet så udførligt, at det er muligt at bedømme nøjagtigheden af etikettens og oplysningsskemaets oplysninger. Dokumentationsmaterialet skal indeholde følgende:

Stk. 3

De oplysninger om den pågældende opvaskemaskine, som skal gives på etiketter, i oplysningsskemaer og i trykte meddelelser, samt udførte prøvninger indeholdt i det tekniske dokumentationsmateriale måles i overensstemmelse med de harmoniserede standarder for den pågældende apparattype, hvis referencenumre er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og for hvilke medlemsstaterne har offentliggjort referencenumrene for de nationale standarder, som gennemfører disse harmoniserede standarder.

  1. Leverandørens navn og adresse.
  1. En generel beskrivelse af modellen, som skal være tilstrækkelig til entydig identificering af denne.
  1. Oplysninger, eventuelt med tegninger, om modellens vigtigste konstruktionstræk, især forhold, som har væsentlig indflydelse på dens energiforbrug.
  1. Rapport over de prøvninger, som er udført på modellen efter metoderne i de harmoniserede standarder for den pågældende apparattype, jf. stk. 3.
  1. Brugsvejledning, hvis en sådan er udarbejdet.

§ 7

For så vidt angår oplysninger om opvaskemaskiners lydeffektniveau (støj), jf. bilag 1-3, finder §§ 3-6 kun anvendelse

Stk. 2

Oplysninger om opvaskemaskiners lydeffektniveau, som indgår på etiketter, i oplysningsskemaer, i trykte meddelelser og i teknisk dokumentationsmateriale, jf. §§ 3-6, skal tilvejebringes og angives i overensstemmelse med bekendtgørelse om frivillig mærkning af husholdningsapparater med oplysning om luftbåren støj.

  1. i forbindelse med markedsføring til lande i Den Europæiske Union, som har påbudt offentliggørelse af oplysninger om luftbåren støj fra opvaskemaskiner, jf. Rådets direktiv 86/594/EØF af 1. december 1986, eller
  1. hvis der frivilligt oplyses om opvaskemaskiners lydeffektniveau i forbindelse med markedsføring i Danmark eller et andet land, hvor der ikke er pligt til at oplyse om luftbåren støj.

§ 8

Det påhviler leverandører af opvaskemaskiner at tilvejebringe etiketter, oplysningsskemaer og teknisk dokumentationsmateriale i overensstemmelse med §§ 3, 4, 6 og 7.

Stk. 2

Leverandøren skal sikre, at etiketter og oplysningsskemaer er korrekt udformede og indeholder korrekte oplysninger, jf. §§ 6 og 7 samt bilagene 1 og 2.

Stk. 3

Leverandøren anses for at have givet sit samtykke til offentliggørelsen af oplysningerne på etiketten og oplysningsskemaet.

Stk. 4

Leverandøren skal i 5 år efter, at fremstillingen af den pågældende opvaskemaskine er ophørt, kunne fremlægge teknisk dokumentationsmateriale som nævnt i § 6.

§ 9

Leverandøren skal vederlagsfrit levere forhandlere de nødvendige etiketter til korrekt mærkning af leverede opvaskemaskiner på det sprog, som forhandleren skal anvende.

Stk. 2

Anmoder en forhandler om at få etiketter leveret, skal leverandøren sikre, at de ønskede etiketter leveres omgående.

§ 10

Forhandlere, der udstiller opvaskemaskiner, skal inden udstilling påføre opvaskemaskinen korrekt mærkning med etiket i overensstemmelse med § 3.

Stk. 2

Forhandleren skal inden salg give kunden lejlighed til at gøre sig bekendt med oplysningsskemaet for opvaskemaskinen, jf. § 4.

§ 11

Den, der udbyder opvaskemaskiner til salg eller leje gennem en trykt meddelelse, jf. § 5, skal i den trykte meddelelse anføre korrekte oplysninger om den pågældende opvaskemaskine i overensstemmelse med §§ 6 og 7 samt bilag 3.

§ 12

Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsens regler.

Stk. 2

Energistyrelsen kan overdrage tilsynet efter stk. 1 til en anden myndighed.

§ 13

Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at prøver af færdigvarer og emballage uden vederlag skal indleveres til undersøgelse hos tilsynsmyndigheden eller et andet sted, som tilsynsmyndigheden anviser.

Stk. 2

Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at alle udgifter forbundet med kontrolundersøgelser af opvaskemaskiner, som tilsynsmyndigheden lader udføre i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, jf. § 6, stk. 3, skal dækkes af leverandøren af den pågældende opvaskemaskine. Udgiftsbeløbet opkræves dog ikke, hvis kontrolundersøgelsen bekræfter rigtigheden af leverandørens oplysninger.

§ 14

Resultatet af tilsynsmyndighedens kontrolundersøgelser af i alt 4 eksemplarer af en opvaskemaskine udført i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, jf. § 6, stk. 3, indgår i det tekniske dokumentationsmateriale for den pågældende opvaskemaskine, jf. § 6, stk. 2, nr. 4.

Stk. 2

Kontrolundersøgelserne skal være udført enten som akkrediteret teknisk prøvning, jf. bekendtgørelse om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning m.v., eller på et laboratorium udpeget af Energistyrelsen.

§ 15

Har Energistyrelsen overdraget en anden myndighed at føre tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsens regler, kan tilsynsmyndighedens afgørelser indbringes for Energistyrelsen. Klagen skal indgives inden 6 uger efter, at afgørelsen, der klages over, er meddelt.

Stk. 2

Energistyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren.

  1. undlader at tilvejebringe etiketter eller oplysningsskemaer, der er korrekt udformede og med korrekte oplysninger som foreskrevet i § 3, § 4, § 6 og § 7, jf. § 8, stk. 1 og 2,
  1. i strid med § 3, stk. 4, påfører en opvaskemaskine andre etiketter m.v., som kan virke vildledende eller misvisende,
  1. undlader at levere en forhandler etiketter som foreskrevet i § 9, eller
  1. undlader at tilvejebringe et teknisk dokumentationsmateriale vedrørende en opvaskemaskine som foreskrevet i § 6 og § 7, jf. § 8, stk. 4, eller tilvejebringer et mangelfuldt eller misvisende materiale..
  1. udstiller opvaskemaskiner, der ikke er korrekt mærket med etiket som foreskrevet i § 3, stk. 1-3, jf. § 10, stk. 1,
  1. i strid med § 3, stk. 4, påfører en opvaskemaskine andre etiketter m.v., som kan virke vildledende eller misvisende, eller
  1. undlader at give kunder lejlighed til inden salg at gøre sig bekendt med oplysningsskemaer som foreskrevet i § 10, stk. 2.

§ 16

Med bøde straffes den, der som leverandør af opvaskemaskiner

Stk. 2

Med bøde straffes endvidere den, der som forhandler af opvaskemaskiner

Stk. 3

Med bøde straffes endvidere den, der i forbindelse med udbud af opvaskemaskiner til fjernsalg eller fjernudlejning gennem en trykt meddelelse undlader at give korrekte oplysninger om opvaskemaskinen som foreskrevet i § 5, jf. § 11.

Stk. 4

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 17

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1999.

Stk. 2

Til og med den 31. juli 1999 vil udbud til salg, handel med og udstilling af opvaskemaskiner samt fordeling af trykte meddelelser som nævnt i § 5, som ikke er i overensstemmelse med §§ 3-11, dog være tilladt.


Energistyrelsen, den 29. januar 1999, den 29. januar 1999

/Ib Larsen Ulf Tvenstrup/

Bilag 1

Etiketten

  1. Udformning

Etiketten skal være den aktuelle sproglige udgave blandt de følgende:

  1. Oplysninger på etiketten

Følgende oplysninger skal angives på etiketten:

I Leverandørens navn eller varemærke.

II Leverandørens modelidentifikation.

III Modellens relative energiforbrug bestemt i overensstemmelse med bilag 4. Mærket anbringes ud for den relevante pil.

IV Hvis en model har fået tildelt et EF-miljømærke i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 880/92, kan en kopi af miljømærket, hvis ordningens krav i øvrigt opfyldes, anbringes her. I vejledningen om udformning af etiketter til opvaskemaskiner, som omtales nedenfor, gøres der rede for, hvorledes miljømærket kan indgå i etiketten.

V Energiforbrug i kWh pr. opvask på normalprogram bestemt i overensstemmelse med prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder for denne apparattype, jf. § 6, stk. 3.

VI Opvaskeevne bestemt i overensstemmelse med bilag 4.

VII Tørreevne bestemt i overensstemmelse med bilag 4.

VIII Maskinens kapacitet i standardkuverter bestemt i overensstemmelse med prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder for denne apparattype, jf. § 6, stk. 3.

IX Vandforbrug i liter pr. opvask på normalprogram bestemt i overensstemmelse med prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder for denne apparattype, jf. § 6, stk. 3.

X Støj under anvendelse af normalprogrammet i de relevante tilfælde bestemt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om frivillig mærkning af husholdningsapparater med oplysning om luftbåren støj.

De tilsvarende tekniske udtryk på andre fællesskabssprog findes i bilag 5.

  1. Tryk

I det følgende afgrænses visse aspekter af etiketten:

Farver:

CMYK - Cyan, Magenta, Gult, Sort.

Eks.: 07X0: 0% Cyan, 70% Magenta, 100% Gult, 0% Sort.

Pile:

A: X0X0

B: 70X0

C: 30X0

D: 00X0

E: 03X0

F: 07X0

G: 0XX0

Rammefarve: X070

Al tekst med sort. Baggrunden er hvid.

Bilag 2

Oplysningsskemaet

Oplysningsskemaet skal indeholde de oplysninger, der er angivet i nr. 1-14.

Oplysningerne kan gives i form af et skema, der omfatter en række modeller fra den samme leverandør, og skal i så fald opgives i den angivne rækkefølge. De kan også gives i tilknytning til beskrivelsen af opvaskemaskinen.

  1. Leverandørens varemærke.
  1. Leverandørens modelidentifikation.
  1. Modellens relative energiforbrug bestemt i overensstemmelse med bilag 4, udtrykt som »Relativt energiforbrug . . . på skalaen A (lavt forbrug) til G (højt forbrug)«. Angives disse oplysninger i en tabel, kan de udtrykkes på anden måde, forudsat at det er klart, at skalaen går fra A (lavt forbrug) til G (højt forbrug).
  1. Angives disse oplysninger i en tabel, og har nogle af opvaskemaskinerne i tabellen fået tildelt et EF-miljømærke i henhold til forordning (EØF) nr. 880/92, kan dette oplyses her. I så fald skal rubrikoverskriften hedde »EF-miljømærke« og angivelsen være en kopi af mærket (blomsten). Denne bestemmelse ændrer intet ved kravene i EF-ordningen for tildeling af miljømærke.
  1. Fabrikantens navn på, kode for eller angivelse af det normalprogram, som oplysningerne på mærket og i oplysningsskemaet vedrører.
  1. Energiforbrug i kWh pr. opvask på normalprogram bestemt i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, jf. § 6, stk. 3, beskrevet som: »energiforbrug XYZ kWh pr. opvask på grundlag af standardtest på normalprogram med maskinen tilsluttet koldt vand. De faktiske energiforbrug vil bero på, hvordan opvaskemaskinen bruges«.
  1. Opvaskeevne bestemt i overensstemmelse med bilag 4. Udtrykkes som »Opvaskeevne . . . på skalaen A (høj) til G (lav)«. Den kan udtrykkes på anden måde, forudsat at det er klart, at skalaen går fra A (høj) til G (lav).
  1. Tørreevne bestemt i overensstemmelse med bilag 4. Udtrykkes som »Tørreevne . . . på skalaen A (høj) til G (lav)«. Den kan udtrykkes på anden måde, forudsat at det er klart, at skalaen går fra A (høj) til G (lav).
  1. Maskinens kapacitet i standardkuverter som defineret i bilag 1, afsnit 2, nr. VIII.
  1. Vandforbrug i liter pr. opvask på normalprogram som defineret i bilag 1, afsnit 2, nr. IX.
  1. Varighed af normalprogram bestemt i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, jf. § 6, stk. 3.
  1. Leverandøren kan tilføje oplysningerne i nr. 5-11 for andre opvaskeprogrammer.
  1. Anslået årligt forbrug af energi og vand svarende til 220 gange de forbrug, der er angivet i nr. 6 (energi) og 10 (vand). Forbruget angives som »anslået årligt forbrug (220 opvaske)«.
  1. Støj under normalprogrammet, i de relevante tilfælde bestemt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om frivillig mærkning af husholdningsapparater med oplysning om luftbåren støj.

Oplysningerne på etiketten kan gives i form af en gengivelse enten i farve eller i sort/hvid af etiketten.

De tilsvarende tekniske udtryk på andre fællesskabssprog findes i bilag 5.

Bilag 3

Postordresalg og fjernsalg m.v.

Postordrekataloger og andre trykte meddelelser, som er omfattet af § 5, skal indeholde følgende oplysninger i den angivne rækkefølge:

  1. Relativt energiforbrug (bilag 2, nr. 3)
  1. Normalprogrammets navn (bilag 2, nr. 5)
  1. Energiforbrug (bilag 2, nr. 6)
  1. Opvaskeevne (bilag 2, nr. 7)
  1. Tørreevne (bilag 2, nr. 8)
  1. Kapacitet (bilag 1, afsnit 2, nr. VIII)
  1. Vandforbrug (bilag 1, afsnit 2, nr. IX)
  1. Anslået årligt forbrug (220 opvaske) (bilag 2, nr. 13)
  1. Støj (bilag 1, afsnit 2, nr. X)

Angives yderligere oplysninger, som er indeholdt i oplysningsskemaet, udformes de som beskrevet i bilag 2 og tilføjes ovenstående tabel i den rækkefølge, som er fastsat for oplysningsskemaet.

De tilsvarende tekniske udtryk på andre fællesskabssprog findes i bilag 5.

Bilag 4

Relativt energiforbrug

  1. En opvaskemaskines relative energiforbrug bestemmes således:

Der beregnes et referenceforbrug CR som følger:

hvor S er opvaskemaskinens kapacitet i standardkuverter (bilag 1, afsnit 2, nr. VIII).

hvor C er opvaskemaskinens energiforbrug (bilag 1, afsnit 2, nr. V).

Det relative energiforbrug A. . .G angives derefter på grundlag af tabel 1:

Tabel 1

  1. En opvaskemaskines opvaskeevne bestemmes efter følgende tabel 2:

Tabel 2

  1. En opvaskemaskines tørreevne bestemmes efter følgende tabel 3:

Tabel 3

CR = 1,35 + 0,025 ´ S

når S ³ 10

eller

CR = 0,45 + 0,09 ´ S

når S £ 9

Derefter defineres et energieffektivitetsindeks EI som: EI =

CR

Relativt energiforbrug

Energieffektivitetsindeks EI

EI < 0,64

0,64 £ EI < 0,76

0,76 £ EI < 0,88

0,88 £ EI < 1,00

1,00 £ EI < 1,12

1,12 £ EI < 1,24

EI ³ 1,24

Opvaskeevne

Opvaskeevne (PC) som defineret i de i § 6, stk. 3, omhandlede harmoniserede standarder, under anvendelse af normalprogram

PC > 1,12

1,12 ³ PC > 1,00

1,00 ³ PC > 0,88

0,88 ³ PC > 0,76

0,76 ³ PC > 0,64

0,64 ³ PC > 0,52

0,52 ³ PC

Tørreevne

Tørreevne (PD) som defineret i de i § 6, stk. 3, omhandlede harmoniserede standarder, under anvendelse af normalprogram

PD > 1,08

1,08 ³ PD > 0,93

0,93 ³ PD > 0,78

0,78 ³ PD > 0,63

0,63 ³ PD > 0,48

0,48 ³ PD > 0,33

0,33 ³ PD

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om mærkning og oplysningspligt vedrørende opvaskemaskiner | TheLawyer.sh