Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 3. For medlemmer, der har erhvervet ret til dagpenge efter de hidtidige regler i § 53, og som påbegynder en dagpengeperiode før den 1. januar 1996, jf. § 55, stk. 1 og 2, finder kapitel 9 a som indsat ved § 1, nr. 5, anvendelse, når medlemmerne har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder regnet fra den 4. oktober 1995. Stk. 2. § 55, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 9, har virkning for medlemmer, der påbegynder en dagpengeperiode den 1. juli 1996 eller senere. Medlemmer, der senest påbegynder en dagpengeperiode den 30. juni 1996, kan modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, således: Stk. 3. Medlemmer, som den 1. januar 1996 er omfattet af de hidtidige regler om fradragsfri indtægter i § 55, stk. 6, eller har indgivet anmodning herom til kassen senest den 31. december 1995, og som opfylder betingelserne efter disse regler, bevarer uanset bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 21, retten efter de hidtidige regler. Stk. 4. For medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse eller har indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6. Det samme gælder perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 5. Medlemmer, der inden den 1. januar 1996 har påbegyndt en uddannelse efter de hidtil gældende regler i § 62 a, kan fortsætte uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Stk. 6.

§ 4. For medlemmer, for hvem arbejdskravet efter den hidtidige lovs § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ved lovens ikrafttræden helt eller delvis er opfyldt ved beskæftigelse i et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige, medregnes ledighedsperioder, der ligger forud for disse beskæftigelser, ved beregning af perioder efter § 1, nr. 12. Ved beregningen fastsættes hver ledighedsperiode forud for et arbejdstilbud til 24 måneder. Hertil lægges den faktiske ledighed efter arbejdstilbudet. Den faktiske ledighed efter 1. arbejdstilbud kan dog højst medregnes med 24 måneder. Stk. 2. For medlemmer, for hvem arbejdskravet efter den hidtidige lovs § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ved lovens ikrafttræden helt eller delvis er opfyldt ved beskæftigelse i et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige, og som ikke er fyldt 25 år, medregnes alene ledighedsperioden efter arbejdstilbudet. Tilsvarende gælder for medlemmer, som ved lovens ikrafttræden er fyldt 50 år, og som opfylder betingelserne for gentagne arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige. Ledighedsperioden kan højst medregnes med 24 måneder. Bestemmelserne i 2. og 3. pkt. gælder ikke for medlemmer, der opfylder betingelserne for at bevare retten til en ydelse efter § 55, stk. 4, jf. § 1, nr. 12. Stk. 3. Medlemmer, for hvem arbejdskravet helt eller delvis er opfyldt ved beskæftigelse i et 2. arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige, har, uanset om dagpengeretten efter § 55, stk. 2, jf. § 1, nr. 12, er opbrugt, ret til at modtage dagpenge indtil udgangen af juni 1995. Stk. 4. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud, medregnes efter de hidtil gældende regler, hvis beskæftigelsen ligger forud for ikrafttrædelsen eller er påbegyndt før lovens vedtagelse. Stk. 5. Ved opgørelse af et medlems dagpengeret efter § 1, nr. 10, anvendes de hidtil gældende regler for beregning af arbejdsperioder, der ligger forud for lovens ikrafttræden. Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1- 5.

§ 5. Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5, sker første gang for en 4- årig periode begyndende den 1. april 1994, idet dog det af arbejdsministeren udpegede medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De medlemmer og stedfortrædere af Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato. Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 2. Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse, hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der efter de hidtil gældende regler om Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i sammenlagt 2 perioder. Stk. 3. Klager, der er indgivet til kursusnævnet inden den 1. januar 1990, men ikke færdigbehandlet inden denne dato, overføres til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis:

1. den optager medlemmer fra a) et eller flere fag med sammenhængende faglige områder inden for handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug m.v., fiskeri, beværternæring, transportvirksomhed og anlægsvirksomhed eller fra sådanne andre erhvervsområder, som arbejdsministeren sidestiller med de nævnte fag, eller b) brancher eller karteller inden for de under litra a nævnte erhvervsområder,
2. den har mindst 5000 medlemmer, og
3. dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.

§ 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet og godkendes af arbejdsministeren. Stk. 2. Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

1. Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.
2. Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.
3. Medlemmernes rettigheder og pligter.
4. Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor.
5. Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.

§ 38. Arbejdsministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår, Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.

1. hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller
2. hvis direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og Landsarbejdsrådet skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer, Stk. 2. Personer, der har afsluttet en erhvervsmæssig udddannelse af mindst 18 måneders varighed, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, litra a, efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om optagelse af personer, der dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtagere, men som ikke er beskæftiget inden for en kasses faglige område. Stk. 4. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke deltidsforsikres.

1. som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,
2. som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og
3. som enten a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område, b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning, c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed, e) aftjener værnepligt eller f) dokumenterer at udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet. Stk. 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil det offentlige yder tilskud til etablering og drift, giver også ret til optagelse efter stk. 1, nr. 3. Stk. 6. Ingen må være medlem af mere end én kasse. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om optagelse af personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland. Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4 og 5. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten. Stk. 2. Til et medlem, der optages i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for ledighedens indtræden har haft beskæftigelse, der berettiger til beregning af dagpenge i henhold til stk. 1, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2. Stk. 4. Til et fuldtidsforsikret medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog med mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3, efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end beløbet i 1. pkt., er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom. Stk. 6. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.

§ 52 a. Medlemmer under 25 år, der har erhvervet ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, i en periode på sammenlagt 6 måneder inden for 18 måneder. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5. Stk. 2. Efter udløbet af perioden i stk. 1 har medlemmet i en periode på 42 måneder inden for 57 måneder, jf. dog § 55 a, ved deltagelse i et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter lovens kapitel 6 samt medlemmer omfattet af samme lovs § 32 a eller § 34, stk. 2, 2. pkt., ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke efter 1. pkt. Stk. 3. I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2, har medlemmet ret til at modtage dagpenge efter § 51, jf. §§ 47 og 70. Dog har medlemmer, der har modtaget og igen skal modtage tilbud efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70. Et medlem, som er fyldt 25 år, har uanset 2. pkt. ret til dagpenge beregnet efter § 51. Stk. 4. Ved beregning af perioder efter stk. 1 og 2 medregnes ligeledes perioder, hvor et ledigt medlem deltager i tilbud efter kapitel 5-7, 9 og 10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og efter kapitel 11 a, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen under uddannelse, perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser samt perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge. Stk. 5. Perioder med orlov til børnepasning efter lov om orlov samt perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes ikke i perioderne efter stk. 1 og 2. Tilsvarende gælder for perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn og pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er endvidere betinget af, Stk. 3. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke. Stk. 4. Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før den 1. juli 1939. a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år. a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

1. perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
2. perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
3. perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,
4. perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i lov om orlov,
5. perioder med orlov til børnepasning efter lov om orlov, eller
6. perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. Stk. 5. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 52 a, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 1, 2 og 5, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af, Stk. 6. De i stk. 2 og 5 angivne perioder, indenfor hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold: Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2, 3, 5 og 6, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

§ 55. Et medlem, der har erhvervet ret til dagpenge, jf. § 53, kan modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, i en periode på sammenlagt 12 måneder inden for 24 måneder, jf. dog § 52 a, stk. 1. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5. Stk. 2. Efter udløbet af perioden i stk. 1 har medlemmet i en periode på sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder, jf. dog § 52 a, stk. 2, og § 55 a, ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter lovens kapitel 6, ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke i indtægten efter 1. pkt. I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, har medlemmet ret til at modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70. Stk. 3. Afslår medlemmet et tilbud efter kapitel 11 a og § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2, bortfalder retten til dagpenge, indtil medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2. Stk. 4. Et medlem, der ved udløbet af perioden efter stk. 2 er fyldt 55 år, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer retten til en ydelse efter stk. 2 indtil det fyldte 60. år. Stk. 5. Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge i 30 måneder uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2. Efter sammenlagt 6 måneders ledighed har medlemmet ret og pligt til at modtage tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5. Stk. 6. Perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 5-7 og 9-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og kapitel 11 a, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen under uddannelse, perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og perioder med orlov til sabbat efter lov om orlov, medregnes i perioderne efter stk. 1, stk. 2 og stk. 5. Perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, medregnes ligeledes i perioderne efter stk. 1, stk. 2 og stk. 5. For et ledigt medlem medregnes perioder med orlov til uddannelse efter lov om orlov og perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser i perioderne efter stk. 1, 2 og 5. Stk. 7. Perioder med orlov til uddannelse og orlov til børnepasning efter lov om orlov samt perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes ikke i perioderne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 6, sidste pkt. Tilsvarende gælder for perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn og pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

§ 55 a. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. dog § 52 a, stk. 5, og § 55, stk. 7, medregnes i perioderne efter § 52 a, stk. 1 og 2, samt § 55, stk. 1, 2 og 5. Sygdomsperioder efter medlemmets 60. år medregnes dog ikke i perioden efter § 55, stk. 5. Stk. 2. Overstiger en periode med sygedagpenge 6 uger, forlænges perioden i § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, med den periode, der ligger ud over de 6 uger. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 2.

§ 56. I arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2, 3 og 5, medregnes tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, tidsrum, hvori han har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, samt tidsrum, hvori han har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art. Endvidere medregnes tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b og afsnit III a. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i medfør af § 84, stk. 9. Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler. Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

1. udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
2. retten til dagpenge for et medlem, a) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdet indstilles på grund af vejrliget, eller b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller c) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,
3. hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1, b) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 2, eller § 55, stk. 2, c) overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt d) ydelser, der udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet. Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Stk. 4. Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

§ 60. Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.

§ 61. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). Stk. 2. Som omfattet af konflikt anses: Stk. 3. Såfremt mindst 65 pct. af de medlemmer af en kasse eller en afdeling deraf, som er i arbejde ved en ikke-overenskomststridig konflikts iværksættelse, efter stk. 2 anses for omfattet af konflikten, skal der normalt lukkes for udbetaling af dagpenge til kassens (afdelingens) øvrige medlemmer. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

1. et medlem af en kasse eller afdeling, inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,
2. et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

1. som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2. som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3. som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig frihedsberøvelse,
4. som forsørges på institution, eller
5. som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i undervisning. Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i hf-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten kan ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 3. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at afbryde undervisningen for at påtage sig arbejde. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 62 b. Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af, Stk. 2. Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

1. at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse,
2. at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og
3. at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. § 63.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft 3 måneders ledighed inden for 6 måneder, må dagpenge ikke udbetales, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for den første uge efter ophøret. Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.

1. at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et passende arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen,
2. at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3. at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
4. at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller afslår eller afbryder en uddannelse, som Arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over for medlemmerne som følge af stk. 1, 2 og 4.

§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, begrænses retten til dagpenge efter § 52 a eller § 55 til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder. Stk. 2. Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af, Stk. 3. For et medlem, der har en pensionssag under behandling, gælder reglerne i stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er påbegyndt, jf. lov om social pension. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse. Tilkendes medlemmet ikke pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-3. a) at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed. Stk. 4. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3. Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 6. Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.

§ 66. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i henhold til deres vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem af en kasse for lønmodtagere, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.

§ 68. Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt over for kassen begærer sig overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning. Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres. Stk. 2. Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring. Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3. Stk. 5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning. Stk. 2. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet inden for en 12 måneders periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler. Stk. 3. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet. Stk. 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 3, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler herom efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5. Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

1. er fyldt 60 år,
2. har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
3. har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
4. ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5, eller modtager overgangsydelse,
5. har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3 og 4, og
6. har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 5. Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 2, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt. Stk. 6. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, eller ved medlemmets død.

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet. Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 3. Et medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

§ 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge eller overgangsydelse ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 5, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet fylder 60 år. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5. Stk. 4. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 j, stk. 3, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Stk. 5. Et medlem, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

§ 74 d. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, efter udtræden af efterlønsordningen.

§ 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. Stk. 2. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og stk. 3-5. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 i. Stk. 3. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.

§ 74 f. Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres. Stk. 2. Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst ikke overstiger halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Virksomheden kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid, jf. 1. pkt. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn samt modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 5. Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time pr. uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens skattepligtige indkomst m.v. Stk. 6. Arbejde i en virksomhed efter stk. 4 fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens indtægt m.v. Stk. 7. Overstiger medlemmets timeforbrug, jf. stk. 1, 2 og 4, i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 8. Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 65.260 kr., modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 65.260 kr. og 130.520 kr., modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 65.260 kr. Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 9. Overstiger indtægten i en virksomhed efter stk. 4 det tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang. Stk. 10. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 5. Stk. 11. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, herunder om definition af indtægt, jf. stk. 4. Der fastsættes endvidere regler om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at ved overgang til efterløn i et kalenderår nedsættes de i stk. 2 og 4 anførte timetal og indkomstbegrænsninger forholdsmæssigt.

§ 74 g. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden. Stk. 3. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Stk. 4. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.

1. arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2. arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i § 74 e, § 74 f, stk. 4, og § 74 h.
3. det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
4. der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og
5. der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte. Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at Stk. 7. Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer. Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende. Stk. 9. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5.

§ 74 i. Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-9. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-h. Stk. 2. Reglerne i stk. 3-9 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-d, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Stk. 3. Et medlem skal have opgjort værdien på tidspunktet umiddelbart før det fyldte 60. år af alle sine pensionsordninger. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før medlemmets fyldte 60. år af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende. Stk. 4. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien kort før og kort efter medlemmets fyldte 60. år af de omfattede pensionsrettigheder. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med arbejdsministeren. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85 og 86, finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og eventuelt andre offentlige myndigheder. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne. Stk. 5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige pensionsydelse på 10.000 kr. For medlemmer, der får udstedt efterlønsbevis i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. om året. Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 6. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 7 og 8. Stk. 7. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk. 8. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Stk. 9. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om fradrag for pensioner. Stk. 10. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

§ 74 j. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. Stk. 3. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2. Stk. 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk. 6. Efterløn til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Stk. 7. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen.

§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a. Stk. 2. For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet. Stk. 4. Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 7, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

§ 74 l. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet. Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i udlandet i længere tid. Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i udlandet, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Stk. 4. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

• Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999

§ 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, overgangsydelse, delpension eller ledighed. Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidig, jf. dog § 75 c. Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning. Ved overgang til efterløn fra overgangsydelse, jf. § 75 b, stk. 1, nr. 3, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen dog i særlige tilfælde tillade, at efterløn ydes fra et tidligere tidspunkt.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode. Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedkassen.

1. som er fyldt 60 år,
2. som har været medlem og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. stk. 5, i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,
3. som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og
4. som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 5. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3. Stk. 6. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 7. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år. Stk. 8. Et medlem, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse sammen med efterlønnen. Stk. 9. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, én gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog bortset fra arbejdskravet efter § 53, og rådighedsbetingelserne efter § 62, stk. 1, nr. 1 og 3, samt have bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden. Stk. 3. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Et medlem, der vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.

1. arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2. arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.
3. det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
4. der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 4, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og
5. der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte. Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde i efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes regler om, at Stk. 7. Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer. Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende. Stk. 9. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring efter § 68. Stk. 10. Et medlem, som efter overgang til efterløn, eller efter at efterlønsbeviset har virkning, har haft lønarbejde efter den 1. juli 1999 i mindst 2 år, dog mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller som i mindst samme periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 67 år eller afgår ved døden. Arbejde i perioder med delpension kan ikke medregnes.

Stk. 11. For medlemmer, som efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 10, opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer. Stk. 12. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmien efter reglerne i § 74 k, stk. 3 og 4. Stk. 13. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af reglerne i stk. 10-12.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 4 eller 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten. Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder betingelserne i stk. 1. Stk. 3. Efterløn med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 6. Efterlønnen kan herefter højst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode. Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 5, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1. Stk. 5. Efterløn til medlemmer, der overgår til efterløn efter at have modtaget ydelser efter § 55, stk. 4, eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Stk. 6. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte periode ydes med 82 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47. Stk. 7. Medlemmer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51, stk. 5, 1. pkt., ydes efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste dagpenge efter § 70. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten. Stk. 2. Efterløn med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 6. Efterlønnen kan herefter højst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode. Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 5, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1. Stk. 4. Efterløn til medlemmer, der overgår til efterløn efter at have modtaget ydelser efter § 55, stk. 4, eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge efter § 70. Stk. 5. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode ydes med 82 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70. Stk. 6. Medlemmer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 75 f. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. En arbejdsløshedskasse kan dog vælge at udbetale efterløn for en måned ad gangen. Udbetalingen sker månedsvis bagud og ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet. Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i udlandet. Nærmere regler fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge. Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt Stk. 3. For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, gælder følgende: Stk. 4. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

1. dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,
2. voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse eller
3. ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.
4. Er optagelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår.
5. Er optagelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.
6. Er optagelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.
7. Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
8. er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
9. ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og
10. har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan medlemmer, der som ledige deltager i uddannelse i henhold til lov om orlov, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser og modtager orlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign. Stk. 6. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Stk. 7. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Endvidere fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.

§ 75 i. Et medlem, der er overgået til overgangsydelse, bevarer retten hertil efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Det er en betingelse for at bevare retten, at medlemmet har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 3. Overgangsydelsen udgør et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Overgangsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 60 år eller ved overgang til efterløn.

§ 75 j. Et medlem, der modtager overgangsydelse, har ret til at arbejde efter de regler, der er fastsat i § 74 e og § 74 f, stk. 4, jf. dog stk. 2. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 4. Stk. 2. Et medlem kan vælge at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer i et kalenderår efter de regler, der er fastsat i § 74 g, stk. 6, nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i overgangsydelsen. Stk. 3. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som overskrider 200-timers-grænsen, skal overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de regler, der er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt 200-timers-grænsen, kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår. Stk. 4. Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved hverv eller ved mindre jordbrug på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver anden selvstændig virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til indtægter efter 1. eller 2. pkt. uden fradrag. Stk. 5. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb i stk. 4 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf. stk. 2, forholdsmæssigt. Stk. 6. Det fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr.

§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen skal være til disposition for medlemmet. Stk. 2. Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i udlandet. Stk. 3. Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 76. Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 9, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-4. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne. Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Sker indbetaling af beløbet efter stk.1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.

§ 77. Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 6, samt et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 7. Stk. 2. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 6 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fastsættes på årsbasis for følgende grupper således: Stk. 4. Bidraget til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Bidraget udgør dog 4 gange dagpengenes størrelse i 1999 og 6 gange dagpengenes størrelse i 2000. Bidraget opkræves af alle medlemmer, jf. dog stk. 5, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget.

1. Medlemmer under 25 år, der deltager i eller har modtaget og igen skal modtage tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og som under uddannelsen modtager uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, skal indbetale bidrag på 3 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
2. Medlemmer, der er på overgangsydelse eller på seniorydelse efter lov om seniorydelse, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
3. Medlemmer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som modtager efterløn, jf. dog nr. 6, eller som har fået udstedt efterlønsbevis, skal i 1999 indbetale bidrag på 4 gange og i 2000 på 5 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Fra 2001 betales bidrag efter stk. 2.
4. Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som ikke er overgået til efterløn, skal indbetale bidrag på 7,24 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
5. Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som modtager efterløn, jf. dog nr. 6, skal indbetale bidrag på 3,62 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Medlemmer, som modtager efterløn efter § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e, stk. 4, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
6. Medlemmer, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
7. Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.
8. Medlemmer, som er på overgangsydelse.
9. Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis, eller som er overgået til seniorydelse efter lov om seniorydelse.
10. Medlemmer, som er fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.
11. Medlemmer under 30 år. Stk. 5. Bidrag til efterlønsordningen skal ikke indbetales af følgende grupper: Stk. 6. Kassen kan fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter. Stk. 7. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og seniorydelsesmodtagere samt af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 9.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-7, herunder om efterbetaling og tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen. Stk. 9. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet ligeledes regler om, at medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor. Stk. 10. Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

§ 77 a. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, har ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter et medlem ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet dør inden det fyldte 65. år. Stk. 2. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn. Hvis medlemmet ikke er fyldt 60 år, er det en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis medlemmet er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant. Stk. 3. Hvis en person, som har fravalgt muligheden for at modtage efterløn, ikke har anmodet om overførsel til en pensionsordning senest 6 år efter, at den pågældende er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, skal arbejdsløshedskassen overføre registreringen af det indbetalte bidrag til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, som efter påkrav tilbagebetaler bidraget, dog tidligst ved pågældendes fyldte 60. år. Retten til at få tilbagebetalt efterlønsbidrag bortfalder ved pågældendes fyldte 66. år. Stk. 4. For en person, som er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have fravalgt muligheden for at modtage efterløn, finder bestemmelsen i stk. 3 tilsvarende anvendelse. Hvis et medlem ved senere indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde betingelsen for ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan registreringen af tidligere indbetalt efterlønsbidrag efter anmodning tilbageføres til medlemmets arbejdsløshedskasse. Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven. Stk. 6. Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 5 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet. Stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning. Stk. 8. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning. Stk. 9. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. Der kan endvidere fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde kan se bort fra aldersgrænsen på 66 år i stk. 3.

§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode. Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt. Stk. 4. Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag. Stk. 7. Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom. Stk. 8. Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 57, stk. 2, kapitel 11 a-c, § 77, stk. 8, og § 77 a, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4. Stk. 2. Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 4. Arbejdsministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 80. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1. Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2. Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.

§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen: Stk. 2. Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre arbejdsministeren tillader afvigelse herfra.

1. revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
2. beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3. andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, kapitel 11 a-c, § 77, stk. 8, og § 77a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 6,6/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse. Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder, Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

1. hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2. hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
3. hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden. Stk. 5. Arbejdsministeren kan i helt særlige tilfælde fastsætte regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt bortfalder ved arbejdskonflikter af større omfang. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde ved tidsbegrænsede ansættelser af en vis længere varighed. Stk. 7. Dagpengegodtgørelsen udbetales sammen med seneste lønudbetaling. Medlemmet har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt til at afgive erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Stk. 8. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, behandles uoverensstemmelser om dagpengegodtgørelse ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 183 af 12. marts 1997 om arbejdsretten. I andre tilfælde kan tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelsen indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om betaling af gebyr for behandlingen af sådanne tvivlsspørgsmål. Stk. 9. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.

§ 85 b. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler kan inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 3. For overtrædelser efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 85 c. For medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager dagpenge, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge for. Stk. 3. Dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget og arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4-6 fastsatte regler. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen fratrækker dagpengemodtagerens del af bidraget ved udbetalingen af dagpenge med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 5. Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte regler. Stk. 6. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17 a forud for modregning i henhold til anden lovgivning. Arbejdsministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 8. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 85 d. For medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager overgangsydelseeller efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4. Stk. 2. I perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001 indbetales for medlemmer af arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende, der modtager overgangsydelse eller efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales overgangsydelse eller efterløn for. Stk. 4. Modtageren af overgangsydelse eller efterløn betaler halvdelen af bidraget, og staten betaler den anden halvdel. Hver bidragsandel for en uge eller en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 5 og 6 fastsatte regler. Stk. 5. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af overgangsydelse eller efterløn med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 6. Statens andel af bidraget indbetales af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 4-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 8. Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 85 e. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager dagpenge, betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte. Stk. 2. Arbejdsløshedskassen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af dagpenge med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Opsparingen for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløb efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 4. Indbetaler kassen ikke opsparing rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet. Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse. Stk. 3. Er dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen. Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan bestemme, at dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som kassen herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller afdelingen. Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt., og stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler ikke overholdes. Stk. 8. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 9. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, jf. stk. 1, hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. stk. 4, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 8 og stk. 9, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 12. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvendelse på andre ydelser, som er udbetalt af en kasse, bortset fra kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med urette. Herunder kan der efter stk. 9 ske udpantning og indeholdelse i løn m.v., hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. stk. 4, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

§ 86 a. Har et medlem givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge efter artiklen, skal beløb, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet. Stk. 2. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 2, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 4. § 86, stk. 11 og 12, finder tilsvarende anvendelse.

§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum. Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse til medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen. Stk. 3. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år. Stk. 4. Bliver en kasse bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget sådanne ydelser, skal kassen standse udbetalingerne fra konstateringstidspunktet. Stk. 5. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1 eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem. Stk. 6. Hvis et medlem ikke har givet kassen oplysning om opnået beskæftigelse, kan kassens ledelse udelukke medlemmet fra ret til dagpenge. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge arbejdsløshedskassen at indgive politianmeldelse vedrørende et medlem, der har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen. Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

§ 87 a. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/ 71, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at den pågældende slettes som medlem af kassen eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum. Stk. 2. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år. Stk. 3. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1, kan genoptages som nyt medlem. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-3.

§ 88. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser. Direktøren kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, under hvilke betingelser en arbejdsløshedskasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilsynet efter stk. 1, herunder regler om, i hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet. Stk. 4. Til gennemførelse af tilsynet, herunder til fremskaffelse af oplysninger med statistisk formål, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de til tilsynet nødvendige oplysninger skal gives. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen afgiver hvert år beretning til arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren foreskriver. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen afgiver to gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.

§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet. Stk. 2. En arbejdsgiver har pligt til på hver lønseddel at oplyse, om der i perioden er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet. Det skal endvidere fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte regler om, at pligten i stk. 2, 1. og 2. pkt., kan bortfalde i særlige tilfælde.

§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, et arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2. Stk. 4. Efter forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

1. hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,
2. hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,
3. hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,
4. årsagen til et medlems arbejdsophør og
5. udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84. Stk. 5. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om bestemte dagpenge-, overgangsydelses-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger. Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse. Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

§ 91 a. Hvis det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed, og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet. Stk. 2. Direktoratet skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder. Stk. 3. Virksomhedens indehavere og ansatte skal være direktoratet behjælpelige ved eftersynet. Stk. 4. Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, har pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 5. Polititet yder direktoratet bistand. Arbejdsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 92 a. Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden. Stk. 2. Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af arbejdsministeren. Desuden udpeger arbejdsministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark) og 1 medlem efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen. Stk. 3. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og 1 repræsentant for Arbejdsmarkedsstyrelsen. De tilforordnede har ingen stemmeret. Stk. 4. Medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 5. Et medlem må ikke tillige være medlem af eller stedfortræder for et medlem af Arbejdsmarkedets Ankenævn. Stk. 6. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 98. Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler udarbejdes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 99. Klage over direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer. Stk. 2. Klagen sendes til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og klageren underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Før arbejdsministeren træffer afgørelse i sager om ændring af en kasses faglige område, jf. § 35, kan sagen forelægges for Arbejdsløshedskassernes Faggrænseudvalg. Stk. 6. Arbejdsministeren udpeger formanden for faggrænseudvalget, jf. stk. 5, efter indstilling fra Landsarbejdsrådet og fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for dets virksomhed og sammensætning i de enkelte sager. Stk. 7. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil. Stk. 8. Finansstyrelsens afgørelser efter § 85 b, § 86, stk. 9-13, og § 86 a, stk. 2, kan indbringes for finansministeren.

§ 100. Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 8. Stk. 2. Nævnet består af: Stk. 3. Ved behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer. Stk. 4. Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.

1. En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.
2. 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
3. 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
4. 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.
5. 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren. Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 8, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer. Stk. 6. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1. Stk. 7. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 8. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere. Stk. 9. Et medlem eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig sagkyndig i Landsarbejdsrådet eller Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne. Stk. 10. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.

§ 100 a. Arbejdsministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling. Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for,

1. gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og
2. udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik.
3. hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2 nævnte registre, og
4. på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.

§ 105. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. Frem til den 1. juli 1996 i op til sammenlagt 48 måneder inden for 60 måneder,
2. i perioden fra den 1. juli 1996 og frem til den 1. januar 1998 i op til sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder,
3. fra den 1. januar 1998 i sammenlagt 24 måneder inden for 36 måneder.
4. I perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 31. december 1999 i sammenlagt 21 måneder inden for 33 måneder.
5. I perioden fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2000 i sammenlagt 15 måneder inden for 27 måneder.

Arbejdsministeriet, den 14. juli 1999, den 14. juli 1999 /Ove Hygum Vibeke Dalbro/