TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper

BEK nr 599 af 19/07/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

By- og Boligministeriet kan yde tilskud til forsøg med etablering af anderledes boligtyper til særligt udsatte befolkningsgrupper efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

For at opnå det bredest mulige erfaringsgrundlag med etablering af anderledes boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper, er det hensigten, at der igangsættes forsøg med flere forskellige typer af anderledes boliger.

§ 2

Ved anderledes boliger forstås boliger, der er særligt indrettet med henblik på de udsatte befolkningsgruppers behov.

§ 3

Det er hensigten med forsøgsordningen at tilvejebringe boliger til den befolkningsgruppe, der uanset sociale støttetilbud har vanskeligt ved at finde sig til rette i det eksisterende byggeri.

Stk. 2

Ved udarbejdelse af de enkelte forsøgsprojekter skal projektets lejere, eller organisationer, der repræsenterer lejerne, i videst muligt omfang inddrages.

§ 4

For boliger, der etableres efter denne bekendtgørelse, finder reglerne i kap. 9 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. ikke anvendelse.

Stk. 2

For boliger, der tilhører en almen boligorganisation, finder reglerne i denne bekendtgørelses §§ 42-59 ikke anvendelse. For disse boliger gælder reglerne for almen boligvirksomhed.

§ 5

Tilskud efter denne bekendtgørelse ydes som et engangsbeløb til etableringen af boligerne.

Stk. 2

Tilskud efter stk. 1 kan gives til

Stk. 3

Ved ombygning efter stk. 2, nr. 3, af boliger, der har modtaget tilsagn om støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte-, ældrebolig- eller boligbyggerilovgivningen samt lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., opretholdes tilsagn om offentlig støtte på uændrede vilkår.

  1. nybyggeri,
  1. erhvervelse med evt. efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme til formålet, såfremt ejendommen ikke er opført med offentlig støtte,
  1. ombygning, herunder på- og tilbygning, af eksisterende ejendomme.

§ 6

Tilsagn om tilskud kan gives til privatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde, institutioner, foreninger, afdelinger tilhørende almene boligorganisationer, almene selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner.

Stk. 2

Udbetaling af tilskud efter denne bekendtgørelse er dog, hvis bygherren ikke er en kommune eller en amtskommune, betinget af, at projektet udgør en selvstændig økonomisk enhed, enten i form af en afdeling tilhørende en almen boligorganisation eller en almen selvejende institution, jf. stk. 3. Er bygherren ikke en kommune, en amtskommune eller en afdeling tilhørende en almen boligorganisation, skal byggeriet senest samtidig med færdiggørelsen overdrages til en almen selvejende institution.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal, hvis bygherren ikke er en kommune, en amtskommune eller en afdeling tilhørende en almen boligorganisation, påse, at der senest ved byggeriets påbegyndelse er stiftet en almen selvejende institution, at der er godkendt vedtægter, jf. § 50, stk. 3, samt udpeget en bestyrelse. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal endvidere påse, at bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., overholdes.

§ 7

Ansøgning om tilskud indsendes af bygherren til By- og Boligministeriet gennem kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor projektet skal placeres.

Stk. 2

Hvis amtsrådet er bygherre, eller hvis støtte efter lov om social service hovedsagelig skal ydes af amtsrådet, indsendes ansøgningen dog gennem det pågældende amtsråd.

§ 8

Ved ansøgning om tilskud anvendes det ansøgningsskema, der er optaget som bilag 4 til denne bekendtgørelse, eller et skema, der indeholder tilsvarende oplysninger.

Stk. 2

Udover de i ansøgningsskemaet nævnte oplysninger, jf. stk. 1, skal der ved ansøgningen redegøres for projektets nærmere indhold.

Stk. 3

Bygherren skal ved ansøgning om tilskud have udpeget en projektleder, der fungerer som projektets kontaktperson.

Stk. 4

Ved ansøgning om et mindre tilskud til det samlede projekt kan By- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen/amtsrådet tillade, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse helt eller delvist fraviges.

§ 9

Bygherren skal have skøde på ejendommen og skal stå som debitor for de lån, som optages til finansiering af byggeriet. Det skal dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen/amtsrådet, at der senest ved byggeriets påbegyndelse foreligger tinglyst endeligt skøde på ejendommen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Den i stk. 1 nævnte frist for tinglysning kan udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget af tinglysningsmyndighedernes samtykke og forudsat, at bygherren på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse kan dokumentere, at der er opnået forhåndsgodkendelse fra disse myndigheder af, at udstykning vil kunne gennemføres.

Stk. 3

Det i stk. 1 nævnte krav om skøde på ejendommen kan fraviges, hvis byggeriet opføres på lejet eller lånt grund. Bygherren skal dog overfor kommunalbestyrelsen/amtsrådet dokumentere, at der er indgået leje- eller brugsaftale om ejendommen.

§ 10

Det nødvendige plangrundlag, herunder normalt en lokalplan, skal være tilvejebragt og planen registreret i Planregistret, før By- og Boligministeriet kan meddele tilsagn om tilskud til etablering af boliger.

Stk. 2

Er det ikke muligt for kommunalbestyrelsen/amtsrådet inden ansøgningsfristens udløb, jf. § 14, at overholde stk.1, skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet ved indsendelsen af ansøgningen tilkendegive at ville tilvejebringe det fornødne plangrundlag inden en nærmere angivet frist.

§ 11

Boligarealet opgøres som bruttoetageareal efter regler fastsat i henhold til lov om Bygnings- og Boligregistrering (BBR).

§ 12

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at de i bilag 3 til denne bekendtgørelse anførte bestemmelser om udbud, pris og tid, ansvar, kvalitetssikring og bygningsdrift er iagttaget senest ved byggeriets påbegyndelse.

§ 13

Byggearbejder skal udbydes i konkurrence efter Byggestyrelsens cirkulære nr. 50 af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret), medmindre kommunalbestyrelsen/amtsrådet har godkendt, at underhåndsbud kan indhentes som følge af projektets karakter som forsøgsprojekt.

§ 14

Ansøgningsfristen i 1999 er den 1. oktober. I 2000 og 2001 er ansøgningsfristerne såvel den 1. april som den 1. oktober. Er det ikke muligt at færdigbehandle ansøgningen i kommunalbestyrelsen/amtsrådet inden fristens udløb, fremsender bygherren ansøgningen med forbehold for kommunalbestyrelsens/amtsrådets efterfølgende godkendelse.

Stk. 2

By- og Boligministeriet kan forlænge de i stk. 1 nævnte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

§ 15

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal ved indsendelse af ansøgning til By- og Boligministeriet tage stilling til projektet som helhed og herunder redegøre for det finansielle grundlag herfor.

§ 16

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal inden indsendelsen af ansøgningen sørge for, at det nødvendige plangrundlag er tilvejebragt, jf. § 10, ligesom kommunalbestyrelsen skal påse, at byggeloven og de i medfør af byggeloven fastsatte bestemmelser er iagttaget.

§ 17

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet og bygherren aftaler inden indsendelse af ansøgningen om tilskud til By- og Boligministeriet, hvilken personkreds boligerne skal udlejes til.

§ 18

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser ved indsendelse af ansøgning om tilskud, at der er tilvejebragt den fornødne støtte i dagligdagen til lejerne efter lov om social service.

§ 19

Bygherren skal efter anmodning give kommunalbestyrelsen/amtsrådet enhver oplysning om projektet til brug for vurdering af dets forhold.

§ 20

By- og Boligministerietudpeger en referencegruppe, der skal foretage en vurdering af de indsendte projekter. By- og Boligministeriet kan endvidere til brug for behandlingen af ansøgningerne indhente faglig bistand fra organisationer m.v. med viden på det byggetekniske og det sociale område.

Stk. 2

Referencegruppens og organisationernes vurderinger, jf. stk.1, samt kommunalbestyrelsens/amtsrådets stillingtagen til ansøgningen, jf. § 15, danner grundlag for By- og Boligministeriets beslutning om, hvorvidt der kan ydes tilskud til projektet.

§ 21

By- og Boligministeriet kan betinge tilsagn om tilskud af særlige krav til forsøgets indhold og gennemførelse.

Stk. 2

Bygherren og projektlederen skal efter anmodning give By- og Boligministeriet enhver oplysning om projektet til brug for vurdering af dets forhold.

§ 22

Anskaffelsessummens enkelte udgiftsposter skal hver især være rimelige i forhold til projektets eller byggeriets udformning og indhold.

Stk. 2

I anskaffelsessummen for byggeriet eller de arbejder, der gennemføres, skal samtlige udgifter indgå, herunder udgifter, hvortil der ydes tilskud efter By- og Boligministeriets lovgivning eller anden lovgivning.

Stk. 3

Ved etablering af fællesfaciliteter, herunder fællestoiletter/-bad, kontor m.v., indregnes udgifterne hertil i byggeriets anskaffelsessum.

Stk. 4

Der gives ikke tilskud til servicearealer efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 23

Købesummen for en eksisterende ejendom, herunder et ubebygget areal, der erhverves med henblik på etablering af forsøgsboliger, må opgjort kontant ikke overstige værdien i handel og vandel.

Stk. 2

Ved etablering af boliger ved ombygning af ejendomme, på- eller tilbygning til ejendomme, hvortil der tidligere er meddelt tilsagn om offentlig støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte-, ældrebolig- eller boligbyggerilovgivningen samt lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan den eksisterende ejendoms værdi ikke medtages i anskaffelsessummen.

§ 24

Anskaffelsessummen til forsøgsboliger kan, med fradrag af det statslige tilskud, finansieres ved optagelse af realkreditlån, banklån el. lign. samt ved tilskud eller lån fra frivillige organisationer, kommuner, amtskommuner m.fl.

Stk. 2

Realkreditlån kan ydes med en maksimal løbetid på 30 år.

§ 25

Til boliger, der opføres og drives af en kommune eller amtskommune, kan der ydes lån af KommuneKredit.

§ 26

Kommunal eller amtskommunal garanti for realkreditlån, banklån el. lign. kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 2

For boliger, der etableres efter denne bekendtgørelse, finder § 112 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. tilsvarende anvendelse.

§ 27

By- og Boligministerietfastsætter størrelsen af tilskuddet efter en samlet vurdering af projektet, herunder af finansieringsforholdene og de heraf følgende driftsudgifter og huslejeniveauet. Tilskuddets størrelse vil derudover blive fastsat med henblik på at tilvejebringe boliger, der adskiller sig fra sædvanligt støttet byggeri.

Stk. 2

Der vil normalt ikke kunne gives tilskud til projekter, der indeholder flere end 20 boliger.

§ 28

Byggeri, der gennemføres som alment forsøgsbyggeri, kan i henhold til § 146, stk.1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. få tilsagn om tilskud fra by- og boligministeren. En bygherre, hvis projekt får tilskud efter denne bekendtgørelse, kan tillige ansøge om tilskud til tilvejebringelse af passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper, jf. § 146, stk. 1, nr. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 2

Tilskud efter § 146, stk. 1, nr. 3, ydes til dokumenterede merudgifter til dækning af udviklingsomkostninger. Ydes der støtte til projektet fra anden side, skal bygherren oplyse By- og Boligministeriet om støttens art, størrelse og anvendelse.

Stk. 3

Det er en betingelse for tilsagn om tilskud efter stk. 1, at der er indgået en udviklingsaftale mellem By- og Boligministeriet og bygherren, samt at kommunalbestyrelsen/amtsrådet har afgivet en erklæring om, at der ikke forventes udlejningsvanskeligheder for projektet.

Stk. 4

Tilsagnet kan betinges af særlige krav til forsøgets indhold og gennemførelse samt af krav om udarbejdelse af en rapport om erfaringerne i forbindelse med udførelsen af forsøget.

Stk. 5

Bygherren fremsender ansøgning om tilskud efter stk. 1 til By- og Boligministeriet gennem kommunalbestyrelsen tillige med dennes indstilling. Ansøgninger, hvor amtsrådet er bygherre, eller hvor støtte efter lov om social service hovedsagelig ydes af amtsrådet, fremsendes gennem amtsrådet. Tilskuddet ydes til bygherren.

Stk. 6

Ansøgning om tilskud efter stk. 1 kan fremsendes samtidigt med ansøgning om tilskud efter denne bekendtgørelse.

§ 29

Realkreditlån i form af nominallån hjemtages tidligst muligt, dog senest når sidste bolig er klar til indflytning. Dette finder tilsvarende anvendelse ved lån ydet af KommuneKredit.

Stk. 2

Det er en betingelse for udbetaling af realkreditlån, at By- og Boligministeriet har godkendt anskaffelsesummen før påbegyndelsen.

§ 30

Banklån, der optages til finansiering, kan tidligst hjemtages samtidig med By- og Boligministeriets godkendelse af projektet forud for byggeriets påbegyndelse.

§ 31

Optages et større realkreditlån eller andet lån, end den endeligt godkendte anskaffelsessum giver mulighed for fratrukket anden finansiering, skal lånet nedbringes. Udgør det for meget optagne lån maksimalt 25.000 kr., skal der dog ikke ske indfrielse.

§ 32

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af By- og Boligministeriets godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets afslutning.

Stk. 2

By- og Boligministeriet kan dog under særlige omstændigheder efter bygherrens ansøgning, der er forsynet med kommunalbestyrelsens/amtsrådets indstilling, godkende, at tilskuddet udbetales helt eller delvist samtidig med ministeriets godkendelse af projektet forud for eller efter byggeriets påbegyndelse.

§ 33

Inden byggeriets påbegyndelse indsender bygherren dokumentation for den før påbegyndelsen budgetterede anskaffelsessum til By- og Boligministeriets godkendelse forsynet med kommunalbestyrelsens/amtsrådets indstilling.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at de stillede betingelser efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og efter denne bekendtgørelse samt øvrige myndighedskrav er opfyldt.

Stk. 3

Under byggeriets eller arbejdernes gennemførelse fører kommunalbestyrelsen/amtsrådet tilsyn med, at betingelser og vilkår for tilsagn om tilskud overholdes.

Stk. 4

Afviger projektets formål eller anskaffelsessum betydeligt fra det tidligere godkendte projekt, kan By- og Boligministeriet tilbagekalde tilsagnet helt eller delvist.

§ 34

Bygherren, der har fået tilsagn om tilskud, kan søge By- og Boligministeriet om mertilsagn, hvis projektbudgettet overskrides væsentligt under opførelsen. I ansøgningen om mertilsagn, der fremsendes gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet forsynet med dennes indstilling, skal bygherren dokumentere overskridelsen, ligesom årsagen hertil skal beskrives.

§ 35

By- og Boligministeriet skal efter påbegyndelsen af byggeriet godkende alle væsentlige projektændringer. Bygherren fremsender ansøgning herom gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet forsynet med kommunalbestyrelsens/amtsrådets indstilling.

§ 36

Byggeregnskabet for opførelse af byggeriet opgøres pr. skæringsdag, dvs. sidste boligs færdiggørelse tillagt indtil 2 måneder til færdiggørelse af udenomsarealerne, og indsendes senest 6 måneder efter skæringsdagen.

Stk. 2

I byggeregnskabet medtages samtlige udgifter og indtægter frem til skæringsdagen.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet fremsender endeligt byggeregnskab med kommunalbestyrelsens/amtsrådets påtegning og evt. bemærkninger til endelig godkendelse i By- og Boligministeriet.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet underretter By- og Boligministeriet, hvis der sker forsinkelse af byggeriets afslutning i forhold til den skæringsdato, bygherren har angivet på ansøgningsskemaet.

Stk. 5

By- og Boligministeriet kan godkende forlængelse af fristen for fremsendelse af byggeregnskab, jf. stk. 1, samt forlange yderligere regnskabsmæssige oplysninger.

§ 37

Det endelige byggeregnskab skal indeholde en opgørelse over samtlige bogførte, godkendte og projektrelaterede udgifter og indtægter. Endvidere skal udgifterne være betalt. Det endelige byggeregnskab skal være sammenligneligt med og indeholde de samme udgifts- og indtægtsposter som det godkendte projektbudget. Bygherren skal samtidig indestå for, at det faktiske byggeri er opført som beskrevet i ansøgningen.

Stk. 2

Alle udgifter skal være endeligt opgjort inden fremsendelsen af byggeregnskabet. Er der i byggeregnskabet anført udgifter, som By- og Boligministeriet ikke kan godkende, kan tilskuddet reduceres.

Stk. 3

Der kan afsættes beløb til afholdelse af enkelte udgifter efter fremsendelsen af byggeregnskabet. Revideret dokumentation, jf. stk. 2, for disse beløb skal være indsendt til kommunalbestyrelsen/amtsrådet senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan forlænge fristen.

Stk. 4

Byggeregnskabet, herunder dokumentation for afholdelsen af afsatte beløb, revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Stk. 5

Ved revisionen efterprøves, om byggeregnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af byggeregnskabet.

§ 38

Bygherren er ansvarlig for, at der for projektet udarbejdes årlige rapporter i de første 3 år af projektets løbetid samt en endelig evalueringsrapport. Der afrapporteres første gang, når sidste bolig er klar til indflytning. Rapporterne indsendes til By- og Boligministeriet gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet forsynet med kommunalbestyrelsens/amtsrådets indstilling.

§ 39

3 år efter, at den sidste bolig er klar til indflytning, udarbejdes en samlet og endelig evaluering af erfaringerne i forbindelse med udførelsen af forsøget. Evalueringen indsendes til By- og Boligministeriet gennem kommunalbestyrelsen/amtsrådet forsynet med kommunalbestyrelsens/amtsrådets indstilling. By- og Boligministeriet vil i samarbejde med blandt andre Socialministeriet og den af By- og Boligministeriet nedsatte referencegruppe, jf. § 20, stk. 1, forestå den endelige evaluering.

§ 40

Rapporterne og den endelige evaluering skal indeholde en uddybende gennemgang af forsøgsforløbet på baggrund af målsætningerne i ansøgningen. Der vedlægges herunder seneste årsregnskab. By- og Boligministeriet kan forlange yderligere oplysninger om forsøgsresultaterne.

§ 41

By- og Boligministeriet kan få foretaget ekstern evaluering af forsøgene og kan offentliggøre rapporter og evalueringsresultater.

§ 42

Lejen fastsættes således, at den sammen med den almene selvejende institutions øvrige indtægter, herunder evt. driftstilskud, giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder passende henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser samt afvikling af opsamlet driftsunderskud.

Stk. 2

Eventuelle opsamlede driftsunderskud skal afvikles over højst 5 år. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan i særlige tilfælde tillade, at afviklingen skal ske over en længere periode, hvis det skønnes at være påkrævet for den almene selvejende institutions videreførelse. Evt. underfinansiering skal budgetteres afviklet over højst 5-10 år.

Stk. 3

Samtlige almene selvejende institutioners ind- og udbetalinger skal foregå direkte over en særskilt konto oprettet i den almene selvejende institutions navn i et pengeinstitut. Dette krav omfatter såvel den almene selvejende institutions indtægter, udgifter som deposita m.v.

§ 43

Bestyrelsen for almene selvejende institutioner, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, skal én gang årligt lade foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand.

§ 44

Bestyrelsen for almene selvejende institutioner, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, skal hvert år udarbejde et budget over institutionens indtægter og udgifter for det følgende år. Budgettet indsendes til kommunalbestyrelsen/amtsrådet senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse.

§ 45

Årsregnskabet for almene selvejende institutioner, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, skal opstilles i overensstemmelse med den af By- og Boligministeriet udarbejdede kontoplan, jf. bilag 2. Årsregnskabet skal på baggrund af bestemmelserne i denne bekendtgørelse give et retvisende billede af den almene selvejende institutions aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultat.

Stk. 2

I tilslutning til regnskabet afgiver bestyrelsen for den almene selvejende institution en årsberetning, hvori redegøres for den økonomiske udvikling i regnskabsåret. Herunder redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer samt de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af sådanne problemer, og for forhold, som revisor måtte have påtalt.

Stk. 3

Årsregnskabet, årsberetningen samt revisionsprotokollen indsendes med bestyrelsesmedlemmernes og revisors påtegning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse/amtsråd senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 4

Den almene selvejende institutions vedtægter skal indeholde en bestemmelse om, at regnskabsåret skal omfatte 12 måneder. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog maksimalt 18 måneder. Tilsvarende gælder ved omlægning af regnskabsåret.

§ 46

Bestyrelsen for almene selvejende institutioner skal straks foretage indberetning til kommunalbestyrelsen/amtsrådet, hvis den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning i den almene selvejende institutions eller ejendommens drift. Det samme gælder, hvis bestyrelsen konstaterer, at den almene selvejende institution ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtigelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis der iværksættes huslejeaktioner.

Stk. 2

Bestyrelsen for almene selvejende institutioner, forretningsfører og revisor skal på forlangende give kommunalbestyrelsen/amtsrådet og By- og Boligministeriet enhver oplysning om den almene selvejende institutions forhold til belysning af, om den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse samt den almene selvejende institutions vedtægter.

§ 47

Beboerne har ret til medindflydelse på den almene selvejende institutions drift. Beboernes indflydelse fastsættes nærmere i By- og Boligministeriets tilsagn til det enkelte projekt.

§ 48

Revisionen af den almene selvejende institutions regnskab foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2

I tilfælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.

Stk. 3

Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik og By- og Boligministeriets revisionsinstruks for almene selvejende institutioners regnskaber, jf. bilag 1.

Stk. 4

Revisor skal have adgang til de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskaberne, herunder adgang til at efterse regnskabsmaterialet, og alle beholdninger samt den bistand, som anses nødvendig for udførelsen af revisionen.

Stk. 5

Revisor skal straks foretage indberetning til bestyrelsen for den almene selvejende institution og kommunalbestyrelsen/amtsrådet, hvis revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for den økonomiske drift samt ved usikkerhed om, hvorvidt de økonomiske forpligtigelser kan overholdes.

Stk. 6

Revisor skal føre revisionsprotokol, hvori det anføres, hvilke revisionsarbejder der er udført, og hvilke væsentlige forhold der har givet anledning til bemærkninger. Bestyrelsen skal nøje gennemgå protokollen, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 49

For kommunalt og amtskommunalt ejede almene boliger, der har modtaget tilskud efter denne bekendtgørelse, gælder der særlige regler om anvendelse af den kommunale revision, jf. § 25, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 50

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkender oprettelsen af almene selvejende institutioner og indberetter oprettelsen til By- og Boligministeriet.

Stk. 2

Tilsyn med almene selvejende institutioner, der har modtaget tilskud efter denne bekendtgørelse, føres af den kommunalbestyrelse/amtsråd, der har videresendt ansøgningen til By- og Boligministeriet, jf. § 7.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkender vedtægter samt ændringer heraf for den almene selvejende institution og påser, at ejendommen anvendes i overensstemmelse med formålet i vedtægterne.

§ 51

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal hvert år godkende eller kritisk gennemgå et af den almene selvejende institutions bestyrelse udarbejdet budget, hvori institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende år.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at bestyrelsen for den almene selvejende institution indsender budgettet til kommunalbestyrelsen/amtsrådet hvert år senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at lejen fastsættes som anført i § 42. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan kræve ændringer i budgettet og lejefastsættelsen.

§ 52

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal hvert år godkende eller kritisk gennemgå den almene selvejende institutions regnskab. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen/amtsrådet senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal i forbindelse med regnskabets behandling nøje påse, at

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal endvidere påse, at der i den almene selvejende institutions navn oprettes konti i henhold til § 42, stk. 3.

Stk. 3

Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til regnskabet eller forretningsgangen, eller finder kommunalbestyrelsen/amtsrådet, at der i øvrigt er grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet pålægge bestyrelsen for den almene selvejende institution at foretage de nødvendige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan pålægge bestyrelsen, at den almene selvejende institution søger erstatningskrav rejst overfor forretningsfører, bestyrelsesmedlemmer eller andre, der har påført den almene selvejende institution tab som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed.

  1. den almene selvejende institutions drift og økonomi opfylder de herom gældende regler,
  1. der er balance mellem indtægter og udgifter,
  1. evt. opsamlet underskud afvikles i henhold til § 42, stk. 2,
  1. der er foretaget nødvendige henlæggelser og afskrivninger,
  1. henlæggelsesmidlernes anvendelse ikke giver anledning til kritik, og
  1. reglerne om habilitet i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. er iagttaget.

§ 53

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal straks foretage indberetning til By- og Boligministeriet, hvis den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for den almene selvejende institutions eller ejendommens drift. Af indberetningen skal fremgå kommunalbestyrelsens/amtsrådets indstilling samt oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen/amtsrådet har truffet eller agter at træffe. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen/amtsrådet konstaterer, at den almene selvejende institution ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtigelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis den almene selvejende institutions bestyrelse foretager indberetning om huslejeaktioner.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan udpege en revisor til at foretage en fornyet revision af den almene selvejende institutions regnskaber.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan til sikring af den almene selvejende institutions forsvarlige drift og administration træffe de foranstaltninger, som den finder nødvendig. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage den almene selvejende institutions administration.

§ 54

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkender den foreløbige leje ved den selvejende almene institutions ibrugtagning, den endelige leje samt reguleringer af lejen i øvrigt. Bestyrelsen for den almene selvejende institution indsender ansøgning om godkendelse af lejen til kommunalbestyrelsen/amtsrådet samtidig med, at udlejningen påbegyndes eller forhøjelse af lejen varsles.

§ 55

Bestemmelserne i § 42, stk. 1 og 2, §§ 43 og 44, §§ 46 og 47, §§ 53 og 54, stk. 1, 1. pkt., og § 57 finder tilsvarende anvendelse for boliger med tilskud efter denne bekendtgørelse, som ejes af en kommune/amtskommune.

Stk. 2

Budget- og regnskabsaflæggelse for boliger med tilskud efter denne bekendtgørelse, der ejes af en kommune eller amtskommune, skal ske efter de regler, der fastsættes af kommunalbestyrelsen/amtsrådet, jf. dog § 49.

§ 56

Kommunalbestyrelsens/amtsrådets afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 57

Afhændelse, nedlæggelse eller væsentlig forandring af en ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter denne bekendtgørelse, kan kun ske med By- og Boligministeriets godkendelse. By- og Boligministeriet kan fastsætte særlige betingelser for en godkendelse, herunder at der efter omstændighederne skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud ydet efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2

By- og Boligministeriet skal ligeledes godkende alle forhold, der medfører væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige forsøgsprojekt.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet foretager indstilling til By- og Boligministeriet om dispositioner som nævnt i stk. 1 og 2 efter ansøgning fra bestyrelsen for den almene selvejende institution.

Stk. 4

Pantebrevsudstedelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

§ 58

Hvis forsøgsprojektet ikke længere opfylder sit formål, eller hvis det drives med fortsat underskud, kan bestyrelsen for den almene selvejende institution bestemme, at projektet ophæves ved likvidation. Likvidationen skal godkendes af By- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen/amtsrådet. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen/amtsrådet er bygherre, træffer kommunalbestyrelsen/amtsrådet beslutning om ophævelse og indstiller derefter likvidation til By- og Boligministeriet.

Stk. 2

Ved likvidation anvendes de fremkomne midler i første række til betaling af gæld. By- og Boligministeriet afgør efter indstilling fra likvidator og kommunalbestyrelsen/amtsrådet, hvad eventuelle overskydende midler skal anvendes til.

Stk. 3

Likvidationen foretages af en likvidator udpeget af By- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

§ 59

Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af tilskud efter denne bekendtgørelse udføres af Finansstyrelsen efter By- og Boligministeriets nærmere retningslinier.

§ 60

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1999.


By- og Boligministeriet, den 19. juli 1999, den 19. juli 1999

/PmvebCharlotte Aastrup Poole Tina Schioldann Nielsen/

Bilag 1

By- og Boligministeriet, den 19. juli 1999

Instruks om revision af regnskaber for forsøgsboliger etableret som en almen selvejende institution

Årsregnskab for en almen selvejende institution skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor, jf. § 25, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999).

Revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik og skal i øvrigt ske under iagttagelse af de i § 48 i By- og Boligministeriets bekendtgørelse om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper samt i denne instruks fastsatte regler.

Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis (finansiel revision), jf. også nærmere de omtalte konkrete forhold nedenfor.

Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionens omfang afhænger af den almene selvejende institutions administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Der foretages sædvanligvis revision i årets løb. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn indgår i revisionen.

Revisor skal have adgang til at gennemse de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af institutionens regnskab samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Institutionen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Revisor skal straks foretage indberetning til bestyrelsen for den almene selvejende institution og til kommunalbestyrelsen/amtsrådet, hvis revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for en almen selvejende institutions økonomiske drift, eller hvis revisor bliver opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning. Revisor skal ligeledes foretage indberetning til den almene selvejende institutions bestyrelse og til kommunalbestyrelsen/amtsrådet, hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt en almen selvejende institution kan overholde sine økonomiske forpligtelser.

Det bemærkes, at revisionen - i det omfang der udarbejdes særskilt varmeregnskab eller særskilt antenneregnskab - tillige omfatter revision af varmeregnskaber og antenneregnskaber.

Revisor skal under sin revision blandt andet påse:

Generelt

  1. At årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med de herom gældende regler, jf. bl.a. bekendtgørelse om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper samt den af By- og Boligministeriet udfærdigede kontoplan.
  1. At årsregnskabet på baggrund af bestemmelserne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og ovennævnte bekendtgørelse giver et retvisende billede af den almene selvejende institutions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet.
  1. At der ved revisionen er tilvejebragt nødvendig overbevisning om aktivernes tilstedeværelse og tilhørsforhold.
  1. At der på resultatopgørelsen er fornøden balance mellem indtægter og udgifter, således at indtægterne dækker såvel løbende udgifter som henlæggelser og afskrivninger i henhold til reglerne herom. I modsat fald foretager revisor særskilt anmærkning herom.
  1. At underskud fra tidligere år og underfinansiering afvikles budgetmæssigt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper samt den af By- og Boligministeriet udfærdigede kontoplan.
  1. At samtlige den almene selvejende institutionens ind- og udbetalinger foregår direkte over en særskilt konto oprettet i den almene selvejende institutions navn i et pengeinstitut.
  1. At henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt fornyelser, jf. nedenfor, afsættes i overensstemmelse med reglerne herom.
  1. At der i fornødent omfang er foretaget henlæggelser til imødegåelse af tab ved fraflytning og fraflytningsordninger samt andre forudseelige risici.
  1. At der i forbindelse med revision af den første regnskabsperiode efter overgang fra anlæg til drift foretages afstemning med det reviderede byggeregnskab.
  1. At posterne i årsregnskabet med de fravigelser, der følger af lov om almene bolig samt støtte de private andelsboliger m.v. og ovennævnte bekendtgørelse, er værdiansat i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven, der i § 26, stk. 1, nr. 3-6, blandt andet fastsætter følgende:

»3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:

a. at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b. at der tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c. at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

  1. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
  1. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
  1. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.«
  1. At påhvilende forpligtelser er rigtigt udtrykt i regnskaberne.
  1. At tilbageholdte lønandele (A-skat, pensionsbidrag, ATP-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag m.v.) afregnes rettidigt.

Revisor skal i øvrigt påse, at henlæggelsesmidlerne ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er henlagt.

Revisionens formelle indhold m.v.

Det reviderede årsregnskab forsynes med en revisionspåtegning, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Forbehold skal fremgå af påtegningen.

Revisor skal føre en revisionsprotokol til brug for bestyrelsen og den tilsynsførende kommunalbestyrelse/amtsråd. I protokollen skal der indføres oplysninger om, hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf samt væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende institutionens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol. Revisor skal i revisionsprotokollen tillige omtale eventuelle indberetninger til bestyrelse og kommunalbestyrelse/amtsråd.

Desuden skal det i revisionsprotokollen oplyses:

Hvorvidt revisor opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser,

hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,

hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger om statslige og kommunale midler er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår og regler.

I revisionsprotokollen gengives desuden revisors påtegning på årsregnskabet, ligesom årsagen til eventuelle forbehold nærmere uddybes og forklares.

Revisionsprotokollen forelægges ved ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Bilag 2

By- og Boligministeriet, den 19. juli 1999

Kontoplan til resultatopgørelse for forsøgsboliger etableret som en almen selvejende institution

Udgifter

Kapitaludgifter

  1. Nettoprioritetsydelser
  1. Renteudgifter i øvrigt
  1. Leje af lokaler/grund

Offentlige og andre faste udgifter

  1. Samlet beløb til offentlige og andre faste udgifter

Energiudgifter

  1. Samlet beløb til el- og varmeudgifter til fællesarealer

Administration, personale m.v.

  1. Administration og personale
  1. Revision

Vedligeholdelse og renholdelse

  1. Ejendomsfunktionærer
  1. Rengøring (indvendig)
  1. Vedligeholdelse og fornyelser

Afholdte udgifter Heraf dækkes af henlæggelser

Henlæggelser

  1. Henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser
  1. Afskrivninger

Diverse

  1. A. Tab på huslejedebitorer
  1. B. Tab på fraflyttede
  1. Lejetab
  1. Diverse udgifter
  1. Beboerfaciliteter
  1. Særlige serviceydelser
  1. Telefon (netto)
  1. Afvikling af opsamlet underskud

Indtægter

  1. A. Lejebetaling fra lejerne
  1. B. Gebyrer m.v.
  1. Andre lejeindtægter
  1. Renteindtægter
  1. Vaskeri
  1. Diverse indtægter
  1. Eventuelle tilskud
  1. Årets resultat

a. Overført til tabs- og vindingskonto

b. Yderligere henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser

Balance for den almene selvejende institution

Aktiver

  1. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum
  1. Senere forbedringer
  1. Regulering af prioritetsgæld
  1. Obligationsbeholdning
  1. Inventar
  1. Tilgodehavender
  1. Beholdninger

Passiver

Henlæggelser

  1. Vedligeholdelse og fornyelser
  1. Kursregulering
  1. A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud) B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud)

Langfristet gæld

  1. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen

A. Realkreditlån

B. Andre lån

  1. Lån til forbedringer

A. Realkreditlån

B. Andre lån

  1. A. Ejendommens afskrivningskonto B. Afvikling af underfinansiering

Kortfristet gæld

  1. A. Depositum/indskud B. Forudbetalt leje
  1. Skyldige omkostninger
  1. Kortfristede lån

Bilag 2A

By- og Boligministeriet, den 19. juli 1999

Fastsættelse af kontienes indhold

Resultatopgørelse

Udgifter

Kapitaludgifter

Konto 1. Nettoprioritetsydelser

Omfatter afdrag og renter m.v. vedrørende lån ydet til forsøgsboligernes opførelse, eventuelle senere optagne realkreditlån og andre langfristede lån.

Konto 2. Renteudgifter i øvrigt

På denne konto føres renteudgifter vedrørende kortfristede lån (dvs. med en løbetid på indtil 1 år). Eventuelle morarenter vedrørende realkreditlån og andre langfristede lån føres ligeledes på denne konto.

Endvidere føres på denne konto realiserede såvel som urealiserede kurstab vedrørende obligationsbeholdningen. Kurstab skal behørigt begrundes og specificeres i en note.

Konto 3. Leje af lokaler/grund

Anvendes, hvis boligerne er beliggende i lejede lokaler eller på lejet grund. Alternativ leje for lokaler eller grund, der er stillet vederlagsfrit til rådighed for bygherren, opføres ikke på kontoen.

Offentlige og andre faste udgifter

Konto 4. Samlet beløb til offentlige og andre faste udgifter

Ejendomsskatter

Opmærksomheden henledes på, at der er mulighed for at opnå fritagelse for ejendomsskatter, jf. § 8, stk. 1, litra c, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990). Ansøgning herom kan indgives til amtsrådet og kommunalbestyrelsen.

Hvis fritagelsen gives i form af et tilskud svarende til ejendomsskatterne, modregnes tilskuddet på denne konto.

Vand- og kloakafgifter

På denne konto føres faste og variable afgifter vedrørende levering og afledning af vand. Udgiften til vand, der fordeles efter forbrugsmålere, medtages ikke. Udgiften hertil oplyses i en note. Renter og afdrag på gæld vedrørende anlæg af kloak eller lignende føres på konto 1 (nettoprioritetsydelser).

Renovation

På denne konto føres udgifterne til renovation.

Forsikringer m.v.

Ejendommen skal holdes forsikret i et bygningsbrandforsikringsselskab, der har Forsikringstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Forsikringssummen skal i tilfælde af totalskade kunne dække genopførelsesudgiften (fuld- og nyværdiforsikring).

Der bør normalt tegnes almindelig grundejerforsikring.

Herudover må det bero på konkrete forhold, i hvilket omfang der bør tegnes forsikring.

Udgifter til forsikringer vedrørende ansatte konteres sammen med lønudgiften.

Opkræves bidrag til brandvæsenet særskilt, konteres udgiften på denne konto.

Energiudgifter

Konto 8. Samlet beløb til el- og varmeudgifter til fællesarealer

På denne konto føres udgifterne til el og varme til fællesarealerne.

Særskilt betaling for el og varme skal oplyses i en note til regnskabet. Tilsvarende gælder for eventuelle antennebidrag.

På denne konto føres udgifter til målerpasning.

Administration m.v.

Konto 10. Administration

Omfatter administrationshonorar eller løn til forretningsfører, jf. nedenfor, og udgifter til kontorhold, porto, papir, tryksager, regnskabsføring, opkrævning af leje, inkasso, møder samt gebyr for varetagelse af indstilling til ledige boliger.

Har den almene selvejende institution ansat eget administrativt personale, skal der i en note til regnskabet redegøres for udgifter til løn, herunder stillingstype og det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret og eventuel fremmed assistance. Endvidere oplyses størrelsen af afholdt løn og pensionsbidrag til den øverste administrative ledelse. Løn omfatter også særlige ordninger for bil, telefon, repræsentation, feriebolig o. lign.

Varetager en ansat andre jobfunktioner end ovennævnte, herunder som ejendomsfunktionær, vicevært eller rengøringsmedarbejder, må der om nødvendigt foretages skønsmæssig fordeling af arbejdsfunktion og timeantal/løn på de enkelte konti.

Konto 11. Revision

På denne konto føres kun den rene udgift til revision. Hvis revisor udfører andre særlige administrative opgaver for den almene selvejende institution, skal en hertil svarende del af revisors honorar konteres på konto 10 (administration).

Vedligeholdelse og renholdelse

Konto 12. Ejendomsfunktionærer

På denne konto føres udgifter til aflønning af inspektør samt andre ansatte, der varetager viceværtfunktioner, renholdelse af udenomsarealer o.lign.

Udover selve lønudgiften posteres også direkte lønafhængige udgifter, såsom ATP, AUD, AMB m.v., lovpligtig arbejdsskadeforsikring og feriepenge, herunder reservation af feriepengeforpligtelse m.v., på denne konto.

Løn til ejendomsfunktionærer, der foretager egentlige vedligeholdelsesarbejder, skal konteres på konto 14. Der må om nødvendigt foretages skønsmæssig fordeling.

Konto 13. Rengøring (indvendig)

Omfatter udgifter (løn, lønafhængige udgifter og rengøringsmidler) til rengøring af gange, fælleskøkkener og andre fælleslokaler.

Eventuelle udgifter til rengøring af værelser og vask af sengetøj skal føres på konto 24 (særlige serviceydelser). Der må om nødvendigt foretages en skønsmæssig fordeling.

Konto 14. Vedligeholdelse og fornyelser

På denne konto føres udgifter til løbende arbejder, der udføres akut eller efter behov, når der konstateres fejl eller skader på dele af bygningsanlægget.

Kontoen omfatter foruden bygningsvedligeholdelse også udgifter til vedligeholdelse af inventar, tekniske installationer samt gård-, have- og vejanlæg.

Ved budgetlægningen afsættes et beløb, som skal være realistisk set på baggrund af tidligere års erfaringer.

Desuden føres på denne konto afholdte udgifter til fornyelser, dvs. udskiftninger af allerede eksisterende bygningsdele m.v., som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto 50.

Kontoen omfatter også udgifter til fornyelse af inventar. Udgifter, der ikke kan dækkes af henlagte midler, udgiftsføres i det pågældende år.

Henlæggelser

Konto 17. Henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser

Hensigten med henlæggelserne er, at der sikres størst mulig udjævning af udgiften til større vedligeholdelsesarbejder, således at disse kan gennemføres med en jævn huslejeudvikling.

De henlagte beløb overføres til balancen under konto 50.

For at sikre den ønskede udjævning af udgifterne skal der ved den langsigtede budgetplanlægning regnes med en budgetperiode på 10 år. Til brug for budgetteringen udarbejdes som bilag til budgettet en plan over de enkelte vedligeholdelsesarbejder med angivelse af det forventede udførelsestidspunkt og anslåede udgifter.

Af vedligeholdelsesrapporten skal kunne aflæses, hvor stort et beløb, der skal frigives fra de henlagte midler i de enkelte år i budgetperioden. De årlige henlæggelser skal tilrettelægges således, at de løbende udgifter udjævnes mest muligt.

De henlagte beløb, herunder reguleringen af disse som følge af ændrede skøn, skal inflationssikres, således at de bevarer deres købekraft. Det kan ske ved en forøgelse af henlæggelsesbeløbet med et beløb svarende til inflationsudhulingen af de tidligere henlæggelser.

Ved den årlige budgetlægning tages vedligeholdelsesrapporten op til revision. Endvidere forskydes rapporten et år, idet de vedligeholdelsesarbejder, der forventes at skulle udføres i det år, der nu er kommet inden for budgetperiodens tidshorisont, medtages i vedligeholdelsesrapporten.

Der udarbejdes desuden en langsigtet plan over de nødvendige udgifter til fornyelser baseret på de omtrentlige levetider for de enkelte bygningsdele.

Uanset vedligeholdelsesplanerne skal der dog årligt henlægges et beløb pr. bruttoetageareal, der findes tilstrækkeligt.

Konto 19. Afskrivninger

I det omfang nybyggeri, forbedringsarbejder, nyanskaffelser, udbedring af byggeskader m.v. ikke finansieres ved hjælp af tilskud, lån eller henlagte midler, er der tale om underfinansiering. På konto 19 anføres årets udgifter til afvikling heraf. Der henvises til konto 56 A.

Diverse

Konto 20 A. Tab på huslejedebitorer

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og konstaterede tab på huslejedebitorer.

Konto 20 B. Tab på fraflyttede

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og konstaterede tab på fraflyttede.

Konto 21. Lejetab

Udgør forskellen mellem lejeindtægten ved fuld udlejning og den forventede/faktiske lejeindtægt. Tab som følge af, at lejen for en udlejet bolig ikke kan inddrives, konteres på konto 20 (tab på debitorer).

Konto 22. Diverse udgifter

Hvis udgifterne på denne konto udgør mere end ½ pct. af de samlede udgifter, skal udgifterne specificeres i en note.

Konto 23. Beboerfaciliteter

Omfatter udgifter til drift af fælleslokaler, beboerdemokratisk arbejde, avis- og tidsskrifthold, tv-licens, interne blade, aktivgrupper o. lign.

Endvidere føres udgifter til kontorhold, konferencer, møder o. lign. på denne konto.

Konto 24. Særlige serviceydelser

På denne konto føres udgiften til særlige serviceydelser, der normalt ikke indgår i lejen. Eksempelvis rengøring af værelser og vask af sengetøj. Ydelsernes art skal angives i en note til regnskabet.

Konto 25. Telefon (netto)

På denne konto føres udgifterne til telefonabonnement og samtaleudgifter fratrukket indtægterne ved møntindkast. Udgiften svarer således til den almene selvejende institutions tab på driften af mønt- og svartelefoner. Det bør tilstræbes, at tabet holdes på det lavest mulige niveau.

Konto 26. Afvikling af opsamlet underskud

Et eventuelt opsamlet underskud skal budgetteres afviklet over højst 5 år.

Der skal derfor på budgettet optages et beløb til afvikling af opsamlet underskud svarende til mindst 20 pct. af det opsamlede underskud på det senest afsluttede regnskab.

Indtægter

Konto 30 A. Lejebetaling fra lejerne

Lejen skal fastsættes således, at den sammen med den almene selvejende institutions øvrige indtægter giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser samt afvikling af opsamlet underskud.

Der skal foretages regulering af lejen hvert år ved regnskabsårets begyndelse. Lejeregulering i løbet af regnskabsåret bør kun foretages, såfremt der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der er lagt til grund ved udarbejdelsen af budgettet.

Som indtægt føres lejeindtægten ved fuld udlejning. Et eventuelt tab som følge af manglende udlejning konteres som udgift på konto 21 (lejetab).

Der skal i en note gives oplysning om lejen for hver enkelt boligtype.

Da betalingen for varme opkræves på grundlag af et særskilt varmeregnskab, skal de fastsatte á conto beløb (budget) eller den faktiske (samlede) varmeudgift (regnskab) oplyses i en note.

Hvis der opkræves særskilt betaling for vand, skal vandudgifterne oplyses i en note.

Særskilt betaling for el (individuel måling) oplyses i en note.

Endvidere indtægtsføres på denne konto forudbetalt leje i opsigelsesperioden, jf. konto 57 B.

Konto 30 B. Gebyrer m.v.

På denne konto føres indtægter vedrørende gebyr for påkrav ved for sen lejeindbetaling. I det omfang gebyr for påkrav helt eller delvis tilfalder en eventuel forretningsfører, skal der tillige posteres en tilsvarende udgift under konto 10.

Konto 31. Andre lejeindtægter

På denne konto føres eventuelle andre lejeindtægter.

Konto 32. Renteindtægter

Omfatter renteindtægter fra den almene selvejende institutions obligationsbeholdning indestående i pengeinstitutter, herunder renteindtægter vedrørende henlagte midler. Renteindtægterne skal specificeres i en note.

Endvidere føres på denne konto realiserede kursavancer på obligationer, jf. konto 43. For så vidt angår urealiserede kursgevinster henvises til konto 52.

Konto 33. Vaskeri

På denne konto føres indtægter fra fællesvaskeri.

Konto 34. Diverse indtægter

På denne konto føres øvrige indtægter. Eventuelle indtægter skal specificeres i en note.

Konto 35. Eventuelle tilskud

På denne konto føres etableringstilskud m.v. ydet i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., samt driftstilskud m.v. - herunder ydet efter anden lovgivning.

Konto 36. Årets resultat

Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud.

Uanset årets resultat skal henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser (konto 17) samt beløb til afvikling af opsamlet underskud (konto 26) optages med samme beløb i regnskabet som i budgettet.

Et eventuelt overskud anvendes først til dækning af opsamlet underskud fra tidligere år. Overskuddet skal således først anvendes til udligning af en negativ konto på tabs- og vindingskontoen (konto 53). Der kan overføres et yderligere beløb til tabs- og vindingskontoen til udligning af fremtidige underskud. Saldoen på tabs- og vindingskontoen må dog ikke derved komme til at overstige et beløb svarende til 2 pct. af den almene selvejende institutions samlede årlige udgifter. Denne grænse angiver det maksimale beløb, der må henlægges til imødegåelse af fremtidige driftsunderskud.

Hvis der herefter er yderligere overskud, anvendes beløbet til yderligere henlæggelser på konto 50.

Overskuddet skal således fordeles på bestemte konti og må kun anvendes til det eller de formål, hvortil overskuddet er henlagt.

Fordelingen af overskuddet skal fremgå tydeligt af regnskabet.

Et eventuelt underskud overføres til tabs- og vindingskontoen (konto 53). Underskuddet skal afvikles over højst 5 år, jf. konto 26.

Balance

Aktiver

Konto 40. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum

På denne konto føres ejendommens bruttoanskaffelsessum (incl. eventuelt kurstab). Ejendomsværdien ved den seneste vurdering eller årsregulering skal oplyses i en note til regnskabet. Der må ikke ske opskrivning af anskaffelsessummen til ejendomsværdi.

Er ejendommen lejet eller lånt, føres anskaffelsessummen ikke på kontoen.

Konto 41. Senere forbedringer

På denne konto føres udgifter, der siden opførelsen er anvendt til forbedring af ejendommen.

Forbedringsarbejderne afskrives over en passende periode. Afskrivningerne udgiftsføres på konto 19.

Hvis forbedringsarbejderne er finansieret med langfristede lån, kan de betalte afdrag opfattes som afskrivning. I så fald udgiftsføres såvel renter som afdrag som prioritetsydelser (konto 1).

Konto 42. Regulering af prioritetsgæld

På passivsiden føres prioritetsgælden med den aktuelle restgæld.

Konto 43. Obligationsbeholdning

Obligationsbeholdningen skal opføres til kursværdi.

Reguleringen i forhold til anskaffelsesværdien overføres til kursreguleringskontoen (konto 52).

Der skal i en note til regnskabet gøres nærmere rede for årets bevægelser i obligationsbeholdningen (udtrækning, køb og salg). Endvidere skal anskaffelsessummen for obligationsbeholdningen ved årets udgang oplyses.

Konto 44. Inventar

På denne konto føres udgifter til anskaffelse af inventar.

Konto 45. Tilgodehavender

Resultatopgørelsen skal uanset betalingstidspunkt alene omfatte indtægter og udgifter for det år, som regnskabet vedrører. Forudbetalte udgifter skal derfor opføres som et aktiv.

For periodiske udgifter som f.eks. prioritetsydelser, forsikringspræmier og offentlige afgifter kan periodisering dog undlades, såfremt det sikres, at den udgift, der føres i regnskabet, vedrører en 12 måneders periode.

Tilgodehavender skal specificeres i en note.

Konto 46. Beholdning

På denne konto føres bank-, sparekasse- og girobeholdninger samt kontant beholdning.

Balance

Passiver

Henlæggelser

Konto 50. Vedligeholdelse og fornyelser

Henlagte midler må ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er henlagt.

Hvis kontoen opdeles i underkonti, kan der i nødvendigt omfang overføres midler fra én underkonto til en anden, hvis der er henlagt for meget til ét formål og samtidig for lidt til et andet.

Tilsynsmyndigheden skal ikke på forhånd godkende anvendelsen af henlæggelsesmidlerne, men kan ved en efterfølgende godkendelse af regnskabet påtale en forkert eller kritisabel anvendelse. Der kan i særlige tilfælde blive tale om retablering af midler.

Der er ikke krav om, at de henlagte midler skal indsættes på særlige konti eller på anden måde holdes adskilt fra den almene selvejende institutions øvrige midler.

Det kan således accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig dækning af underfinansiering eller opsamlede driftsunderskud, således at lånefinansiering af disse undgås. Derved spares rentemarginalen, men det fritager selvsagt ikke den almene selvejende institution for at søge underfinansieringen eller det opsamlede underskud afviklet efter de herom gældende regler.

Det kan endvidere accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig finansiering af påkrævede moderniserings- og forbedringsarbejder, således at låneoptagelse udskydes til tidspunktet for arbejdernes færdiggørelse/afslutning.

Der er ikke krav om, at forrentningen af de henlagte midler tilskrives henlæggelseskontoen. Renten kan således indgå som indtægt i driftsregnskabet, jf. konto 32.

Konto 52. Kursregulering

På denne konto føres urealiserede gevinster ved opskrivning af obligationsbeholdningen.

Senere forekomne kurstab kan dækkes af denne konto.

Kontoen må ikke have negativ saldo og skal på balancetidspunktet tilsvare de beregnede urealiserede kursgevinster.

Konto 53. A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud)

En eventuel negativ saldo skal normalt afvikles over 5 år, jf. konto 26.

En positiv saldo må ikke overstige et beløb svarende til 2 pct. af den almene selvejende institutions samlede årlige udgifter, jf. konto 36. Overskud herudover skal overføres til henlæggelseskontoen (konto 50).

Konto 53 B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud)

Der henvises til bemærkningerne til konto 53 A.

Langfristet gæld

Konto 54. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen

På denne konto føres restgæld vedrørende prioritetslån optaget i forbindelse med ejendommens opførelse. Lånene specificeres som anført i kontoplanen.

Konto 55. Lån til forbedringer

På denne konto føres restgæld vedrørende lån optaget til finansiering af forbedringsarbejder. Udgiften til forbedringsarbejderne optages som aktiv på konto 41.

Konto 56 A. Ejendommens afskrivningskonto

På denne konto akkumuleres afdrag på prioritetsgæld, jf. kontiene 54 og 55.

Konto 56 B. Afvikling af underfinansering

På denne konto akkumuleres afvikling af eventuel underfinansiering (finansieringsunderskud) i forbindelse med opførelsen og senere forbedringer.

Kortfristet gæld

Konto 57 A. Depositum

På denne konto føres de af beboerne indbetalte beløb til depositum.

Konto 57 B. Forudbetalt leje

På denne konto føres forudbetalt leje.

Konto 58. Skyldige omkostninger

Der redegøres i en note for væsentlige poster. Vedrørende periodisering henvises til konto 45 (tilgodehavender).

Konto 59. Kortfristede lån

På denne konto føres kortfristede lån (dvs. med en løbetid på indtil 1 år) optaget til afhjælpning af midlertidige likviditetsproblemer. Der bør normalt ikke være behov for at optage sådanne lån.

Langfristede bank- og sparekasselån, der er anvendt til opførelsen eller forbedring af ejendommen, føres på konto 54 (prioritetsgæld vedrørende opførelsen) eller konto 55 (lån til forbedringer).

På denne konto føres tillige det trukne beløb på en eventuel kassekredit, medens kassekredittens maksimum specificeres i en note.

Bilag 3

Bestemmelser, som kommunalbestyrelsen/amtsrådet i henhold til denne bekendtgørelses § 12 skal påse overholdt:

Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder.

Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton.

Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner 1986, udgivet af Byggestyrelsen marts 1987, med senere tillæg.

Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret).

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 28. februar 1990 vedrørende anvendelsen af reglerne i »Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand« (ABR 89) på aftaler om arkitekt- og ingeniørydelser.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift.

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, med senere tillæg.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 728 af 5. september 1995 om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioder.

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 7. oktober 1996 om kommunalt og amtskommunalt tilsyn med udbud af byggearbejder i offentligt støttet byggeri.

Bilag 4

Ansøgning om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper

(Skemaet skal udfyldes og indsendes ved ansøgning, byggeriets påbegyndelse og afslutning)

Ansøgningsskema kan hentes på By- og Boligministeriets hjemmeside www.bm.dk eller rekvireres ved henvendelse til By- og Boligministeriet.

Ansøgningsskema indsendes til :

By- og Boligministeriet

  1. kontor

Slotsholmsgade 1, 3. sal,

1216 København K.

Eventuelle spørgsmål om ordningen kan rettes til 8. kontor på tlf. 33 92 61 00.

Projektets status (sæt X)

Ansøgning (fase 1)

Byggeriets påbegyndelse (fase 2)

Byggeriets afslutning (fase 3)

  1. Projektnavn
  1. Bygherrens navn
  1. Adresse
  1. Postnr. og by
  1. Konto i pengeinstitut (pengeinstitut reg. nr. og kontonr.)
  1. Projektlederens navn og adresse
  1. Tlf. nr., fax og evt. e-mail- adresse på projektlederen

Tlf.

Fax

E-mail

  1. Ansøgningen vedlægges en projektbeskrivelse, der skal omfatte: - Formålsbeskrivelse, herunder målgruppe - beskrivelse og skitse af boligtypen - projektets økonomiske driftsforhold - vedlagt driftsbudget - social støtte - samarbejdsparter - eventuelle ønsker om dispensationer fra regler i almenboligloven samt den almene lejelov - kommunalbestyrelsens/amtsrådets stillingtagen til projektet

Projektets fysiske ramme og størrelse

  1. Fysisk adresse og matr.nr./ejendomsnr./vejkode
  1. Postnr. og by
  1. Grundens areal i m2
  1. Bebygget areal i m2
  1. Areal pr. bolig i m2
  1. Antal boliger/boenheder
  1. Fællesareal i m2. Kontorlokalers andel heraf angives
  1. Husleje pr. bolig pr. måned
  1. Har lejerne været inddraget? (sæt X)

Ja

Nej

  1. Hvis ja, kort beskrivelse heraf Hvis nej, angiv begrundelsen herfor
  1. Har interesseorganisationer for lejerne været inddraget? (sæt X)

Ja

Nej

  1. Hvis ja, kort beskrivelse heraf Hvis nej, angiv begrundelsen herfor
  1. Har projektet været i udbud? (sæt X)

Ja

Nej

  1. Hvis ja, angiv udbudsformen Hvis nej, angiv begrundelsen herfor
  1. Er planforholdene godkendt og registreret i Planregistret? (sæt X)

Ja

Nej

  1. Hvis nej, angiv begrundelsen herfor og evt., hvor lang tid der forventes at gå

Byggeriets forventede og faktiske datoer (dag-måned-år)

Forventet

Faktiske

  1. Dato for byggeriets påbegyndelse
  1. Byggeperiode, antal måneder
  1. Dato for færdiggørelse
  1. Ibrugtagningstidspunkt
  1. Byggeriets skæringsdato

Projektets økonomi og finansiering

  1. Projektets samlede anskaffelsessum

kr.

  1. Grundkøbesum

kr.

  1. Øvrige grundudgifter

kr.

  1. Grundudgifter i alt

kr.

  1. Omkostninger i alt

kr.

  1. Heraf udviklingsudgifter

kr.

  1. Håndværkerudgifter i alt

kr.

  1. Finansieret med realkreditlån/KommuneKreditlån (specificeres)

kr.

  1. Finansieret med banklån

kr.

  1. Finansieret med kommunale tilskud

kr.

  1. Finansieret med amtskommunale tilskud

kr.

  1. Finansieret med tilskud fra fonde og legater

kr.

  1. Finansieret med egne midler

kr.

  1. Finansieret med andre statslige tilskud (specificeres)

kr.

  1. Af By- og Boligministeriets pulje ansøges om et tilskud på

kr.

  1. Er der givet kommunal/amtskommunal garanti for lån? (sæt X)

Ja

Nej

Projektets drift

  1. Projektets budgetterede driftsindtægter - 1. år

kr.

  1. Projektets budgetterede driftsudgifter - 1. år

kr.

Datoer - tidspunkt for indsendelse af ansøgning (fase 1)

Dato

Underskrift

  1. Bygherre dato og underskrift
  1. Kommunen/amtskommunen dato og underskrift
  1. Dato for By- og Boligministeriets tilsagn om tilskud

Attestation (fase 2)

Dato

Underskrift

  1. Bygherre dato og underskrift
  1. Kommunen/amtskommunen dato og underskrift
  1. Revisor dato og underskrift
  1. Dato for By- og Boligministeriets godkendelse af anskaffelsessum

Attestation (fase 3)

Dato

Underskrift

  1. Bygherre dato og underskrift
  1. Kommunen/amtskommunen dato og underskrift
  1. Revisor dato og underskrift
  1. Dato for By- og Boligministeriets endelige godkendelse af anskaffelsessum

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper | TheLawyer.sh