Bekendtgørelse om skovplantning på landbrugsejendomme
BEK nr 630 af 26/07/1999
§ 1
Ved skovplantning forstås tilplantning med henblik på etablering af sluttet skov af højstammede træer. Tilplantning med henblik på dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift anses ikke som skovplantning.
Gentilplantning af eksisterende skovarealer er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.
§ 2
I områder, hvor skovtilplantning er uønsket ifølge en endeligt vedtaget regionplan, må der ikke foretages skovplantning.
Amtsrådet kan, hvor særlige forhold taler for det, meddele tilladelse til skovplantning i de i stk. 1 nævnte områder.
Hvis tilladelse efter stk. 2 nægtes, kan ansøgeren påklage afgørelsen til Strukturdirektoratet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren.
Klage indgives til amtsrådet og videresendes med amtsrådets bemærkninger til Strukturdirektoratet.
§ 3
Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i § 2, stk. 1, jf. § 33 i landbrugsloven.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1999.
Bekendtgørelse nr. 567 af 24. juli 1991 om skovplantning på landbrugsejendomme ophæves.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 26. juli 1999, den 26. juli 1999
/Henrik Dam Kristensen Bodil Ekner/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999