Bekendtgørelse af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
Beskæftigelsesministeriet
LBK nr 666 af 19/08/1999
§ 1. Loven har til formål at bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik rettet mod beskæftigede og arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere.
§ 2. Der tilrettelægges en arbejdsmarkedsadministration, der får til opgave at forestå styringen af den aktive arbejdsmarkedspolitik.
§ 3. Loven indeholder følgende bestemmelser:
- Afsnit II om arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn til beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere.
- Afsnit III om rettigheder for ledige dagpengemodtagere.
- Afsnit IV om ansvarlige for tilvejebringelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsindsatsen samt udbetaling af ydelser til ledige dagpengemodtagere.
- Afsnit V om udveksling og videregivelse af oplysninger m.v. samt om oprettelse og drift af registre.
- Afsnit VI om oprettelse af kollegiale organer til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen samt bestemmelser om den statslige arbejdsformidling og om samspillet mellem de kollegiale organer og arbejdsmarkedsmyndighederne.
- Afsnit VII om klageadgang, lovens ikrafttræden og overgangsregler.
§ 4. Arbejdssøgende og arbejdsgivere kan få assistance til at finde arbejde henholdsvis arbejdskraft.
§ 5. Formidling af kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende sker ved at indhente og videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende.
§ 6. Formidling af arbejde kan ske ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft.
§ 7. For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan der tilbydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.
§ 8. Arbejdsministeren fastsætter regler om lediges kontakt med arbejdsformidlingen og om formidling af arbejde samt om særlige formidlingsaktiviteter, der kan omfatte alle arbejdssøgende og job.
(Stk. 3)
§ 9. Arbejds- og uddannelsessøgende kan få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt om andre aktiviteter i henhold til denne lov. Stk. 2. Arbejds- og uddannelsessøgende kan endvidere få vejledning om valg af erhverv og uddannelse. Vejledning kan tilbydes som kortere- eller længerevarende forløb ud fra en vurdering af den enkeltes ønsker og forudsætninger. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om en målrettet vejledningsindsats over for unge.
§ 10. Private og offentlige arbejdsgivere kan få information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold samt bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.
(Stk. 5)
§ 11. Ledige kan få udarbejdet en individuel handlingsplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked forbedres. Stk. 2. I handlingsplanen, der revideres løbende, beskrives den lediges beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet. Stk. 3. Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Stk. 4. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-7 og 9-11, § 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om uddannelse uden forudgående udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan.
§ 12. Ledige kan få tilbud om jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere.
(Stk. 5)
§ 13. Ved ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Stk. 2. Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Stk. 3. Ved ansættelse i jobtræning skal arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. For kontanthjælpsmodtagere kan arbejdstiden dog fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren. Stk. 4. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 4.
(Stk. 7)
§ 14. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte, udbetales der ved jobtræning et løntilskud til arbejdsgiveren. Stk. 2. Løntilskuddet efter stk. 1 udgør 43 kr. pr. time (1. januar 1994) og fastsættes for et år ad gangen regnet fra den 1. januar. Ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet efter stk. 1 dog 81 kr. pr. time (1. januar 1994) tillagt feriepenge. Dette løntilskud reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om reguleringen af løntilskuddet. Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige i aktivperioden, jf. § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6 måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan støtteperioden omfatte hele aktivperioden. Stk. 4. Ved løntilskud svarende til sammenlagt 6 måneder eller mindre er udbetaling af tilskud til private arbejdsgivere betinget af, at der ikke inden for det seneste år har været ansat mere end én person med løntilskud efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik til varetagelse af den samme arbejdsfunktion i virksomheden. Stk. 5. Ved løntilskud svarende til sammenlagt mere end 6 måneder skal private arbejdsgivere tilbyde den ledige uddannelse. Uddannelsesperioden skal mindst udgøre 1/12 af tilskudsperioden. I virksomheder med mere end 10 ansatte må den ledige alene være beskæftiget i op til 6 måneder ved samme arbejdsfunktion inden for virksomheden. Stk. 6. I stedet for uddannelse, jf. stk. 5, kan private arbejdsgivere efterfølgende ansætte den ledige uden tilskud i en periode, der svarer til tilskudsperioden. Stk. 7. Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende.
§ 15. (Ophævet)
(Stk. 2)
§ 16. Ledige kan få tilbud om uddannelse ved deltagelse i ordinære uddannelsesaktiviteter eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram. Uddannelsen skal udvikle den lediges kompetence i forhold til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Ved tilbud om uddannelse i det ordinære uddannelsessystem gælder de almindelige regler om optagelse på uddannelsen.
(Stk. 7)
§ 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til. For unge under 25 år udgør uddannelsesgodtgørelsen 50 procent af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For unge under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, udgør uddannelsesgodtgørelsen dog 82 pct. af højeste dagpenge. Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under 25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, dog kan arbejdsløshedskassen efter arbejdsformidlingens bestemmelse udbetale uddannelsesgodtgørelse i op til 18 måneder til unge ledige, der påbegynder et tilbud om uddannelse efter § 32 a, og som ikke er berettiget til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, fordi retten er opbrugt. Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen. Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 2. Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne om ledige, der deltager i uddannelse efter dette kapitel. Stk. 7. Ledige under 25 år omfattet af § 32 a og § 32 c har ved deltagelse i tilbud om uddannelse, bortset fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til det i stk. 2 nævnte beløb for unge henholdsvis uden og med en kompetencegivende uddannelse. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler herom.
(Stk. 3)
§ 18. Ledige dagpengemodtagere, som på grund af manglende danskkundskaber kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse, kan af arbejdsformidlingen få tilbud om en indledende sproglig vurdering, sprogundervisning og en afsluttende sprogtest. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud efter stk. 1. Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere kan modtage uddannelsesgodtgørelse under deltagelse i sprogundervisning, jf. § 17.
§ 19. Ledige kan få orlov til uddannelse i overensstemmelse med de herom gældende regler i lov om orlov.
(Stk. 2)
§ 19 a. Arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftaler med uddannelsesinstitutioner om erhvervsrettede uddannelsesforløb, som ledige i dagpengeperioden kan tilmelde sig uden forudgående udarbejdelse af en individuel handlingsplan. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere rammer for anvendelse af stk. 1.
§ 19 b. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om betaling af kost og logi i forbindelse med tilbud om uddannelse til dagpengeberettigede ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en uddannelsesplan eller handlingsplan.
(Stk. 4)
§ 20. Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen, hvor ledige erstatter beskæftigede. Stk. 2. Hvor private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, udbetales der støtte i overensstemmelse med de herom gældende regler. Stk. 3. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes en ledig i jobtræning, finder reglerne i lovens kapitel 5 anvendelse. Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der som led i arbejdsmarkedsindsatsen kan anvendes midler til uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger.
§ 21. (Ophævet).
(Stk. 6)
§ 22. Til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, kan der etableres individuel jobtræning på en almindelig arbejdsplads hos private eller offentlige arbejdsgivere. Stk. 2. Individuel jobtræning kan tillige bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v. Den ledige kan enten ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v. Stk. 3. Der kan etableres projekter for flere ledige i forening. Stk. 4. Udførelsen af individuel jobtræning skal så vidt muligt overlades til private. Stk. 5. Individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Stk. 6. Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen og afsætningen sker på markedsvilkår.
(Stk. 7)
§ 23. Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige dagpengemodtagere med en projektydelse. De organisationer, som har forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler projektydelsen pr. time. Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er forhandlingsberettigede organisationer, eller hvor organisationerne ikke har aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af arbejdsministeren. Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 3. Arbejdstiden i individuel jobtræning fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren, dog således at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 7, maksimalt svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede og til 82 pct. af højeste dagpenge, for ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.. Stk. 4. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Stk. 5. Personer i individuel jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 5. Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om individuel jobtræning, jf. § 27, stk. 2.
(Stk. 5)
§ 24. Ved individuel jobtræning efter § 22, stk. 1 eller stk. 3, jf. stk. 1, udbetales et økonomisk tilskud til den private eller offentlige arbejdsgiver, hos hvem individuel jobtræning etableres. Det samme gælder for individuel jobtræning efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, hvor den folkeoplysende organisation m.v. er arbejdsgiver. Stk. 2. Ved individuel jobtræning efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, hvor arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udsender den ledige til beskæftigelse hos en folkeoplysende organisation m.v., indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. et beløb for det udførte arbejde til henholdsvis arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen. Nærmere regler om beløbets størrelse fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren. Stk. 3. Tilskuddets størrelse og støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. Tilskuddet kan dog ikke overstige ydelsen til den ledige. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at det økonomiske tilskud til arbejdsgiveren kan overstige ydelsen til den ledige, når der er tale om dagpengemodtageres ansættelse i individuel jobtræning etableret som projekter uden for (amts)kommunalt regi, når projektet ikke etableres som overskudsgivende. Stk. 4. Ved individuel jobtræning etableret på en almindelig arbejdsplads hos private arbejdsgivere finder bestemmelserne i § 14, stk. 4-6 anvendelse. Stk. 5. Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af tilskud efter stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende.
(Stk. 8)
§ 24 a. Ledige dagpengemodtagere i aktivperioden og ledige, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan få tilbud om beskæftigelse inden for de særlige puljejob, som er oprettet inden for offentlige serviceområder efter de herom gældende regler. Tilbudet kan, jf. § 33, stk. 2, afgives i dagpengeperioden. Stk. 2. Ved ansættelse i et puljejob skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, dog kan lønnen pr. time ekskl. feriepenge m.v. højst udgøre 81,00 kr. (pr. 1. januar 1994). Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Stk. 3. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om beskæftigelse i et puljejob, jf. § 27, stk. 2. Stk. 5. Den samlede ydelse pr. uge skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 4, svare til dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70 og til 82 pct. af højeste dagpenge, for ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.. Arbejdstiden fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Stk. 7. Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 7.
(Stk. 2)
§ 24 b. Ved ansættelse i et puljejob kan ledige være beskæftiget i op til 3 år i samme puljejob. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme puljejob, skal have ret og pligt til vejledning om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan forbedres.
(Stk. 4)
§ 24 c. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte, udbetales der ved ansættelse i et puljejob et økonomisk tilskud til den arbejdsgiver, hos hvem puljejobbet er etableret. Tilskuddet svarer til ydelsen til den ledige. Stk. 2. Udbetaling af tilskud til puljejob må ikke være konkurrenceforvridende. Stk. 3. Arbejdsgiveren medfinansierer puljejob med 10 pct. af den samlede lønudgift til puljejob. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiveres medfinansiering i forbindelse med puljeansættelse.
§ 24 d. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om brugen af puljejob som arbejdsmarkedspolitisk redskab.
§ 24 e. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinier om puljejob, herunder inden for hvilke offentlige serviceområder puljejob kan oprettes.
§ 25. Tilbud til ledige gives ud fra en samlet bedømmelse af den enkeltes mulighed for at opnå varig beskæftigelse uden tilskud på det almindelige arbejdsmarked. Tilbudene kan gives hver for sig eller i en kombination.
§ 26. I overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, jf. § 60, kan der gives andre tilbud end dem, der er nævnt i kapitel 2-7, 9 og 9 a.
(Stk. 4)
§ 27. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder om de enkelte tilbud i indsatsen. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og individuel jobtræning samt om mulighed for befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en handlings- eller uddannelsesplan, i individuel jobtræning, i et puljejob, i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden eller deltager i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder en særlig service. Brugerbetaling må ikke anvendes i forhold til arbejdstagere, hvad enten de er beskæftigede, arbejds- eller uddannelsessøgende. Stk. 4. I det omfang reglerne tillige vedrører kontanthjælpsmodtagere, sker fastsættelsen efter forhandling med socialministeren.
§ 27 a. (ophævet)
§ 27 b. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a, 12 og 12 a, herunder om opgørelse af ledighed.
(Stk. 2)
§ 27 c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler for iværksættelse af nye og videreførelse eller permanentgørelse af særlige initiativer i arbejdsmarkedsindsatsen rettet mod en løsning af manglende arbejdskraft på enkelte områder på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Arbejdministeren indhenter en udtalelse fra Landsarbejdsrådet før iværksættelse af de i stk. 1 nævnte initiativer.
(Stk. 3)
§ 28. Ledige dagpengemodtagere, der er i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som selv fremsætter ønske herom, har, når de har opbrugt deres adgang til orlov til uddannelse i op til 6 uger, jf. § 2, stk. 4, i lov om orlov, eller deres adgang til arbejdsmarkedsuddannelse i op til 6 uger, jf. § 3 a, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, ret til at få udarbejdet en handlingsplan, jf. § 11, med henblik på yderligere uddannelse. Stk. 2. I handlingplanen beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Arbejdsformidlingen har pligt til med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger at vurdere den lediges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter dette kapitel.
§ 29. Ledige dagpengemodtagere, har i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til , uden at der er udarbejdet en handlingsplan, at søge optagelse på de erhvervsrettede uddannelsesforløb, der er oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutioner, jf. § 19 a.
§ 30. (Ophævet).
§ 31. (Ophævet).
§ 32. (Ophævet).
(Stk. 4)
§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. En individuel uddannelsesplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse. I uddannelsesplanen beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov angiver planen, hvilke uddannelsesaktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet. Stk. 3. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Stk. 4. Ydelserne ved deltagelse i et uddannelsestilbud afhænger af valg af uddannelse.
§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, og til ledige deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32 a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud efter kapitlerne 3, 5-7og 9-10.
§ 32 c. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til et tilbud på op til fuld til efter kapitlerne 3, 5-7 og 9-10.
(Stk. 2)
§ 32 d. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ledige dagpengemodtageres rettigheder og pligter efter dette kapitel. Stk. 2. Arbejdsministeren bemyndiges til efter forhandling med undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne om unge, der deltager i en uddannelse efter § 32 a eller har fået tilbud om uddannelse efter § 32 c.
(Stk. 5)
§ 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende tilbud: Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere har i hele aktivperioden, jf. § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til at modtage tilbud op til fuld tid. Den ledige har ret og pligt til at modtage tilbud, som afgives i dagpengeperioden med henblik på påbegyndelse i aktivperioden. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at retten og pligten til tilbud nedsættes eller bortfalder, når ledige selv finder ordinær beskæftigelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, samt regler om en tidsbegrænsning af en kombination af støttet og ordinær beskæftigelse. Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere har i hele perioden ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse. Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere har ret til et puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob. Reglerne i kapitel 9 a, samt kapitel 10 finder anvendelse.
- Information og vejledning,
- uddannelse,
- jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,
- jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,
- individuel jobtræning,
- puljejob. Stk. 5. Ledige med mere end 2 års ledighed i aktivperioden skal have tilbud om en revision af den individuelle handlingsplan med henblik på at der kan iværksættes særlige initiativer senest 26 uger, før ydelsesperioden ophører.
(Stk. 3)
§ 34. Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos private arbejdsgivere, må ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Til ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., må ydelsen ikke overstige 82 pct. af højeste dagpenge. Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 9, 9 a og 12 i forbindelse med jobtræning hos offentlige arbejdsgivere. Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud bortset fra tilbud efter kapitel 6 har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør beløbet 82 pct. af højeste dagpenge. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1 medregnes ikke i indtægten. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud efter dette kapitel, herunder regler, der sikrer, at ledige kan påbegynde et tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.
§ 34 a. (Ophævet).
(Stk. 2)
§ 34 b. Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til at modtage tilbud om aktivering i op til fuld tid. Retten og pligten til tilbud gælder for hele perioden. Bestemmelserne i kapitel 12 om rettigheder og pligter i aktivperioden finder tilsvarende anvendelse. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af tilbud. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1.
(Stk. 2)
§ 35. Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en individuel handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke følger handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4 og 11 a, skal den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbudet, underrette den lediges arbejdsløshedskasse. Stk. 2. Arbejdsløshedskassen træffer på baggrund af meddelelsen efter stk. 1 afgørelse om de dagpengemæssige konsekvenser, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 63, stk. 1, nr. 4.
§ 35 a. Ledige, som deltager i tilbud, står til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om at arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed.
§ 36. Hvis en kontanthjælpsmodtager afslår, udebliver fra, ophører med eller afbryder et tilbud efter kapitel 2-7 og 9-10, skal arbejdsformidlingen, i det omfang tilbudet er afgivet af arbejdsformidlingen, underrette den pågældendes kommune.
§ 36 a. Hvis en kontanthjælpsmodtager, der er tilmeldt arbejdsformidlingen i henhold til § 38, stk. 3, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, skal arbejdsformidlingen underrette den pågældendes kommune, som herefter skal foretage en rådighedsvurdering.
(Stk. 3)
§ 37. Arbejdsformidlingen tilvejebringer de tilbud til ledige, som omhandles i denne lov. (Amts)kommunerne tilvejebringer tilbud i medfør af denne lovs kapitel 3-7 og 9 og 10 til ledige kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister samt personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. reglerne herom i kapitel 4, 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten kan oprette puljejob inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution. Puljejob kan tilbydes ledige dagpengemodtagere, jf. kapitel 9 a. Den samlede ramme og retningslinjerne i øvrigt for puljejob fastsættes én gang årligt af arbejdsministeren, som efter forhandling med Landsarbejdsrådet fordeler puljerne. Stk. 3. (Amts)kommunerne og staten har pligt til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser, jf. kapitel 5 og 9, til ledige dagpengemodtagere inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution. Kvoten fastsættes én gang årligt af arbejdsministeren efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.
(Stk. 5)
§ 38. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne gennemfører arbejdsmarkedsindsatsen. Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan vælge selv at gennemføre de tilbud, de har ansvaret for at tilvejebringe, eller helt eller delvis at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for tilvejebringelse af tilbudene. Stk. 3. Kommunerne tilmelder personer, der får kontanthjælp alene på grund af ledighed, til arbejdsformidlingen med henblik på formidling af arbejde. Stk. 4. (Amts)kommunerne kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter lov om aktiv socialpolitik, til førtidpensionister og til personer med fysisk eller psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. lov om social service. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og de kommunale organisationer og efter indhentet udtalelse fra Landsarbejdsrådet nærmere bestemmelser om (amts)kommunernes medvirken i arbejdsmarkedsindsatsen.
(Stk. 4)
§ 39. Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med arbejdsformidlingen om vejledning m.v. efter stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at arbejdsløshedskasserne skal medvirke ved udarbejdelse og revision af en individuel handlingsplan, jf. § 11. Stk. 4. Det påhviler arbejdsløshedskasserne at give meddelelse til arbejdsformidlingen om de medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er berettiget til tilbud efter denne lov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for arbejdsløshedskassernes indberetning.
§ 39 a. Arbejdsministeren kan iværksætte forsøg med og kan fastsætte nærmere regler for, hvorledes andre kan medvirke i og samarbejde med arbejdsformidlingen om tilmelding, grundregistrering, indsatsen i dagpengeperioden, jobsøgningsaktiviteter og vejledning m.v. i forbindelse med den aktive arbejdsmarkedsindsats.
(Stk. 3)
§ 40. Arbejdsløshedskasserne udbetaler uddannelsesgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i individuel jobtræning, i et puljejob eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden. Stk. 2. Staten yder arbejdsløshedskasserne refusion af de udgifter, som afholdes efter stk. 1. Reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse, dog skal regnskab for udbetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser tilsendes direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede ydelser.
(Stk. 3)
§ 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med individuel jobtræning eller puljejob. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede tilskud. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration og udbetaling af løntilskud og tilskud efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til (amts)kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed.
§ 41 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og om betaling af afmeldegebyrer til uddannelsessteder m.v.
(Stk. 6)
§ 41 b. For personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Modtageren af uddannelsesgodtgørelse betaler 1/3 af bidraget, mens staten betaler 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af uddannelsesgodtgørelsen med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 4. Statens andel af bidraget indbetales af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidraget fra modtagere af uddannelsesgodtgørelse efter stk. 3 og 4 samt indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 6. Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
(Stk. 4)
§ 41 c. Personer, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager uddannelsesgodtgørelse, og som er over 25 år, betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte. Stk. 2. Arbejdsløshedskassen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af uddannelsesgodtgørelsen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkeds Tillægspension nærmere regler om indbetaling af opsparingen efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der kan herunder fastsættes regler om, at opsparingen fratrækkes sammen med medlemmets del af ATP-bidraget, jf. § 41 b, stk. 3, og at det samlede beløb for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Indbetaler kassen ikke opsparingsbeløb rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
§ 42. Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne må ikke videregive oplysninger om arbejdssøgende og arbejdsgivere til uvedkommende.
(Stk. 2)
§ 43. Til brug for vejledningen af ledige, herunder udarbejdelse af en individuel handlingsplan, og med henblik på at sikre sammenhængende vejledning kan der inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre udveksles relevante oplysninger mellem arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Stk. 2. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om indholdet af den individuelle handlingsplan, jf. kapitel 4. Til brug for opdateringen af Arbejdsministeriets registre over arbejdssøgende og arbejdsgivere kan der inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre udveksles relevante oplysninger mellem Arbejdsministeriets enheder, offentlige og private virksomhedsregistre samt det centrale personregister.
§ 44. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er omfattet af fri bevægelighed for arbejdskraft, kan arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse, arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.
§ 45. Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har fremsendt oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke eller lockout, må der ikke formidles arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.
(Stk. 2)
§ 46. En modtager af uddannelsesgodtgørelse har pligt til at underrette sin arbejdsløshedskasse om forhold, der kan være af betydning for retten til godtgørelsen. Stk. 2. Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse givet urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til godtgørelsen, skal fejludbetalt godtgørelse tilbagebetales efter reglerne i kapitel 13 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 47. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udveksling og videregivelse af oplysninger samt om tilbagebetaling af ydelser udbetalt på urigtigt grundlag.
(Stk. 4)
§ 48. Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, vedrørende arbejdsmarkedsindsatsen, jf. lov om offentlige myndigheders registre. Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre, som blandt andet skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, formidling af arbejdskraft og uddannelsesadministration. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registrene. Stk. 4. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i Arbejdsministeriet. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre.
(Stk. 5)
§ 48 a. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen udbetaler 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en person fra jobtræning, puljejob eller individuel jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i en varig stilling på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår på fuld tid. Den ordinære ansættelse skal være på mindst 18 sammenhængende måneder og skal ske hos den arbejdsgiver, der har ansat personen i jobtræning, puljejob eller individuel jobtræning. Præmien udbetales til den ansættende institution. Stk. 2. Personen skal have været i jobtræning, puljejob eller individuel jobtræning hos arbejdsgiveren i mindst 12 og højst 24 sammenhængende måneder efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om aktiv socialpolitik. Stk. 3. Arbejdsformidlingen administrerer præmieringsordningen ved ansættelse af dagpengeberettigede ledige. Kommunerne administrerer præmieringsordningen ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere. Stk. 4. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen påser, at betingelserne for udbetaling af præmien er opfyldt, herunder at den ordinære ansættelse vil have en varighed af mindst 18 måneder, jf. stk. 1 og 2. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen udbetaler hele præmien, når arbejdsgiveren har dokumenteret, at betingelserne er opfyldt. Hele præmien skal tilbagebetales, hvis den ansatte uberettiget opsiges eller bortvises, inden den ordinære ansættelse har haft en varighed af mindst 18 måneder. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen for dagpengeberettigede ledige, herunder om administration og udbetaling af præmien, samt om arbejdsgiverens pligt til at underrette om uberettiget opsigelse eller bortvisning.
§ 49. Til varetagelse af opgaver på landsplan i forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen nedsætter arbejdsministeren Landsarbejdsrådet, der består af 1 formand og 25 andre medlemmer.
(Stk. 7)
§ 50. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Landsarbejdsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 3. Arbejdsministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer. Stk. 4. Der tilforordnes Landsarbejdsrådet 3 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Socialministeriet og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
- 8 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
- 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
- 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
- 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
- 1 fra Akademikernes Centralorganisation,
- 1 fra FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark),
- 1 fra Amtsrådsforeningen i Danmark,
- 3 fra Kommunernes Landsforening og
- 1 fra Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab. Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 6. Landsarbejdsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 7. Arbejdsministeren drager omsorg for varetagelse af Landsarbejdsrådets sekretariatsforretninger.
§ 51. Det regionale arbejdsmarked (regionen) omfatter et amt. Til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen nedsætter arbejdsministeren et arbejdsmarkedsråd i hver region. Arbejdsministeren kan opdele amtet i flere regioner.
(Stk. 8)
§ 52. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 formand og 21 andre medlemmer. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således: Stk. 3. I Københavnsområdet udpeges Københavns Amtsråds og kommunernes medlemmer således: Stk. 4. Samtidig udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem.
- 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
- 5 fra Landsorganisationen i Danmark,
- 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
- 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
- 1 fra Akademikernes Centralorganisation,
- 1 fra FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark),
- 3 fra amtsrådet og
- 4 fra kommunerne i amtet i fællesskab.
- 2 fra Københavns Amtsråd,
- 2 fra Københavns Borgerrepræsentation,
- 1 fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse og
- 2 fra kommunerne i Københavns Amt i fællesskab. Stk. 5. Bortset fra formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet for en 2-årig periode. Stk. 7. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 8. Regionschefen, jf. § 55, varetager Arbejdsmarkedsrådets sekretariatsforretninger.
(Stk. 2)
§ 53. Den statslige arbejdsformidling varetager arbejdsmarkedsindsatsen. Stk. 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsformidlingen og bistås af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der til daglig leder arbejdsformidlingen på landsplan.
(Stk. 2)
§ 54. Arbejdsministeren opretter i hver region, jf. § 51, et regionskontor, der ledes af en regionschef. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet godkender efter indstilling fra regionschefen organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen.
(Stk. 3)
§ 55. Regionschefen leder arbejdsformidlingen i regionen, jf. § 51. Stk. 2. Regionschefen, der skal være uafhængig af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser, ansættes af arbejdsministeren. Stk. 3. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indstilling fra regionschefen.
(Stk. 3)
§ 56. Landsarbejdsrådet medvirker i tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedspolitikken gennem rådgivning af arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om: Stk. 2. Landsarbejdsrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet og om arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige. Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver indstilling til arbejdsministeren om iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsaktiviteter på det arbejdsmarkedspolitiske område.
- Planlægning af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, samt fastsættelse af mål for kommende års indsats og prioriteringen af indsatsområderne.
- Udmelding af bevilling, mål og resultatkrav i arbejdsmarkedsindsatsen til Arbejdsmarkedsrådet.
- Opfølgning på den regionale arbejdsmarkedsindsats.
- Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.
- Forslag til love og anden regelfastsættelse på det arbejdsmarkedspolitiske område.
(Stk. 6)
§ 57. Landsarbejdsrådet udarbejder til arbejdsministeren forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen og bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Landsarbejdsrådet udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf. stk. 3. Stk. 2. Der afsættes på finansloven dels en bevilling til arbejdsmarkedsindsatsen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til arbejdsmarkedsrådene, dels en bevilling til driften af arbejdsformidlingen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig. Stk. 3. De løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten. Stk. 4. Landsarbejdsrådet udmelder inden for de rammer, der er fastsat på finansloven og efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, mål og resultatkrav for den samlede arbejdsmarkedsindsats og for arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter til Arbejdsmarkedsrådet. Stk. 5. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 3, til en central pulje. Arbejdsministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Landsarbejdsrådet. Stk. 6. De regionale arbejdmarkedsråd får inden for en nærmere fastsat mindre del af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen mulighed for at iværksætte særlige initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked inden for det arbejdsmarkedspolitiske område. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler.
(Stk. 2)
§ 58. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder regelmæssigt en rapport om opfyldelse af Arbejdsmarkedsrådets mål og resultatkrav i arbejdsmarkedsindsatsen til arbejdsministeren. Rapporten ledsages af Landsarbejdsrådets forslag til opfølgning af den regionale arbejdsmarkedsindsats. Stk. 2. I grundlaget for tilvejebringelsen af Arbejdsmarkedsstyrelsens rapport og forslag til opfølgning indgår Arbejdsmarkedsrådets og regionschefens bemærkninger.
§ 59. På baggrund af udviklingen i regionerne træffer arbejdsministeren efter indstilling fra Landsarbejdsrådet bestemmelse om justeringer i arbejdsmarkedsindsatsen.
(Stk. 2)
§ 60. Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen ved:
- Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.
- Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.
- Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.
- Samordning af arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og individuel jobtræning.
- Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.
- Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen.
- Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.
(Stk. 3)
§ 61. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af indsatsen. Stk. 2. Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres iværksættelse. Stk. 3. Regionschefen udarbejder til arbejdsministeren forslag til budget for driften af arbejdsformidlingen og samordner forslaget med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. § 60, stk. 1.
(Stk. 4)
§ 62. Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af eller afslag på at give tilbud efter kapitel 3-7 og 9-11 samt arbejdsformidlingens afslag på at give tilbud efter kapitel 11 a, 12 og 12 a, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter § 35 a. Stk. 2. Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud efter kapitel 11 a, 12 og 12 a, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 2 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen. Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, § 24, stk. 5, og § 24 c, stk. 2, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
(Stk. 2)
§ 63. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser omfattet af § 62 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
(Stk. 2)
§ 64. Arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 13 og 16 kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Klagen indgives til arbejdsløshedskassen, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 2. Afgørelser truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 64 a. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til helt eller delvis at udøve beføjelser, som i denne lov er tillagt ministeren.
(Stk. 2)
§ 65. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, dog træder afsnit VI om styring af den aktive arbejdsmarkedspolitik i kraft den 1. september 1993. Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 med senere ændring, samt lov om kommunal beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 17. juli 1992.
§ 66. Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1999.
§ 67. (Udgået)
§ 68. (Udgået)
(Stk. 2)
§ 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1052 af 17. december 1993 om ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, indeholder følgende bestemmelse:
- I medfør af § 65, stk. 1, i lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bestemmes herved, at nævnte lov nr. 434 af 30. juni 1993, bortset fra afsnit IV, træder i kraft den 1. januar 1994.
- Lov nr. 1065 af 22. december 1993 indeholder i § 5 følgende bestemmelse: Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I Lovens formål og indhold Kapitel 1 - Afsnit II Arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn til beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere Kapitel 2 Formidling af arbejde Kapitel 3 Information og vejledning Kapitel 4 Individuel handlingsplan Kapitel 5 Jobtræning Kapitel 6 Uddannelse Kapitel 7 Jobrotation og uddannelse af beskæftigede Kapitel 8 (Ophævet). Kapitel 9 Individuel jobtræning Kapitel 9 a Puljejob Kapitel 10 Kombination af tilbud, forsøgsaktiviteter, brugerbetaling m.v. Kapitel 10 a Iværksættelse af særlige initiativer Afsnit III Rettigheder, tilbud og pligter i dagpenge- og aktivperioden Kapitel 11 Rettigheder i dagpengeperioden Kapitel 11 a Rettigheder og tilbud til unge ledige under25 år Kapitel 12 Rettigheder og pligter i aktivperioden Kapitel 12 a Rettigheder og pligter for særlige grupper af ledige Afsnit IV Ansvarlige for arbejdsmarkedsindsatsen Kapitel 13 Underretningspligt ved afslag m.v. på tilbud Kapitel 14 Tilvejebringelse af tilbud Kapitel 15 Gennemførelse af tilbud Kapitel 16 Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab m.v. Kapitel 16 a Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension Afsnit V Øvrige bestemmelser Kapitel 17 Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v. Kapitel 18 Oprettelse og drift af registre Kapitel 18 a Præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der ansætter personer fra stillinger med løntilskud i varige ordinære stillinger Afsnit VI Styring af den aktive arbejdsmarkedspolitik Kapitel 19 Landsarbejdsrådet Kapitel 20 Arbejdsmarkedsråd Kapitel 21 Den statslige arbejdsformidling Kapitel 22 Samspillet mellem de kollegiale organer og statslige arbejdsmarkedsmyndigheder på centralt plan Kapitel 23 Samspillet mellem de kollegiale organer og statslige arbejdsmarkedsmyndigheder med flere på regionalt plan Afsnit VII Klageadgang, ikrafttræden m.v. Kapitel 24 Klageadgang Kapitel 25 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2 og 14, har virkning fra og med regnskabsåret 1997. Stk. 2. Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud for ledige over 60 år omfatter alene medlemmer, der fylder 60 år, og som påbegynder en dagpenge periode efter den 30. juni 1999, jf. § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
Arbejdsministeriet, den 19. august 1999, den 19. august 1999 /Ove Hygum Jørgen Eckeroth/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005