Bekendtgørelse om Dansk Landbrugs Realkreditfond

Dansk Landbrugs Realkreditfond (instituttet) kan yde lån til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed mod tinglyst pant i ejendommene.

Instituttet kan drive virksomhed, der må anses for accessorisk til instituttets realkreditvirkomhed.

Instituttet skal til brug for sin låneudmåling ansætte en kontantværdi for ejendommen uden hensyn til ejendommens prioriteringsforhold.

Ejendommens kontantværdi må ikke ansættes til et højere beløb end den kontante handelsværdi, der anses for opnåelig ved salg af ejendommen inden for 6 måneder, uanset om ejendommen for nylig måtte være handlet til et højere beløb. Ved ejendommens kontante handelsværdi forstås det beløb, som flere kyndige erhververe med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for ejendomme af den pågældende art må skønnes at ville betale kontant for ejendommen. Skønnes forholdene at betinge en særlig knaphedspris, skal der ved værdiansættelsen ses bort herfra. Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til en aktuel risiko for ændringer i markedsforhold eller strukturændringer, samt til ejendommens karakter og indtjeningsevne.

Værdiansættelsen skal foretages på grundlag af panterettens omfang, jf. dog stk. 10.

Værdiansættelsen skal foretages på grundlag af oplysninger om ejendommens grundareal, bygninger, tilbehør, rettigheder og forpligtelser.

Før værdiansættelsen skal ejendommen besigtiges såvel udvendigt som indvendigt.

Værdiansættelsen af besætningen må ikke påvirkes af kortvarige prisudsving.

Værdiansættelsen af driftsinventar og driftsmateriel må højst ansættes til brugsværdien, således som denne må antages at være, hvis driftsinventaret og driftsmateriellet sælges i forbindelse med ejendommen.

Tilbehør må alene medregnes i værdiansættelsen, i det omfang instituttet er sikret pant i tilbehøret, herunder at tilbehøret har den for pantesikkerheden nødvendige stedlige og driftsmæssige tilknytning til den eller de ejendomme, der indgår i værdiansættelsen.

Tilbehør, der er behæftet med gæld, som er sikret ved ejendomsforbehold, løsørepant eller lignende, må kun indgå i værdiansættelsen, såfremt det pågældende tilbehør er specificeret i lånesagen.

Gødning, afgrøder og andre frembringelser må ikke medregnes i værdiansættelsen.

Værdien af driftsinventar, driftsmateriel og besætning kan maksimalt indgå med 40 pct. af værdien af jord og bygninger.

Grundlaget for værdiansættelsen skal fremgå af lånesagen.

Strukturdirektoratet fastsætter den maksimale tid, der må forløbe mellem besigtigelse af ejendommen og låneudmålingen.

Instituttets lån skal udmåles på grundlag af ejendommens kontantværdi, jf. § 2.

Det tilbudte låns kontantprovenu før afholdelse af samtlige omkostninger i forbindelse med udbetalingen m.v. skal tillagt kontantværdien af foranstående hæftelser, herunder af gæld i behæftet tilbehør, jf. § 2, stk. 9, ligge inden for en lånegrænse på 70 pct. af værdiansættelsen. For ejendomme, der efter realkreditlovgivningens bestemmelser kan belånes som ejerboliger til helårsbrug, er denne lånegrænse dog 80 pct.

Ved udmåling af lån på grundlag af bygninger på lejet grund må lånets løbetid ikke overstige den aftalte lejeperiode. Instituttet skal sikre sig ret til at indtræde i lejekontrakten i tilfælde af, at udlejer hæver denne som følge af debitors misligholdelse af lejekontrakten.

Grundlaget for låneudmålingen skal fremgå af lånesagen.

Strukturdirektoratet kan fastsætte retningslinier for omregning af kontantværdien af foranstående hæftelser.

Instituttet kan yde forhåndslån i forbindelse med investeringer i form af opførelse samt om- og tilbygning m.v. på grundlag af ejendommens forventede værdi efter investeringernes færdiggørelse. Det er en betingelse, at der stilles sikkerhed, jf. § 7, for at forhåndslånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis ejendommen ikke efter investeringernes færdiggørelse opnår den forventede værdi. Instituttet kan dog godkende en sikkerhedsmæssig placering for det endelige lån, der svarer til lånegrænsen, jf. § 3, stk. 2.

Instituttet kan rykke for andre lån på grundlag af ejendommens forventede værdi efter investeringernes færdiggørelse. Det er en betingelse for rykning med instituttets lån, at der stilles sikkerhed, jf. § 7, for at instituttets lån eller foranstående lån, herunder det lån, der rykkes for, vil blive indfriet eller nedbragt, hvis instituttets lån ikke efter investeringernes færdiggørelse er sikret inden for lånegrænsen, jf. § 3, stk. 2.

Instituttet skal, i det omfang instituttets lån ikke uden investeringernes færdiggørelse har sikkerhed inden for lånegrænsen i § 3, stk. 2, kræve instituttets lån eller foranstående lån indfriet eller nedbragt, hvis de forudsatte investeringer ikke er færdiggjort senest 2 år efter udbetaling af forhåndslånet eller det afgivne tilsagn om rykning med instituttets lån. Der skal i lånetilbuddet om forhåndslån eller i tilsagnet om rykning for andre lån tages forbehold herom.

Instituttet kan undtagelsesvist forlænge fristen i stk. 3.

Sikkerhedsstillelsen, jf. stk. 1 og 2, kan frigives helt eller delvist, i det omfang instituttet efter en fornyet værdiansættelse, jf. § 2, har konstateret, at instituttets lån har sikkerhed inden for lånegrænsen, jf. § 3, stk. 2.

Instituttet kan yde lån og rykke for andre lån, inden instituttet har modtaget tinglyst pantebrev, som giver den for lånet forudsatte pantesikkerhed, såfremt der stilles sikkerhed, jf. § 7, for at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis den forudsatte pantesikkerhed ikke opnås, jf. dog stk. 5.

Instituttet skal, i det omfang lånet ikke sikres ved pant inden for lånegrænsen i § 3, stk. 2, kræve lånet indfriet, hvis instituttet ikke har modtaget endeligt tinglyst pantebrev, som giver den for lånet forudsatte pantesikkerhed senest 1 år efter udbetalingen.

Instituttet kan undtagelsesvist forlænge fristen i stk. 2.

Sikkerhedsstillelsen kan frigives helt eller delvist, i det omfang instituttet opnår sikkerhed inden for lånegrænsen i § 3, stk. 2.

Lån kan ydes uden sikkerhedsstillelse, når instituttet har modtaget tinglyst pantebrev med retsanmærkninger, der alene angår lån, som skal indfries med det nye lån fra instituttet. Det er en betingelse, at det eller de lån, der skal indfries, er ydet af instituttet selv, eller af institutter under Finanstilsynets tilsyn, Finansstyrelsen eller som statslån. Det er endvidere en betingelse, at indfrielsen sker i henhold til bindende indfrielsestilbud, og at indfrielsen foretages af instituttet, og ved indfrielse af lån ydet af andre end instituttet selv, at indfrielsesbeløbet fremsendes af instituttet betinget af, at de indfriede pantebreve kvitteres og indleveres til instituttet.

Instituttet kan yde lån, inden låntager har opnået endelig adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed, jf. § 7, for at lånet vil blive indfriet, hvis låntager ikke opnår endelig tinglyst adkomst til ejendommen.

Instituttet skal kræve lånet indfriet, hvis låntager ikke har opnået endelig tinglyst adkomst til ejendommen senest 1 år efter udbetalingen af lånet. Der skal i lånetilbuddet tages forbehold herom.

Instituttet kan undtagelsesvist forlænge fristen i stk. 2.

Instituttet kan frigive sikkerhedsstillelsen, når låntager har opnået endelig tinglyst adkomst til ejendommen.

Som sikkerhedsstillelse, jf. §§ 4 - 6, må alene anvendes:

1. en garanti, der er udformet som en selvskyldnerkaution og stillet af et kreditinstitut, eller af et skadesforsikringsselskab, der har fået koncession hertil af Finanstilsynet,

1. en garanti, der er udformet som en selvskyldnerkaution og stillet af stat eller kommune,

1. pant i obligationer, der er noteret på Københavns Fondsbørs, eller

1. pant i en kontantbeholdning eller i et pengeinstitutindestående.

Midler, som instituttet tilvejebringer gennem udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, må alene anvendes til udlån, jf. § 1, stk. 1.

Ved andre værdipapirer forstås obligationslignende gældsbeviser, der er godkendt af Strukturdirektoratet.

Den maksimale forskel mellem de fremtidige årlige udbetalinger på udstedte realkreditobligationer, andre værdipapirer samt finansielle instrumenter på den ene side, og de fremtidige årlige indbetalinger på realkreditpantebreve, finansielle instrumenter samt placeringer, jf. § 11, stk. 2, og § 12 på den anden side, skal kunne opgøres.

De finansielle instrumenter, som instituttet anvender, jf. stk. 1, skal være godkendt af Strukturdirektoratet, og skal holdes adskilt fra instituttets øvrige midler.

Instituttet må ikke yde fastforrentede lån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der er variabelt forrentede, eller omvendt, jf. dog stk. 7.

Instituttet må ikke yde indekslån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der er nominelle, jf. dog stk. 7.

Instituttet må ikke yde indekslån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der indekseres med et andet indeks end det, der anvendes for det ydede lån, jf. dog stk. 7.

Instituttet må ikke yde konverterbare lån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der er inkonverterbare, jf. dog stk. 7.

Instituttet kan yde lån under de i stk. 3- 6, angivne omstændigheder, såfremt instituttet ved anvendelse af finansielle instrumenter foretager afdækning af de risici, der skyldes forskellene mellem betalingsrækkerne.

Forskellen mellem de fremtidige årlige betalinger i § 9, stk. 1, må højst svare til 1 pct. af instituttets reserver, jf. § 16.

Ved opgørelse af forskellen mellem de fremtidige årlige betalinger i § 9, stk. 1, medregnes ikke betalinger på lån og realkreditobligationer, der er ydet henholdsvis udstedt på tilsvarende vilkår for betalingsrækker. Endvidere medregnes ikke betalinger på lån og realkreditobligationer, hvor låntagernes pantebreve til instituttet er udstedt på sådanne vilkår inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, at de gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser.

Pligtige ind- og udbetalinger, jf. stk. 5, kan erlægges på forskellige tidspunkter inden for det enkelte år.

Pligtige ind- og udbetalinger, jf. stk. 5, inden for det enkelte år medregnes på forfaldstidspunktet, uanset om rettidig betaling finder sted. Ind- og udbetalinger, der forfalder til betaling senest 2 bankdage efter årets udløb, skal medregnes ultimo det foregående år.

Ved udbetalinger forstås betalinger på realkreditobligationer, andre værdipapirer samt finansielle instrumenter. Ved indbetalinger forstås betalinger eksklusive risiko- og administrationsbidrag og eventuelle rentemarginalindtægter på realkreditpantebreve, og betalinger på finansielle instrumenter samt placeringer, jf. § 11, stk. 2, og § 12.

Udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer kan foretages ved blokemission.

Overskydende midler fra en blokemission skal, indtil udlån kan ske, anbringes i sikre og likvide værdipapirer i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme betalingsrække som værdipapirerne fra blokemissionen. De værdipapirer, som midlerne er anbragt i, skal holdes adskilt fra instituttets øvrige midler.

Instituttet må ikke erhverve variabelt forrentede værdipapirer for midler, der er fremkommet ved udstedelse af fastforrentede værdipapirer, eller omvendt, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ikke erhverve indekserede værdipapirer for midler, der er fremkommet ved udstedelse af nominelle værdipapirer, eller omvendt, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ikke erhverve indekserede værdipapirer for midler, der er fremkommet ved udstedelse af indekserede værdipapirer, såfremt der anvendes forskelligt indeks, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ikke erhverve konverterbare værdipapirer for midler, der er fremkommet ved udstedelse af inkonverterbare værdipapirer, eller omvendt, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ikke erhverve konverterbare værdipapirer med en højere kuponrente end den, som de ved blokemissionen udstedte værdipapirer har, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ved placering af overskydende midler fra en blokemission erhverve værdipapirer under de i stk. 3 - 7, angivne omstændigheder, såfremt instituttet ved anvendelse af finansielle instrumenter foretager afdækning af de risici, der skyldes forskellene mellem betalingsrækkerne.

Midler, der fremkommer som følge af, at de årlige indbetalinger bortset fra restancer overstiger de årlige udbetalinger, og midler, der fremkommer som følge af ekstraordinære indfrielser, som ikke kan modsvares af udtrækning af obligationer, skal enten placeres i sikre og likvide værdipapirer, eller placeres som indlån med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder i pengeinstitutter og holdes adskilt fra øvrige midler. Udlån og placeringer, jf. 1. pkt., skal finde sted i samme valuta som instituttets fremtidige udbetalinger, jf. § 9, stk. 7, og § 11, stk. 8.

Den renterisiko, som instituttet løber som følge af den i § 9, stk. 1, nævnte forskel, må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets reserver, jf. § 16. Ved renterisikoen forstås den forskel i nutidsværdien på ind- og udbetalinger, der følger af en ændring i markedsrenten på 1 procentpoint. Ved markedsrenten for fordringer forrentet i danske kroner forstås den gennemsnitlige effektive obligationsrente for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Renterisikoen skal opgøres efter reglerne i stk. 2 og 3.

Ved beregning af instituttets renterisiko foretages en opgørelse af nutidsværdien af betalingerne ved markedsrenten, ved markedsrenten plus et procentpoint og ved markedsrenten minus et procentpoint. Renterisikoen er herefter den forskel mellem nutidsværdiberegningerne, der er udtryk for en forringelse af nutidsværdien opgjort ved markedsrenten.

Ved beregning af instituttets renterisiko på fordringer i fremmed valuta anvendes markedsrenten for den pågældende fordring. Renterisikoen omregnes herefter med valutakursen på opgørelsestidspunktet.

Renterisikoen på instituttets aktiver og passiver, inklusive ikke-balanceførte poster - bortset fra de i § 13 nævnte - må forholdsmæssigt ikke overstige renterisikoen på de af instituttet udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer.

Ved forholdsmæssigt forstås, at den opgjorte renterisiko efter stk. 1, ikke må overstige den vægtede renterisiko, jf. stk. 3, på de af instituttet udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer divideret med kursværdien af de udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer.

Ved den vægtede renterisiko forstås renterisikoen på de af instituttet udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer multipliceret med summen af instituttets reserver, jf. § 16, og instituttets hensættelser på udlån i det regnskab beregningen baseres på.

Renterisikoen efter § 14 skal opgøres som i § 13, stk.1, 2. pkt., jf. dog stk. 2-7.

Konverteringsrisici indgår ikke ved opgørelse af renterisiko.

Renterisikoen på indeksobligationer, andre indekserede værdipapirer, variabelt forrentede realkreditobligationer og andre variabelt forrentede værdipapirer fastsættes til nul.

Renterisikoen på ikke-børsnoterede fordringer med en restløbetid på under 1 år fastsættes til nul.

Fordringer og finansielle instrumenter i fremmed valuta omregnes med valutakursen på opgørelsestidspunktet.

Andre fordringer medregnes med den værdi, som fordringerne er optaget til i instituttets regnskab.

Renterisikoen på unoterede fordringer opgøres som renterisikoen efter stk.1, vægtet med fordringens regnskabsmæssige værdi divideret med fordringens nutidsværdi ved markedsrenten.

Instituttets reserver skal til enhver tid udgøre mindst 10 pct. af instituttets samlede cirkulerende obligationsmasse, andre værdipapirer end realkreditobligationer og øvrige forpligtelser.

Til reserverne medregnes egenkapital, garantikapital og grundfonde.

Opgørelsen af den samlede cirkulerende obligationsmasse foretages på grundlag af den pålydende værdi af obligationer udstedt for nominallån henholdsvis den pålydende indekserede værdi af obligationer udstedt for indekslån, herunder jordbrugslån. Opgørelsen af andre værdipapirer end realkreditobligationer foretages på grundlag af fordringens restgæld. Opgørelsen af øvrige forpligtelser sker til kontantværdi.

Den del af den cirkulerende obligationsmasse og øvrige forpligtelser, der forholdsmæssigt kan henføres til boligdelen på en landbrugsejendom m.v., reduceres til 50 pct. ved opgørelsen af instituttets forpligtelser. Instituttet forelægger beregningsmetoden efter 1. pkt. for Strukturdirektoratet til godkendelse.

Ved opgørelsen af instituttets forpligtelser indgår ikke obligationer udstedt til finansiering af lån sikret ved statsgaranti, og obligationer udstedt til finansiering af lån, for hvilke staten efterfølgende har overtaget debitorforpligtelsen.

Strukturdirektoratet kan tillade, at der ved opgørelse af instituttets forpligtelser ses bort fra andre forpligtelser end de i stk. 5 nævnte.

Instituttet skal mindst have anbragt midler i børsnoterede obligationer opgjort til kursværdi svarende til 60 pct. af instituttets egenkapital. Ved opgørelse af kravet til anbringelse i obligationer kan instituttet se bort fra reservefondslån og nettoperiodeafgrænsningsposter.

Instituttet må ikke erhverve ejerandele i en erhvervsvirksomhed eller virksomheder i samme koncern, herunder ejerandele i kapitalformidlingsaktieselskaber, der efter deres vedtægter kan erhverve bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheder, for et beløb svarende til mere end 15 pct. af instituttets egenkapital. Denne grænse kan dog overskrides ved erhvervelse af ejerandele i erhvervsvirksomheder, der ikke driver anden virksomhed end at yde lån til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed mod tinglyst pant i ejendomme.

Instituttet må ikke alene eller i fællesskab med andre realkreditinstitutter ved midlers anbringelse udøve bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheder, der driver anden virksomhed end at yde lån til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed mod tinglyst pant i ejendommene.

Instituttet må ikke eje fast ejendom eller have ejerandele i ejendomsselskaber for et beløb svarende til mere end 20 pct. af instituttets egenkapital. Ejendomme, som instituttet har erhvervet for derfra at drive realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

Instituttet må ikke uden tilladelse fra Strukturdirektoratet indgå engagementer med eller erhverve værdipapirer udstedt af virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har afgørende indflydelse på instituttets dispositioner.

Strukturdirektoratet udøver de beføjelser, der efter lovens § 3, stk. 3, § 4, stk. 2 og § 17, stk. 1 - 3 er tillagt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Strukturdirektoratet påser, at instituttet overholder loven og regler udfærdiget i medfør af loven.

Såfremt instituttet efter Strukturdirektoratets skøn ikke overholder loven eller regler udfærdiget i medfør af loven, kan Strukturdirektoratet forlange forholdene berigtiget. Efterkommes pålægget ikke, indberettes sagen for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Strukturdirektoratet foretager stikprøvevis, herunder uanmeldt, kontrol med instituttets udlånsvirksomhed ved gennemgang af et passende antal af instituttets lånesager.

Strukturdirektoratet godkender instruks for instituttets regnskabsaflæggelse og instruks for revisionsvirksomheden i instituttet. Vælger instituttet ny revisor, skal bestyrelsen og den hidtidige revision snarest muligt indsende hver sin redegørelse herfor til Strukturdirektoratet.

Strukturdirektoratet kan inden for rammerne af loven og regler udstedt i medfør af loven give anvisninger og henstillinger til instituttet om dets virksomhed.

Strukturdirektoratet afgiver en årlig beretning om tilsynsvirksomheden til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen indberetter instituttet oplysninger til brug for Strukturdirektoratets kontrol af opfyldelsen af kravene i §§ 9-11, §§ 13 og 14 og §§ 16 og 17.

Strukturdirektoratet kan træffe bestemmelse om, at instituttet skal foretage yderligere indberetninger.

Indberetningerne skal være godkendt af instituttets direktion. Indberetningerne efter stk. 1, skal tillige være påtegnet af instituttets revisorer.

Strukturdirektoratet kan fastsætte nærmere retningslinier for indberetningerne, herunder om frister for indberetning og om indberetningernes form.

Instituttet afholder samtlige udgifter i forbindelse med tilsynet.

Strukturdirektoratet opkræver et a contobeløb hos instituttet til dækning af direktoratets udgifter i forbindelse med tilsynet i det løbende finansår.

Efter endelig afslutning af finansåret foretager Strukturdirektoratet en beregning af de samlede udgifter i forbindelse med tilsynet. Hvis dette beløb afviger fra det opkrævede a conto beløb, opkræves eller godtgøres denne difference i det følgende finansår.

Afgørelser truffet af Strukturdirektoratet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. februar 1999.

Bekendtgørelse nr. 652 af 18. september 1990 om Dansk Landbrugs Realkreditfond ophæves.

Fødevareministeriet, den 1. februar 1999, den 1. februar 1999

/Henrik Dam Kristensen Søren Sørensen/