Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse

Formålet med den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse er på et samfundsvidenskabeligt grundlag at give de studerende indsigt i et erhvervsøkonomisk speciale, således at de studerende kvalificeres til at løse komplekse økonomiske og ledelsesmæssige opgaver i virksomheder, organisationer og offentlige institutioner ved kritisk anvendelse af uddannelsens teorier og metoder.

1. del, som er et bredt erhvervsøkonomisk studium med hovedvægten lagt på teori- og metodebeherskelse inden for samfundsvidenskabelige grunddiscipliner, har til formål at give faglig bredde og danne et fælles grundlag for specialerne.

1. del har til formål at give en faglig specialisering, hvor hovedvægten lægges på specialets teorier og metoder. Specialet relateres endvidere til andre fagområder ud fra et ledelsesmæssigt og internationalt perspektiv.

Uddannelsen er en sammenhængende videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Uddannelsen består af to dele, en 1. del og en 2. del. Hver del er normeret til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

En del af uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på op til ét år, jf. lov om åben uddannelse § 2, stk. 5.

1. del henholdsvis 2. del skal være afsluttet senest 3 år efter studiestart. Institutionen kan dispensere herfra.

Uddannelsen kan udbydes af handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelinger, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen udbydes ved andre institutioner.

Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (Handelsvidenskabelig Diplomprøve) giver ret til betegnelsen HD. Ved oversættelse til engelsk er betegnelsen Graduate Diploma in Business Administration. Specialiseringen angives i parentes efter betegnelsen.

Adgang til 1. del har ansøgere, der har bestået en adgangsgivende eksamen i henhold til § 3 og § 17 i bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser.

Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1.

Adgang til 2. del har en ansøger, der har gennemført 1. del eller tilsvarende.

Adgang til 2. del har endvidere ansøgere, der har bestået den almene erhvervsøkonomiske eksamen (HA) eller markedsøkonomeksamen.

Institutionen kan give adgang til 2. del for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1 og 2 nævnte krav om adgangsgivende uddannelse. Adgangen kan betinges af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer.

Ansøgere til 2. del skal tillige have erhvervet relevant erhvervserfaring svarende til mindst 2 års fuldtidsarbejde, jf. dog § 20, stk. 6. Erhvervserfaringen kan erhverves sideløbende med den adgangsgivende uddannelse.

En bestået 1. del giver adgang til 2. del ved alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse.

Institutionen fastsætter i en studieordning, jf. § 13, indholdet og omfanget i ECTS-point af de fagområder, der indgår i uddannelsen.

På 1. del behandles og integreres grundlæggende samfundsvidenskabelige fagområder. Indlæring af erhvervsøkonomisk metode sikres gennem tværfaglige og praksisorienterede aktiviteter. Ud over et afsluttende projekt på 5 ECTS-point, jf. stk. 3, er minimumskravene til omfanget af de enkelte fagområder:

Formålet med fagområderne er:

1. del afsluttes med et projekt, som har til formål at dokumentere kompetence i forbindelse med metodevalg til løsning af erhvervsøkonomiske problemstillinger. Projektet skal tage udgangspunkt i en erhvervsøkonomisk problemstilling og inddrage teorier og metoder fra relevante fagområder.

1. Erhvervsøkonomi : 15 ECTS-point.

1. Samfundsøkonomi: 10 ECTS-point.

1. Statistik: 10 ECTS-point.

1. Erhvervsjura: 10 ECTS-point.

1. Informationsteknologi og økonomi: 4 ECTS-point.

1. Erhvervsøkonomi skal give grundlæggende indsigt i teorier og metoder til løsning af virksomhedens økonomiske beslutningsproblemer.

1. Samfundsøkonomi skal med henblik på at forbedre virksomhedens beslutningsgrundlag give indsigt i markedets funktion, den nationale og internationale økonomis struktur og udvikling samt i grundlaget for at føre økonomisk politik.

1. Statistik skal med henblik på beslutningstagning omfatte metoder til på et sandsynlighedsteoretisk grundlag at indsamle, behandle og analysere data vedrørende erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske problemstillinger.

1. Erhvervsjura skal omfatte juridiske områder af relevans for erhvervsøkonomiske problemstillinger med særlig vægt på formuerettens centrale dele.

1. Informationsteknologi og økonomi skal omfatte anvendelse af informationsteknologi og informationssystemer ved løsning af erhvervsøkonomiske problemstillinger.

1. del er et dyberegående studium inden for et af følgende erhvervsøkonomiske specialer:

Undervisningsministeriet godkender efter indstilling fra institutionen, inden for hvilke specialer institutionen kan udbyde uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Efter indstilling fra en institution kan Undervisningsministeriet godkende andre specialer end nævnt i stk. 1.

Af de 60 ECTS-point skal mindst 48 ECTS-point anvendes på fagområder, der direkte vedrører det valgte erhvervsøkonomiske speciale.

1. Afsætningsøkonomi.

1. Finansiering.

1. Informatik.

1. Logistik.

1. Miljøledelse.

1. Organisation.

1. Regnskab og økonomistyring.

1. Udenrigshandel.

I specialet indgår en tværfaglig prøve, som skal sikre, at den studerende har en ajourført og anvendelsesorienteret indsigt i specialets teorier og metoder.

1. del afsluttes med en afhandling på mindst 15 ECTS-point. Afhandlingen skal have hovedvægt inden for specialet og har til formål at dokumentere den studerendes evne til at identificere, formulere, analysere og udarbejde løsningsforslag til en kompleks erhvervsøkonomisk problemstilling ved anvendelse af uddannelsens teorier og metoder.

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant for det pågældende fagomåde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet ( Censorbekendtgørelsen).

Der udregnes et samlet eksamensresultat for 1. del og 2. del. Ved beregning af eksamensresultatet indgår de enkelte prøver, der bedømmes efter 13-skalaen, med vægte svarende til fagets andel af uddannelsen.

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. § 8 i Universitetsloven.

Studieordningen skal indeholde regler om:

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, inddrages aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen, jf. § 3, og fællesudvalget nedsat i henhold til §14 orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

1. Adgangskrav.

1. Mål for og indhold af de enkelte fagområder og specialer.

1. Omfanget af fagene opgjort i ECTS-point.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder andelen af ECTS-point der anvendes på skriftlige arbejder.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventu- elle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Meritoverførsel.

Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf sendes til de andre institutioner, jf. § 3, censorerne og Undervisningsministeriet til orientering.

Institutionerne nedsætter et fællesudvalg, der er rådgivende om uddannelsen over for institutionerne og Undervisningsministeriet.

Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved en af institutionerne ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer, jf. §§ 8 og 9, ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 3.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller fra en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelserne træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Institutionen kan gøre merit efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer i den pågældende disciplin.

Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter regler ved den pågældende anden uddannelsesinstitution.

Den tværfaglige prøve samt afhandlingen på 2. del, jf § 9, stk. 5 og 6, er undtaget fra bestemmelsen i 15, stk. 2.

Undervisningsministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 4, § 5, stk. 2, § 6, stk. 1, 2, 3 og 4, § 13, stk. 3 og § 15, stk. 2 og 3.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af klageren indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til Undervisningsministeriet.

Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1999 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. september 1999 eller senere. For Handelshøjskolen i København har bekendtgørelsen dog først virkning for de studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. september 2000 eller senere.

Bekendtgørelse nr. 712 af 17. august 1992 om det erhvervsøkonomiske diplomstudium ophæves.

Institutionen fastsætter overgangsregler for studerende, der før den 1. september 1999, for Handelshøjskolen i Københavns vedkommende dog først den 1. september 2000, er begyndt på den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter de nye regler.

Studerende, der er påbegyndt HD 2. del 1. september 1998 eller tidligere, for Handelshøjskolen i Københavns vedkommende dog 1. september 1999 eller tidligere, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, skal afslutte uddannelsen inden den 1. september 2001, ved Handelshøjskolen i København dog inden den 1. september 2002.

Studerende, der er påbegyndt HD 1. del den 1. september 1998 eller tidligere, for Handelshøjskolen i Københavns vedkommende dog 1. september 1999 eller tidligere, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, skal afslutte uddannelsen inden den 1. september 2004, ved Handelshøjskolen i København dog inden den 1. september 2005.

For studerende, der inden 1. september 2001 opfylder adgangskravene til uddannelsens 2. del, jf. § 6, stk. 1 og 2, gælder kravet i § 6, stk. 4, ikke.

Undervisningsministeriet, den 19. august 1999, den 19. august 1999

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Karen Plessing/