TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indberetning efter landbrugsloven af samdrift og forpagtning samt om forpagtning af udtagne arealer

BEK nr 675 af 23/08/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Aftaler om forpagtning i medfør af lovens §§ 11 og 12 til samdrift, jf. lovens § 9, skal indberettes til jordbrugskommissionen, jf. dog § 2. Indberetningspligten påhviler forpagteren. Indberetning skal ske inden 4 uger efter aftalens indgåelse.

Stk. 2

Indberetningen skal indeholde oplysninger om

  1. forpagterens navn og adresse samt personnummer, hvis forpagteren er en person,
  1. matr.nr. og størrelse af det forpagtede areal,
  1. hvilke øvrige landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme forpagteren, dennes ægtefælle og evt. børn under 18 år er ejer eller medejer af eller har forpagtet, samt størrelsen af de drevne arealer, og
  1. kommune- og ejendomsnummer for de pågældende ejendomme.
Stk. 3

Oplysningerne skal gives på et skema (”Samdrift og forpagtning”). Skemaet kan fås ved henvendelse til jordbrugskommissionen eller til Strukturdirektoratet. Skemaet kan også hentes på Strukturdirektoratets hjemmeside (www.strukdir.dk). Skemaet sendes til jordbrugskommissionen i det amt, hvor forpagteren bor.

Stk. 4

Ved enhver ændring af de i stk. 2 nævnte oplysninger, skal der inden 4 uger ske indberetning om de skete ændringer på det i stk. 3 nævnte skema.

§ 2

Der skal ikke ske indberetning efter § 1, når forpagteren for det pågældende produktionsår afgiver eller har afgivet oplysninger om forpagtninger i forbindelse med indsendelse af ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer, jf. artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger.

§ 3

Forpagtning til samdrift kan ske udover afstandsgrænsen på 15 km i lovens § 9, stk. 1, uden at indhente tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis der er tale om arealer, der i deres helhed udtages til braklægning

  1. efter hektarstøtteordningen, jf. artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder, eller
  1. efter reglerne om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, jf. bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (senest ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999).
Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke udtagning af arealer til non-food produktion, jf. artikel 6, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999.

Stk. 3

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke forpagtning af arealer på øer, der er omfattet af lov om støtte til de små øsamfund, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 15. april 1987 (senest ændret ved lov nr. 294 af 27. april 1994), hvis samdriften sker med en landbrugsejendom, der ikke ligger på øen.

§ 4

Med bøde straffes den, der undlader at foretage indberetning efter bekendtgørelsens regler, jf. lovens § 33.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 1999 og har virkning for aftaler om forpagtning, der indgås efter denne dato.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 23. august 1999, den 23. august 1999

/Henrik Dam Kristensen Christian Jørgensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om indberetning efter landbrugsloven af samdrift og forpagtning samt om forpagtning af udtagne arealer | TheLawyer.sh