Bekendtgørelse om kandidatuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet

Formålet med kandidatuddannelsen i informationsteknologi er at kvalificere de studerende til på videnskabeligt grundlag at løse begrebsmæssigt komplicerede informationsteknologiske problemer. Der lægges vægt på, at de studerende foruden erhvervelse af informationsteknologiske færdigheder erhverver forståelse for den underliggende teknologi og de principper og metoder, som informationsteknologien bygger på.

Uddannelsen kan efter godkendelse af bestyrelsen for IT-Vest-samarbejdet udbydes i en eller to linjer, jf. kapitel 3, af de institutioner, der deltager i IT-Vest-samarbejdet: Handelshøjskolen i Århus, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

De funktioner, der i denne bekendtgørelse tillægges institutionen, varetages af den udbydende institution.

Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

Uddannelsen er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Den, der har gennemført kandidatuddannelsen i informationsteknologi, har ret til at betegne sig candidatus/candidata informationis technologiae (cand. it.) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende linje, jf. kapitel 3. På engelsk anvendes titlen Master of Science in Information Technology.

Adgangskrav m.v.

Adgangskrav m.v.

Adgang til kandidatuddannelsen er betinget af, at ansøgeren har en bacheloruddannelse. Det kan i studieordningen fastsættes, at kun bestemte bacheloruddannelser giver adgang til den pågældende linje af uddannelsen.

Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give ansøgere, som ikke har det adgangsgrundlag, der er anført i stk. 1, tilladelse til at søge optagelse på uddannelsen, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

Institutionen fastsætter nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere optages, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. § 6, end der er optagelsespladser til rådighed.

Uddannelsens linjer

Uddannelsens linjer

Uddannelsen tilrettelægges således, at der både indgår kursusundervisning og projektarbejde.

Uddannelsen omfatter teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder, herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi.

Uddannelsen kan udbydes i to linjer, der hver uddyber afgrænsede faglige områder, jf. § 10 og § 11.

Linjen i Softwarekonstruktion kvalificerer til at løse krævende tekniske og designmæssige opgaver inden for IT-området. Uddannelsen sætter den studerende i stand til at

1. forstå og anvende de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til anvendelse, udvikling og vurdering af software,

1. forstå udvikling af og deltage i udvikling af software,

1. forstå og udnytte informationsteknologiens muligheder og begrænsninger inden for forskellige anvendelsesområder,

1. analysere, evaluere og kritisk vurdere software og anvendelse heraf og

1. bidrage til forbedring og nyudvikling af teorier, metoder og teknologier for software.

Linjen i Softwarekonstruktion dækker følgende kerneområder:

1. Programmering, herunder specielt objektorienteret programmering.

1. Algoritmer og datastrukturer.

1. Arkitekturer for datamater og datamatnetværk.

1. Distribuerede systemer med fokus på deres egenskaber og programmering.

1. Softwarearkitektur omfattende såvel klassiske arkitekturer som frameworks og design patterns.

1. Strukturering af information og data, herunder databaser og database-management.

1. Metoder og arbejdsformer i softwareudvikling.

1. Ledelse og organisering af softwareudviklingsprojekter.

Linjen i Softwarekonstruktion kan tillige dække bl.a. følgende områder:

1. Menneske-maskin-grænseflader herunder brugbarhed af software.

1. Sikkerhed og kryptering.

1. Aftestning og verifikation.

1. Dokumentation.

1. Konfigurationsstyring og versionsstyring.

1. Projektøkonomi.

1. Kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer.

De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal i alt mindst have et omfang svarende til 40 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

Linjen i Multimedier kvalificerer til at løse krævende tekniske og designmæssige opgaver samt analyse- og formidlingsmæssige opgaver, der involverer ny multimedie-teknologi. Uddannelsen sætter den studerende i stand til at

1. forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af multimediesystemer og anvendelse af disse,

1. planlægge, designe og udvikle multimedieproduktioner ud fra æstetiske, moralske, informations- og kommunikationsmæssige synspunkter,

1. deltage i brugerorienteret udvikling af multimedieteknologier og systemer, herunder hypermedie-systemer og VR-systemer,

1. forstå og anvende multimedial kommunikation og interaktion inden for forskellige anvendelsesområder og under anvendelse af en bred vifte af genrer,

1. analysere, evaluere og kritisk vurdere multimediesystemer og anvendelser med vægt på såvel æstetiske som tekniske aspekter og

1. bidrage til forbedring og nyudvikling af multimedieteorier, -metoder og -teknologier.

Linjen i Multimedier dækker følgende kerneområder:

1. Multimedieproduktion (teorier, metoder, værktøjer).

1. Multimedieæstetik (multimediers formsprog).

1. Multimedie-programmering.

1. Internet og hypermedier.

Linjen i multimedier kan tillige dække bl.a. følgende områder:

1. Interaktionsdesign.

1. Brugergrænsefladedesign og brugbarhed.

1. Tredimensionel modellering og animation.

1. Multimedie-projektarbejde.

De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal mindst have et omfang svarende til 40 ECTS-point, jf. § 4, stk 1.

Det fastsættes i studieordningen for uddannelsen, inden for hvilke fagområder der udbydes kurser i tilknytning til de enkelte linjer.

Den studerende skal udarbejde et speciale, hvis emne skal ligge inden for den valgte linje. Specialet har et omfang svarende til 30 ECTS-point.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Eksamen m.v.

Eksamen m.v.

Institutionen udsteder eksamensbevis for uddannelsen. Det skal af eksamensbeviset fremgå, at uddannelsen er udbudt under IT-Vest-samarbejdet.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbeviser, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Censorbekendtgørelsen).

Andre regler

Andre regler

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer regler om uddannelsen i en studieordning, jf. Universitetslovens § 8.

Studieordningen skal indeholde:

1. Eventuelle yderligere adgangskrav, jf. § 6.

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fagområder samt fagområdernes placering i studieforløbet. Omfanget af fagområderne fastsættes i ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

1. Samlet beskrivelse af de udbudte linjer.

1. Regler om udbud af valgfri kurser inden for linjerne, herunder emner, regler for fagbindinger og eventuelle forudsætninger for de enkelte fag.

1. Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver og specialet.

1. Regler om meritoverførsel.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning vedtages og ved væsentlige ændringer af studieordningen, indhentes der udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen. Andre institutioner, der, jf. § 2 og § 3, udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse, orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Ved udstedelse af en ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordninger og ændringer heraf sendes til orientering til censorerne, Undervisningsministeriet og de andre institutioner, der, jf. § 2 og § 3, udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Hvor en studerende som led i den adgangsgivende bacheloruddannelse, jf. § 6, har erhvervet elementer af kandidatuddannelsen, erstattes det pågældende studieelement med et andet studieelement af tilsvarende omfang fra kandidatuddanelsen.

Beståede uddannelseselementer ved en af de institutioner, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer, jf. kapitel 3, ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 2 og § 3.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for uddannelseselementer ved IT-Højskolen i København.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor institutionen kan dispensere, jf. § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, § 16, stk. 3 og § 18, stk. 3.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til Undervisningsministeriet.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1999.

Undervisningsministeriet, den 23. august 1999, den 23. august 1999

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Jacob Hess/