TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet

BEK nr 679 af 23/08/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Formålet med uddannelsen er at give studerende med praktisk erhvervserfaring videregående uddannelse i informationsteknologi. Uddannelsen skal give de studerende en teoretisk, analytisk, metodisk og praktisk indsigt i informationsteknologi.

Stk. 2

Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag sætte de studerende i stand til at medvirke ved udvikling og implementering af ny informationsteknologi i private og offentlige virksomheder, herunder:

  1. at analysere og behandle information med udgangspunkt i teorier og metoder inden for de informationsteknologiske discipliner,
  1. at kunne indgå aktivt i forbindelse med planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationssystemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer og
  1. kritisk at kunne vurdere, hvilke muligheder og begrænsninger der er for anvendelsen af informationsteknologien.

§ 2

Uddannelsen kan efter godkendelse fra bestyrelsen for IT-Vest-samarbejdet udbydes i en, to eller tre linjer, jf. Kapitel 3, af følgende institutioner, der deltager i IT-Vest-samarbejdet: Handelshøjskolen i Århus, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Stk. 2

De funktioner, der i denne bekendtgørelse tillægges institutionen, varetages af den udbydende institution.

§ 3

Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

§ 4

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen er normeret til 1 1/2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 2

Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på et år, jf. lov om åben uddannelse § 2, stk. 5.

Stk. 3

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 5

Uddannelsen kan udbydes i 3 linjer: Linjen i Softwarekonstruktion, linjen i Multimedier og linjen i Industriel IT, jf. § 9, § 10 og § 11. Hver linje uddyber afgrænsede faglige områder.

Stk. 2

Den, der har gennemført uddannelsen i linjen Softwarekonstruktion, har ret til at betegne sig MIS. Den, der har gennemført uddannelsen i linjen Multimedier, har ret til at betegne sig MIM. Den, der har gennemført uddannelsen i Industriel IT, har ret til at betegne sig MII.

Stk. 3

På engelsk anvendes titlerne Master of Information Technology, Software Development, Master of Information Technology, Multi Media og Master of Information Technology, IT Engineering.

§ 6

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har bestået en relevant videregående uddannelse på mindst bachelorniveau og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Stk. 2

Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges.

§ 7

Uddannelsen tilrettelægges således, at der både indgår kursusundervisning og projektarbejde.

§ 8

Uddannelsen omfatter teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder, herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi.

§ 9

Linjen i Softwarekonstruktion kvalificerer til at løse krævende tekniske og designmæssige opgaver inden for IT-området. Uddannelsen sætter de studerende i stand til at

Stk. 2

Linjen i Softwarekonstruktion dækker følgende fagområder, der udgør uddannelsens kerneområder:

Stk. 3

Linjen i Softwarekonstruktion kan tillige dække bl.a. følgende fagområder:

Stk. 4

De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal i alt mindst have et omfang svarende til 30 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

  1. forstå og anvende de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til anvendelse, udvikling og vurdering af software,
  1. forstå udviklingen af og deltage i udvikling af software,
  1. forstå og udnytte informationsteknologiens muligheder og begrænsninger inden for forskellige anvendelssesområder og
  1. analysere, evaluere og kritisk vurdere software og anvendelsen af software.
  1. Programmering, herunder specielt objektorienteret programmering.
  1. Algoritmer og datastrukturer.
  1. Arkitekturer for datamater og datamatnetværk.
  1. Distribuerede systemer med fokus på deres egenskaber og programmering.
  1. Softwarearkitektur omfattende såvel klassiske arkitekturer som frameworks og design patterns.
  1. Strukturering af information og data herunder databaser og database management.
  1. Metoder og arbejdsformer i softwareudvikling.
  1. Ledelse og organisering af softwareudviklingsprojekter.
  1. Menneske-maskin-grænseflader, herunder brugbarhed af software.
  1. Sikkerhed og kryptering.
  1. Aftestning og verifikation.
  1. Dokumentation.
  1. Konfigurationsstyring og versionsstyring
  1. Projektøkonomi.
  1. Kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer.

§ 10

Linjen i Multimedier kvalificerer til at løse krævende tekniske og designmæssige opgaver samt analyse- og formidlingsmæssige opgaver, der involverer ny multimedieteknologi. Uddannelsen sætter den studerende i stand til at

Stk. 2

Linjen i Multimedier dækker følgende fagområder, der udgør uddannelsens kerneområder:

Stk. 3

Linjen i Multimedier kan tillige dække bl.a. følgende fagområder:

Stk. 4

De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal i alt mindst have et omfang svarende til 30 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

  1. forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af multimediesystemer og anvendelse af disse,
  1. planlægge, designe og udvikle multimedieproduktioner ud fra æstetiske, moralske, informations- og kommunikationsmæssige synspunkter,
  1. deltage i brugerorienteret udvikling af multimedieteknologier og systemer, herunder hypermediesystemer og VR-systemer,
  1. forstå og anvende multimedial kommunikation og interaktion inden for forskellige anvendelsesområder og under anvendelse af en bred vifte af genrer og
  1. analysere, evaluere og kritisk vurdere multimediesystemer og anvendelsen heraf med vægt på såvel æstetiske som tekniske aspekter.
  1. Multimedieproduktion (teorier, metoder, værktøjer).
  1. Multimedieæstetik (multimediers formsprog ).
  1. Multimedieprogrammering, herunder programmering i tredimensionelle udviklingsomgivelser.
  1. Internet og hypermedier.
  1. Interaktionsdesign.
  1. Brugergrænsefladedesign og brugbarhed.
  1. Tredimensionel modellering og animation.
  1. Multimedieprojektarbejde.

§ 11

Linjen i Industriel IT kvalificerer de studerende til at anvende IT innovativt i den industrielle design-, udviklings- og produktionsproces. Uddannelsen giver en teoretisk, analytisk, metodisk og praktisk indsigt, der sætter den studerende i stand til at

Stk. 2

Linjen i Industriel IT dækker følgende kerneområder:

Stk. 3

De studerende gives mulighed for specialisering i Industriel IT i forhold til en given ingeniørfaglig profession eller industriel branche. Faglige kerneområder med tilhørende kurser og projektarbejder udbydes i relation hertil.

Stk. 4

De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal i alt mindst have et omfang svarende til 30 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

  1. forstå potentialet i nye IT-teknologier i forhold til den industrielle udviklings- og produktionsproces,
  1. forstå og vurdere de teorier og arbejdsmetoder, der alment knytter sig til IT i den industrielle udviklings- og produktionsproces,
  1. forstå og vurdere de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til IT inden for specifikke brancher og til forskellige faser af produktionsprocessen, og
  1. analysere, designe, implementere, anvende og vedligeholde IT inden for de traditionelle ingeniørvidenskabelige områder, specialiseret i forhold til forskellige brancher og i forhold til forskellige faser af produktionsprocessen.
  1. Systemudvikling, herunder specielt objektorienteret systemudvikling.
  1. Programmering og IT-værktøjer, herunder www-værktøjer.
  1. Arkitekturer for datamater og datamatnetværk.
  1. Menneske-maskingrænseflader.
  1. Distribuerede informationssystemer.

§ 12

I uddannelsen indgår et afsluttende projektarbejde inden for den valgte linje med et omfang svarende til mindst 15 ECTS-point.

Stk. 2

Det fastsættes i studieordningen, i hvilket omfang der udbydes kurser i tilknytning til de 3 linjer.

Stk. 3

I undervisningen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

§ 13

Det skal af eksamensbeviset fremgå, at uddannelsen er udbudt under IT-Vest samarbejdet.

Stk. 2

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Censorbekendtgørelsen).

§ 14

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. Universitetslovens § 8.

Stk. 2

Studieordningen skal indeholde regler om:

Stk. 3

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen. De institutioner, der, jf. § 2 og § 3, udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse, orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

  1. Adgangskrav, jf. § 6.
  1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fagområder samt fagområdernes placering i studieforløbet. Omfanget af fagområderne fastsættes i ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.
  1. Samlet beskrivelse af de udbudte linjer.
  1. Regler om udbud af valgfrie kurser inden for linjerne, herunder emner, regler for fagbindinger og eventuelle forudsætninger for de enkelte fagområder.
  1. Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver og afsluttende projektarbejde.
  1. Regler om meritoverførsel.
Stk. 5

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6

Ved udstedelse af en ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7

Studieordninger og ændringer heraf sendes til orintering til censorerne og Undervisningsministeriet og de institutioner, der, jf. § 2 og § 3, udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 15

Beståede uddannelseselementer ved en af de institutioner, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer, jf. kapitel 3, ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 2 og § 3.

Stk. 2

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for uddannelseselementer ved IT-Højskolen i København.

Stk. 3

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller fra en udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 4

Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne for den pågældende uddannelsesinstitution.

§ 16

Undervisningsministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor institutionen kan dispensere, jf. § 4, stk. 3, § 6, stk. 2, § 14, stk. 3, og § 15, stk. 3.

§ 17

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til Undervisningsministeriet.

Stk. 2

Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 18

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

§ 19

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1999.


Undervisningsministeriet, den 23. august 1999, den 23. august 1999

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Karen Plessing/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet | TheLawyer.sh