Bekendtgørelse om Uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse og Uddannelsen i grafisk kommunikation ved Den Grafiske Højskole

Ved Den Grafiske Højskole gennemføres Uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse og Uddannelsen i grafisk kommunikation. Uddannelsernes formål er at sikre det grafiske erhvervsområde medarbejdere med kompetence inden for trykt og elektronisk massekommunikation.

Uddannelserne er normeret til 3 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og øvelser. Der veksles mellem fagspecifik undervisning og tværgående projekter, der skal sikre forståelsen og øve anvendelse af teorier og arbejdsmetoder fra fagområderne.

Uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse har til formål at skabe lederpotentiale for virksomheder, der arbejder med processer baseret på medieteknologi til trykt og elektronisk publicering. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at

1. anvende og koordinere viden og metoder inden for kommunikation, teknologi, økonomi og ledelse til løsning af komplekse drifts- og udviklingsopgaver i kommunikations- og medieteknologiske virksomheder,

1. bidrage til udviklingen af medieprodukter gennem viden om og valg af forskellige kommunikationsløsninger og

1. analysere, kritisk vurdere og forstå sammenhængen mellem teknologi, kvalitet og produktivitet og opnå kompetencer i at organisere produktionsprocesser inden for såvel trykt som elektronisk publicering.

Uddannelsen i grafisk kommunikation har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle, lede og gennemføre komplekse grafiske designopgaver i eller i samarbejde med kommunikations- og medieteknologiske virksomheder. Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at

1. udvikle kreative og analytiske evner i grafisk design og anvende disse i specifikke kommunikationsopgaver ved trykt og elektronisk massekommunikation,

1. tilrettelægge og styre produktion og opfølgning ud fra hensynet til æstetik, funktion, teknik og økonomi,

1. bidrage til udviklingen af medieprodukter gennem viden om og valg af forskellige kommunikationsløsninger,

1. analysere, kritisk vurdere og forstå sammenhængen mellem design, målgruppe, kvalitet og produkt og opnå kompetencer i at formgive grafiske produkter inden for såvel trykt som elektronisk publicering og

1. beherske teori, arbejdsmetoder og -teknikker knyttet til den kreative proces.

Studerende optages af Højskolen blandt ansøgere, der har gennemført

Højskolen kan i særlige tilfælde dispensere fra optagelseskravene.

1. en studiekompetencegivende grafisk faguddannelse eller

1. studentereksamen, HF, HH, eller HTX samt mindst 10 måneders relevant erhvervserfaring.

Uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse består af fire fagområder: Kommunikation, teknologi, økonomi og ledelse. Det faglige niveau opnås gennem forelæsning, opgaveløsning, rapportskrivning, virksomhedsbesøg, internatkurser og udlandsrejser. Dertil kommer tværfaglige projekter, der styrker arbejdsmetoder og anvendelse af faglig viden.

På første år gennemføres et forløb, hvor det teoretiske grundlag sikres. Centrale fag er: Erhvervsbeskrivelse, kommunikationstilrettelægning, data- og informationsteknologi, premedieproduktion, tryk og færdiggørelse, materialer og miljø, kemi, regnskabslære og samfundsøkonomi.

På andet år udbygges det teoretiske grundlag. Centrale fag er: Markedsføring, premedieproduktion, digital medieproduktion, produktionstilrettelægning af digitale og trykte medier, økonomisk styring, driftsorganisation, jura og ledelseslære. Længerevarende fagspecifikke og tværfaglige projektopgaver indgår i undervisningen.

På tredje år afsluttes den teoretiske undervisning. Centrale fag er: Markedsføring, premedieproduktion, digital medieproduktion, produktionstilrettelægning af digitale og trykte medier og økonomisk styring. Tredje år indeholder 12 ugers erhvervsrettet praktik, der giver den studerende mulighed for, i samarbejde med en eller flere virksomheder, at deltage i processer og udviklingsforløb samt at specialisere sig i en specifik delbranche og/eller erhvervsfunktion. Praktikperioden giver mulighed for at definere uddannelsens afsluttende eksamensprojekt, der er normeret til en varighed af ¼ studenterårsværk.

Fagenes indhold, omfang og placering i uddannelsesforløbet fremgår af studieordningen.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Uddannelsen i grafisk kommunikation er opdelt i tre fagområder: Form, kommunikation, teknologi/økonomi.

På første år gennemføres et forløb, der udvikler den studerendes færdigheder og evner med udgangspunkt i det teoretiske grundlag. Centrale fag er: Form og kommunikation, typografi, kalligrafi, skriftanalyse, tegning, kreativitet, visualisering, grafisk design og stilhistorie, grafisk historie, fotografering, det informationstekniske samfund og grafisk edb.

På andet år udbygges det teoretiske grundlag med løsning af produktrelaterede designopgaver. Centrale fag er: Fontdesign, skærmdesign, bogdesign, avisdesign, magasindesign, visuel identitet, fotografering, informationsgrafik, kommunikationsplanlægning og markedsføring, fortælleteknikker, emballagedesign, udstillingsdesign, elektronisk publicering, originalfremstilling, prepress/prepublicing, tryk og færdiggørelse, materialer, tilrettelægning (tryk) samt virksomhedsøkonomi og kalkulation.

På tredje år udvides undervisningen med elektroniske produktvarianter, og de teoretiske samt de praktiske færdigheder efterprøves i et praktikforløb. Centrale fag er: Kommunikationsplanlægning og markedsføring, elektronisk publicering, grafisk edb og tilrettelægning (elektronisk publicering). Tredje år indeholder 12 ugers erhvervsrettet praktik, der giver den studerende mulighed for, i samarbejde med en eller flere virksomheder, at deltage i processer og udviklingsforløb samt at erhverve sig et udvidet kendskab til en branche og/eller erhvervsfunktion. Praktikperioden giver mulighed for at definere uddannelsens afsluttende eksamensprojekt.

Fagenes indhold, omfang og placering i uddannelsesforløbet fremgår af studieordningen.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Censorbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse og Uddannelsen i grafisk kommunikation afsluttes med et eksamensprojekt. Eksamensprojektets tema udvælges af den studerende og godkendes af Højskolen. De nærmere regler for eksamensstruktur fremgår af studieordningen.

Højskolen kan i studieordningen fastsætte, at prøver i enkelte fag kan afholdes umiddelbart efter, at undervisningen i faget er afsluttet. Der gives da 1 karakter for hver prøve.

For at bestå uddannelsen kræves, at karaktergennemsnittet af samtlige prøver er mindst 6,0 uden oprunding.

Den, der har bestået eksamen fra Uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse og Uddannelsen i grafisk kommunikation, har ret til at anvende betegnelsen grafonom-DGH, henholdsvis grafisk designer-DGH.

Højskolen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelserne i en studieordning.

En studieordning skal indeholde:

Det skal af studieordningen fremgå, at Højskolen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Højskolen.

Inden studieordningen fastsættes og ved væsentlige ændringer heri, tager Højskolen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen.

1. Mål, indhold og tidsmæssigt omfang af fagområderne og enkelte fag opgjort i brøkdele af et studenterårsværk.

1. Adgangskrav, jf. § 4.

1. Beskrivelse af undervisningsformerne, defineret ved klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, projektarbejde m.v.

1. Rækkefølge af øvelser, projektarbejde m.v. og eventuelle bundne forudsætninger, faglige kombinationer og tilvalgsmuligheder i uddannelsesforløbet.

1. Meritoverførsel.

1. Regler for den erhvervsrettede praktik, jf. § 5, stk. 4 og § 6 stk. 4.

Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til censorer og til Undervisningsministeriet til orientering.

Højskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade Højskolen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor Højskolen kan dispensere, jf. § 4, stk. 2 og § 10, stk. 1.

Højskolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Højskolen. Højskolen videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Højskolen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til Undervisningsministeriet.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 1999.

Reglerne i bekendtgørelse nr. 698 af 18. august 1995, for så vidt angår uddannelserne ved Den Grafiske Højskole i grafisk teknik og økonomi og grafisk kommunikation, ophæves.

Højskolen fastsætter nærmere regler for studerende, der har påbegyndt en uddannelse efter de hidtidige regler, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 23. august 1999, den 23. august 1999

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Niels Due Abrahamsen/