Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde og projekter til etablering af transitrørledninger
BEK nr 748 af 19/09/1999
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved etablering af de i § 2 nævnte projekter om efterforskning, indvinding og transport af kulbrinter på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde. Tilladelse til og godkendelse af disse projekter efter undergrundslovens §§ 10, 17 og 28 og kontinentalsokkellovens § 4 a kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.
§ 2
Der skal foreligge en miljømæssig vurdering (VVM-redegørelse), inden der kan gives tilladelse til og godkendelse af følgende projekter:
Reglerne i stk. 1 gælder endvidere for følgende projekter, når de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet:
Energistyrelsen afgør på grundlag af de i bilag 2 nævnte kriterier, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse i forbindelse med ansøgning om tilladelse til og godkendelse af de i stk. 2 nævnte projekter. Såfremt der ikke skal udarbejdes VVM-redegørelse, offentliggøres afgørelsen herom senest samtidig med, at godkendelse eller tilladelse meddeles ansøgeren.
- indvinding af mere end 500 tons råolie pr. dag eller mere end 500 000 m3 naturgas pr. dag i kommercielt øjemed,
- etablering af rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km til transport af gas, olie eller kemikalier og
- anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200 000 tons eller derover.
- anlæg af olie- og gasledninger, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 2,
- ændringer eller udvidelser af projekter omfattet af denne bekendtgørelse, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet.
§ 3
Ansøgeren skal udarbejde redegørelsen og fremsende dem til Energistyrelsen, når der efter reglerne i § 2 kræves VVM-redegørelse.
Redegørelsen skal som minimum indeholde de i bilag I nævnte oplysninger og vurderinger. Ansøgeren skal endvidere udarbejde et ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelsen.
Energistyrelsen kan bestemme, at yderligere materiale til vurdering af indvirkninger på miljøet skal tilvejebringes.
§ 4
Oplysning om ansøgningen og om VVM-redegørelsen bekendtgøres for offentligheden af Energistyrelsen i landsdækkende aviser og sendes til berørte organisationer. Oplysning om ansøgningen og om VVM-redegørelsen kan rekvireres i Energistyrelsen. Offentliggørelsen skal herudover indeholde oplysninger om:
Ansøgning og VVM-redegørelse sendes endvidere til høring hos berørte myndigheder.
frist for fremsættelse af bemærkninger fastsættes til mindst 8 uger.
- offentlighedsperiodens længde og til hvem bemærkninger skal indgives og hvortil spørgsmål i offentlighedsperioden kan rettes og
- hvor eventuelle rapporter, baggrundsnotater m.v., der er udarbejdet i forbindelse med VVM-redegørelsen, ligger til gennemsyn for offentligheden.
§ 5
Oplysning om sagens afgørelse offentliggøres af Energistyrelsen i de aviser, hvor bekendtgørelse i henhold til § 4, stk. 1 har fundet sted. Afgørelsen med eventuelle vilkår, de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for afgørelsen og om nødvendigt en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger, som går ud på at undgå, begrænse og om muligt afbøde de væsentligste negative virkninger, vil kunne rekvireres.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. oktober 1999.
Miljø- og Energiministeriet, den 19. september 1999, den 19. september 1999
/Svend Auken Peter Helmer Steen/
Oplysninger der skal gives i henhold til § 3
Bilag I
En beskrivelse af projektet herunder navnlig:
- af hele projektets fysiske karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne,
- af de væsentligste karakteristika for produktionsprocesserne, f.eks. type og mængde af de anvendte stoffer og materialer,
- et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og materialer samt emissioner (forurening af vand, luft, havbund og jordbund, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt,
- hvordan anlægget kan bortskaffes.
- En beskrivelse af de væsentligste alternativer som bygherren har undersøgt.
- En beskrivelse af konsekvenserne af at indvindingen ikke gennemføres (0-alternativet).
- En begrundelse for valg af udbygningsløsning og udviklingsstrategi samt redegørelse for kriterierne for det valg som er gjort under hensyn til indvirkningerne på miljøet.
- En beskrivelse af eventuelle påfølgende udbygningstrin, tilknytning til andre felter og landanlæg og eventuel samordning af udvindingsvirksomhed.
En beskrivelse af det miljø både indenfor og udenfor dansk område, som i væsentlig grad kan blive berørt af det foreslåede projekt, herunder navnlig:
- befolkning
- fauna
- flora
- jord
- havbund
- vand
- luft
- klimatiske forhold
- materielle goder, herunder den arkæologiske kulturarv og kulturminder
- landskab
- den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer.
En beskrivelse af miljøets tilstand før udbygning med henblik på vurdering af forudsigelige ændringer af miljøets tilstand.
En beskrivelse af, hvilke betydelige virkninger på miljøet det foreslåede projekt vil kunne få som følge af:
- tilstedeværelsen af projektet som helhed
- anvendelsen af naturressourcer
- emissionen af forurenende stoffer
- opståelsen af gener
- bortskaffelsen af affald
- samt bygherrens angivelse af hvilke metoder, der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet.
Denne beskrivelse bør anføre projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.
En beskrivelse af de foranstaltninger der påtænkes med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger på miljøet.
En vurdering af de miljømæssige konsekvenser af de tekniske løsninger som er valgt, og en redegørelse for hvordan miljøkriterier og konsekvenser er indgået i valget af disse løsninger.
En oversigt over eventuelle vanskeligheder (tekniske mangler eller manglende viden), som bygherren er kommet ud for i forbindelse med indsamlingen af de fornødne oplysninger.
En beskrivelse af tekniske tiltag for miljøberedskab.
En vurdering af hvordan selskabets kontrol af påvirkningerne af miljøet i området kan gennemføres.
En beskrivelse af hvilke parter, der har været involveret i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen og i planlægningen af projektet.
Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af ovennævnte punkter fremsendte oplysninger.
Udvælgelseskriterier
Bilag 2
- Projekters karakteristika.
Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:
- projektets dimensioner
- kumulation med andre projekter
- anvendelse af naturressourcer
- affaldsproduktion
- forurening og gener
- risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier.
- Projekters placering.
Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:
- nuværende arealanvendelse
- naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenerationskapacitet i området
- det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:
a) vådområder
b) kystområder
c) reservater og naturparker
d) områder der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder
e) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet
f) tætbefolkede områder
g) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt.
- Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning.
De potentielle væsentlige virkninger af projekter skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til:
- påvirkningens omfang (geografisk område og antallet af personer, der berøres)
- påvirkningens grænseoverskridende karakter
- påvirkningsgrad og kompleksitet
- påvirkningens sandsynlighed
- påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999