Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion
BEK nr 757 af 03/10/1999
§ 1
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om
Bekendtgørelsens bestemmelser om salg gælder også for udbud til salg samt fordeling, levering eller anden form for overdragelse.
- produktion af jordbrugsprodukter og husdyr på grundlag af den økologiske produktionsmetode og
- forarbejdning, opbevaring og salg af økologiske jordbrugsprodukter, der skal anvendes til økologisk jordbrugsproduktion.
§ 2
En jordbrugsbedrift, der agtes omlagt til økologisk jordbrugsproduktion, skal autoriseres af Plantedirektoratet.
Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet senest den 31. december, hvis omlægningen er påbegyndt efter den 1. september eller agtes påbegyndt inden den følgende 31. august, og der samtidig søges om tilsagn om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion. Ansøges der alene om autorisation, kan ansøgning dog indgives indtil den 31. marts. Omlægning af dyr kan tidligst begynde efter den pågældende ansøgningsfrist.
Ansøgning om autorisation af æg- og fjerkræproduktion og af væksthusproduktion o.lign. kan indsendes hele året.
Ansøgninger efter stk. 2-3 skal angive dato for påbegyndelse af omlægning og skal indsendes på et ansøgningsskema udformet af direktoratet.
Direktoratet meddeler autorisation, når det er konstateret, at produktionen er tilrettelagt og gennemføres efter bestemmelserne i bilag 1, 2, og 3.
§ 3
Ejeren eller brugeren af en autoriseret jordbrugsbedrift skal tilrettelægge og gennemføre produktionen efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder produktionsreglerne i bilag 1, 2 og 3.
Ejeren eller brugeren af en jordbrugsbedrift, der har ansøgt om autorisation, skal fra det tidspunkt for påbegyndelse af omlægningen, der er anført i ansøgningen, tilrettelægge og gennemføre produktionen efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder bestemmelserne i bilag 1, 2 og 3.
§ 4
Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og på særlige vilkår autorisere jordbrugsbedrifter, der ikke opfylder bestemmelserne i bilag 1 og 3.
Plantedirektoratet kan under hensyntagen til den tidligere anvendelse af bedriftens arealer forlænge eller afkorte de omlægningsperioder, der er anført i bilag 2, nr. 1.
Direktoratet kan tillade, at ejeren eller brugeren af en jordbrugsbedrift i et nærmere bestemt fastsat tidsrum fraviger bestemmelserne i bilag 1 og 3.
Direktoratet kan tillade, at ejeren eller brugeren af en jordbrugsbedrift fraviger bestemmelserne i bilag 2, nr. 4, indtil den 31. december 2000.
§ 5
Ejeren eller brugeren af en jordbrugsbedrift må først sælge sine produkter som økologiske, når bedriften opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsen.
§ 6
Ejeren eller brugeren af en jordbrugsbedrift skal føre regnskab over oprindelsen, arten og mængden af hjælpestoffer og råvarer samt over disses anvendelse og over arten, mængden og modtagerne af alle udgående økologiske produkter. Oplysning om modtager skal dog ikke foreligge ved direkte salg til den endelige forbruger.
Ved anvendelse af ikke økologiske foderstoffer skal der foreligge en nøjagtig opgørelse over mængder og energiindhold i anvendte hhv. økologiske og ikke økologiske foderstoffer.
Ejeren eller brugeren af en jordbrugsbedrift skal kunne fremlægge dokumentation for, at anvendte foderstoffer ikke indeholdt genetisk modificeret materiale, jf. bilag 3, afsnit A, nr. 4.
Ejeren eller brugeren af en jordbrugsbedrift skal kunne fremlægge en ajourført oversigt over besætningen, herunder over tilgang og afgang af dyr.
Har en jordbrugsbedrift indleveret et parti jordbrugsprodukter til behandling i en virksomhed, der ikke er autoriseret efter § 9, stk. 1, og efter behandling modtaget partiet tilbage, skal ejeren eller brugeren af jordbrugsbedriften kunne fremlægge en erklæring fra virksomheden om, at partiet er behandlet og opbevaret adskilt fra andre tilsvarende ikke-økologiske partier.
§ 7
Ejeren eller brugeren af en autoriseret jordbrugsbedrift skal hvert år inden den 31. marts skriftligt til Plantedirektoratet indberette oplysninger om bedriftens planteproduktion i indeværende vækstsæson, herunder om afgrødesammensætningen. Indberetningen skal indsendes på et skema udformet af direktoratet.
Ejeren eller brugeren af en autoriseret jordbrugsbedrift skal hvert år inden den 31. marts skriftligt til direktoratet indberette oplysninger om bedriftens husdyrproduktion i indeværende kalenderår, herunder om husdyrholdets størrelse og sammensætning.
Uanset stk. 2, skal ejeren eller brugeren af en autoriseret jordbrugsbedrift, der har ægproduktion, skriftligt indberette til direktoratet, hver gang et hold æglæggende høns indsættes og afhændes.
Ejeren eller brugeren af en jordbrugsbedrift skal senest den 31. marts skriftligt til direktoratet indberette arealer, der er nye i forhold til omlægningsplanen, jf. bilag 1, nr. 2, eller til indberetningen, jf. stk. 1, hvis arealerne omlægges i perioden mellem den 1. september og den 31. august.
Ejeren eller brugeren af en jordbrugsbedrift skal straks skriftligt til direktoratet indberette væsentlige ændringer i forhold til omlægningsplanen, jf. bilag 1, nr. 2, eller til indberettede oplysninger, jf. stk. 1 og 2. Den i omlægningsplanen eller i seneste indberetning anførte dato for påbegyndt omlægning af arealer eller dyr kan ikke ændres, medmindre dette indberettes til direktoratet inden den oprindelige dato og inden den påtænkte nye dato.
Skifter en autoriseret jordbrugsbedrift ejer, bruger eller ansvarlig driftsleder, eller ophører den med produktion og salg af økologiske produkter, skal direktoratet straks underrettes skriftligt herom.
§ 8
Bestemmelserne i §§ 2-7 gælder tilsvarende for en del af en jordbrugsbedrift forudsat, at der er tale om en driftsmæssig enhed, hvis jordtilliggende, produktions- og opbevaringssteder samt regnskab er klart adskilt fra andre enheder under jordbrugsbedriften, der ikke agtes omlagt.
§ 9
En virksomhed, der
Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, der alene modtager produkter til behandling, forudsat at partiet behandles og opbevares adskilt fra andre tilsvarende partier og tilbageleveres til den, der har indleveret det til behandling, jf. § 6, stk. 5.
Direktoratet meddeler autorisation til en virksomhed omfattet af stk. 1, nr. 1 3, når virksomheden har erklæret at ville overholde bestemmelserne i bekendtgørelsen og har forelagt en beskrivelse af virksomhedens produktionsforhold og arbejdsgange, der sikrer, at virksomheden kan behandle og opbevare økologiske produkter adskilt fra ikke økologiske produkter.
Autorisation skal være meddelt, inden virksomheden modtager, behandler eller sælger jordbrugsprodukter som økologiske.
- er registreret i henhold til bekendtgørelserne om hhv. sædekorn, markfrø, grønsagsfrø, planter og foderstoffer,
- er autoriseret i henhold til bekendtgørelse om kartofler eller
- fremstiller eller indfører og pakker gødning og jordforbedringsmidler m.m.,
§ 10
En autoriseret virksomhed skal føre kontrol med og regnskab over køb, lager og salg af økologiske produkter med angivelse af art og mængde samt navn og adresse eller autorisationsnummer på afsendere og modtagere af ind- og udgående partier. Regnskabet skal opbevares i mindst 3 år.
En autoriseret virksomhed, der er registreret efter bekendtgørelse om planter, skal i en plantefortegnelse angive, hvilke plantepartier der er økologiske.
Skifter en autoriseret virksomhed ejer, bruger eller ansvarlig driftsleder, eller ophører den med produktion og salg af økologiske produkter, skal Plantedirektoratet underrettes skriftligt herom.
§ 11
En autoriseret sædekorns- eller frøvirksomhed, der anmelder et parti økologisk sædekorn eller markfrø til markkontrol efter bekendtgørelse om hhv. sædekorn eller markfrø, skal i anmeldelsen angive navn, adresse og autorisationsnummer på de autoriserede økologiske jordbrugere, der forestår fremavlen.
§ 12
Jordbrugsprodukter må kun mærkes og sælges eller føres ind i landet og sælges som økologiske eller under lignende betegnelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, hvis produkterne
- er produceret på en jordbrugsbedrift eller virksomhed, der er autoriseret i henhold til denne bekendtgørelse, eller på en jordbrugsbedrift eller virksomhed, der i en medlemsstat af Den Europæiske Union er undergivet de fastlagte kontrolforanstaltninger i Det Europæiske Fællesskabs rådforordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, og
- er produceret her i landet efter bestemmelserne i bekendtgørelsen og i rådsforordningen eller i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union efter bestemmelserne i rådsforordningen.
§ 13
Gødning fra husdyr under økologiske produktionsforhold og vegetabilsk materiale fra økologiske arealer kan mærkes og sælges som økologisk.
Gødninger og jordforbedringsmidler m. m. nævnt i bilag 2, tabel 1, kan sælges med angivelsen: »Kan anvendes til økologisk jordbrugsproduktion efter retningslinierne i bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, bilag 2«.
§ 14
Uforarbejdede foderstoffer produceret på et økologisk areal kan mærkes og sælges som økologisk foder.
Uforarbejdede foderstoffer fra arealer, hvor bestemmelserne i bilag 2 om økologisk planteproduktion har været fulgt i mindst et år inden såningen af den pågældende afgrøde, og for flerårige afgrøder mindst et år inden høst, kan sælges som »omlægningsfoder til dyr på autoriserede jordbrugsbedrifter«. Foderet regnes som 100 pct. økologisk ved opfodring på egen bedrift og som 50 pct. økologisk ved opfodring på anden bedrift, jf. bilag 3, afsnit A, nr. 7.
§ 15
Fuldfoderblandinger kan mærkes og sælges som »x pct. økologisk«, hvor »x« betegner den procentvise størrelse af det økologiske energiindhold, hvis mindst 75 pct. og fra den 1. januar 2000 mindst 80 pct. af energiindholdet stammer fra vegetabilske råvarer produceret på et økologisk areal. Tilskudsfoderblandinger kan tilsvarende mærkes og sælges som »x pct. økologisk«, hvis mindst 50 pct. af energiindholdet stammer fra vegetabilske råvarer avlet på et økologisk areal.
Den økologiske oprindelse af råvarer i foderblandinger skal anføres for hver enkelt råvare og skal sammen med angivelsen af de økologiske råvarers samlede andel af det samlede energiindhold angives klart adskilt fra den mærkning, der er foreskrevet i bekendtgørelsen om foderstoffer.
§ 16
Stoffer og produkter nævnt i bilag 3, afsnit A, nr. 3 og 4, må ikke anvendes til fremstilling af økologisk foder.
Foderstoffer behandlet med ioniserende stråling må ikke anvendes til fremstilling af økologisk foder.
§ 17
Alle vegetabilske produkter, der er omhandlet af reglerne i denne bekendtgørelse, skal ved salg være mærket med kontrolkoden DK-Ø-50. Er det ikke muligt at mærke produktet, kan mærkningen anføres på faktura eller følgeseddel.
§ 18
Ejere eller brugere af autoriserede jordbrugsbedrifter kan mærke uforarbejdede levnedsmidler, der er produceret på egen bedrift i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, med det særlige økologikontrolmærke, jf. bekendtgørelse om betingelserne for markedsføring af økologiske levnedsmidler, og kan sælge dem direkte til den endelige forbruger.
§ 19
Plantedirektoratet udsteder efter anmodning en erklæring om, at produkter, der er fremstillet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen, og som agtes ført ud af landet, er statskontrolleret økologiske.
§ 20
Økologiske jordbrugsprodukter skal under fremstilling, behandling, oplagring og salg holdes klart adskilt fra ikke-økologiske produkter og skal være mærket med den ansvarlige virksomheds navn og adresse eller autorisationsnummer.
§ 21
Plantedirektoratet kan forbyde salg af et parti produkter, der er mærket eller sælges som økologisk, hvis partiet ikke er produceret i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
§ 22
Transport af økologiske jordbrugsprodukter skal ske på en måde, der sikrer, at produkterne ikke kan skiftes ud. Produkterne skal være mærket med henvisning til den økologiske produktionsmetode og identifikation af den ansvarlige producent.
§ 23
Klage over Plantedirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse skal indgives inden fire uger fra datoen for meddelelsen af afgørelsen. Klagen skal stiles til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og skal indsendes til Plantedirektoratet.
§ 24
Efter lovens § 10, har Plantedirektoratet mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til bedrifter eller virksomheder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, og til deres regnskaber, forretningsbøger m.v. med henblik på at kontrollere, at bekendtgørelsens bestemmelser er overholdt.
Efter lovens § 11, skal den, der driver en jordbrugsbedrift eller anden virksomhed, yde direktoratet den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og skal på begæring udlevere det materiale, der er nævnt i stk. 1 til direktoratet.
§ 25
Overtrædelse af § 3, §§ 5-18 og §§ 20-22 samt af vilkår fastsat efter denne bekendtgørelse straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 26
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. oktober 1999.
Bekendtgørelse nr. 210 af 6. april 1998 om økologisk jordbrugsproduktion ophæves.
Bilag 1
Generelle krav for jordbrugsbedrifter
- Der skal for alle bedrifter, uanset størrelsen af det matrikulerede areal, foreligge mark- og gødningsplaner udarbejdet efter retningslinierne i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
- Der skal foreligge en plan for omlægning inden for et fastsat åremål af hele bedriften, herunder tilforpagtede arealer. Omlægning af alle arealer skal være påbegyndt inden udgangen af det 4. kalenderår efter det år, hvor omlægningen påbegyndtes. For arealer, der efterfølgende tilkøbes eller tilforpagtes, skal omlægningen påbegyndes straks ved tilkøbet eller tilforpagtningen.
- Dyrkning af samme plantesort på færdigomlagte økologiske arealer og på ikke økologiske arealer og arealer under omlægning (parallelavl) er ikke tilladt.
- Produktion af samme husdyrart under økologiske og ikke-økologiske forhold (parallelproduktion) er ikke tilladt.
- Den plan, der er nævnt i nr. 2, skal være attesteret af en konsulent ansat af en sammenslutning for faglig oplysningsvirksomhed, der er tilskudsberettiget efter lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed til rådgivning inden for økologisk jordbrug samordnet under Specialudvalget for Økologi.
- Produktionen skal ske på en bedrift, hvis arealer, produktionssteder og opbevaringssteder er klart adskilt fra enhver anden bedrift, der ikke producerer i henhold til produktionsreglerne i denne bekendtgørelse.
- Forarbejdnings- og emballeringslokaler kan udgøre en del af den pågældende bedrift, når der på denne kun sker forarbejdning og emballering af bedriftens egne jordbrugsprodukter.
- Såfremt en jordbruger driver flere driftsmæssige enheder i samme område, jf. § 8, er de ikke-økologiske enheder ligeledes underkastet Plantedirektoratets kontrol. Følgende betingelser skal være opfyldt:
a) Enhederne skal være fysisk adskilt.
b) Der skal føres særskilt regnskab for hver enhed.
c) Avlen må ikke flyttes mellem enhederne.
d) Der må ikke fremstilles vegetabilske produkter af samme sort eller holdes dyr af samme art på de økologiske og de ikke-økologiske enheder. Litra d, gælder ikke for
- fremstilling af produkter fra flerårige kulturer (trækulturer, vin og humle) forudsat,
i) at produktionen foregår inden for rammerne af omlægningsplanen, og at omlægingen af den sidste del af de pågældende arealer til økologisk jordbrug er påbegyndt i løbet af den kortest mulige periode, der højst må være 5 år,
ii) at Plantedirektoratet mindst 48 timer før hver høst på en af de berørte enheder underrettes herom, og
iii) at producenten umiddelbart efter høstens afslutning underretter direktoratet om den nøjagtige størrelse af høsten på de berørte enheder og om særlige kendetegn, der gør det muligt at identificere produktionen (f.eks. kvalitet, farve, gennemsnitsvægt osv.), og at producenten desuden bekræfter, at foranstaltningerne til sikring af en adskillelse af produkterne er blevet gennemført,
- produktion af frø og planteformeringsmateriale forudsat, at bestemmelserne i nr. 10, ii og iii, er overholdt, og
- arealer, der med direktoratets godkendelse anvendes til jordbrugsforskning, forudsat, at betingelserne i nr. 10, ii og iii, er opfyldt.
- Plantedirektoratet kan efter ansøgning tillade, at indtil tre bedrifter indgår en samarbejdsaftale. Aftalen kan omfatte udveksling af 2. års omlægningsfoder, således at dette regnes som produceret på egen bedrift. Aftalen kan endvidere omfatte udveksling af husdyrgødning fra dyr, der endnu ikke er under omlægning. Foder og gødning omfattet af aftalen må ikke videresælges til andre bedrifter eller virksomheder. Følgende betingelser skal være opfyldt:
a) Der skal foreligge en skriftlig aftale, og der skal forefindes et underskrevet eksemplar på de implicerede bedrifter, inden udveksling kan finde sted.
b) En aftale kan kun tillades i indtil fire år efter hver af bedrifterne påbegyndte omlægning til økologisk drift (regnet fra det tidspunkt Plantedirektoratet modtog ansøgningen om autorisation).
c) Kun uforarbejdede 2. års omlægningsafgrøder og husdyrgødning, der er produceret på en af de bedrifter, der er omfattet af aftalen, kan være omfattet.1)
d) Hver bedrift kan kun have én gyldig aftale. Aftalen skal gælde mindst ét år.
e) Det skal fremgå af aftalen, hvilke foderafgrøder og typer af husdyrgødning, der er omfattet af aftalen, samt i hvilken periode aftalen løber.
- Er alle bedriftens arealer og husdyr fuldt omlagt eller under omlægning, er det ikke tilladt at opbevare andre hjælpestoffer til plante- og husdyrproduktion end dem, der er nævnt i bilag 2, tabel 1 og 2, samt i bilag 3.
- Ved uforarbejdede afgrøder forstås f.eks. korn, herunder tørret korn, græs hø og ensilage. Grøntpiller, foderblandinger m.m. regnes som forarbejdede.
Bilag 2
Planteavl
Den økologiske produktionsmetode indebærer, at følgende principper skal være overholdt ved produktionen af planter og andre vegetabilske produkter:
- Principperne som anført i dette bilag skal normalt have været anvendt på arealerne i en omlægningsperiode på mindst to år inden udsåningen eller, i tilfælde af flerårige kulturer, bortset fra græsarealer, på mindst tre år inden første høst af vegetabilske landbrugsprodukter.
- Jordbundens frugtbarhed og den biologiske aktivitet i jorden skal i tilfælde, hvor det forekommer hensigtsmæssigt, opretholdes eller øges:
a) ved dyrkning af bælgplanter, grøngødning eller planter med dybt rodnet efter en hensigtsmæssig flerårig sædskifteplan og
b) ved nedmuldning af organisk materiale, komposteret eller ikke komposteret, som er produceret på økologiske bedrifter. Ligeledes kan der anvendes biprodukter såsom husdyrgødning, fra besætninger under økologiske produktionsforhold som anført i bilag 3.
Andre supplerende tilskud af organiske eller uorganiske gødningsstoffer, der er nævnt i tabel 1, må kun anvendes, for så vidt en passende næring af de planter, der indgår i sædskifteplanen, eller jordens gødskning ikke udelukkende kan sikres ved de fremgangsmåder, der er anført i nr. 2 a og 2 b.
Med henblik på aktivering af kompost kan der anvendes egnede præparater på basis af mikroorganismer eller planter. Såkaldt biodynamiske præparater af stenmel, staldgødning eller fremstillet på basis af planter kan også anvendes til de i dette punkt omhandlede formål.
- Planteskadegørere, plantesygdomme og ukrudt bekæmpes ved at samordne følgende foranstaltninger:
a) valg af hensigtsmæssige arter og sorter,
b) en hensigtsmæssig sædskifteplan,
c) mekaniske dyrkningsmetoder,
d) beskyttelse af skadegørernes naturlige fjender på passende måder (f.eks. ved hjælp af hække og reder samt ved spredning af prædatorer), eller ukrudtsafbrænding eller
e) flammebehandling af ukrudt.
De produkter til bekæmpelse af planteskadegørere, der er anført i tabel 2, må kun anvendes i tilfælde af akut fare for afgrøden.
Bekæmpelsesmidler med kemiske eller mikrobiologiske aktivstoffer skal være godkendt af Miljøstyrelsen.
- Der skal anvendes økologisk frø, udsæd og vegetativt formeringsmateriale. Frø, sædekorn og planteformeringsmateriale kan markedsføres som økologisk, når følgende betingelser er opfyldt:
a) etårige afgrøder: Moderplanten har været dyrket på et økologisk areal i en vækstsæson
b) flerårige afgrøder: Moderplanten har været dyrket på et økologisk areal i to vækstsæsoner. Frø, sædekorn og plantemateriale må kun behandles med de produkter til bekæmpelse af planteskadegørere, der er nævnt i bilag 2, tabel 2, og som er godkendt af Miljøstyrelsen, jf. bilag 2, nr. 3.
- Indsamling af spiselige planter og plantedele, der vokser vildt i naturområder, skove og landbrugsområder, betragtes som en økologisk produktionsmetode, under forudsætning af:
a) at disse arealer i tre år inden indsamlingen ikke er blevet behandlet med andre produkter end dem, der er anført i bilag 2, tabel 1,
b) at indsamlingen ikke har nogen destabiliserende virkning på de naturlige levesteder for arterne i indsamlingsområdet eller på bevarelsen af disse arter.
- Til produktion af svampe kan der anvendes vækstmedier, hvis de kun er sammensat af følgende bestanddele:
a) Staldgødning og husdyrgødning, herunder produkter som nævnt i tabel 1, 1. 4. led
- der enten kommer fra bedrifter, som producerer efter den økologiske produktionsmetode,
- eller som opfylder kravene i tabel 1, 1. 4. led, dog højst 25 %1) , og kun hvis de produkter, der er nævnt under nr. 1 ikke kan fås.
b) Andre produkter af landbrugsoprindelse end de under litra a nævnte (fx halm) fra bedrifter, der producerer efter den økologiske produktionsmetode.
c) Tørv, ikke kemisk behandlet.
d) Træ, ikke behandlet med kemiske produkter efter fældning.
e) Mineralske produkter nævnt i tabel 1, vand og jord.
Ud over produkter nævnt under litra a og b kan følgende produkter anvendes indtil den 1. december 2001:
f) Produkter, der er nævnt under litra a 10, og som ikke kommer fra bedrifter, der producerer efter den økologiske produktionsmetode, men som opfylder kravene i tabel 1, 1. 4. led, og
g) Produkter, der er nævnt under litra b, og som ikke kommer fra bedrifter, der producerer efter den økologiske produktionsmetode, men som, hvis det er relevant, opfylder kravene i tabel 1.
Anvendelsen af de under litra f og g nævnte produkter forudsætter, at produkterne ikke kan fås fra bedrifter, der producerer efter den økologiske produktionsmetode, og at Plantedirektoratet accepterer, at der er et behov.
For produkter nævnt i litra f og g skal mærkningen og reklamen indeholde en angivelse med ordlyden »Svampe, som er dyrket på et vækstmedium fra ekstensivt landbrug, som er tilladt i økologisk landbrug i en overgangsperiode«. Ordet »økologisk« i denne angivelse eller andetsteds i mærkningen eller reklamen må ikke være mere fremtrædende end de andre ord i denne angivelse.
Tabel 1. Gødningsstoffer og jordforbedringsmidler
De anførte produkter må kun anvendes efter retningslinierne i dette bilag, nr. 2, og under overholdelse af de anførte krav til sammensætning og betingelser for anvendelse.
Tabel 2. Plantebeskyttelsesmidler
De anførte plantebeskyttelsemidler må kun anvendes, hvis de er godkendt efter bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, og skal anvendes efter retningslinierne i dette bilag, nr. 3.
I. Stoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse
II. Mikroorganismer, til biologisk bekæmpelse af planteskadegørere
III. Stoffer, der kun må anvendes i fælder og dispensere
Generelle betingelser:
- fælder og dispensere skal kunne forhindre, at stofferne spreder sig i miljøet, og at de kommer i kontakt med dyrkede afgrøder, og
- fælder skal indsamles efter brug og bortskaffes eller opbevares sikkert.
IV. Andre stoffer, der traditionelt anvendes i økologisk jordbrugsproduktion
- Denne procentdel er beregnet på grundlag af den samlede vægt af vækstmediets bestanddele (dækmaterialet og tilsat vand ikke medregnet) før kompostering.
Navn
Beskrivelse, krav til sammensætning og anvendelsesbetingelser
Produkter, der er sammensat af, eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer:
Fast husdyrgødning
Produkt fremstillet ved blanding af husdyrgødning og vegetabilsk materiale (strøelse).
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Angivelse af dyreart.
Kun fra ekstensivt husdyrbrug, jf. artikel 6, stk. 5, i Rådets forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet.
Tørret fast husdyrgødning, herunder tørret fjerkrægødning
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Angivelse af dyreart.
Kun fra ekstensivt husdyrbrug, jf. artikel 6, stk. 5, i Rådets forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet.
Kompost af husdyrgødning, herunder fjerkrægødning, og komposteret fast husdyrgødning
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Angivelse af dyreart.
Ikke fra jordløst husdyrbrug.
Flydende husdyrgødning (gylle, ajle m.v.)
Anvendes efter kontrolleret gæring og/eller passende opblanding.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Angivelse af dyreart.
Ikke fra jordløst husdyrbrug.
Komposteret husholdningsaffald
Kompost bestående af kildesorteret husholdningsaffald.
Kun vegetabilsk og animalsk affald.
Skal være produceret i et lukket og overvåget indsamlingssystem, som er godkendt af Plantedirektoratet.
Maksimal koncentration i mg pr. kg. tørstof:
cadmium: 0,7; kobber: 70; nikkel: 25; bly: 45; zink: 200; kviksølv: 0,4; chrom: (i alt): 70; chrom (VI): 0 (Detektionsgrænse).
Kun i en periode, som udløber den 31. marts 2002.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Tørv
Må kun anvendes i forbindelse med havebrug (gartnerier, blomster- og trædyrkning, planteskoler).
Ler (perlit, vermiculit osv.)
Kompost fra svampedyrkning
Det oprindelige vækstmedium må kun være fremstillet af produkter fra denne liste.
Ekskrementer fra orme (ormekompost) og insekter
Guano
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Komposteret blanding af vegetabilsk materiale
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Følgende produkter eller biprodukter af animalsk oprindelse:
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
a) blodmel
b) hovmel
c) hornmel
d) benmel eller aflimet benmel
e) stenkul
f) fiskemel
g) kødmel
h) fjermel
i) uld
j) skind
Maksimal koncentration af chrom (VI) i tørstoffet på 0 mg pr. kg (Detektionsgrænse).
k) hår, børster osv.
l) mælkeprodukter
Organiske produkter eller biprodukter af vegetabilsk oprindelse til gødskning (f.eks. mel af oliekager/skrå, kakaoskaller, maltspirer m.v.)
Alger og algeprodukter
Når de er fremkommet direkte ved:
- fysisk behandling, herunder tørring, frysning og formaling,
- ekstraktion med vand, fortyndet syre eller basisk opløsning eller
- gæring.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Savsmuld og træflis
Træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning.
Komposteret bark
Træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning.
Træaske
Fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning.
Blødt råfosfat
Produkt defineret i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., bilag 1, Tabel 1 A, afsnit 2, nr. 7.
Cadmiumindhold på højst 110 mg/kg P.
Aluminiumcalciumfosfat
Produkt defineret i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., bilag 1, Tabel 1 A, afsnit 2, nr. 6. Cadmiumindhold på højst 110 mg/kg P. Må kun anvendes på basisk jord (pH >7,5).
Thomasslagger
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Kaliumråsalt
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
(Kainit, sylvinit m.v.)
Kaliumsulfat med magnesiumsalt
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Derivat af kaliumråsalt.
Vinasse og vinasseekstrakt
Undtagen vinasse fra salmiakproduktion.
Naturligt forekommende calciumcarbonat (kridt, mergel, pulveriseret kalksten, algekalk, fosfatholdigt kridt m.m.)
Naturligt forekommende calciumcarbonat og magnesiumcarbonat (dolomitkalk, pulveriseret magnesiumholdigt kalksten m.m.)
Magnesiumsulfat
Kun naturligt forekommende.
(f.eks. kiserit)
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Calciumkloridopløsning
Behandling af blade på æbletræer efter påvist calciummangel.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Calciumsulfat (gips)
Produktet er defineret i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., bilag 1, Tabel 1, C, nr. 1
Kun naturligt forekommende.
Kalkslam fra sukkerfabrikker
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Må kun anvendes indtil den 31. marts 2002.
Rent svovl
Produktet er defineret i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., bilag 1, Tabel 1, C, nr. 4.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Mikronæringsstoffer
Stoffer anført i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., bilag 1, Tabel 1 D.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Natriumklorid
Kun stensalt.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Stenmel
Navn
Beskrivelse, krav til sammensætning og anvendelsesbetingelser
Azadirachtin udvundet af Azadirachta indica
Insekticid.
Kun på moderplanter ved produktion af frø og på forældreplanter ved produktion af andet vegetativt formeringsmateriale samt på prydplanter.
Bivoks
Til beskyttelse af sår på træer.
Gelatine
Insekticid.
Hydrolyserede proteiner
Lokkemiddel.
Kun til godkendt brug sammen med andre egnede produkter fra denne tabel.
Lecithin
Fungicid.
Ekstrakt (vandig opløsning) fra Nicotiana tabacum
Insekticid.
Kun mod bladlus i subtropiske frugttræer (f. eks. appelsin- og citrustræer) og tropiske afgrøder (f. eks. bananer). Må kun anvendes i begyndelsen af vækstperioden.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Må kun anvendes indtil den 31. marts 2002.
Planteolier (f. eks. olie af mynte, fyr og kommen)
Insekticid, acaricid (midemiddel), fungicid og spiringshæmmende middel.
Pyrethriner udvundet af Chrysanthemum cinerariaefolium
Insekticid.
Kvassia udvundet af Quassia amara
Insekticid, afskrækkende middel.
Retenon udvundet af Derris spp, Lonchocarpus spp og Therphrosia spp
Insekticid.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Navn
Beskrivelse, krav til sammensætning og anvendelsesbetingelser
Mikroorganismer (bakterier, virus og svampe) f. eks. Bacillus thuringensis, Granulosis virus osv.
Kun produkter, der ikke er genetisk modificeret jf. bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsudsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer.
Navn
Beskrivelse, krav til sammensætning og anvendelsesbetingelser
Diammoniumfosfat
Lokkemiddel.
Kun til brug i fælder.
Metaldehyd
Molluskicid (bløddyrgift).
Kun i fælder, der indeholder et middel, der afviser højerestående dyrearter.
Må kun anvendes indtil den 31. marts 2002.
Feromoner
Insekticid, lokkemiddel.
Kun i fælder og dispensere.
Pyrethroider (kun Deltamethrin og Lambdacyhalothrin)
Insekticid. Kun i fælder med specifikke lokkemidler.
Kun mod Batrocera oleae og Ceratitis capitata Wied.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Må kun anvendes indtil den 31. marts 2002.
NavnKobber i form af kobberhydroxid, kobberoxychlorid, (tribasisk) kobbersulfat, cuprooxid
Fungicid. Må kun anvendes indtil den 31. marts 2002.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Ethylen
Til eftermodning af bananer.
Kaliumsalt af fedtsyrer (blød sæbe)
Insekticid.
Kalialun
Forhindrer modning af bananer.
Svovlkalk (Calciumpolysulfid)
Fungicid, insekticid, acaricid (midemiddel).
Kun til frugttræer, oliventræer og vinstokke om vinteren.
Paraffinolie
Insekticid, acaricid (midemiddel).
Mineralske olier
Insekticid, fungicid
Kun til frugttræer, vinstokke, oliventræer og tropiske afgrøder (f. eks. bananer).
Må kun anvendes indtil den 31. marts 2002.
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.
Kaliumpermanganat
Fungicid, baktericid.
Kun til frugttræer, oliventræer og vinstokke.
Kvartssand
Afskrækkende middel.
Svovl
Fungicid, acaricid (midemiddel).
Bilag 3
Husdyrhold
A. GENERELLE KRAV
- Husdyr kan betegnes som økologiske, når dyrene har levet et år under økologiske produktionsforhold, eller de har levet hele livet under økologiske produktionsforhold. Fjerkræ indkøbt som daggamle kyllinger sidestilles med dyr, der er født under økologiske produktionsforhold.
- Mælk og æg kan betegnes som økologisk, når produktionen kommer fra dyr, der har levet mindst 60 dage under økologiske produktionsforhold, dog 30 dage første gang, bedriftens besætning af den pågældende dyreart overgår til økologiske produktionsforhold. Første gang, en hel besætning overgår til økologisk produktionsforhold, kan modermælken anvendes som økologisk ved opfodring i egen besætning i op til 30 dage efter omlægningens påbegyndelse. For drægtige dyr, der efterfølgende tilkøbes til en allerede omlagt besætning, kan råmælken anvendes som økologisk i op til 1 døgn efter fødslen. Herefter skal der anvendes mælk fra færdigomlagte dyr.
- Foderstoffer tilsat antibiotika, coccidiostatika og andre lægemidler, vækstfremmende stoffer, farvestoffer, syntetiske aromastoffer, syntetiske appetitvækkende stoffer, syntetiske aminosyrer, konserveringsstoffer, ammoniak og urea må ikke anvendes. Ludbehandlet halm og korn må ikke anvendes.
- Foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet på grundlag af genetisk modificerede planter eller andre organismer og foderstoffer, der indeholder enzymer eller aminosyrer, der er produceret af genetisk modificerede mikroorganismer, må ikke anvendes.
- Alle dyr skal året rundt have adgang til grovfoder, fx friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grønsagsrester. For drøvtyggere medregnes halm som grovfoder.
- Foderstoffer til drøvtyggere må ikke indeholde kød- og benmel samt animalsk fedt, dog må dyr i deres første to levemåneder få mælkeerstatning under iagttagelse af nr. 3, 4, 5 og 8.
- Foder, der har oprindelse på bedriftens egne arealer, hvor bestemmelserne om økologisk planteproduktion, jf. bilag 2, for etårige afgrøder har været fulgt mindst 1 år inden såningen, og for flerårige afgrøder mindst 1 år inden høst, regnes for 100 pct. økologiske, hvis afgrøden anvendes på egen bedrift, eller på en bedrift, der er indgået samarbejdsaftale med, jf. bilag 1, nr. 9. Foder, der har oprindelse på bedriftens egne arealer, hvor bestemmelserne for økologisk planteproduktion, jf. bilag 2, har været anvendt i mindre end 12 måneder, dog mindst fra såningen for afgrøder, der etableres til vækstsæsonen, og siden 1. januar for etablerede flerårige afgrøder, regnes for 50 pct. økologisk ved anvendelse på egen bedrift. Afgrøder sået i perioden 1. august 1998 til 31. december 1998 regnes dog som 100 pct. økologiske ved opfordring på egen bedrift eller en bedrift, der er indgået samarbejdsaftale med, såfremt bestemmelserne om økologisk planteproduktion, jf. bilag 2, har været fulgt i mindst 7 måneder inden såningen af afgrøden.
- For drøvtyggere skal mindst 85 pct. (og fra den 1. januar 2000: 90 pct.) af foderet pr. dyr pr. dag være økologisk beregnet efter energiindhold (foderenheder). I de første to år efter, at besætningen er overgået til økologiske produktionsforhold, skal dog mindst 75 pct. (og fra den 1. januar 2000: 80 pct.) af foderet pr. dyr pr. dag være økologisk beregnet efter energiindhold (foderenheder). For ikke drøvtyggere skal mindst 75 pct. (og fra den 1. januar 2000: 80 pct.) af foderet pr. dyr pr. dag være økologisk beregnet efter energiindhold (foderenheder).
- Husdyrenes opstaldning samt røgt og pleje skal sikre, at deres fysiologiske behov og adfærdsmæssige behov tilgodeses. Ved udformningen af husdyrenes omgivelser skal der i overensstemmelse med de forskellige dyregruppers behov sørges for,
a) at de naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses,
b) at alle dyr har adgang til daglig motion hele året,
c) at dyrene ikke bindes (bindestald til kvæg over seks måneder er dog tilladt, hvis de har adgang til daglig motion, jf. bilag 3, B, nr. 3),
d) at indendørs liggearealer er tilstrækkeligt store og velforsynede med ren strøelse, at der er tilstrækkelig frisk luft og dagslys i stalden,
e) at der er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold, dette gælder dog ikke kvæg over seks måneder,
f) at der er mulighed for at foretage hudpleje, og
g) at flokstørrelsen ikke har negativ indflydelse på trivslen.
- Alle dyr skal have adgang til udendørs græsarealer i sommerhalvåret, medmindre andet fremgår af de specifikke afsnit om de enkelte dyrearter i dette bilag.
- Kun får må være halekuperet.
- Næb på fjerkræ må ikke være klippet eller slebet (næbtrimmet).
- På ejendommen skal der føres en logbog over al anvendelse af veterinærmedicin, samt enhver anden anvendelse af sygdomsbekæmpende midler. Logbogen skal indeholde oplysninger om, hvilke dyr der er blevet behandlet, anvendt præparat, dato for tildeling og tilbageholdelsesfrist. De behandlede dyr skal være tydeligt mærkede i hele tilbageholdelsesperioden. Små dyr kan alternativt holdes adskilt fra de ikke behandlede. Hvis enkelte dyr holdes på stald i perioden fra den 1. maj til den 30. september, skal dette løbende registreres i logbogen.
- Forebyggende medicinsk behandling af økologisk dyrehold er ikke tilladt. Behandling kan først ske, hvis der er stillet en diagnose af en dyrlæge, eller hvis der foreligger dokumentation i form af laboratorieprøve. Apoteksforbeholdte lægemidler må kun anvendes efter anvisning eller ordination af en dyrlæge. Behandling med såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin medfører en tilbageholdelsesfrist på 3 gange den frist, der er fastsat af Veterinær- og Fødevaredirektoratet for det pågældende præparat. Efterbehandling med kemoterapeutika- og antibiotikaholdige lægemidler må kun foretages af en dyrlæge. I de tilfælde, hvor medicinen til enkeltdyrsbehandling af kalve og svin er udleveret til anvendelse på bestemte datoer anført på medicinens emballage, gælder kravet om dyrlægeefterbehandling ikke.
- Hormonal regulering af produktionen er kun tilladt ved akutte problemer.
- Medicin, der ikke må anvendes efter nr. 14, må ikke forefindes på bedriften.
- Konstaterer Plantedirektoratet velfærdsmæssige problemer, kan direktoratet stille krav om, at ejeren eller brugeren af jordbrugsbedriften udarbejder og følger en handlingsplan til sikring af dyrenes trivsel.
B. KVÆG
- Alle dyr over tre måneder skal i sommerhalvåret (min. 150 dage) have adgang til græsarealer.
- Tyre over ni måneder og kønsmodne tyrekalve under ni måneder kan holdes i en udendørs løbegård i sommerhalvåret, når de fodres med grovfoder efter ædelyst. Løbegården skal indrettes således, at næringsstoffer ikke kan nedvaskes.
- Kvæg i bindestald skal have adgang til daglig motion.
- Køerne skal, hvis de ikke går på græs i kælvningsfasen, være opstaldet løsgående på et tørt og strøet leje (f.eks. en kælvningsboks). Hvis kælvningen kræver hjælp, kan koen bindes midlertidigt. Efter kælvningen skal ko og kalv gå sammen gennem mindst 1 døgn.
- Kalvens suttebehov skal dækkes.
- Kalven skal, hvor det er muligt, overflyttes til fællesboks fire uger efter fødsel, og senest otte uger efter fødsel.
- Plantedirektoratet kan i tilfælde af, at der er fare for, at kvæget plages af plantagefluen, dispensere fra kravet om, at kvæget skal have adgang til græsning minimum 150 dage om året.
C. SVIN
- Alle dyr skal i sommerhalvåret (min. 150 dage) have adgang til græsarealer.
- Stisystemer med tilhørende udendørs løbegård kan anvendes til ung- og slagtesvin over otte uger i stedet for andet udendørsareal. Løbegården kan være overdækket. Svinene skal have uhindret adgang til løbegården hele året rundt og skal fodres med grovfoder efter ædelyst. Løbegården skal indrettes således, at næringsstoffer ikke kan nedvaskes. Luftskifte og temperatur i løbegården skal svare til udeklimaet.
- Svinene skal have mulighed for at opholde sig i et trækfrit lejeareal.
- Smågrise må ikke fravænnes soen, før de er syv uger gamle.
- Klipning af tænder er ikke tilladt. Slibning af tænder må ikke foretages rutinemæssigt. Såfremt det skønnes nødvendigt at foretage en tandslibning skal det registreres i logbogen.
D. SLAGTEFJERKRÆ
Slagtefjerkræ skal have en udendørs løbegård med græsdække samt læ og skygge til rådighed hele året, så snart de er fuldfjerede. De skal have adgang til et fjerkræhus, hvor de kan søge ly. For ænder og gæs kræves huset dog kun de første leveuger.
- SLAGTEKYLLINGER
a) Kyllingerne skal have adgang til huset i hele opdrætstiden og have adgang til den udendørs løbegård fra en alder af seks uger.
b) Bunddækket i huset skal være tør porøs strøelse.
c) Daglængden må ikke kunstigt udvides ud over 16 timer.
d) Huset skal være tilstrækkeligt ventileret, dog må der ikke være træk.
e) Der skal forefindes sandbadeareal på 1 kvm pr. 100 kyllinger. Sandbadearealet skal være jævnt fordelt over hele arealet.
f) Løbegården skal holdes fri for fjerkræ hvert andet år.
g) Kyllinger skal være af en langsomtvoksende race.
h) Kyllingerne skal have grovfoder fra tredages alderen.
i) Mindstealder ved slagtning skal være 81 dage.
j) Belægningsgraden må ikke overstige 10 dyr eller 21 kg pr. kvm. I åbne mobile huse kan belægningsgraden dog være 16 dyr eller 30 kg pr. kvm. Det tilgængelige udendørsareal skal udgøre mindst 4 kvm pr. dyr.
k) Stalden skal være forsynet med ind- og udgangshuller med en samlet længde på mindst 4 m (højde mindst 50 cm) pr. 100 kvm. staldareal.
l) Stalden skal være forsynet med siddepinde til alle dyr.
m) Flokstørrelsen må ikke overstige 4.800 dyr pr. stald eller udeareal.
- ÆNDER
a) Ænderne skal have adgang til huset i minimum de første otte leveuger.
b) Bunddækket i huset skal være tør porøs strøelse.
c) Daglængden må ikke kunstigt udvides ud over 16 timer.
d) Huset skal være tilstrækkeligt ventileret, dog må der ikke være træk.
e) Ællingerne skal have adgang til den udendørs løbegård fra en alder af seks uger.
f) Løbegården skal holdes fri for fjerkræ hvert andet år.
g) Ællingerne skal have grovfoder fra tredages alderen.
h) Ænderne skal have adgang til badevand.
i) Mindstealder ved slagtning skal være 92 dage.
j) Belægningsgraden må ikke overstige 10 dyr eller 21 kg pr. kvm. I åbne mobile huse kan belægningsgraden dog være 16 dyr eller 30 kg pr. kvm. Det tilgængelige udendørsareal skal udgøre mindst 4,5 kvm pr. dyr.
k) Flokstørrelsen må ikke overstige 4.000 berberænder eller pekingænder (hundyr) 3200 berberænder eller pekingænder (handyr) eller 3200 mulardænder pr. stald eller udeareal.
- KALKUNER
a) Kalkunerne skal have adgang til huset i hele opdrætsperioden.
b) Bunddækket i huset skal være tør porøs strøelse.
c) Daglængden må ikke kunstigt udvides ud over 16 timer.
d) Huset skal være tilstrækkeligt ventileret, dog må der ikke være træk.
e) Kalkunerne skal have adgang til den udendørs løbegård fra en alder af seks uger.
f) Løbegården skal holdes fri for fjerkræ hvert andet år.
g) Kalkunerne skal have grovfoder fra tredages alderen.
h) Mindstealder ved slagtning skal være 110 dage.
i) Belægningsgraden må ikke overstige 10 dyr eller 21 kg pr. kvm. I åbne mobile huse kan belægningsgraden dog være 16 dyr eller 30 kg pr. kvm. Det tilgængelige udendørsareal skal udgøre mindst 10 kvm pr. dyr.
j) Stalden skal være forsynet med ind- og udgangshuller med en samlet længde på mindst 4 m pr. 100 kvm staldareal.
k) Mindst 1/3 af indendørsarealet skal være dækket med strøelse inkl. areal til støvbadning. Den anvendte strøelse skal være porøs og tør.
l) Flokstøærrelsen må ikke overstige 2.500 dyr pr. stald eller udeareal.
- GÆS
a) Gæssene skal have adgang til huset i minimum de første otte leveuger.
b) Bunddækket i huset skal være tør porøs strøelse.
c) Daglængden må ikke kunstigt udvides ud over 16 timer.
d) Huset skal være tilstrækkeligt ventileret, dog må der ikke være træk.
e) Gæssene skal have adgang til den udendørs løbegård fra en alder af seks uger.
f) Løbegården skal holdes fri for fjerkræ hvert andet år.
g) Gæssene skal have grovfoder fra tredages alderen.
h) Mindstealder ved slagtning skal være 110 dage.
i) Belægningsgraden må ikke overstige 10 dyr eller 21 kg pr. kvm. I åbne mobile huse kan belægningsgraden dog være 16 dyr eller 30 kg pr. kvm. Det tilgængelige udendørsareal skal udgøre mindst 15 kvm pr. dyr.
j) Mindst 1/3 af indendørsarealet skal være dækket med strøelse inkl. areal til støvbadning. Arealet til støvbadning skal være jævnt fordelt over hele stalden. Den anvendte strøelse skal være porøs og tør.
k) Stalden skal være forsynet med ind- og udgangshuller med en samlet længde på mindst 4 m pr. 100 kvm staldareal.
l) Flokstørrelse må ikke overstige 2.500 dyr pr. stald eller udeareal.
m) Gæs skal have adgang til badevand.
E. ÆGLÆGGENDE HØNS
a) Der skal etableres foldskifte, der sikrer, at hønsegården er fri for høns mindst et år af gangen.
b) Hønsene skal have daglig adgang til hønsegården året rundt, undtagen i tilfælde af kraftig sne, frost og storm.
c) Hønsegården skal indrettes, så den er attraktiv for hønsene som værested, dvs. med læ og skygge og skal være udlagt med græs. Det tilgængelige udendørsareal skal udgøre mindst 4 kvm pr. dyr.
d) Mindst 1/3 af indendørsarealet skal være dækket med strøelse inkl. areal til støvbadning, og den anvendte strøelse skal være porøs og tør.
e) Arealet til støvbadning skal bestå af sand, jord eller lignende, der skal være jævnt fordelt over hele gulvarealet.
f) Belægningsgraden i stalden må ikke overstige 6 dyr pr. kvm.
g) Stalden skal være forsynet med mindst 20 cm siddepinde pr. dyr.
h) Stalden skal være forsynet med ind- og udgangshuller med en samlet længde på mindst 4 m (højde mindst 50 cm) pr. 100 kvm staldareal.
i) Flokstørrelsen må ikke overstige 4.500 dyr pr. stald eller udeareal.
F. LEVEKYLLINGER
a) Kyllinger over seks uger skal så vidt muligt have adgang til hønsegården året rundt.
b) Hønsegården skal indrettes, så den er attraktiv for hønsene som værested, med læ og skygge samt være udlagt med græs.
c) Der skal etableres foldskifte, der sikrer, at hønsegården er fri for kyllinger mindst et år af gangen.
d) Mindst 2/3 af minimums indendørsarealet skal være dækket med strøelse inkl. areal til støvbadning, og den anvendte strøelse skal være porøs og tør.
e) Arealet til støvbadning skal bestå af sand, jord eller lignende og skal være jævnt fordelt over hele gulvarealet.
f) Lystilførslen kan reguleres ved anvendelse af rullegardiner og lysprogram.
g) Stalden skal være forsynet med siddepinde til alle dyr.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999