Bekendtgørelse om behandling af visse livstruende sygdomme

Denne bekendtgørelse omfatter behandling af patienter med de i § 2 nævnte livstruende sygdomme, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med brystkræft i bilag 1 og Sundhedsstyrelsens retningslinier for maksimale ventetider for patienter med særlige tilstande ved iskæmisk hjertesygdom i bilag 2.

Ved behandling forstås i denne bekendtgørelse forundersøgelse, behandling og efterbehandling.

Bekendtgørelsen omfatter følgende livstruende sygdomme:

Iskæmisk hjertesygdom er nærmere defineret i Sundhedsstyrelsens retningslinier i bilag 2.

1. Brystkræft.

1. Iskæmisk hjertesygdom, hvor der er

a) påvist venstre hovedstammesygdom,

b) dokumenteret ustabil angina pectoris eller

c) angina pectoris smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt.

Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for brystkræft følgende maksimale ventetider:

1. Til forundersøgelse: 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning med henvisningsdiagnosen cancer mammae eller cancer mammae obs. pro, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse.

1. Til operation: 2 uger fra den dato, hvor patienten har givet informeret samtykke til operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operation.

1. Til efterbehandling ved onkologisk centerafdeling: 2 uger fra den dato, hvor den onkologiske centerafdeling har modtaget henvisning til efterbehandling, til den dato centerafdelingen har tilbudt den første konsultation.

1. Strålebehandling skal være påbegyndt inden for 6 uger fra den dato, hvor patienten er opereret. Er patienten opereret flere gange i behandlingsforløbet, gælder datoen for den første operation.

Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for iskæmisk hjertesygdom følgende maksimale ventetider:

1. Ved påvist venstre hovedstammesygdom: 2 uger fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning med diagnosen venstre hovedstammesygdom stillet ved koronararteriografi, til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.

1. Ved dokumenteret ustabil angina pectoris: i alt 3 uger til koronararteriografi og revaskularisering fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning fra et sygehus (kardiologisk intensiv afsnit), til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.

1. Ved angina pectoris umiddelbart efter akut myokardieinfarkt (post-AMI-angina): i alt 5 uger til koronararteriografi og revaskularisering fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning fra et sygehus (kardiologisk intensiv afsnit), til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.

Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de i § 3 eller § 4 fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsamtskommunen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter.

Reglerne i denne bekendtgørelse om amtskommuner gælder også for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de i § 3 og § 4 fastsatte maksimale ventetider til patienter, der lider af de i § 2 nævnte livstruende sygdomme, påhviler bopælsamtskommunen, jf. § 8, § 10 og § 18.

Senest 8 hverdage efter, at bopælsamtskommunens sygehus har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en af de i § 2 nævnte sygdomme, skal sygehuset meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling på bopælsamtskommunens sygehuse eller på et andet sygehus, som amtskommunen har indgået aftale med, inden for den fastsatte maksimale ventetid og i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen.

Er bopælsamtskommunen ikke i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal amtskommunen tilbyde patienten behandling på et sygehus i en anden amtskommune, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Bopælsamtskommunen kan indgå aftale med et landsdelssygehus om, at landsdelssygehuset skal henvise en patient til behandling på et sygehus i en anden amtskommune, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde en højt specialiseret behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, hvis landsdelssygehuset ikke selv kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider.

Har en patient efter reglerne om frit sygehusvalg valgt at blive behandlet på en fremmed amtskommunes sygehus, skal dette sygehus efter modtagelse af henvisningen tilbyde patienten behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid efter § 3 eller § 4, medmindre sygehuset straks meddeler patienten og den henvisende læge eller sygehusafdeling, at sygehuset ikke kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Kan bopælsamtskommunen hverken tilvejebringe et behandlingstilbud på sine egne sygehuse, et sygehus i en anden amtskommune, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet inden for den i § 3 eller § 4 nævnte fastsatte maksimale ventetid, skal amtskommunen hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det.

Er patienten henvist til højt specialiseret behandling på et landsdelssygehus i en anden amtskommune, som bopælsamtskommunen har indgået aftale med efter § 8, stk. 2, og kan landsdelssygehuset ikke tilvejebringe et tilbud om højt specialiseret behandling, heller ikke på et landsdelssygehus ien anden amtskommune, et privat sygehus eller et sygehus i udlandet, inden for den i § 3 eller § 4 fastsatte maksimale ventetid, skal landsdelssygehuset hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det.

Efter modtagelse af meddelelse fra bopælsamtskommunen eller landsdelssygehuset, jf. § 10, skal Sundhedsstyrelsen om muligt henvise patienten til behandling på et sygehus i en anden amtskommune, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet inden for den i § 3 eller § 4 fastsatte maksimale ventetid. Sundhedsstyrelsen meddeler hurtigst muligt patienten, om Sundhedsstyrelsen kan henvise vedkommende til behandling inden for den maksimale ventetid og oplyser i bekræftende fald en dato for behandlingen.

Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal Sundhedsstyrelsen hurtigst muligt meddele det til patienten og oplyse om patientens ret efter stk. 2 og § 15 til selv at finde et behandlingstilbud. Samtidig skal Sundhedsstyrelsen så vidt muligt meddele patienten en dato for, hvornår behandlingen så kan tilvejebringes.

Hvis patienten selv kan finde et offentligt sygehus i udlandet, der på forsvarlig vis er i stand til, før den i stk. 1. 2. pkt., nævnte dato, at varetage den behandling, som patienten er henvist til, henviser Sundhedsstyrelsen patienten til behandling på dette sygehus, jf. dog stk. 4.

Forinden henvisning kan ske, skal patienten forelægge et skriftligt behandlingstilbud fra det pågældende offentlige sygehus for Sundhedsstyrelsen til godkendelse, hvori der er angivet pris for behandlingen og dato for behandlingens påbegyndelse.

Pligten til henvisning efter stk. 2, bortfalder, hvis bopælsamtskommunen eller Sundhedsstyrelsen tilvejebringer et tilbud om behandling, som kan finde sted på et tidligere tidspunkt end behandlingen på et offentligt sygehus, som patienten selv har fundet.

Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke på anden måde kan tilvejebringes et behandlingstilbud, pålægge et offentligt sygehus at varetage behandling af patienten, hvis Sundhedsstyrelsen skønner, at sygehuset er i stand til det, og det ikke vil påføre sygehuset væsentlige ulemper.

Pligten til at henvise patienter til behandling efter § 8, § 11 og § 12, stk. 2, gælder ikke til sygehuse, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er uforholdsmæssigt høje.

Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal bopælsamtskommunen yde et tilskud til behandling, hvis patienten selv kan finde et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der på forsvarlig vis kan varetage den behandling, som patienten er henvist til. Dog kan der ikke ydes tilskud, hvis behandlingen på det private sygehus først kan finde sted senere end en behandling, som Sundhedsstyrelsen har tilvejebragt og meddelt patienten en dato for i medfør af § 12, stk. 1.

Tilskuddet til behandling svarer til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den faktiske betaling for behandlingen.

Patienten skal forelægge et skriftligt behandlingstilbud fra det pågældende sygehus for Sundhedsstyrelsen til godkendelse, hvori der er angivet pris for behandlingen og dato for behandlingens påbegyndelse.

Tilskuddet skal udbetales, når behandlingen har fundet sted.

Der kan ikke henvises til eller ydes tilskud til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.

Sundhedsstyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om det pågældende sygehus på forsvarlig vis kan påtage sig den behandling, som patienten er henvist til.

Kan eller ønsker patienten ikke selv at finde et behandlingstilbud på et offentligt eller privat sygehus, skal bopælsamtskommunen og Sundhedsstyrelsen henvise patienten til behandling snarest muligt.

Amtskommunerne skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen om behandlingskapaciteten på de sygehusafdelinger, der varetager behandling af de livstruende sygdomme, som er nævnt i § 2.

Bopælsamtskommunen afholder udgifterne til behandling og tilskud til behandling samt til befordring og ophold efter denne bekendtgørelse. Udgifterne til befordring afholdes efter reglerne i Sundhedsministeriets bekendtgørelse om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Bopælsamtskommunen betaler et gebyr på 1.000 kr. til dækning af Sundhedsstyrelsens udgifter ved behandling af sager efter denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1999.

Sundhedsministeriet, den 4. oktober 1999, den 4. oktober 1999

/Carsten Koch John Erik Pedersen/

Bilag 1

Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med brystkræft

I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandling af visse livstruende sygdomme er der fastsat regler vedrørende maksimale ventetider bl.a. for brystkræft. Bekendtgørelsen indeholder herudover en række bestemmelser vedrørende gennemførelse af de maksimale ventetider, som der henvises til.

Bekendtgørelsen og nærværende retningslinier regulerer de tidsrum, hvor patienten afventer at modtage sundhedsvæsenets tilbud, det vil sige fra henvisning til forundersøgelse, fra informeret samtykke til operation og fra henvisning vedrørende efterbehandling til første konsultation. Reguleringen omfatter endvidere det samlede tidsrum (omfattende såvel ventetid som behandling) fra operation til første strålebehandling gennemføres.

Herudover specificerer retningslinierne, hvor lang tid forundersøgelse og behandling højst bør vare.

Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet, gælder de nedenfor anførte maksimale ventetider for behandling.

Definition af patientgruppe

Retningslinierne om maksimale ventetider omfatter patienter, der efter undersøgelse hos en læge får stillet diagnosen cancer mammae eller cancer mammae obs pro (ICD10 kode C50).

Maksimale ventetider for behandling

De fastsatte maksimale ventetider løber fra den dato, en sygehusafdeling, der indgår i et integreret diagnostisk system, modtager en henvisning fra en praktiserende læge eller fra en billeddiagnostisk afdeling/klinik påført henvisningsdiagnosen cancer mammae eller cancer mammae obs pro. Det er således nødvendigt, at henvisninger, der modtages på sygehusene, så vidt muligt når frem til de relevante sygehusafdelinger samme dag. Ved et integreret diagnostisk system forstås en amtsligt fastlagt, aftalebaseret strategi for diagnostik og udredning, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på, eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft af 17. juni 1999. I amter, hvor der ikke er etableret et integreret diagnostisk system, omfatter de maksimale ventetider patienter, som er henvist til udredning på kirurgisk afdeling.

A Den praktiserende læge: I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning af patienter mistænkt for brystkræft, juni 1999, skal den praktiserende læge, hvis denne ved undersøgelse af en patient finder mistanke om brystkræft, henvise patienten til en sygehusafdeling, der indgår i et integreret diagnostisk system i det amtslige sygehusvæsen. I amter, hvor der ikke er etableret et integreret diagnostisk system, henvises patienten til udredning på kirurgisk afdeling.

B Billeddiagnostisk afdeling/klinik: Hvis diagnosen cancer mammae eller cancer mammae obs pro stilles på baggrund af en billeddiagnostisk undersøgelse (mammografi eventuelt suppleret med ultralydsundersøgelse), skal patienten ligeledes tilbydes henvisning til en sygehusafdeling, der indgår i et integreret diagnostisk system i det amtslige sygehusvæsen. I amter, hvor der ikke er etableret et integreret diagnostisk system, tilbydes patienten henvisning til udredning på kirurgisk afdeling.