Bekendtgørelse om orlov til uddannelse

Personer, der opfylder betingelserne i stk. 2 - 6, og §§ 2 - 4, kan opnå orlov til uddannelse i mindst 1 uge i sammenhæng og højst op til 52 uger. Ledige kan dog højst opnå op til 6 ugers orlov, jf. § 9, stk. 4.

Det er en betingelse for at opnå orlov, at personen er fyldt 25 år på tidspunktet for orlovens start, jf. § 10, stk. 2.

Det er endvidere en betingelse for at opnå orlov, at personen er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele orlovsperioden.

Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal ved orlovens start være dagpengeberettigede i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ledige skal være dagpengeberettigede i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og være i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i hele orlovsperioden.

Ved vurderingen af, om der kan bevilges orlov efter stk. 4 eller 5, er det ansøgerens status som henholdsvis beskæftiget eller ledig ved orlovens start, der er afgørende. Dog kan der bevilges orlov efter stk. 4 i de tilfælde, hvor et beskæftigelsesforhold afsluttes samtidig med orlovens start.

Orlov kan ikke bevilges til en person, der er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 61.

Beskæftigedelønmodtagere skal indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om orlov. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

For en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, jf. stk. 4, er orlov betinget af, at lønmodtageren inden for de sidste 5 år enten har haft ansættelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Beskæftigelse i udlandet medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

For en deltidsbeskæftiget lønmodtager, jf. stk. 4, er orlov betinget af, at lønmodtageren inden for de sidste 5 år enten har haft ansættelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse. Beskæftigelse i udlandet medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis pågældende i de sidste 10 uger før orloven har været ansat på fuld tid (37 timer om ugen). Det samme gælder, hvis lønmodtageren er ansat på vilkår, der efter overenskomst eller lignende aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

Hvorvidt der er tale om lønmodtagerbeskæftigelse, der kan tjene til opfyldelse af beskæftigelseskravet, afgøres efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. stk. 2 og 3, medregnes ikke beskæftigelse, hvortil der er ydet offentligt tilskud til lønnen. Der medregnes heller ikke udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der er ydet offentligt tilskud til etablering og drift. Endvidere medregnes ikke orlovsperioder med orlovsydelse og orlovsperioder uden løn i perioderne efter stk. 2 og 3.

Lønmodtageren erklærer på tro og love over for Arbejdsformidlingen, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

For personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang, er orlov betinget af, at den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste 5 år enten har haft ansættelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Beskæftigelse i udlandet medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. stk. 1, medregnes ikke beskæftigelse, hvortil der er ydet offentligt tilskud til lønnen. Der medregnes heller ikke udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der er ydet offentligt tilskud til etablering og drift. Endvidere medregnes ikke orlovsperioder med orlovsydelse og orlovsperioder uden løn i perioderne efter stk. 1.

Hvorvidt der er tale om lønmodtagerbeskæftigelse, der kan tjene til opfyldelse af beskæftigelseskravet, afgøres efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Den selvstændige erhvervsdrivende erklærer på tro og love over for Arbejdsformidlingen, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Det er en betingelse for orlov, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke udfører arbejde i virksomheden i orlovsperioden. Den selvstændige erhvervsdrivende skal skriftligt erklære over for arbejdsløshedskassen at ville ophøre med sit arbejde i virksomheden i hele orlovsperioden. Endvidere skal den selvstændige erhvervsdrivende over for arbejdsløshedskassen sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.

Personer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge som fuldt ledige enten som fuldtids- eller deltidsforsikrede, kan opnå orlov til uddannelse, jf. dog § 9 stk. 4.

Orlov til uddannelse kan ikke indgå som tilbud i en handlingsplan, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Orlov til uddannelse kan ikke afholdes i aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der kan opnås orlov til de uddannelser, der er omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås orlov til uddannelse og uddannelsesgodtgørelse, hvis uddannelsen opfylder betingelserne i stk. 2.

Uddannelsen skal enten

Ved orlov af kortere varighed end til og med 2 uger må der ikke forekomme undervisningsfri dage. Ved orlov af længere varighed end 2 uger kan undervisningsfri dage indgå, hvis disse er et naturligt led i uddannelsen i form af nødvendig forberedelsestid.

Arbejdsformidlingen kan efter retningslinier fastsat i det regionale arbejdsmarkedsråd efter en konkret vurdering fravige bestemmelserne i stk. 2, hvis det fremmer den uddannelsessøgendes muligheder på arbejdsmarkedet.

1. have et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 20 timer, eller

1. være normeret som heltidsundervisning efter ministerielt fastsatte regler, eller

1. være godkendt som en uddannelse, der berettiger til statens uddannelsesstøtte.

Der skal foreligge dokumentation fra uddannelsesstedet for optagelse.

Orlovspersonen skal overfor Arbejdsformidlingen kunne dokumentere, at uddannelsen er omfattet af stk. 1, 2 og 3.

Der kan opnås orlov til uddannelser, hvori der indgår praktikperioder.

Ansøgning om orlov til disse uddannelser skal indgives for den samlede uddannelse i forbindelse med påbegyndelse af uddannelsen, jf. § 28, og orlov bevilges for det samlede uddannelsesforløb.

Der kan opnås orlov til uddannelsesforløb, der er afbrudt af undervisningsfri perioder, hvis den samlede uddannelse foregår efter en forud fastlagt undervisningsplan.

Ansøgning om orlov til disse uddannelser skal indgives for den samlede uddannelse i forbindelse med påbegyndelse af uddannelsen, jf. § 28, og orlov bevilges samlet for de perioder, hvor der foregår undervisning.

Orlovspersonen skal være dagpengeberettiget ved hver orlovsperiodes påbegyndelse.

En person, der er påbegyndt en uddannelse, der samtidig er lønarbejde, kan ikke opnå orlov til denne uddannelse.

Der kan opnås orlov til uddannelse i mindst 1 uge i sammenhæng, jf. dog § 10, stk. 1, og højst op til 52 uger.

Orlov i en sammenhængende uge bevilges for 7 dage.

Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan opnå orlov til uddannelse i op til 52 uger, jf. dog § 11.

Ledige kan i dagpengeperioden opnå orlov til uddannelse i op til 6 uger, jf. dog § 12.

Lediges adgang til uddannelsesorlov efter stk. 4, skal kunne indeholdes i den samlede orlovsadgang på op til 52 uger inden for en periode på 5 år, jf. § 11.

Afholdes orlov til uddannelse som led i et jobrotationsprojekt, kan det regionale arbejdsmarkedsråd godkende, at orlov afholdes på enkeltdage. Orloven skal dog sammenlagt være på mindst 1 uge (5 undervisningsdage).

Afholdes orlov til uddannelse som led i et jobrotationsprojekt, der er etableret ved kollektiv aftale på en arbejdsplads, kan det regionale arbejdsmarkedsråd i særlige tilfælde godkende, at der bevilges orlov til lønmodtagere, som ikke er fyldt 25 år. Antallet af lønmodtagere over 25 år skal dog udgøre den altovervejende andel af deltagerne i jobrotationsprojektet.

Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor lønmodtagerne under fraværet erstattes af en eller flere afløsere, der umiddelbart forud for ansættelsen er registrerede hos Arbejdsformidlingen som ledige. Både lønmodtagerne og afløserne skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

En person kan højst anvende orlov til uddannelse i samlet 52 uger inden for en periode på 5 år. Orlov til sabbat bevilget efter tidligere gældende regler indgår i opgørelsen af de 52 uger.

I den periode på 52 uger, hvor en person kan anvende orlov til uddannelse, fradrages uger, hvor der er udbetalt uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov.

Arbejdsløshedskassen skal opgøre udbetalte uger efter stk. 2, i de seneste 5 år fra tidspunktet for den ansøgte orlovs påbegyndelse. Hvis de uger, kassen skal opgøre, ligger mere end 4 år før orlovens påbegyndelse, skal kassen oplyse, i hvilke uger der er udbetalt de i stk. 2 nævnte ydelser.

Orlovspersonen skal over for arbejdsløshedskassen på tro og love erklære, om der fra ansøgningstidspunktet til orlovens påbegyndelse er perioder med uddannelse efter stk. 2. Orlovspersonen skal endvidere på tro og love erklære, om pågældende som ikke-forsikret inden for de sidste 5 år har deltaget i uddannelser med godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser medregnes kun ved opgørelsen efter stk. 2, i de tilfælde, hvor godtgørelsen er udbetalt i mindst én sammenhængende uge.

Perioder med orlov til uddannelse, der indgår i et jobrotationsprojekt, medregnes ikke i opgørelsen efter stk. 2, hvis orloven er afholdt på enkeltdage.

I den periode, hvor en ledig kan anvende orlov til uddannelse, jf. § 9, stk. 4, fradrages dage, hvor der er udbetalt orlovsydelse til ledige eller godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 3 a, stk. 4.

Perioder med godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 3 a, stk. 4, medregnes kun ved opgørelsen efter stk. 1, i de tilfælde, hvor godtgørelsen er udbetalt for mindst én hel dag.

Lediges forbrug efter stk. 1, medregnes i den samlede adgang til uddannelsesorlov efter reglerne i § 11.

Ledige, der har opbrugt adgangen til orlov til uddannelse, jf. § 9, stk. 4, har ret til en ny 6 ugers periode, når de påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 55, stk. 1.

I tilfælde, hvor en orlov afbrydes, bortfalder den resterende del af den bevilgede orlovsperiode. Der kan på ny indgives ansøgning og bevilges orlov af Arbejdsformidlingen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

De uger i en bevilget orlovsperiode, hvor der ikke er udbetalt orlovsydelse, jf. § 11, betragtes ikke som forbrugt. Der vil på ny kunne indgives ansøgning og bevilges orlov af Arbejdsformidlingen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Ledige skal i orlovsperioden stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, medmindre Arbejdsformidlingen har fraveget denne betingelse, jf. stk. 2. Den ledige skal være tilmeldt Arbejdsformidlingen i hele orlovsperioden, medmindre Arbejdsformidlingen har truffet afgørelse om at undlade at formidle arbejde.

Arbejdsformidlingen kan i forbindelse med bevilling af orlov efter retningslinier fastsat af det regionale arbejdsmarkedsråd træffe afgørelse om at undlade at formidle arbejde, hvis

Har Arbejdsformidlingen truffet afgørelse efter stk. 2, skal dette meddeles skriftligt til den ledige samt til den lediges arbejdsløshedskasse.

1. der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for den lediges fagområde,

1. Arbejdsformidlingen skønner efter retningslinier fastsat i det regionale arbejdsmarkedsråd, at uddannelsen opfylder arbejdsmarkedets behov,

1. uddannelsen medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse.

Afslår den ledige under uddannelsesorlov et formidlet arbejde uden en gyldig grund, betragtes den ledige som selvforskyldt ledig. Reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed finder tilsvarende anvendelse på udbetalingen af orlovsydelsen.

Hvis en ledig afslår et arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse.

Såfremt en beskæftiget lønmodtager afholder optjent ferie, efter at orloven er påbegyndt, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie. Det forudsættes, at ferien varsles og afholdes i overensstemmelse med de gældende regler om ferie.

Lønmodtagerens afholdelse af optjent ferie under orlov kan indgå i lønmodtagerens skriftlige aftale med arbejdsgiveren om orloven.

Lønmodtageren skal give Arbejdsformidlingen meddelelse om, at der er aftalt ferie med arbejdsgiveren senest 14 dage før orlovens ophør.

Hvis en lønmodtager under orloven opfylder betingelserne for at gå på barselorlov, jf. ligebehandlingslovens § 7, har den pågældende ret til i stedet at gå på barselorlov på de vilkår, som følger af ansættelsesforholdet.

Hvis en lønmodtager afskediges under orloven, har den pågældende ret til i stedet at følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår. Lønmodtageren skal give meddelelse til arbejdsgiveren om tilbagevenden til ansættelsesforholdet i tidsmæssig nær tilknytning til modtagelsen af afskedigelsen.

Opstår der kortvarig sygdom i orlovsperioden, anses orlovspersonen for fortsat at være på orlov, og der vil kunne udbetales orlovsydelse.

Ved længerevarende sygdom skal orlovspersonen meddele dette til Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen med henblik på, at udbetalingen standses. Ved længerevarende sygdom forstås som hovedregel sygdomsperioder af mere end 14 dages varighed, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m.v.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i de sidste 10 uger før orloven i gennemsnit har været ansat i mindst 24 timer ugentlig, udgør et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Har lønmodtageren ikke været ansat til en fast ugentlig arbejdstid, eller dokumenterer lønmodtageren at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, skal det faktiske timetal (løntimer) i gennemsnit være på mindst 24 timer ugentlig.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i løbet af 10-ugers-perioden forud for orlovens start, har modtaget supplerende dagpenge, udgør et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uanset om beskæftigelseskravet i stk. 1 er opfyldt.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere og til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der ikke opfylder det i stk. 1 nævnte beskæftigelseskrav, udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til selvstændige erhvervsdrivende udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede ledige udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede ledige udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til ledige, der er omfattet af § 51, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør et beløb svarende til dagpengebeløbet for nyuddannede.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan beslutte at udbetale et supplerende beløb til orlovsydelsen til lønmodtagere, der gennemfører en uddannelse inden for erhvervsområder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft. Det supplerende beløb kan udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger orlovsydelsen og supplementet.

Orlovsydelsen kan højst suppleres med et beløb, der svarer til 20 pct. af orlovsydelsens højeste beløb, jf. § 20, stk. 1.

Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov.

Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af orlovsordningerne ad gangen.

Modtages der offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse.

Der kan ikke udbetales orlovsydelse til en person, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, som forsørges på institution.

Orlovsydelse må ikke udbetales til en person, der er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 61. Dette gælder dog ikke, hvis orloven er påbegyndt inden konflikten bryder ud.

Det er en betingelse for udbetaling af orlovsydelse, at orlovspersonen deltager aktivt i uddannelsen, jf. bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m.v.

For beskæftigede lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger orlovsydelsen.

Udbetaler arbejdsgiveren under orloven en løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, vil arbejdsgiveren ikke kunne få udbetalt orlovsydelsen.

Der foretages fradrag i orlovsydelsen for arbejdsindtægter og andre indtægter efter regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der foretages ikke fradrag i orlovsydelsen for et mellem lønmodtager og arbejdsgiver aftalt beløb til supplering af orlovsydelsen.

I tilfælde, hvor orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren, jf. § 25, stk. 1, udbetales orlovsydelsen med det beløb, som lønmodtageren selv ville have fået udbetalt, efter at der er foretaget fradrag efter stk. 1.

Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgiverne bistand i forbindelse med orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt yde uddannelsesrådgivning til virksomhederne.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren beslutter at besætte den ledige stilling i orlovsperioden, kan Arbejdsformidlingen bistå med formidling af arbejdskraft, herunder formidling af ledige med tilskud efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om en aktiv socialpolitik. Er den, der ansættes i orlovsstillingen, et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, kan pågældende forud for orloven ansættes i en oplæringsperiode, hvorunder der kan udbetales uddannelsesgodtgørelse eller tilskud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Ansøgning om orlov indgives til Arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af orlov. Ansøgningen kan tidligst indleveres til Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet 3 måneder før orlovens start.

Arbejdsformidlingen kan tidligst bevilge orloven 2 måneder inden orlovens start.

Det er en forudsætning for modtagelse af orlovsydelse, at Arbejdsformidlingen har bevilget orloven. Ansøgningen om orlov skal være indgivet til Arbejdsformidlingen inden orlovens start. Har Arbejdsformidlingen ikke modtaget ansøgningen inden orlovens start, kan orlov med orlovsydelse dog bevilges med virkning fra orlovens start, hvis arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet har modtaget ansøgningen inden dette tidspunkt.

Indgives ansøgningen efter orlovens start, kan der ikke bevilges orlov.

Arbejdsformidlingen skal i forbindelse med behandlingen af ansøgningen påse, at følgende betingelser er opfyldt:

1. at orlovsansøgeren opfylder aldersbetingelsen, jf. § 1, stk. 2, jf. dog § 10, stk. 2,

1. at uddannelsen opfylder betingelserne i § 5,

1. at der foreligger dokumentation fra uddannelsesstedet om optagelse, jf. § 5, stk. 5,

1. at orlovsperioden opfylder betingelsen om varighed, jf. § 9,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, at orlovsansøgeren opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret, herunder også i tilfælde, hvor orlovsperioden ikke er sammenhængende, jf. § 32, stk. 1,

1. at orlovsperioden kan være indeholdt i de samlede 52 uger inden for 5 år, jf. § 11, stk. 1, herunder bl.a., at der er foretaget fradrag for tidligere afholdt sabbatorlov,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, hvor mange uger i de seneste 5 år regnet tilbage fra tidspunktet for påbegyndelsen af den nu ansøgte orlovsperiode, der er udbetalt enten uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov, jf. § 32, stk. 1,

1. at orlovspersonen har erklæret, om der fra ansøgningstidspunktet til orlovens påbegyndelse er perioder efter § 11, stk. 2, og om pågældende som ikke-forsikret inden for de sidste 5 år har modtaget ydelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 11, stk. 4,

1. at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet, jf. §§ 2 og 3,

1. at der i forbindelse med lønmodtageres orlov er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen, jf. § 2, stk.1,

1. at der ved orlov til en selvstændig erhvervsdrivende foreligger attestation fra arbejdsløshedskassen for, at den selvstændige erhvervsdrivende ophører med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden, jf. § 32, stk. 1,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, at den ledige er i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og datoen for den lediges overgang til aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 9, stk. 4, og § 32, stk. 1, og

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, hvor mange dage, der er udbetalt orlovsydelse til ledige og godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 3 a, stk. 4, jf. § 12, stk. 1, og § 32, stk. 1.

Arbejdsformidlingen fremsender kopi af orlovsbevillingen til arbejdsløshedskassen, orlovspersonen, uddannelsesstedet og arbejdsgiveren.

I tilfælde, hvor Arbejdsformidlingen får meddelelse fra orlovspersonen om, at orloven er afbrudt, skal Arbejdsformidlingen straks underrette arbejdsløshedskassen, som skal stoppe for udbetaling af orlovsydelsen.

Arbejdsformidlingen giver underretning til arbejdsløshedskassen om andre forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.

Har en modtager af orlovsydelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for bevillingen af orlov, kan Arbejdsformidlingen annullere bevillingen.

Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede. Hvis Arbejdsformidlingen undlader at annullere en orlovsbevilling, selv om arbejdsløshedskassen oplyser, at orlovspersonen ikke var dagpengeberettiget ved orlovens start, skal sagen forelægges for Arbejdsmarkedsstyrelsen, inden Arbejdsformidlingen træffer afgørelse.

Såfremt Arbejdsformidlingen tilbagekalder eller annullerer bevillingen, skal Arbejdsformidlingen straks give arbejdsløshedskassen meddelelse herom, hvorefter udbetalingen af orlovsydelsen standses.

Arbejdsløshedskassen skal på orlovsansøgningen attestere:

Kassen kan tidligst foretage attestationen 2 måneder inden orlovens start.

Hvis der i opgørelsesperioden, jf. § 11, stk. 3, er sket overflytning fra en arbejdsløshedskasse, skal den tidligere kasse give oplysning efter § 11, stk. 2, for medlemsperioden.

1. at beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige er dagpengeberettigede efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved orlovens start,

1. at ledige befinder sig i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved orlovens start, og datoen for overgang til aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

1. at selvstændige erhvervsdrivende enten har sandsynliggjort, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller har dokumenteret, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden,

1. for hvor mange uger i de seneste 5 år regnet tilbage fra tidspunktet for påbegyndelsen af den nu ansøgte orlovsperiode, der er udbetalt enten uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov, jf. § 11, stk. 3,

1. for hvor mange dage, der er udbetalt orlovsydelse til ledige og godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 3 a, stk. 4, jf. § 12, stk. 1, og

1. om ledige har påbegyndt en ny dagpengeperiode, jf. § 12, stk. 4.

Orlovsydelsen udbetales af arbejdsløshedskassen, når orlovspersonen månedligt på tro og love har erklæret, at orlov fortsat holdes.

I tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen får meddelelse fra orlovspersonen om, at orloven er afbrudt, skal arbejdsløshedskassen uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

Staten yder forskud eller refusion til arbejdsløshedskasserne til udbetaling af orlovsydelser efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Såfremt arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal arbejdsløshedskassen give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet. Arbejdsformidlingen træffer herefter afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af bevillingen af orlov, jf. § 31.

Tilbagekalder eller annullerer Arbejdsformidlingen bevillingen, skal arbejdsløshedskassen straks underrettes, og arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Har orlovspersonen under orloven givet urigtige oplysninger overfor arbejdsløshedskassen, træffer denne afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovspersonen er forpligtet til at give Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen oplysninger til brug for administrationen af uddannelsesorlovsordningen.

Såfremt der sker ændringer i de oprindelige betingelser for bevillingen af orlov, skal orlovspersonen meddele dette til Arbejdsformidlingen.

Hvis orloven afbrydes, skal orlovspersonen give meddelelse herom til Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Arbejdsformidlingens afgørelse om tilbagekaldelse eller annullation af en bevilling af orlov, jf. § 31, kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra klagefristen i stk. 2, når der er særlig grund hertil.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Regelsættet om uddannelsesorlovsordningen indskrænker ikke videregående orlovsret efter andre love og bestemmelser, efter overenskomster eller aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Orlov til uddannelse til ledige medregnes i den periode, hvor der under ledighed kan udbetales ydelser efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlov til uddannelse til beskæftigede medregnes ikke i den periode, hvor der under ledighed kan udbetales ydelser efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. november1999.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på ansøgninger om uddannelsesorlov, der er indgivet til Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet den 17. november 1999 eller senere.

Kapitel 1, § 56, § 60, stk. 4, § 65, § 69, stk. 2, 3, og 4 og § 81, i bekendtgørelse nr. 48 af 26. januar 1998 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning er ophævet ved bekendtgørelse nr. 984 af 17. december 1998.

Bekendtgørelse nr. 984 af 17. december 1998 om orlov til uddannelse ophæves samtidig.

Ved opgørelsen af forbruget af orlovsrettighederne i henhold til denne bekendtgørelses § 11, indgår

1. perioder med godtgørelse eller støtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser og

1. uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er påbegyndt den 1. januar 1996 eller senere.

Vedopgørelsen af forbruget af orlovsrettighederne i henhold til denne bekendtgørelses § 12, indgår alene perioder med godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 3 a, stk. 4, og perioder med orlovsydelse til ledige, der er udbetalt i henhold til ansøgninger om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser eller ansøgninger om orlov til uddannelse, der er indgivet til Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet den 1. januar 1999 eller senere.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 8. november 1999, den 8. november 1999

/Inge Mærkedahl Hans Flamand Christensen/