Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines

Bekendtgørelsen omfatter tanke, der anvendes eller påtænkes anvendt til opbevaring af olieprodukter, og de tilhørende rørsystemer til transport af samme, samt pipelines.

Enhver tank med tilhørende rørsystemer samt pipelines, der anvendes til opbevaring og transport af olieprodukter, skal opfylde bekendtgørelsens krav om indretning, etablering og brug, jf. dog § 31, stk. 1 og 2.

Bekendtgørelsen omfatter ikke affald af de i § 4 anførte olieprodukter.

Bekendtgørelsen omfatter ikke tanke, der er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomheder.

Bekendtgørelsen omfatter ikke indendørs stationære beholdere med et rumindhold mindre end 50 l.

Ved en tank forstås enhver stationær beholder til opbevaring af olieprodukter, jf. dog § 2, stk. 2 og 3.

Ved anlæg forstås tank med det tilhørende rørsystem. Ved angivelse af størrelse i l for anlæg forstås rumindholdet for tanken.

Ved nedgravede anlæg forstås helt eller delvist tildækkede anlæg.

Ved overjordiske tanke forstås både indendørs og udendørs tanke, som er hævet over jordoverfladen, herunder tanke placeret således på et underlag, at tankenes bundflade ikke umiddelbart er tilgængelig for visuel inspektion og tanke, der er placeret i tankgrav.

Ved villatanke forstås tanke under 6.000 l tilsluttet et oliefyringsanlæg, der anvendes til bygningsopvarmning.

Ved rørsystemer forstås alle rørinstallationer, der anvendes til transport af olieprodukter i forbindelse med tanke, jf. bilag 1.

Ved pipelines forstås rørsystemer til transport af olieprodukter over tredje mands ejendom mellem tankanlæg på land.

Ved etablering forstås udover nyetablering af anlæg eller pipelines også enhver større ændring eller renovering af anlæg eller pipelines, bortset fra mindre betydende foranstaltninger.

Ved overfyldningsalarm forstås en anordning tilknyttet anlægget, der advarer mod overfyldning af tanken.

Ved olieprodukter (kulbrinter) forstås i denne bekendtgørelse råolie samt alle ikke- vandopløselige mineralske olieprodukter, såsom fyringsolie, benzin, petroleum, smøreolie og dieselolie.

Ved tankattest forstås en attest, der indeholder en beskrivelse af tanken og en erklæring om, at den leverede tank er typegodkendt samt angivelse af fabrikantens navn og hjemsted, tanktype, tankens hovedmål, tankrumfang, fabrikationsnummer og -år, samt typegodkendelsesnummer.

Særlige forskrifter for etablering af tanken, jf. typegodkendelsen, skal gengives uforkortet i tankattesten.

Nedgravede anlæg på 100.000 l og derunder og overjordiske anlæg på 200.000 l og derunder skal være i overensstemmelse med de krav, som er anført i bilag 1 til denne bekendtgørelse eller i overensstemmelse med andre krav, der sikrer et tilsvarende beskyttelsesniveau med hensyn til miljøet. Anlæggene skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende normer/standarder, der erstatter eller supplerer de normer/standarder samt øvrige krav, der er anført i bilag 1. Anlæggene skal være af en type, der er godkendt af Prøvningsudvalget for olietanke (PUFO), jf. dog § 8, stk. 3. PUFO kan fastsætte særlige vilkår for anlæg til opbevaring af specielle olietyper.

For behandling af ansøgning om typegodkendelse og for fabrikationskontrol betales et gebyr. Gebyret opkræves af Miljøstyrelsen og er anført i bilag 1.

Ansøgning om typegodkendelse indsendes af tankfabrikanten eller importøren til PUFO.

Der indsendes i 2 eksemplarer målsat tegning, beskrivelse af tankens (tankenes) eller rørsystemets konstruktion samt oplysninger om de til korrosionsbeskyttelsen anvendte materialer og metoder. Desuden skal beskrivelsen indeholde oplysning om fremgangsmåden ved udførelse af den udvendigt beskyttende belægning, samt anvisning for transport og etablering. Hvis tanken eller rørsystemet ønskes nedlagt i områder med trafiklast, skal eventuelt nødvendige forholdsregler fremgå af etableringsanvisningen.

Indsendelse af tegning, konstruktionsbeskrivelse og beskrivelse af fremgangsmåde ved udførelse af udvendig belægning kan dog undlades, såfremt tanken fremstilles og beskyttes i overensstemmelse med de i bilag 1, kapitel II og IV anførte forskrifter.

For tanke af anden konstruktion eller med anden beskyttelse skal det dokumenteres, at tanken har mindst samme holdbarhed og samme sikkerhed mod udsivning som de tanke, der udføres efter forskrifterne i bilag 1.

Rørsystemer, der udføres som anført i bilag 1, kapitel V afsnit 1.1, betragtes som typegodkendte. Andre rørsystemer, der afviger fra ovennævnte regler, kræver speciel typegodkendelse, jf. kapitel V, afsnit 1.2. Kravene til ansøgningen om typegodkendelse er de samme som for tanke, idet der dog ikke betales gebyr for fabrikationskontrol.

PUFO kan forlange, at ansøgeren for egen regning lader tankkonstruktionen eller de pågældende rør undersøge på et anvist laboratorium eller lignende. PUFO kan dog kun forlange denne undersøgelse foretaget for ansøgerens regning, såfremt der ikke allerede foreligger tilsvarende undersøgelser af den pågældende tank eller de pågældende rør.

En meddelt typegodkendelse er kun gældende for tanke og rørsystemer af den pågældende type, som er fremstillet eller importeret af typegodkendelsens indehaver. PUFO kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen, herunder om kontrol med tankens og rørsystemets fremstilling.

Typegodkendelsens indehaver er ansvarlig for, at tanken med hensyn til konstruktion, de anvendte materialer og udførelse er i overensstemmelse med typegodkendelsen, og skal efterkomme de foreskrifter og vilkår, der er meddelt i forbindelse med typegodkendelsen.

PUFO har til enhver tid adgang til ved besigtigelse af fremstillingsvirksomheder i Danmark at føre tilsyn med, at tankene fremstilles i overensstemmelse med typegodkendelsen.

Typegodkendelsen for tanke der efter PUFO's vurdering ikke fremstilles som fastsat i typegodkendelsen, kan tilbagekaldes med øjeblikkelig virkning.

Såfremt typegodkendelsen senere ændres, er typegodkendelsens indehaver ansvarlig for, at udfærdigelsen af nye tankattester sker i overensstemmelse med den ændrede typegodkendelse.

Enhver typegodkendt tank samt den tilhørende påfyldningsstuds skal være forsynet med tydelige, permanent fastgjorte og korrosionsbestandige mærkninger med fabrikantens navn og hjemsted, tanktype, tankens hovedmål, tankrumfang, fabrikationsnummer og -år samt typegodkendelsesnummer. Mærkningen på påfyldningsstudsen skal være placeret synligt og lettilgængeligt for tilsyn.

Tankattesten og den i stk. 1 omhandlende mærkning udfærdiges af den, til hvem typegodkendelsen er meddelt.

Typegodkendte tanke der har været anvendt til opsamling af for eksempel husspildevand og ajle eller olieprodukter, som kræver opvarmning for at kunne transporteres, samt typegodkendte tanke, der flyttes eller har været sløjfet, må kun tages i brug til opbevaring af olieprodukter efter inspektion, eventuel renovering, samt udfærdigelse af ny tankattest. Inspektion, eventuel renovering samt udfærdigelse af ny tankattest skal foretages af en tankfabrikant, som har en gyldig typegodkendelse til fremstilling af den pågældende tanktype. Ny tankattest må ikke udfærdiges, såfremt tanken ikke kan opfylde kravene i typegodkendelsen.

Ved salg eller anden overdragelse af en typegodkendt tank skal der medfølge en tankattest, der indeholder de oplysninger, der fremgår af § 5.

Den, der vil etablere nedgravede anlæg på 100.000 l og derunder, samt overjordiske anlæg på 200.000 l og derunder, skal meddele tilsynsmyndigheden, hvornår anlægget skal etableres. Meddelelsen skal ske senest 4 uger før arbejdet påbegyndes. For villatanke er fristen dog 14 dage. Samtidig med meddelelsen fremsendes beskrivelse af anlægget til tilsynsmyndigheden, samt skitse over anlæggets placering på ejendommen. Tankattest skal senest fremsendes samtidig med etableringen.

Tilsynsmyndigheden skal senest en uge før etableringen meddele, såfremt denne ønsker at besigtige etableringen.

Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med etablering kræve, at anlægget tæthedsprøves for ejerens regning.

Ved etableringen af anlægget skal følgende krav være opfyldt:

For nedgravede anlæg gælder yderligere:

For villatanke gælder yderligere:

1. anlæg må ikke etableres inden for en afstand af 50 m fra indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg og 25 m fra andre vandindvindingsboringer,

1. anlæg må ikke graves ned indenfor det beskyttelsesområde for grundvandsindvinding, som amtsrådet har fastlagt efter de til enhver tid gældende regler i miljøbeskyttelsesloven,

1. anlæg må ikke nedgraves eller anbringes under eller så tæt ved bygninger, at anlæggene ikke kan fjernes,

1. pejlehul og eventuelt mandehul skal være let tilgængelige.

1. det skal sikres, at tanken og dens belægning inden nedgravningen er ubeskadiget, og at tanken og rørsystemet under nedgravningen ikke udsættes for beskadigelse,

1. anlægget skal i udgravningen være nedlagt i et lag af sand på mindst 15 cm omkring hele installationen,

1. ved høj grundvandsstand skal tanken sikres mod opdrift.

1. rørforbindelsen mellem tank og forbrugssted skal være enstrenget, og

1. på overjordiske tanke skal der være monteret overfyldningsalarm.

Den, der etablerer et anlæg, er ansvarlig for, at tankattestens og denne bekendtgørelses krav om etablering overholdes.

Såfremt brugen af et nedgravet anlæg på 100.000 l og derunder eller et overjordisk anlæg på 200.000 l og derunder varigt ophører, skal eventuelt restindhold i tanken og rør fjernes, påfyldningsstudsen afmonteres, og tanken afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted. Såfremt tanken er nedgravet kan sløjfningen ske ved at eventuelt restindhold i tanken og rør fjernes og anlægget derefter graves op. Meddelelse om den trufne foranstaltning skal indgives til tilsynsmyndigheden.

Nedgravede anlæg større end 100.000 l og overjordiske anlæg større end 200.000 l, men mindre end 10.000.000 l, samt pipelines må ikke etableres, før der er meddelt godkendelse af tilsynsmyndigheden. Såfremt tilsynsmyndigheden er kommunalbestyrelsen, skal godkendelsen være i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra amtsrådet.

Fastsættelse af vilkår for godkendelse af anlæg skal som minimum være i overensstemmelse med det i § 15 anførte.

Såfremt brugen af et nedgravet anlæg større end 100.000 l eller et overjordisk anlæg større end 200.000 l, men mindre end 10.000.000 l, varigt ophører, skal det sløjfes. Såfremt brugen af en pipeline varigt ophører, skal den sløjfes.

Senest 4 uger før et anlæg eller pipeline sløjfes skal tidspunktet og fremgangsmåden herfor meddeles tilsynsmyndigheden.

Tilsynsmyndigheden skal senest en uge før sløjfningen meddele eventuelle yderligere krav hertil, herunder ønske om besigtigelse.

Brugeren af et anlæg på 6.000 l og derover samt brugeren af en pipeline, skal ved kontrol med forbruget og beholdningen mindst en gang ugentligt føre tilsyn med, at anlægget og/eller pipelinen er tæt. Til pejling må ikke anvendes pejlestokke af materialer, der kan beskadige tanken eller dens belægninger. Resultaterne af målingerne skal opbevares i mindst 1 år.

Tilsynsmyndigheden kan bestemme, hvorledes den i stk. 1 beskrevne kontrol skal foretages.

Hvis ejeren eller brugeren af et anlæg eller pipeline konstaterer eller får begrundet mistanke om, at anlægget er utæt, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Såfremt brugeren er en anden end ejeren, skal brugeren tillige underrette ejeren.

Såfremt der under påfyldning af et anlæg sker udstrømning af væsentlige mængder af de i § 4 nævnte produkter (spild), skal olieleverandøren straks underrette tilsynsmyndigheden og ejeren eller brugeren af anlægget. Konstateres spildet af ejeren eller brugeren af anlægget, skal denne straks underrette tilsynsmyndigheden.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes, jf. dog stk. 2.

Amtsrådet fører tilsyn med anlæg på a- mærkede virksomheder, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomheder. Amtsrådet fører ligeledes tilsyn med pipelines med tilhørende anlæg, der krydser kommunegrænser.

Amtsrådet fører tilsyn med anlæg på virksomheder, der drives af kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 4.

Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid foretage en tæthedsprøvning eller anden kontrol af anlæg eller pipelines.

Såfremt det ved en tæthedsprøvning eller på anden måde måtte vise sig, at et anlæg er utæt, skal anlægget straks tømmes for resterende indhold. Tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at et utæt anlæg skal graves op, at et utæt anlæg efter fuldstændig tømning af indholdet skal afblændes således, at påfyldning ikke kan finde sted, eller at udsivet indhold fra anlægget eller indholdet af forurenet jord i anlæggets omgivelser fjernes fra den pågældende ejendom, eller der træffes andre nødvendige forholdsregler.

Såfremt det ved en tæthedsprøvning eller på anden måde viser sig, at en pipeline er utæt, skal der straks træffes forholdsregler, der forhindrer yderligere udslip fra pipelinen. Tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at udsivet indhold fra pipelinen eller indholdet af forurenet jord i pipelinens omgivelser fjernes fra den pågældende ejendom, eller der træffes andre nødvendige forholdsregler.

Såfremt der under påfyldning af et anlæg sker udstrømning af væsentlige mængder af de i § 4 nævnte produkter (spild), jf. § 21, stk. 2, skal olieleverandøren efter tilsynsmyndighedens anvisning træffe de nødvendige foranstaltninger til fjernelse af forureningen. Enhver, der i øvrigt forårsager forurening med olieprodukter, skal efterkomme tilsynsmyndighedens anvisninger vedrørende fjernelsen af forureningen.

Udgifterne til foretagelse af foranstaltninger, som er pålagt i medfør af stk. 5-7, afholdes af den, til hvem pålægget er meddelt.

Såfremt etableringen af et anlæg eller pipeline efter tilsynsmyndighedens vurdering vil medføre en særlig risiko for forurening af grundvand, jord, undergrund eller nærliggende vandindvindingsanlæg, kan tilsynsmyndigheden stille skærpede krav til etablering eller nedlægge forbud mod etablering af det pågældende anlæg eller pipeline.

Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde, hvor hensynet til vandforsyningen og beskyttelsen af grundvandet ikke taler imod, tillade lempelser fra kravene anført i § 15.

Såfremt tilsynsmyndigheden er kommunalbestyrelsen, skal de i §§ 23 og 24 nævnte beslutninger være i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra amtsrådet.

Amtsråds og kommunalbestyrelsers samt PUFO s afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Klagefristen er 4 uger regnet fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Miljøstyrelsen har den endelige administrative afgørelse.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. overtræder § 1, stk. 2, § 6, stk. 1-2, § 10, stk. 2 og stk. 5, §§ 11-13, § 14, stk. 1, § 15, § 16, § 17, § 19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1, § 21, § 29, stk. 1 og 2, § 30, § 31, stk. 3-4,

1. undlader at efterkomme pålæg efter § 22, stk. 5-7,

1. undlader at indhente nødvendig godkendelse i medfør af § 18, stk. 1, § 31, stk. 6,

1. undlader at efterkomme supplerende skærpede krav meddelt i medfør af § 23,

1. undlader at efterkomme bestemmelser meddelt i medfør af § 20, stk. 2, eller

1. tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 18.

1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves:

1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v., bortset fra §§ 1, 10, 11 og tilhørende straffebestemmelser anført i § 19.

1. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 614 af 27. juni 1994 om ændring af § 3 i bekendtgørelse om kontrol med oplag af olie m.v.

Tanke, der er omfattet af § 11 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980, skal tages varigt ud af brug senest 10 år efter seneste renovering, dog tidligst 1. januar 2001. Såfremt tankens ejer kan dokumentere, at anlægget er tæt og i forsvarlig stand, kan tilsynsmyndigheden tillade fortsat brug. Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med tilladelsen fastsætte vilkår om anvendelsen af tank og rørsystem, herunder om inspektion/tæthedsprøvning af anlægget 1 gang årligt.

Tanke, der tages varigt ud af brug i henhold til stk. 1, skal sløjfes i henhold til reglerne i § 17.

For anlæg tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje kan tilsynsmyndigheden ændre den i stk. 1 anførte frist til senest 1. februar 2005.

Nedgravede kugleformede olietanke af polyethylen til olieprodukter produceret af firmaet AJVA-PLAST A/S skal tages ud af brug senest 20 år efter nedgravningen, dog tidligst 1. januar 2001, jf. dog Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 5. marts 1987 om sløjfning af visse olietanke.

Anlæg og pipelines, der er lovlige ved denne bekendtgørelses ikrafttræden, kan kun i tilfælde af ændringer i indretningen eller benyttelsen kræves bragt i overensstemmelse med reglerne om etablering i denne bekendtgørelses kapitel 3-4.

Anlæg, som opfylder kravene i henhold til kapitel I eller kapitel III i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980, vil lovligt kunne etableres indtil 1. december 2000.

Alle eksisterende villatanke skal senest 1. januar 2003 have installeret enstrenget rørsystem, jf. § 15, stk. 3, nr. 1.

Alle eksisterende overjordiske villatanke skal senest 1. januar 2003 have installeret overfyldningsalarm, jf. § 15, stk. 3, nr. 2.

1. At kommunalbestyrelsen inden 1. januar 2000 har stillet krav til anlæggene, jf. § 13, stk. 4, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v. eller

1. At anlæggene den 1. januar 2000 er eller senest den 1. januar 2002 bliver omfattet af en samlet virksomhedsgodkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

De i stk. 3 og 4 beskrevne krav regnes ikke for en sådan ændring af indretningen, at tank og rør i øvrigt skal bringes i overensstemmelse med denne bekendtgørelses krav, jf. stk. 1.

Eksisterende overjordiske anlæg større end 200.000 l, men mindre end 10.000.000 l, etableret før 1. januar 2000 skal senest 1. januar 2002 godkendes af tilsynsmyndigheden.

Anlæg omfattet af stk. 6 skal ikke godkendes af tilsynsmyndigheden, såfremt følgende er opfyldt:

Miljø- og Energiministeriet, den 24. oktober 1999, den 24. oktober 1999

/Svend Auken Jesper Hermansen/

Bilag 1

Gebyrer og forskrifter for typegodkendelse af tanke og de dermed forbundne rørsystemer til opbevaring af olieprodukter

INDHOLD

Kapitel I: Gebyrer.

Kapitel II: Nedgravede vandretliggende cylindriske ståltanke indtil 100.000 l.

Kapitel III: Nedgravede tanke af plast.

Kapitel IV: Overjordiske tanke af stål indtil 200.000 l.

Kapitel V: Rørsystemer.

KAPITEL I

Gebyrer

For ansøgningens behandling betales et gebyr på 5.000 kr.

For fabrikationskontrol af ståltanke betales:

Fast årligt gebyr 2.500 kr.

Tanke under 6.000 l:

produktion indtil 50 stk. pr. år 0 kr.

produktion derudover, pr. stk. 20 kr.

Tanke 6.000-200.000 l:

produktion indtil 10 stk. pr. år 0 kr.

produktion derudover, pr. stk. 40 kr.

For fabrikationskontrol af plasttanke betales et årligt gebyr på 9.000 kr.

KAPITEL II

Nedgravede vandretliggende cylindriske ståltanke med et rumindhold indtil 100.000 l.

1. MATERIALER 1.1. Grundmateriale

Tanken skal fremstilles af almindelige varmvalsede, ulegerede, svejselige stål, der opfylder kravene i DS/EN 10025 kvalitet S 235, S 275 eller S 355 (eller tilsvarende).

1.2. Svejsetilsatsmateriale

Tilsatsmaterialer skal afpasses efter grundmaterialet. Tilsatsmaterialet skal være afprøvet og godkendt i henhold til EN 439, EN 440, EN 499, EN 748 eller EN 756 afhængig af den valgte svejseproces (eller tilsvarende normer).

1.3. Dokumentation

Stålet skal leveres med certifikat, der mindst opfylder kravene til værkserklæring (2.1) efter DS/EN 10204, eller med tilsvarende certifikat efter tilsvarende norm.