Bekendtgørelse om tolkebistand i forbindelse med lægehjælp efter lov om offentlig sygesikring

Den offentlige sygesikring afholder udgiften til tolkebistand, herunder evt. tolkens befordringsudgift, i forbindelse med lægehjælp efter lovens § 6, stk. 1-4, når lægen skønner, at tolkens tilstedeværelse er nødvendig for behandlingen, og når lægen har sikret sig, at tolken behersker det danske sprog.

Udgiften til en tolk, der er nært beslægtet med patienten, afholdes ikke af sygesikringen.

Tolken afregner på en regningsblanket, som er udarbejdet af den offentlige sygesikring. Regningen skal attesteres af lægen.

Regningen indsendes til den amtskommune, hvor den sikrede er bosiddende. Ved bopæl i København eller Frederiksberg kommuner indsendes regningen til disse kommuner. Sikredes amtskommune (Københavns eller Frederiksberg kommuner) skal afholde udgiften.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 555 af 20. november 1981 om tolkebistand i forbindelse med lægehjælp efter lov om offentlig sygesikring samt cirkulære nr. 200 af 7. december 1981 om tolkebistand i forbindelse med lægehjælp efter sygesikringsloven.

Sundhedsministeriet, den 11. november 1999, den 11. november 1999

/Carsten Koch Helle Schnedler/