Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier i 2000 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 2000-2003

Bekendtgørelsen omfatter danske fiskeres og dansk indregistrerede fiskerfartøjers erhvervsmæssige udnyttelse i alle farvande af fisk i 2000. For sild i Nordsøen og Skagerrak og atlantoskandiske sild i ICES-områderne I, II, V og XIV omfatter bekendtgørelsen år 2000 til og med 2003. Det samme gælder for makrel i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den norske fiskerizone nord for 620N.

Bekendtgørelsen omfatter desuden landinger, omsætning m.v. af de i stk. 1 nævnte fangster og landinger, omsætning m.v., der stammer fra udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer.

Fiskerierne reguleres som angivet under de enkelte bestemmelser. Der kan desuden i henhold til reglerne i bilag 6 udsendes meddelelse om ændrede vilkår for nærmere angivne fiskerier.

Meddelelse af ændrede vilkår, jf. stk. 1, udsendes af Fiskeridirektoratet.

Fiskeridirektoratet kan efter høring af Udvalget for Erhvervsfiskeri og i lyset af fangst-, forsynings- og afsætningssituationen for de mængder, der landes i en given periode, fastsætte ændrede regler for fiskeriet. De ændrede regler kundgøres som fastlagt i § 2, jf. bilag 6.

Der kan blandt andet udsendes meddelelse om ændringer vedrørende følgende:

De ændrede regler er gældende fra det tidspunkt, der er oplyst i meddelelsen udsendt efter reglerne i bilag 6.

Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning meddele dispensation for de i stk. 2, nr. 2, nævnte rationer eller antal havdage til grupper af fartøjer, som fisker under særligt vanskelige forhold.

Når den mængde, der er afsat til en bestemt periode, eller når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart, der er tildelt Danmark i henhold til De Europæiske Økonomiske Fællesskabers forordninger, er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Fiskeridirektoratet meddelelse herom efter reglerne i bilag 6.

Fra det tidspunkt, der fremgår af denne meddelelse, er det forbudt at fiske den pågældende fiskeart. Det kan i meddelelsen fastsættes, at kun fartøjer, der på tidspunktet for udsendelsen af meddelelsen har påbegyndt en fangstrejse, kan fiske, efter at meddelelsen er oplæst i kystradioen, jf. bilag 6. Forbud mod medbringning og landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden, medmindre der i meddelelsen er fastsat andre tidsfrister og vilkår herfor.

Fiskeridirektoratet kan igangsætte forsøg med nye reguleringsformer i visse fiskerier og for nærmere fastsatte grupper af fartøjer.

Vilkår for deltagelse i et sådant forsøg vil blive meddelt efter reglerne i bilag 6.

Ved fisk forstås i denne bekendtgørelse, jf. lovens § 3, nr. 1: enhver art af fisk, pighuder, krebs- og bløddyr samt bestandsdele, produkter og partier heraf, herunder opdrættede arter.

Ved omsætning forstås i denne bekendtgørelse jf. lovens § 3, nr. 4: forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, modtagelse, overdragelse og import af fisk i Danmark og samhandel med og eksport af fisk, der finder sted fra Danmark.

Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket: fiske, medbringe og lande, omfatter dette enhver fiskeriaktivitet, fra fangstredskaber udsættes i vandet, til fisken er landet.

Farvandene Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak, Kattegat og Østersøen med underområder afgrænses i bilag 1.1)

1. Konsumfiskeri:

• fiskeri, hvor et fartøj i en given rationsperiode, alene fisker, medbringer eller lander fisk til konsum.

1. Industrifiskeri:

• fiskeri, hvor et fartøj i løbet af en given rationsperiode, fisker, medbringer eller lander fisk til andre formål end konsum.

Alle angivne mængder af fisk i denne bekendtgørelse og i tilladelser udstedt i medfør af bekendtgørelsen er angivet i levende vægt, hvor andet ikke er udtrykkeligt fastsat i bekendtgørelsen eller i tilladelserne.

Hvor denne bekendtgørelse fastsætter forskellige perioderationer for konsumfiskeri og industrifiskeri, forstås følgende:

Ved rationsfiskeri forstås i denne bekendtgørelse, at der i en nærmere angiven periode må fiskes en nærmere angiven mængde af en fiskeart.

Ved årsmængde forstås i denne bekendtgørelse fangstmængder for et helt kalenderår.

Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket parfiskeri, forstås fiskeri, som to fartøjer driver sammen og i forbindelse hermed anvender samme fangstredskab (trawlredskab spilet mellem to fartøjer).

Ved parfiskeri har begge fartøjsførere et medansvar for, at hele fiskeriet er lovligt, dvs. at der fiskes, medbringes og landes i overensstemmelse med fiskerilovgivningen.

Ved omladning forstås i denne bekendtgørelse hel eller delvis afgivelse af fangsten fra et fiskerfartøj eller dets fangstredskab til et andet fartøj. Der er ikke tale om omladning, såfremt en fangst afgives direkte fra fangstredskab til et andet dansk fartøj, der også lovligt kan deltage i det pågældende fiskeri. I sådanne tilfælde skal fangsten afskrives på det fartøj, der tager fangster om bord.

Definitionen i stk. 1 finder ikke anvendelse ved parfiskeri, jf. § 12.

Ved havdag som en reguleringsperiode forstås i denne bekendtgørelse 24 på hinanden følgende timer.

Ved opgørelse af et fartøjs havdage, medregnes ethvert tidspunkt, hvor fartøjet har været uden for havnen. Ved garnfiskeri medregnes desuden den tid, hvor garnene står i vandet.

Ved udtrykket en halv kalendermåned i denne bekendtgørelse forstås enten perioden fra den 1. til og med den 15. i en måned, eller fra den 16. til månedens udløb. En kalenderuge, påbegyndes ved midnat natten mellem søndag og mandag.

Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket fartøjets længde, forstås fartøjets længde overalt. For fartøjer, hvor fartøjets længde overalt ikke er opgjort, forstås ved fartøjets længde fartøjets kendingslængde. Længden overalt eller kendingslængden er registreret i Fiskeridirektoratets fartøjsregister.

Ved udtrykket motorkraft i denne bekendtgørelse forstås den motoreffekt, der er anført af Søfartsstyrelsen i fartøjets farttilladelse eller tilsynsbog.

Fiskeridirektoratet kan gøre fiskeri betinget af, at fartøjets ejer har tilladelse til at fiske, medbringe og lande fisk fra det pågældende fiskeri med fartøjet.

En tilladelse for et fartøj kan omfatte begrænsninger i deltagelsen i givne fiskerier i nærmere angivne farvande med eventuel fastsættelse af højst tilladte fangstmængder eller højst tilladte havdage for en given periode.

Ved beslutning om udstedelse af tilladelser, herunder antallet af tilladelser i det enkelte fiskeri, lægger Fiskeridirektoratet vægt på de hensyn, der er nævnt i lovens § 34, stk. 2, herunder på forsyningssituationen og rationel udnyttelse af de mængder, der er til rådighed på et givent tidspunkt. I tilfælde, hvor der skal foretages udvælgelse blandt ansøgere, kan Fiskeridirektoratet foretage en prioritering, hvor der bl.a. kan tages hensyn til afhængighed af det pågældende fiskeri. Der kan endvidere lægges vægt på rådgivning fra organisationerne i Udvalget for Erhvervsfiskeri.

Hvis kvote-, fangst- eller forsyningssituationen tilsiger det, vil vilkårene for allerede udstedte tilladelser kunne ændres. Meddelelse herom udsendes efter reglerne i bilag 6.

Tilladelser udstedes af Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 3.

Bilag 3 angiver de generelle vilkår og de særlige vilkår, der normalt stilles i tilladelser.

Fiskeridirektoratet kan jf. lovens § 37, stk. 2, tilbagekalde en tilladelse, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af de i tilladelsen foreskrevne vilkår. Det kan indgå i vilkårene for en tilladelse, at denne kan inddrages, hvis vilkårene for en anden tilladelse, der vedrører samme bestande, overtrædes. Det kan ligeledes indgå i vilkårene, at en tildelt årsmængde kan nedsættes i forhold til den periode, hvor tilladelsen er inddraget.

Ansøgning om tilladelse skal indgives i henhold til reglerne i bilag 2.

Afmelding fra et tilladelsesfiskeri kan ske med virkning fra en vilkårlig dato i rationsperioden, hvis der på afmeldingsdatoen højst er landet en mængde, der forholdsmæssigt svarer til den forløbne del af rationsperioden. Denne betingelse gælder dog ikke ved skifte til tobisfiskeri, jf. bilag 7.

Ved torskefiskeri i Østersøen gælder for fartøjer med en årsmængde reglerne i § 58. Ved silde- og makrelfiskeri gælder reglerne i § 125, samt de regler, der fremgår af tilladelserne.

Afmelding skal foretages som angivet i bilag 2.

Fiskeridirektoratet kan, hvor særlige forhold gør sig gældende tillade, at tilladelser deponeres. Så længe en tilladelse er deponeret, kan det fiskeri, der er omfattet af tilladelsen, ikke udøves.

Fiskeridirektoratet tager stilling til, for hvilke fiskerier og perioder der kan gennemføres deponeringsordninger. Ordningerne kan gennemføres med henblik på at opretholde et traditionelt fiskerimønster og under hensyntagen til, at kvote- og forsyningssituationen for de berørte tilladelsesfiskerier i øvrigt tilsiger dette.

Forudanmeldelse af ankomst og losning skal ske i henhold til reglerne i bilag 5a.

Forudanmeldelse af ankomst og losning af industrifisk skal ske i henhold til reglerne i bilag 5c. Reglerne i bilag 5c skal anvendes for alle fangster, hvor der landes fisk til andre formål end konsum.

Udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer, der lander i dansk havn, er omfattet af reglerne i stk. 1 - 2. I tilfælde, hvor der i henhold til Fællesskabslovgivningen er fastsat mere restriktive tidsfrister for forudanmeldelse af ankomst, skal disse overholdes.

Virksomheder, der modtager industrifisk fra danske og udenlandske fartøjer, må ikke modtage fisken, hvis der ikke er foretaget forudanmeldelse inden losning, jf. bilag 5c.

Fartøjsføreren er undtaget fra pligten i § 22 til at foretage anmeldelse direkte til Fiskeridirektoratet, hvis landing og losning sker direkte til en virksomhed, som i henhold til § 22, stk. 4, foretager den forudgående anmeldelse om landing og losning på fartøjsførerens vegne i overensstemmelse med reglerne i bilagene.

Fartøjsføreren skal i alle tilfælde, hvor der er pligt til forudgående anmeldelse om landing og losning forud for landing, påføre logbogen det i bilag 5a og 5c nævnte registreringsnummer, og landing må ikke finde sted inden det anmeldte tidspunkt.

For visse fiskerier kan det efter reglerne i bilag 6 meddeles, at der inden indsejling i det farvand, hvor fiskeriet finder sted og inden udsejlingen fra dette farvand, skal foretages forudanmeldelse i henhold til reglerne i bilag 5b.

Omladning må kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Anmodning om Fiskeridirektoratets tilladelse til omladning eller afgivelse af fangst direkte fra fangstredskab i norsk zone, efter påbud fra den norske kystvagt, kan søges pr. fax på 3396 3900. Anmodningen skal sendes pr. fax inden omladningen/afgivelsen gennemføres og indeholde følgende oplysninger: position og tidspunkt for omladningen/afgivelsen, art og mængde involveret, fartøjsnavn, havnekendingsnummer, radiokaldesignal og nationalitet på det afgivende og det modtagende fartøj, samt angivelse af svaradresse (e.mail/telex/telefonnummer).

En fisker kan i én reguleringsperiode kun deltage i fiskeriet som fartøjsfører på ét fartøj og kan ikke i samme periode være besætningsmedlem eller fører på andre fartøjer.

Fiskeridirektoratet kan uanset stk. 1 meddele tilladelse til at skifte fartøj i løbet af en reguleringsperiode. Ansøgning indgives til Fiskeridirektoratets lokale afdeling.

Fartøjer, der driver parfiskeri, må ikke skifte makker i løbet af en rationsperiode.

Fiskeridirektoratet kan i særlige tilfælde, f.eks. ved havari, dispensere fra stk. 1. Ansøgning indgives til direktoratets lokale afdeling.

For fiskerier, hvor der kræves tilladelse, kan parfiskeri kun drives af fartøjer, der har samme tilladelsestype, jf. bilag 3.

Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning dispensere fra stk. 3.

Med fartøjer, der i følge Fiskeridirektoratets fartøjsregister ejes af en eller flere bierhvervsfiskere, er det højest tilladt at fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter i denne bekendtgørelse.

Rationerne for torsk og tunge for fartøjer ejet af bierhvervsfiskere kan dog ikke være mindre end hhv. 600 kg og 100 kg. pr. halve kalendermåned eller tilsvarende mængder for en rationsperiode af en anden længde.

Hvis rationerne for de øvrige fartøjer er mindre end henholdsvis 600 kg. og 100 kg. pr. halve kalendermåned for torsk og tunge, er det tilladt bierhvervsfartøjer at fiske, medbringe og lande samme ration som de øvrige fartøjer.

For torskefiskeriet i Østersøen gælder dog reglerne i §§ 71-74.

Det er forbudt at anvende et fartøj, hvis motorkraft overstiger 221 kW / 300 HK, til erhvervsmæssigt fiskeri i område 22 i Østersøen og Bælterne.

I område 22 i Østersøen og Bælterne er det forbudt, at fiske med trawl og snurrevod, fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00.

Det er ikke tilladt at fiske med not i Kattegat, Østersøen og Bælterne.

Fiskeri af sild, makrel og brisling med not og trawl er forbudt i Skagerrak fra midnat lørdag til midnat søndag og med trawl i Kattegat fra midnat fredag til midnat søndag.

Fisk, der landes i en given rationsperiode, afskrives på denne periodes ration, uanset hvornår de er fisket.

Når der for en fiskeart er foretaget landing inden for en rationsperiode, må der kun fiskes og medbringes fisk af den pågældende art, inden for den til enhver tid gældende perioderation.

Når et fartøjs perioderation for en fiskeart i et reguleringsområde er opfisket, må fiskeri på efterfølgende perioders ration for den pågældende art først indledes ved udsætning af fangstredskaber (garn, trawl, not mv.), når næste rationsperiode er påbegyndt.

Uanset stk. 1-3, er det for arter, der reguleres ved kalenderugerationer, tilladt at påbegynde fiskeri af den til enhver tid gældende kalenderugeration for denne art fra og med fredag i den nærmest forudgående kalenderuge.

Skifte i en rationsperiode fra et farvand eller reguleringsområde til et andet kan ske efter reglerne i bilag 7.

Skifte i en rationsperiode mellem konsum- og industrifiskeri kan ske efter reglerne i bilag 7.

Ved torskefiskeri i Østersøen med årsmængde gælder § 58.

Hvis et fartøj i en periode fisker samme fiskerart i flere reguleringsområder, skal fiskeriet foregå i overensstemmelse med de regler, der gælder for det enkelte reguleringsområde. Det samlede fiskeri af fiskearten i alle fangstområder må højest i alt udgøre den ration, der må fanges i det reguleringsområde, hvor rationen er højest.

For fartøjer, der traditionelt deltager i fiskerier, hvor rationsperioden er mindst en halv kalendermåned, og for hvilke det kan dokumenteres, at fartøjet i mindst 30 sammenhængende dage ikke har fisket, medbragt og landet fisk på grund af havari, kan der ansøges om tilladelse hos Fiskeridirektoratet til efter havariet at supplere de gældende perioderationer. Fiskeridirektoratet kan give tilladelse til, at der suppleres med en mængde maksimalt svarende til 50% af, hvad der svarer til en halv kalendermånedsration i det pågældende fiskeri på det tidspunkt, hvor fiskeriet genoptages efter havari. Såfremt ansøgning imødekommes, udstedes der skriftlig tilladelse, som skal medbringes ombord på fangstrejser, hvor den gældende ration overskrides.

Ved rationsbegrænsninger, der for en nærmere afgrænset periode gælder for torsk, kuller og mørksej, opgøres mængderne på grundlag af behandlingsgraden "renset med hoved".

Hvor opgørelsen af mængdemæssige begrænsninger skal ske på grundlag af behandlingsgraden "renset med hoved", og fisken landes med en anden behandlingsgrad end denne, anvendes de i bilag 4 anførte omregningsfaktorer for omregning til "renset med hoved".

De mængdemæssige begrænsninger, der gælder for fiskeri af laks i Østersøen og Bælterne, angives i antal fisk.

Når de disponible mængder i Nordsøen er opfisket med 35%, tages stilling til indførelse af tidsmæssig opdeling af restmængden og vilkårene for fiskeriet. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Når de disponible mængder i Skagerrak er opfisket med 35%, tages stilling til indførelse af tidsmæssig opdeling af restmængden og vilkårene for fiskeriet. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:1. januar til 31. marts....................... .40%1. april til 30. juni.................................20%1. juli til 30. september.........................20%1. oktober til 31. december...................20%

Det er med fartøjer med nedennævnte længde overalt tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængde torsk fra Kattegat pr. halve kalendermåned:Fartøjer under 12 m......................... 6 tonsFartøjer på eller over 12 m. . 8 tons

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet, jf. § 18, må fiske, medbringe og lande torsk fra Østersøen.

Den disponible mængde i EU-zonen fordeles som følger:

1. 96,8% til tilladelse med årsmængder og tilladelse til rationsfiskeri pr. halve kalendermåned. Mængden til rationsfiskeri fordeles over året på følgende måde:

a) 87,5% til perioden fra 1. januar til og med 30. juni,

b) 1,7% til perioden fra den 1. juli til og med 20. august og

c) 10,8% til perioden fra 21. august til og med 31. december.

1. 1,1% til bifangst af torsk for fartøjer, der udelukkende fiskeri i Østersøen med tilladelse til silde-, brislinge- og industrifiskeri. De nærmere vilkår for bifangster fastsættes i tilladelserne. De tilladte mængder af torsk kan højst udgøre 3 tons pr. kaldendermåned for hvert fartøj.

1. 1,3% til tilladelse til torskefiskeri for bundgarnsbedrifter, der hele året udelukkende fisker med bundgarnsredskaber.

1. 0,8% til tilladelser til torskefiskeri for fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets fartøjsregister helt eller delvis ejes af en eller flere bierhvervsfiskere.

Fartøjer, der har tilladelse til torskefiskeri i Østersøen, må i tilladelsesperioden ikke fiske uden for Østersøen, jf. dog § 68.

I perioden 15. maj til og med 31. august er det ikke tilladt at fiske, medbringe og lande torsk fra Bornholmerdybet, jf. afgrænsningen i bilag 1.

I perioden 1. juli til og med 20. august må der pr. fangstrejse højst landes 200 kg torsk. Der må kun ske landing af torsk fra én fangstrejse pr. døgn.

Fiskeri med bundgarn og bundgarnslignende redskaber er fritaget for mængdebegrænsningen i stk. 1.

I tilladelsesperioden afskrives samtlige fangster af torsk i Østersøen inden for fartøjets tildelte mængde.

Undtaget fra stk. 1 er fiskeri, der foregår med tilladelse til fiskeri af torsk i et tredjelands fiskerizone i Østersøen.

Samtlige mængder, der angiver størrelsen af rationer og årsmængder til enkeltfartøjer, er opgivet i landingstilstand renset med hoved, jf. § 36.

Fartøjsejere kan ansøge Fiskeridirektoratet om en årsmængde, jf. § 42, nr. 1.

Ansøgninger om tilladelser for hele året skal senest være Fiskeridirektoratet i hænde den 13. december 1999.

Fartøjerne kan tildeles mængder i medfør af §§ 49-51, afhængig af, om de har deltaget i årsmængdefiskeriet i 1997 og 1999.

Fartøjer, der ikke har deltaget i årsmængdefiskeriet i 1997 eller 1999, tildeles årsmængde i henhold til nedenstående skema:

En fartøjsejer, der ejer flere fartøjer, kan opnå tilladelse til, at disse som bedrift fisker en samlet mængde. Tildelingen sker på grundlag af det længste fartøj i bedriften.

En fartøjsejer, der med det pågældende fartøj har deltaget i årsmængdefiskeriet i løbet af 1997 eller 1999, tildeles en mængde svarende til fartøjets fiskeri af torsk i EU-zonen i Østersøen i ét af årene med tillæg af 25%, dog højst de mængder, der er angivet i § 49. Fartøjets fiskeri i 1999 beregnes som den mængde, der blev fisket frem til 15. november, tillagt 10% af fartøjets oprindelige årsmængde.

Fiskeridirektoratet kan i ganske særlige tilfælde, blandt andet betinget af vejrforholdene i de foregående år, dispensere fra stk. 1.

For et fartøj, hvis ejer med det pågældende fartøj har deltaget i årsmængdefiskeriet i løbet af både 1997 og 1999, lægges fartøjets samlede fiskeri efter torsk i EU-zonen i Østersøen i 1997 til grund for beregningen af årsmængden i 2000, hvis den fangede mængde i 1997 var større end fiskeriet i 1999 frem til 15. november tillagt 10% af fartøjets oprindelige årsmængde.

Til et fartøj under 6 m kan der tildeles en mængde på 16 tons, hvis fartøjets ejer alene er ejer eller medejer af dette fiskerfartøj og alene driver fiskeri med dette fiskerfartøj.

Det kan ved ansøgning om årsmængde angives, at der søges om en mindre mængde end angivet i §§ 49-52.

Ud over de mængder, der disponeres til rettidigt indkomne ansøgninger om årsmængder, reserveres 500 tons frem til 1. februar til fartøjer, der på grund af særlige omstændigheder ikke har tilmeldt sig senest den 6. december 1999. Eventuelle berettigede ansøgninger imødekommes i den rækkefølge, de indkommer.

Hvis den afsatte mængde til årsmængder ikke udnyttes fuldt ud, eller der opstår ledige mængder som følge af afmelding eller afgivelse, overføres disse til rationsfiskeriet.

Hvis der samlet indkommer ansøgninger om årsmængder, der berettiger til større mængder end der er afsat til årsmængder, imødekommes disse ansøgninger med mængder, der fragår den mængde, der er afsat til rationsfiskeri.

Tillægsmængder, jf. § 56, fragår ligeledes rationsmængden.

Når der er tildelt årsmængder til de fartøjer, der er søgt for fra årets start, fordeles mængderne til rationsfiskeri procentvis mellem tre perioder af året, som fastsat i § 42, nr. 1 bl.a. under hensyn til de tillægsmængder, der forventes uddelt pr. 1. juli 2000.

En fartøjsejer, som med fartøjet har opfisket 70 % af den tildelte mængde for hele året inden den 1. juli 2000, og som opfylder vilkårene i stk. 2, kan senest 31. august ansøge om en tillægsmængde.

Tillægsmængder kan tildeles fartøjsejere, som for 2000 er blevet tildelt en årsmængde, der mindst udgør følgende:

Tillægsmængden tildeles således, at fartøjets samlede mængde, årsmængde inklusiv tillægsmængde, uanset hvilket område den er tildelt for, udgør følgende:

Tillægsmængderne tildeles i det omfang, der er mængder til rådighed af den samlede mængde, der er disponibel til rationsfiskeri.

Hvis der samlet indkommer ansøgninger om tillægsmængder, der berettiger til større mængder, end der resterer uopfisket af den disponible mængde til rationsfiskeri, reduceres tillægsmængderne blandt de ansøgende fartøjer tilsvarende.

Fartøjsejere med årsmængde kan afmelde tilladelsen for en eller flere nærmere angivne kalendermåneder.

Ved afmelding afgives pr. måned 10% af årsmængden. Dog kan der i alt for juni, juli og august kun afmeldes 10% af årsmængden. Afmeldingen for disse måneder skal ske samlet.

For et fartøj, der har fået tildelt en mængde af den størrelse, der er anført i §§ 49 og 52, skal der, hvis fartøjet har fanget mindre end 50% af årsmængden pr. 1. juli, afgives forskellen mellem den fangede mængde og 50% af årsmængden.

Fiskeridirektoratet kan på baggrund af evt. issituation i 2000 fastsætte en anden andel, som fartøjet skal have fanget pr. 1. juli, end den i stk. 1 nævnte. Meddelelse herom sker efter reglerne i bilag 6.

For alle fartøjer med årsmængde afgives den 15. oktober forskellen mellem den fangede mængde og 80% af årsmængden inklusiv tillægsmængde, hvis der med fartøjet er fanget mindre end 80% af årsmængden inklusiv tillægsmængde.

Uanset stk. 3 beholder et fartøj, for hvilket der er ansøgt om en mindre mængde, end fartøjet er berettiget til, jf. § 53, en restmængde efter beregningen den15. oktober, der svarer til den restmængde, fartøjet ville have, hvis der var ansøgt om maksimal årsmængde.

For et fartøj, der ved kalenderårets udgang ikke har opfisket den oprindelig tildelte årsmængde af torsk, kan der ske fradrag i den årsmængde, som fartøjet tildeles det efterfølgende år.

Såfremt det den 1. oktober skønnes, at den samlede kvote ikke vil blive opfisket inden årets udgang, kan det efter reglerne i bilag 6 meddeles, at fartøjer med tilladelser til fiskeri med årsmængde kan ansøge om at udskifte disse med en tilladelse til fiskeri på rationsvilkår, jf. § 42, nr. 1.

I tilladelsesperioden er det tilladt at fiske andre arter i Østersøen, dog under hensyntagen til de gældende regler for de pågældende fiskerier.

En fartøjsejer, der opnår tilladelse til fiskeri med en årsmængde, kan ikke med det pågældende fartøj eller andre fartøjer samtidig opnå tilladelse eller deltage i fiskeri af torsk i Østersøen på rationsvilkår.

Fartøjsejere kan ansøge Fiskeridirektoratet om tilladelse til rationsfiskeri, jf. § 42, nr. 1.

Der kan ansøges om en rationstilladelse, der gælder hele året, på de vilkår, der til enhver tid vil gælde for rationsfiskeriet. Fartøjet vil herefter være omfattet af rationstilladelse på de herfor gældende vilkår, indtil den er afmeldt, jf. de regler, der gælder for afmelding af tilladelser til rationsfiskeri.

En fartøjsejer, der opnår tilladelse til fiskeri på rationsvilkår med et fartøj, kan ikke med det pågældende fartøj eller andre fartøjer opnå tilladelse til fiskeri af torsk i Østersøen med en mængde for hele året.

Det kan tillades fartøjerne at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. halve kalendermåned:Fartøjer under 6 m ...½ tonFartøjer på 6 m og under 9 m 4 tonsFartøjer på 9 m og under 12 m ..7 tonsFartøjer på 12 m og under 14 m .9,5 tonsFartøjer på 14 m og under 16 m ..12 tonsFartøjer på 16 m og under 18 m ...13,5 tonsFartøjer på 18 m og derover 15 tons

Når der af den disponible mængde til 1. halvår til rationsfiskeri resterer 3.000 tons, meddeler Fiskeridirektoratet efter reglerne i bilag 6, at rationerne nedsættes til 1.500 kg pr. kalenderuge for alle fartøjer på 6 m og derover.

Forud for den 20. august meddeler Fiskeridirektoratet efter reglerne i bilag 6, hvilke rationer der herefter gælder.

Uanset krav om tilladelse, jf. § 63, kan fartøjer, der fører logbog, under torskefiskeri i Kattegat på fangstrejsen overskride grænsen til område 22 og 23 i Østersøen og Bælterne med op til 3 sømil efter forudgående telefonisk godkendelse fra Fiskeridirektoratet. Anmodningen kan ske telefonisk på telefon 3396 3609.

Tilsvarende kan fartøjer, der fører logbog, og som har tilladelse til fiskeri i Østersøen på rationsvilkår, under torskefiskeri overskride grænsen til Kattegat med op til 3 sømil efter forudgående telefonisk godkendelse fra Fiskeridirektoratet. Anmodningen kan ske telefonisk på telefon 3396 3609.

For fartøjer, der i løbet af året udelukkende benyttes til fiskeri med bundgarn og bundgarnslignende redskaber, kan opnås tilladelse til torskefiskeri indenfor den mængde, der er afsat i henhold til § 42, stk. 1, nr. 3.

For fartøjer, der i løbet af året udelukkende benyttes til fiskeri med bundgarn og bundgarnslignende redskaber, kan ikke opnås tilladelse til at fiske indenfor den mængde, der er afsat i henhold til § 42, nr. 1-2 og 4.

For en bundgarnsbedrift, der i løbet af året anvender andre redskaber end bundgarn, kan der opnås tilladelse til fiskeri for hele kalenderåret eller til rationsfiskeri. Tildeling sker på grundlag af det længste fartøj i bedriften. Der kan kun opnås én tilladelse for et fartøj fra hver bundgarnsbedrift i løbet af året.

For fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets fartøjsregister er helt eller delvist ejet af en eller flere bierhvervsfiskere, kan opnås tilladelse til torskefiskeri for hele året inden for den mængde, der er afsat i henhold til § 42, nr. 4. Mængden fordeles blandt rettidigt indkomne ansøgere i forhold til fartøjets længde. Beregningerne baseres på følgende forholdstal:

Ansøgninger skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 6. december 1999.

Af mængden afsat i henhold til § 42, nr. 4, afsættes på forhånd 40 tons frem til 29. februar til fartøjer, der på grund af særlige omstændigheder ikke har tilmeldt sig senest den 6. december 1999. Eventuelle berettigede ansøgninger imødekommes i den rækkefølge, de indkommer.

Af mængden afsat i henhold til § 42, stk. 1, nr. 4, afsættes på forhånd 10 tons til tilladelser til bierhvervsfiskere, der registreres som bierhversfiskere i perioden 1. januar 2000 til 20. maj 2000.

Hvis et fartøj har fanget mindre end halvdelen af årsmængden pr. 20. maj, afgives forskellen mellem den fangede mængde og halvdelen af årsmængden. Hvis der med et fartøj ikke er fanget noget pr. 20. maj, afgives hele mængden. Hvis der pr. 31. oktober resterer mere end 500 kg af den samlede årsmængde, afgives den mængde, der overstiger 500 kg.

Hvis der den 1. november resterer ufordelte mængder, der overstiger 17% af de samlede afsatte mængder til bierhvervsfiskere, overføres den mængde, der ligger ud over 17%, til rationsfiskeri.

Hvis der frigives mængder som følge af manglende udnyttelse af disponerede mængder, jf. § 72, eller som følge af afmelding eller afgivelse, fordeles disse mængder efter den 15. marts som tillægsmængder, jf. stk. 4-7, blandt ansøgende bierhvervsfartøjer, i den rækkefølge ansøgningerne indkommer.

Der kan søges om tillægsmængder flere gange, såfremt vilkårene for tildeling af tillægsmængder er opfyldt. Tillægsmængderne tildeles i det omfang, tildelingerne kan imødekommes indenfor den afsatte mængde til bierhvervsfartøjer.

Afhængig af den samlede størrelse af de afgivne mængder kan Fiskeridirektoratet efter reglerne i bilag 6 meddele, at tillægsmængdernes størrelse ændres.

Hvis der for et fartøj resterer højst 500 kg af fartøjets samlede tildelte mængde, kan der fra 15. marts til og med 19. maj ansøges om følgende tillægsmængde:

Hvis der for et fartøj resterer højst 500 kg af fartøjets samlede tildelte mængde, kan der fra 20. maj til og med 31. oktober ansøges om følgende tillægsmængde:

• 8 m ..2.000 kg.

Hvis der for et fartøj resterer højst 500 kg af fartøjets samlede tildelte mængde, kan der i perioden efter 31. oktober ansøges om følgende tillægsmængde:

For fartøjer, der ikke har fået tildelt en årsmængde i 2000, eller som har afgivet hele mængden, jf. § 72, stk. 1, pr. 20. maj, kan der ansøges om tillægsmængder, jf. stk. 4-6.

Reglerne om afmelding af tilladelser i § 58 gælder ligeledes for bierhvervsfartøjer.

• Torsk nord for 64º nord og ved Svalbard og Bjørneø (ICES II a og b)

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet, jf. § 18, må fiske, medbringe og lande torsk fra farvandene nord for 64º nord og ved Svalbard og Bjørneø.

Ansøgning om tilladelse skal senest være Fiskeridirektoratet i hænde den 1. februar 2000.

• Kuller i Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Bælterne

Når de disponible mængder i Nordsøen eller i Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne er opfisket med 70%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:1. januar til 31. marts 30%1. april til 30. juni .20%1. juli til 30. september .30%1. oktober til 31. december ...20%

Det er tilladt fartøjer at fiske, medbringe og lande højst 6 tons mørksej pr. kalendermåned fra ovennævnte farvande.

Fartøjer med en længde overalt på under 12 m er undtaget fra rationsbegrænsninger i stk. 1. Dog skal der ske forudanmeldelse efter bilag 5a, hvis der fra et fartøj med en længde overalt på under 12 m landes mere end 50 kg pr. fangstrejse eller landes flere gange pr. døgn.

Når de disponible mængder er opfisket med 70%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Det er forbudt at fiske, medbringe og lande hvilling til andre formål end afsætning til konsum. Undtaget herfra er tilladte bifangster i industrifiskeri.

Når de disponible mængder i Nordsøen eller i Skagerrak/Kattegat er opfisket med 70%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

• Rødspætte i Nordsøen, i Skagerrak, i Kattegat og i Østersøen

Når de disponible mængder i hvert af farvandene Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen er opfisket med 50%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

1. januar - 12. marts er det kun tilladt at fiske, medbringe og lande tunge som bifangst i rødspættefiskeri. Der må i en kalenderuge højst landes en mængde tunge, der svarer til 10% af de landede mængder af rødspætte, dog højst 100 kg tunge pr. kalenderuge i januar og februar og 300 kg tunge pr. kalenderuge i marts til og med 12. marts.

I perioden fra og med 13. marts gælder der ingen regler om højeste rationer. Når de disponible mængder er opfisket med 70%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Når den disponible mængde tunge i Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne er opfisket med 50%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Hvis de disponible mængder af henholdsvis glashvar, havtaske, ising (herunder skrubbe), pighvar (herunder slethvar), rødtunge (herunder skærising), rokke (herunder skade) er opfisket med 50% inden den 1. september, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Hvis den disponible mængde er opfisket med 75% inden den 1. oktober, meddeles det efter reglerne i bilag 6, at det fra den dato, der fremgår af meddelelsen, er tilladt at fiske, medbringe og lande højst 8 tons dybvandsrejer pr. halve kalendermåned fra fiskeri i den norske fiskerizone i Nordsøen.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 18, må anvendes til at fiske, medbringe og lande fisk fra internationalt farvand. De nærmere vilkår for ansøgning og for fiskeriet meddeles efter reglerne i bilag 6.

• Fiskeri under indsatsregulering i farvandet vest og syd for De britiske Øer og i Østersøen og Bælterne

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 19, må anvendes til at fiske, medbringe og lande fisk fra ICES III b-d og V-X samt CECAF 34.1.1., 34.1.2. og 34.2.0.2

Tilladelse til fiskeri efter demersale arter i ICES V-X samt CECAF 34.1.1., 34.1.2. og 34.2.0 kan indeholde regler om højest antal tilladte havdage i de enkelte indsatsområder.

Fartøjer, hvis længde er 18 meter overalt eller derunder, er undtaget fra kravet om tilladelser i stk. 1.

Hvis den disponible mængde er opfisket med 75% inden den 1. oktober, meddeles det efter reglerne i bilag 6, at det fra den dato, der fremgår af meddelelsen, er tilladt at fiske, medbringe og lande højst 8 tons dybvandsrejer pr. halve kalendermåned fra fiskeri i Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne.

• Dybvandshummer i Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Bælterne og i Nordsøen

Hvis den disponible mængde i hvert af farvandene er opfisket med 75% inden den 1. oktober, tages stilling til, om der skal indføres regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande dybvandsrejer fra ICES XIV/V og NAFO 0/1.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande lodde fra ICES XIV/V.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande blåhvilling fra ICES XIV/V og Vb.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande dybvandsrejer i det område, der er reguleret af NAFO.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande laks fra Østersøen.

Den disponible mængde i EU-zonen opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:1. januar - 31. marts .25 %1. april - 30. juni ..15 %1. juli - 15. september 5 %16. september - 15. november ..40 %16. november - 31. december ...15 %

I tilladelser, der gælder for perioden 16. november - 31. december indgår det som et vilkår, hvilket antal laks det enkelte fartøj højst må fange. Den disponible mængde fordeles mellem det antal fartøjer for hvilket der er ansøgt om tilladelse. Der lægges ved fordelingen vægt på fartøjernes størrelse.

For laks, der fiskes i Østersøen og Bælterne, skal fangsten angives i fartøjets logbog både i antal laks og i levende vægt.

Ved andre arter i norsk fiskerizone i Nordsøen forstås i denne bekendtgørelse alle andre arter af fisk, skaldyr og bløddyr end: torsk, kuller, mørksej, hvilling, rødspætte, makrel, sild, tobis, sperling, blåhvilling, rejer og rødtunger.

Når den disponible mængde af andre arter i den norske fiskerizone i Nordsøen er opfisket med 50%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Fartøjer, der driver kroge- og langlinefiskeri, er ved dette fiskeri undtaget fra den i stk. 1 nævnte regulering.

Ved fiskeri i den norske fiskerizone i Nordsøen er det kun tilladt fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet i henhold til § 18, at fiske, medbringe og lande hestemakrel, knurhane, strømsild, skolæst og brisling fra den norske fiskerizone i Nordsøen.

Fiskeridirektoratet vil ved stillingtagen til ansøgninger om tilladelse, jf. stk. 1, lægge vægt på en rationel udnyttelse af den samlede disponible mængde.

Fangster af torsk, kuller, mørksej, dybvandsrejer, makrel, sild, strømsild og rødfisk omfattet af forbud mod genudsætning i den norske fiskerizone skal straks efter indsejling i EU-farvand genudsættes, såfremt fisken ikke vil kunne medbringes og landes i henhold til denne bekendtgørelse eller i medfør af følgende regler:

1. Regler om mindstemål fastsat i bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand og Rådets Forordning om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne.

1. Regler om tilladte bifangster af de pågældende arter, jf. Rådets Forordning om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne og Rådets Forordning om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder og Rådets Forordning om de nærmere betingelser for landing af sild til industri, bortset fra fødevareindustrien.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande fisk fra tredjelandes fiskerizoner i Østersøen. Alle fartøjer skal i den periode, hvor fiskeriet foregår, være optaget på den af Fiskeridirektoratet udsendte liste over fartøjer, med adgang til at fiske i disse zoner.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande sild eller makrel.

Bagatelgrænsen for sild kan forhøjes til 400 kg. Især for fartøjer, der lander fra Øresund, er 400 kg en mere rimelig grænse end 200 kg.

Det er forbudt om bord at opbevare sild i samme rum som fisk, der ikke er behandlet med henblik på konsumanvendelse (industrifisk). Undtaget herfra er tilladte bifangster af sild i industrifiskeri.

Det er forbudt at fiske, medbringe og lande makrel til andre formål end afsætning til konsum. Undtaget herfra er tilladte bifangster af makrel i industrifiskeri.

Fiskere, der hele året udelukkende driver fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber, er undtaget fra rationer for sild og makrel i medfør af denne bekendtgørelse, medmindre fiskeriet er indstillet på grund af opfiskning af de afsatte mængder.

Kalenderårets disponible mængde sild i IIIan og IVab fordeles til følgende formål:

Kalenderårets disponible mængder af sild i ICES I, II, V og XIV fordeles med årsmængder til fartøjer med tilladelse til dette fiskeri.

Nærmere vilkår for fiskeriets udøvelse fremgår af tilladelserne.

En del af mængden afsat til rationfiskeri og reserve, jf. stk. 1, nr. 1, kan for 2000 og årene fremover fra årets start fordeles til fartøjer med årsmængder i lyset af antallet af fartøjer under denne ordning og kvotesituationen.

1. Rationsfiskeri i henhold til § 108 samt til reserve .15%

1. Årsmængder til ejere af fartøjer med tilladelse til sildefiskeri ..85%

Kalenderårets disponible mængde af makrel i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62 º N fordeles til følgende formål:

Nærmere vilkår for fiskeriets udøvelse fremgår af tilladelserne.

I det omfang fartøjer med tilladelse til årsmængde ikke har nået at fiske den tildelte mængde på grund af indstilling af fiskeriet i 1999, tildeles fartøjet en mængde, der svarer til den mængde, der ikke blev opfisket i 1999.

For fartøjer, som i 1999 har opfisket større mængder end den tildelte årsmængde fradrages en tilsvarende mængde i tildelingen i 2000.

1. Rationsfiskeri i henhold til § 108 samt til reserve ..15%

1. Årsmængder til ejere af fartøjer med tilladelse til makrelfiskeri...85%

Den mængde, der tildeles fartøjer i henhold til stk. 3 udgør dels et fradrag, der foretages for fartøjer, som i 1999 har fisket mere end den tildelte årsmængde og derudover mængder, der fradages den samlede mængde, der er afsat til rationsfiskeri, jf. stk. 1, nr. 1.

Fiskeridirektoratet meddeler efter reglerne i bilag 6, hvilke mængder af sild i ICES IVab og IIIan og af makrel i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat der må fiskes, medbringes og landes i en rationsperiode.

For makrel er det i et kvartal tilladt at lægge rationerne sammen, således at der i 1. og 2. måned i kvartalet kan fiskes op til den ration, der gælder for den indeværende måned og de efterfølgende måneder i kvartalet. Det er dog ikke tilladt at lægge rationerne sammen i 3. og 4. kvartal.

Mængden af sild i Skagerrak afsat til rationsfiskeri og reserve fordeles over kalenderåret med 25% til hvert kvartal.

Resterer der ved et kvartals afslutning mere end 200 tons af mængden afsat til det pågældende kvartal, overføres hele kvartalets restmængde til fordeling blandt fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af sild med en årsmængde i Skagerrak.

Resterer der ved et kvartals afslutning 200 tons eller derunder af mængden afsat til det pågældende kvartal, overføres denne restmængde til rationsfiskeri i det følgende kvartal.

Eventuelle overførte mængder, jf. stk. 2, vil efter ansøgning blive fordelt ligeligt blandt fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af sild i Skagerrak med en årsmængde og som har ansøgt herom inden den 20. i måneden efter et kvartals afslutning.

Er der i sidste kvartal i et kalenderår frameldt mængder, jf. § 125, kan disse fordeles til rationsfiskeri. Meddelelser herom udsendes i medfør af reglerne i bilag 6.

Tilladelser til silde- og makrelfiskeri med årsmængder udstedes for et kalenderår til ejere af fartøjer, der inden for de herfor fastlagte regler har ansøgt herom. For ansøgninger vedr. 2000 er ansøgningsfristen angivet i bilag 2.

Kun fartøjer, der er udstyret med godkendte RSW-tanke, må fiske, medbringe og lande atlantoskandiske sild fra ICES-områderne I, II, V og XIV.

I bestemmelserne om årsmængder for sild og makrel forstås ved udtrykket: oprindelige ejere, at der siden den 31. december 1998 udelukkende er sket ændringer i ejerkredsen eller ejerforholdene i de selskaber, der ejer fartøjerne indenfor de rammer, der er angivet i stk. 2 og 3.

Ejerkredsen anses fortsat for den oprindelige, hvis der udelukkende er sket ændringer af ejerkredsen indenfor følgende rammer:

Ethvert ejerskifte for fartøjer med tilladelse til årsmængde efter sild og makrel skal meddeles Fiskeridirektoratet forud for gennemførelsen. Fiskeriet i det år, hvor ejerskifte gennemføres, vil kunne fortsætte på uændrede vilkår uanset ejerskiftet. Ved tildeling af årsmængde i senere år sker tildelingen i medfør af §§ 115 117 eller 118 afhængig af, om ejerkredsen forsat er den oprindelige, jf. stk. 1 og stk. 2.

1. delvist ejerskifte, hvor antallet af ejere i den ejerkreds, der havde tilladelse den 31. december 1998 indskrænkes, eller hvor ejerandelene ændres mellem de ejere, der havde tilladelse den 31. december 1998, eller

1. overdragelse af fartøjet til et selskab, hvis ejerkreds er uændret i forhold til den eller de ejere, der med fartøjet havde tilladelse med en årsmængde den 31. december 1998, herunder tilfælde, hvor antallet af ejere i den ejerkreds, der med fartøjet havde tilladelsen den 31. december 1998 indskrænkes, eller hvor ejerandelene ændres mellem de ejere, der havde tilladelsen den 31. december 1998, eller

1. overdragelse af aktier, anparter m.v. i et selskab, der helt eller delvis ejer fartøjet i det omfang overdragelsen udelukkende sker til personer eller selskaber, der den 31. december 1998 indgik i ejerkredsen til selskabet eller i øvrigt i ejerkredsen til fartøjet, eller

1. delvis ejerskifte for ejerandele af fartøjet eller i selskaber, der indgår i ejerkredse, hvor højst 10 % af de samlede ejerandele af fartøjet årligt skifter ejer, eller

1. overdragelse af ejerandele, aktier eller anparter som følge af dødsfald eller ved ophør med beskæftigelse ved erhvervsfiskeri som følge af sygdom.

Beregning af årsmængder af sild og makrel foretages efter følgende principper:

I tilfælde af fartøjsudskiftning, hvor et fartøj, der havde tilladelse til silde- og makrelfiskeri på årsmængde den 31. december 1998 slettes i fartøjsregistret, og fartøjets ejer samtidig har opnået Fødevareministeriets tilladelse til, at et andet fartøj kan registres i Skibsregistret og Fiskeridirektoratets fartøjsregister og anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, kan der tildeles fartøjet årsmængder beregnet i henhold til §§ 117 og 118, såfremt ejerkredsen til det fartøj, der er indført ved fartøjsudskiftning, er den samme som den oprindelige ejerkreds, jf. § 112, stk. 2, for det fartøj, der er slettet af fartøjsregistret.

• Årsmængder af sild og makrel til fartøjer, hvor den oprindelige ejerkreds er ændret eller for fartøjer, der ikke har haft årsmængdetilladelse den 31. december 1998

1. For fartøjer, der havde tilladelse til fiskeri med en årsmængde pr. 31. december 1998, og hvor der ikke er sket helt eller delvist ejerskifte efter 31. december 1998 ud over rammerne angivet i § 112, stk. 1 og 2, sker beregningen af årsmængderne af sild og makrel i henhold til §§ 117 og 118.

1. For fartøjer, der havde tilladelse til fiskeri med en årsmængde pr. 31. december 1998, og hvor der er sket helt eller delvis ejerskifte efter 31. december 1998 ud over rammerne angivet i § 112, stk. 1 og 2, sker beregningen af årsmængderne af sild og makrel i henhold til § 115.

1. For fartøjer, der ikke havde tilladelse til fiskeri med en årsmængde pr. 31. december 1998, sker beregningen af årsmængderne af sild i henhold til §§ 115 og 116.

Mængden til fordeling af årsmængder af sild og makrel til fartøjer omfattet af § 113, stk. 1, nr. 2 og 3, udgør summen af de mængder, der svarer til de relative fangstandele fra disse fartøjer i det kalenderår, hvor ejerskiftet er sket, jf. dog § 116.

Der kan udelukkende udstedes tilladelser med årsmængde af makrel til fartøjer, for hvilke der var udstedt tilladelse med en årsmængde af makrel pr. 31. december 1998.

Der kan i 2000 udelukkende udstedes tilladelser med årsmængde af sild til fartøjer, for hvilke der var udstedt tilladelse med en årsmængde af sild pr. 31. december 1999.

Årsmængden af sild eller makrel tildeles på baggrund af forholdstallene i § 117, stk. 2, nr. 2, således at årsmængden beregnes ved anvendelse af forholdstallene i § 117, stk. 2, nr. 2, gange 2,5.

Den andel af kvoten, som den tildelte årsmængde af sild og makrel jf. stk. 1, udgør, kan i første kalenderår efter ejerskiftet ikke overstige den relative fangstandel, fartøjet havde i det kalenderår, hvor ejerskiftet fandt sted.

For et fartøj, der ikke pr. 31. december 1998 havde årsmængdetilladelse til sild, beregnes årsmængden det første kalenderår, fartøjet deltager ved anvendelse af forholdstallene i § 117, stk. 2., nr. 2.

For et fartøj, der tildeles en årsmængde i henhold til stk. 3, suppleres årsmængden i hvert efterfølgende kalenderår med en mængde, der beregnes ved anvendelse af 0,5 gange fartøjets forholdstal, jf. § 117, stk. 2, nr. 2. indtil årsmængden svarer til den mængde, der kan opnås jf. stk. 1

Supplering af årsmængden i henhold til stk. 4 sker kun, hvis mindst 75% af den mængde, der er tildelt i henhold til stk. 3, er opfisket inden udgangen af det år, hvor mængden blev tildelt.

I kalenderår, hvor der ved fordelingen af årsmængder af sild endnu ikke er sket tildeling af årsmængder i henhold til § 115, stk. 1 og 2, tildeles til et fartøj, der ikke pr. 31. december 1998 havde årsmængdetilladelse til hvert fartøj, en mængde svarende til den mængde, der tildeles et fartøj i tilsvarende længdekategori i henhold til § 117, stk. 2, nr. 2.

For fartøjer, der tildeles en årsmængde i henhold til stk. 1, suppleres årsmængden i hvert efterfølgende kalenderår i henhold til § 115, stk. 4, jf. stk. 5.

• Årsmængder af sild og makrel i tilfælde, hvor der ikke er sket ændringer i den oprindelige ejerkreds, og hvor fartøjet har haft tilladelse til årsmængdefiskeri i 1998

Årsmængderne for sild til hvert enkelt fartøj tildeles i hvert kalenderår på grundlag af fartøjets tidligere fangster i de seneste 3 kalenderår samt efter fartøjets længde.

Mængderne fordeles på følgende måde:

• 50% af den mængde, der afsættes i henhold til § 96, stk. 1, med fradrag for mængden, jf. § 114, fordeles i forhold til fartøjets længde. Tildelingen baseres på baggrund af følgende forholdstal:

1. 50% af den mængde, der afsættes i henhold til § 106, stk. 1, med fradrag for mængden, jf. § 114, fordeles, således at den svarer til det pågældende fartøjs andel af de registrerede fangstmængder for sild hos samtlige fartøjer i et af de seneste tre forudgående år. Tildelingerne finder sted på grundlag af de registrerede individuelle fangstmængder i det af årene, hvor fartøjet havde den største andel. For fartøjer, der udelukkende har deltaget i fiskeriet i det senest forudgående år foretages tildelingen på grundlag af de registrerede fangster i dette år.

1. De adgangslicenser, Danmark har til rådighed til fiskeri af atlantoskandiske sild i færøsk zone, norsk zone omkring Jan Mayen samt norsk fiskerizone, fordeles blandt de fartøjer, der har den største årsmængde af atlantoskandiske sild. De disponible mængder af atlantoskandiske sild i færøsk zone, norsk zone omkring Jan Mayen samt norsk fiskerizone fordeles forholdsmæssigt efter fartøjernes samlede årsmængde af atlantoskandiske sild til fartøjer med adgangslicens.

Ved tildelingen af årsmængder af makrel til hvert enkelt fartøj fordeles mængden afsat i henhold til § 107, stk. 1, med fradrag for mængden, jf. § 114, således at årsmængden af makrel svarer til det pågældende fartøjs andel af summen af årsmængderne for fartøjer, der den 31. december 1998 havde årsmængder af makrel, og hvor der ikke er sket ændringer i den oprindelige ejerkreds.

Fiskeridirektoratet kan under hensyn til kvotesituationen og antallet af fartøjer, der får beregnet årsmængder i henhold til §§ 117 og 118, efter reglerne i bilag 6 meddele, at disse fartøjer efter ansøgning kan tildeles årsmængder i medfør af § 115.

For et fartøj, der i et kalenderår ikke har opfisket de tildelte årsmængder af henholdsvis sild eller makrel, foretages der for det pågældende farvandsområde i det efterfølgende kalenderår fradrag i de tildelte årsmængder svarende til den uopfiskede del af den mængde sild eller makrel, fartøjet var tildelt i det pågældende kalenderår, og som ikke var rettidigt frameldt, jf. § 125, i det pågældende kalenderår.

I et kalenderår, hvor der er sket ændringer i den oprindelige ejerkreds det foregående år, foretages ikke fradrag i henhold til stk. 1.

Såfremt der resterer uopfiskede mængder på 50 tons eller derunder i et kalenderår, foretages der ikke fradrag i årsmængden det efterfølgende kalenderår. Hvis den uopfiskede mængde overstiger 50 tons, foretages fradrag svarende til hele den uopfiskede mængde.

For fartøjer, hvor årsmængden beregnes i henhold til §§ 117 og 118, udstedes tilladelser til silde- og makrelfiskeri med virkning fra 1. januar i et kalenderår. I tilladelserne tildeles den del af fartøjsmængden, der er tildelt på baggrund af længde. Der kan tildeles en lavere foreløbig mængde bl.a. under hensyn til et fartøjs uopfiskede mængde af sild og makrel i det foregående kalenderår. I tillæg til tilladelsen, der for sild udstedes med virkning fra 1. marts i det pågældende kalenderår og for makrel fra 15. februar tildeles den del af fartøjsmængden, der er tildelt på baggrund af fiskeriet i de tre forudgående kalenderår.

For fartøjer, hvor årsmængden beregnes i henhold til §§ 115 og 116, udstedes tilladelse til silde- og makrelfiskeri med virkning fra 1. januar. Der tildeles pr. 1 januar en lavere foreløbig mængde, bl.a. under hensyn til fartøjets uopfiskede mængder i 1999.

Fiskeridirektoratet sender ansøgerne en oversigt over silde- og makrelfangsterne for fartøjet i 1997, 1998 og 1999, hvis fartøjet har deltaget i fiskeriet i disse år.

Inden en nærmere angiven frist kan fartøjsejere til brug for tildeling af fartøjernes årsmængde anmode om, at de mængder, der er registreret som landet af de enkelte fartøjer, omfordeles under hensyn til det puljefiskeri, der har fundet sted. Det ændrede tildelingsgrundlag anvendes kun, hvis der er enighed mellem de berørte fartøjsejere.

For fartøjer med årsmængder for sild og makrel gælder, at Fiskeridirektoratet skriftligt skal underrettes forud for deltagelse i følgende fiskerier:

Hvis et fartøj deltager i ovennævnte fiskerier, fradrages 1/24 af fartøjets silde- og makrelration for hver påbegyndt 15 dage, fartøjet deltager i det pågældende fiskeri.

Underretning af Fiskeridirektoratet om deltagelse i de fiskerier, som er nævnt i stk. 1, skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 15. oktober.

Fiskeridirektoratet meddeler efter reglerne i bilag 6, hvorledes eventuelt frameldte mængder genfordeles.

1. Konsumsildefiskeri i Østersøen

1. Brisling i Nordsøen

1. Tobis i norsk zone i perioder, hvor dette fiskeri er underlagt rationer.

Uanset § 123, stk. 2, kan Fiskeridirektoratet meddele dispensation til, at fartøjer kan deltage i de i § 123, stk. 1, nævnte fiskerier, uden at der skal foretages fradrag i silde- og makreltildelingerne.

Framelding af tildelte silde- og makrelmængder kan ske løbende, jf. dog stk. 2.

Sidste frist for framelding af sild i ICES I, II, V og XIV er 15. maj. Sidste frist for framelding af sild i Skagerrak er den 15. september, og sidste frist for framelding af sild i Nordsøen er den 15. oktober. Sidste frist for framelding af makrel er den 15. oktober.

Hvis fiskeri på en tildelt mængde af sild i ICES I, II, V og XIV ikke er påbegyndt den 15. juni, bortfalder tilladelsen til at fiske mængden. I tilfælde af havari eller lignende kan Fiskeridirektoratet tillade, at fristen forlænges.

Det kan tillades, at højst 7 fartøjer fisker sild og makrel i pulje, således at dele af de tildelte fangstmængder kan fiskes, medbringes og landes af andre fartøjer i puljen. De samlede tildelte fangstmængder for fartøjer i puljen må ikke overskrides.

Fartøjsføreren for hvert fartøj, der deltager i puljen, skal forud for og under hvert fiskeri holde sig underrettet om mængden af de sild og makrel, der er fanget af andre fartøjer i puljen.

Ansøgning om tilladelse til at fiske i pulje skal medsendes ansøgningen til Fiskeridirektoratet om tilladelse til silde- og makrelfiskeri.

Mængder, der fiskes på rationsvilkår, kan ikke fiskes i pulje.

For fartøjer med årsmængde i henhold til §§ 117-118, skal tildeling af årsmængde være sket på grundlag af samme forudgående år.

Der kan efter godkendelse af Fiskeridirektoratet dispenseres fra § 126, stk. 1, således at en pulje kan bestå af mere end 7 fartøjer.

Alle fartøjer i en pulje skal deltage aktivt i silde- og makrelfiskeriet.

Ved aktiv deltagelse i silde- og makrelfiskeriet forstås, at fartøjerne til enhver tid deltager i de aktiviteter, der naturligt knytter sig til det pågældende fiskeri, f.eks. fiskeri, transport og landing.

Hvis et fartøj i puljen i en periode deltager i andre fiskerier, skal samtlige andre fartøjer ligeledes deponere deres tilladelse til silde- og makrelfiskeri.

Uanset stk. 1 kan puljefartøjer ved begyndelsen af tobissæsonen oplyse Fiskeridirektoratet, at den sidste fangstrejse i makrel- og sildefiskeriet er påbegyndt, hvorefter fartøjerne i puljen løbende kan deponere deres tilladelser til makrel- og sildefiskeri ved hjemkomsten fra den sidste fangstrejse inden overgang til tobisfiskeri.

Der kan i løbet af året opnås godkendelse fra Fiskeridirektoratet til, at et eller flere fartøjer udtræder af puljen.

I særlige tilfælde, hvor et fartøj udtræder af en pulje som følge af forlis, havari eller lignende kan der i løbet af året opnås godkendelse fra Fiskeridirektoratet til, at et andet fartøj indtræder i puljen. Kun fartøjer, der fra årets start er tildelt en årsmængde, kan indtræde i en pulje.

Ansøgning om, at et eller flere fartøjer udgår af eller indtræder i en pulje, indgives af ejerne af alle fartøjerne i puljen i fællesskab.

I de tilfælde, hvor et fartøj opnår Fiskeridirektoratets tilladelse til at indtræde i en pulje, i henhold til § 130, stk. 2, indgår den andel af fartøjets tildelte årsmængde, der ikke allerede er fisket på tidspunktet for indtrædelse i den fangstmængde, der i alt kan fiskes, medbringes og landes, af de fartøjer, der herefter deltager i puljen.

Når et fartøj udgår af en pulje, tildeles ejeren af det fartøj, der udgår, en forholdsmæssig andel af puljens restmængde. Beregningen af denne andel sker på grundlag af den samlede landing sild og makrel for puljen, som er registreret i Fiskeridirektoratet på den dato, hvor Fiskeridirektoratet godkender, at fartøjet udtræder af puljen, sammenholdt med den mængde sild og makrel, som det enkelte fartøj er tildelt.

Hvis fartøjerne i en pulje ansøger om, at restmængden skal fordeles anderledes end anført i stk. 1, anvendes den fordeling, som er angivet i ansøgningen.

Efter opdeling af en pulje kan de fartøjer, der er tilbage i puljen, i alt fiske, medbringe og lande de fangstmængder, der forsat er tildelt de andre fartøjer i puljen.

Ansøgning om opdeling af puljer og ændret deltagelse af fartøjer i puljer indgives til Fiskeridirektoratet senest 3 kalenderuger, før ændringen ønskes gennemført. Godkendelse gælder fra den dato, som fremgår af Fiskeridirektoratets godkendelse.

• C. Sild i Sydlige Nordsø og Den engelske Kanal (ICES IVc og VIId)

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande sild fra den sydlige Nordsø og Den engelske Kanal.

Tilladelser vil blive tildelt med udgangspunkt i kvotesituationen og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensynet for de deltagende fartøjer.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18 må fiske, medbringe og lande makrel fra færøsk fiskerizone.

Tilladelser vil blive tildelt med årsmængde til fartøjer med adgangslicens til færøsk zone.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:Januar februar 20%Marts maj ...15%August september ...35%Oktober december ...30%

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande sild i henhold til § 137.

Det er forbudt at fiske, medbringe og lande sild fra Kattegat i juni og juli.

Undtaget fra §§ 137 og 138 er bundgarnsfiskeri samt fiskeri med garn fra fartøjer, som ikke har trawl om bord.

Tilladelser til sildefiskeri i Kattegat udstedes for de i § 137 nævnte rationsperioder. Det skal forud for en rationsperiode i ansøgningen om tilladelse, jf. § 138, for hvert enkelt fartøj angives, hvor mange dage i perioden, fiskeriet skal drives.

For fartøjer, hvis ejere har en tilladelse i henhold til § 138, gælder som udgangspunkt følgende rationer pr. rationsperiode:Fartøjer på 12 m eller derunder ....150 tonsFartøjer over 12 m og under 24 m ....300 tonsFartøjer på 24 m og derover .400 tons

For et fartøj, der i en given rationsperiode har tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat, og som herudover samtidig har tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, jf. §§ 145-147, fastsættes én samlet basisration.

• F. Sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone)

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:Januar februar 25%Marts maj .. 25%Juni september ...20%Oktober december ..30%

Af den i stk. 1 nævnte mængde kan Fiskeridirektoratet afsætte en mængde, der kan fiskes til industriformål på særlige vilkår. Meddelelse herom udsendes efter reglerne i bilag 6.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande sild i henhold til § 143.

For de fartøjer, som samtidig både har tilladelse til fiskeri af sild i hele EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne og tilladelse til fiskeri i Kattegat, jf. §§ 137-142, gælder de i §§ 145-147 nævnte regler.

For fartøjer med tilladelse til fiskeri af sild i hele EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, men uden samtidig tilladelse til fiskeri i Kattegat, gælder § 148.

For fartøjer med tilladelser, der alene giver mulighed for at drive det i stk. 1 nævnte fiskeri øst for 16oøst i underområde 24-32 i Østersøen (EU-zone) gælder § 149.

• Sild i EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne kombineret med tilladelse til fiskeri i Kattegat

For et fartøj, hvis ejere i en given rationsperiode har tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, og som herudover samtidig har tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat, jf. §§ 137-142, fastsættes én samlet basisration.

For de fartøjer, som er nævnt i stk. 1, udstedes tilladelser for de i § 143 nævnte rationsperioder. Det skal forud for en rationsperiode i ansøgningen om at opnå tilladelse, jf. § 144, stk. 1 og 2, for hvert enkelt fartøj angives, hvor mange dage i perioden fiskeriet skal drives.

For fartøjer, hvis ejere har begge de i § 145, stk. 1, nævnte tilladelser, tages der udgangspunkt i følgende basisrationer pr. rationsperiode:Fartøjer på 12 m eller derunder 150 tonsFartøjer over 12 m og under 24 m 300 tonsFartøjer på 24 m og derover .400 tons

Under hensyn til kvotesituationen og udviklingen i fiskeriet af sild i Kattegat og Østersøen, kan Fiskeridirektoratet tildele tillæg til basisrationerne.

Under hensyn til kvotesituationen og udviklingen i fiskeriet for den periode, i hvilken de i § 145, stk. 1, nævnte tilladelser gælder, kan Fiskeridirektoratet fastsætte bestemmelse om, at en nærmere bestemt andel af rationen skal fiskes henholdsvis i Kattegat eller i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne.

• Tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone) uden samtidig tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat

For fartøjer med tilladelse til fiskeri af sild i hele EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, men uden samtidig tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat anvendes følgende udgangspunkt for tildeling af fartøjsrationer pr. kalendermåned:Fartøjer under 24 m .300 tonsFartøjer på 24 m eller derover .450 tons

Tilladelser til sildefiskeri i EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne udstedes for mindst 8 dage inden for samme kalendermåned.

For fartøjer, hvis ejere har en tilladelse i henhold til § 144 øst for 16º øst i underområde 24-32 i Østersøen (EU-zone), kan der efter reglerne i bilag 6 meddeles særlige vilkår med henblik på fiskeri af sild til industriformål.

Fiskeridirektoratet meddeler efter reglerne i bilag 6 den årlige disponible mængde sild i underområde 22.

Den disponible mængde sild i underområde 22 opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. januar til 30. juni ..50%

1. juli til 31. december ..50%

Fiskeridirektoratet meddeler efter reglerne i bilag 6 den årlige disponible mængde brisling i underområde 22.

Den disponible mængde brisling i underområde 22 opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. januar til 30. juni ..50%

1. juli til 31. december ..50%

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande sild og brisling i henhold til §§ 150 og 151.

Undtaget fra stk. 1 er bundgarnsfiskeri samt fiskeri med garn fra fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 meter.

Det angives i tilladelsen, hvilken mængde af sild, brisling eller begge arter, som højst må fiskes, medbringes og landes i en given periode, samt de vilkår der i øvrigt gælder for fiskeriet.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet, må fiske, medbringe og lande fisk til andre formål end konsum (industrifisk). Der kan ansøges om en tilladelse, der gælder hele året, på de vilkår, der til enhver tid vil gælde for industrifiskeriet.

Ved alt andet industrifiskeri end industrifiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat kræves desuden tilladelse til de pågældende fiskerier. Ved fiskeri af brisling i Skagerrak og Kattegat kræves også tilladelse, jf. § 162, samt fiskeri efter brisling i Nordsøen i andet halvår, jf. § 157.

Fartøjer, for hvilke der er udstedt tilladelse til industrifiskeri i henhold til stk. 1, kan drive andre fiskerier efter de regler, der gælder for disse fiskerier.

Ved fiskeri i henhold til en privat aftale uden for dansk fiskeriterritorium og uden for EU s fiskeriaftaler, skal tilladelsen til industrifiskeri afmeldes.

Ved industrifiskeri skal der ske forudanmeldelse af ankomst og losning efter reglerne i bilag 5c.

Ved fiskeri og landing af industrifisk fra Nordsøen må andelen af sild højst udgøre 10% af den samlede mængde fisk ombord.

Fiskeridirektoratet kan inden for rammerne af EU-reglerne om bifangst af sild i industrifiskeriet give tilladelse til, at sild kan udgøre en højere andel af den samlede mængde fisk ombord end nævnt i stk. 1, dog maksimalt 20%.

Uanset stk. 1-2 skal gældende målartsbestemmelser ved anvendelse af en given maskestørrelse overholdes.

Ved fiskeri og landing af industrifisk fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat må andelen af fisk, der ikke kan sorteres med henblik på artsbestemmelse, højst udgøre 25% af den samlede mængde fisk om bord.

Fiskeridirektoratet kan, når særlige vejrforhold indtræffer, tillade en større andel usorterbare fisk om bord end fastlagt i stk. 1.

Hvis en fartøjsfører på grund af vejrliget vurderer, at der er opstået en situation, der fører til, at andelen af usorterbare fisk i lasten vil blive for høj, skal dette så hurtigt som muligt og forud for ankomst til havn meddeles Fiskeridirektoratet. Henvendelse kan ske telefonisk på telefon 3396 3609. I forbindelse hermed skal fartøjsføreren oplyse om lastens artssammensætning.

Fiskeridirektoratet kan efter reglerne i bilag 6 meddele, at fiskeriet indstilles i et nærmere angivet farvandsområde. Dette kan ske afhængig af artssammensætningen i industrifiskeriet i dette område og udnyttelsen af den samlede rådighedsmængde for bifangster.

Fiskeridirektoratet kan efter reglerne i bilag 6 meddele, at industrifiskeriet i en nærmere fastsat periode skal ske efter en særlig fiskeplan.

Det i stk. 1 nævnte farvandsområde vil fremgå af meddelelsen.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:1. januar til 2. juli 30%3. juli til 6. august ..0%7. august til 31. december 70%

I perioden 7. august til 31. december må kun fartøjer, der har en tilladelse til brislingefiskeri i Nordsøen, fiske, lande og medbringe brisling fra Nordsøen. Ved udstedelse af tilladelserne vil der blive tildelt en mængde, som der højst må fiskes med fartøjet. Den disponible mængde tildeles de fartøjer, der er ansøgt for i forhold til de rationsstørrelser, der gælder i henhold til § 162. Ansøgning om tilladelse skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 24. juli 2000.

Af de periodefordelte mængder, jf. § 160, er 1.000 tons forbeholdt fiskeri af brisling i Limfjorden i perioden 1. januar til 30. april og 2.000 tons i perioden 1. oktober til 31. december.

Tilladelse til fiskeri af brisling i Limfjorden i henhold til stk. 1 vil blive forbeholdt fartøjer, der traditionelt har drevet dette fiskeri. Disse tilladelser udstedes i henhold til § 18.

Fartøjer, der fisker brisling i Nordsøen i henhold til § 160, med den nedenfor anførte længde overalt må maksimalt fiske, medbringe og lande følgende mængde pr. kalenderuge:Fartøjer på 14 m og derunder ..50 tonsFartøjer over 14 m og under 25 m .200 tonsFartøjer på eller over 25 m ogunder 35 m ..300 tonsFartøjer på 35 m og derover 400 tons

Uanset stk. 1 må der i perioden 13. marts til 2. juli maksimalt fiskes, medbringes og landes 50 tons pr. kalenderuge.

Uanset stk. 1 er det forbudt at fiske, medbringe og lande brisling i Nordsøen i perioden 3. juli til 6. august.

Det er tilladt at sammenlægge to kalenderugerationer på fangstrejser, der overstiger en uge.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande brisling fra Den Engelske Kanal.

Tilladelser vil blive tildelt med udgangspunkt i kvotesituationen og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensyn for de deltagende fartøjer.

Fiskeridirektoratet meddeler den tidsmæssige opdeling af den disponible mængde efter reglerne i bilag 6.

Uanset stk. 1 er det forbudt at fiske, medbringe og lande brisling i Skagerrak og Kattegat i perioden 15. juni til 31. august.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande brisling fra Skagerrak og Kattegat.

Fartøjer, hvis ejere har tilladelse til brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat, jf. stk. 1, må kun have redskaber om bord med en maskestørrelse på 16 mm og derover og under 32 mm og må ikke i tilladelsesperioden fiske, medbringe og lande fisk fra andre farvande end Skagerrak og Kattegat.

Rationer for fartøjer, der har tilladelse, jf. § 165, meddeles efter reglerne i bilag 6.

Der må kun landes én gang i døgnet, og hele den ombordværende fangst skal losses på én gang.

Når den disponible mængde i Nordsøen er opfisket med 75%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Kun fartøjer med tilladelse udstedt i henhold til § 18 må fiske, medbringe og lande blåhvilling fra området vest for De britiske Øer. Tilladelser vil blive tildelt med udgangspunkt i de fiskerimuligheder, der er til rådighed, og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensyn for de deltagende fartøjer.

Når den disponible mængde er opfisket med 75%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Kun fartøjer med tilladelse udstedt i henhold til § 18 må fiske, medbringe og lande hestemakrel fra Den engelske Kanal. De nærmere vilkår vil fremgå af tilladelsen.

Af den samlede disponible mængde afsættes 3.000 tons i perioden 1. januar til 31. oktober til forsøg med konsumanvendelse af hestemakrel. Ansøgning om tilladelse hertil skal ledsages af en plan for, hvordan fiskeriet påtænkes gennemført, herunder hvordan hensynet til konsumanvendelse søges tilgodeset. Tilladelser vil blive tildelt på baggrund af en vurdering mulighederne for konsumanvendelse og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensynet for de deltagende fartøjer.

Når den disponible mængde, bortset fra den afsatte mængde i henhold til stk. 2, er opfisket med 75%, tages der stilling til, om der skal indføres en regulering af fiskeriet på denne mængde. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 18, må fiske, medbringe og lande brisling fra underområde 23-32, EU-zonen, i Østersøen og Bælterne.

Der kan udstedes tilladelser til henholdsvis agn- og konsumformål, konsumfiskeri og industrifiskeri.

Af rådighedsmængden afsættes 3.000 tons til agn- og konsumformål.

Fiskeridirektoratet meddeler efter reglerne i bilag 6, hvilke fangstrationer der må fiskes af fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af brisling, jf. § 170.

Tilladelse til industrifiskeri udstedes kun til fiskeri øst for 14ºØ. Området for fiskeriet afgrænses nærmere i tilladelserne.

Når den afsatte mængde er opfisket med 75%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Når den afsatte mængde er opfisket med 75%, tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

Når den afsatte mængde er opfisket med 75% tages stilling til, om der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af reglerne i bilag 6.

I underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at fiske, medbringe og lande fisk til andre formål end konsum med mindre fartøjets ejer har generel tilladelse til industrifiskeri, jf. § 153.

Føreren af et fiskerfartøj skal stoppe dette, når Fiskeridirektoratet giver påbud om det, og skal lette kontrolmyndighedens adgang til fartøjet.

Føreren af et fiskerfartøj skal endvidere være behjælpelig ved de undersøgelser af fangst og redskaber samt af skibsdokumenter, som Fiskeridirektoratet finder nødvendige.

Fiskeridirektoratet er berettiget til at afkræve forklaringer, at forlange udskrifter af skibsdokumenter og at foretage fotografering af fartøj, redskaber og last.

Fiskeridirektoratet kan som led i tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen påbyde, at ankomst, losning og farvandsskift i givne fiskerier, i givne områder, indenfor givne tidsrum eller for enkelte fartøjer forudanmeldes efter reglerne i bilag 5a, 5b og 5c, eller at losning ikke må finde sted uden forudgående tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Fiskeridirektoratet kan dispensere fra krav i denne bekendtgørelse om forudanmeldelse af losning.

Der kan med henblik på udøvelse af kontrol udstedes regler for udøvelsen af fiskeri, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Reglerne offentliggøres efter reglerne i bilag 6.

I farvande og farvandsområder, hvor der er meddelt forbud mod fiskeri af en fiskeart, må den pågældende fiskeart ikke uden tilladelse fra Fiskeridirektoratet medbringes og landes i havne beliggende ud til dette farvand.

I farvande, hvor fiskeriet reguleres med mere end en af følgende reguleringsformer : rationer, årsmængder eller højest tilladte antal fiskedage, kan det pålægges fartøjer, der fisker under en bestemt reguleringsform i dette eller i andre farvande, at anmelde farvandsskift i medfør af bilag 5b.

Klage over afgørelser truffet i medfør af denne bekendtgørelse skal indgives til Fiskeridirektoratet og stiles til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet, inden 4 uger efter, at den pågældende har modtaget meddelelse om afgørelsen.

Med bøde straffes den, der

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse og de bestemmelser, der fremgår af meddelelser af ændrede regler og vilkår udstedt i henhold til § 2,

1. tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår knyttet til en tilladelse udstedt efter bekendtgørelsen,

1. forsøger at overtræde eller undlade at efterkomme et påbud eller forbud meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller

1. afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger, som afkræves efter bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. december 1999.

Bekendtgørelse nr. 851 af 4. december 1998 om regulering af visse fiskerier i 1999 om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 1999-2003 og senere ændringer heraf ophæves den 1. januar 2000.

Farvandet afgrænses mod syd (grænsen til Øresund) af

linier mellem Hasenøre og Gnibens spids, Korshage og Spodsbjerg samt

Gilbjerg Hoved og Kullen, og mod nord og øst af en ret linie fra

Skagen fyr til Tistlarne Fyr og derfra til det nærmeste punkt på

den svenske kyst. Isefjorden og Roskilde Fjord henføres til

Kattegat.

Farvandet afgrænset mod syd og øst af Kattegat, jf. ovenfor,

og mod vest af en ret linie mellem Hanstholm fyr og Lindesnes fyr.

ICES-underområde IV afgrænset mod nord af 62º00' nordlig

bredde, mod vest af 4º00' vestlig længde fra 62º00' nordlig bredde til

den skotske kyst, i syd af 51º00' nordlig bredde og i øst af

Skagerrak, jf. ovenfor.

ICES-underområde IV b, der omfatter Nordsøen mellem 57º30'

nordlig bredde og 53º30' nordlig bredde, og

EØF-delen af ICES-underområde II a, der er beliggende mellem

64º00' nordlig bredde og 62º00' nordlig bredde.

Farvandet afgrænset mod øst og nord af 51º00' nordlig bredde

og mod vest af en linie fra den engelske kyst ret vest langs 50º00' nordlig

bredde til 7º00' vestlig længde, derfra ret syd til 49º30' nordlig

bredde, derfra ret øst til 5º00' vestlig længde, derfra ret syd

til 48º00' nordlig bredde og derfra ret øst til den franske kyst.

Den engelske Kanal inddeles i ICES-underområde VII d, der omfatter

Den engelske Kanal øst for 2º00' vestlig længde, og

ICES-underområde VII e, der omfatter Den engelske Kanal vest for 2º00'

vestlig længde.

Bornholmerdybet afgrænses af lige linjer mellem følgende

punkter:

N55°30 Ø15°30

Farø-linien samt en linie fra Gedser ret øst til 12º00'

østlig længde og ret syd langs 12º00' østlig

længde.

En linie fra Stevns Røde Fyr til Falsterbo Fyr.

En linie fra Sandhammaren Fyr til Hammerode Fyr og en linie fra sydkysten

af Bornholm ret syd langs 15º00' østlig længde.

En linie fra 59º41' nordlig bredde ret til syd langs 19º00' østlig

længde til Gotland og en linie fra sydkysten af Gotland ret vest langs

57º00' nordlig bredde til 18º00' østlig længde og derfra ret

syd.

En linie ret syd langs 23º00' østlig længde indtil 59º00'

nordlig bredde og derfra ret øst.

Ansøgning om tilladelse og afmelding af tilladelse sker på

særligt skema, der udleveres af Fiskeridirektoratet enten på

adressen Stormgade 2, 1470 København K eller på

Fiskeridirektoratets lokale afdelinger. Ansøgning om visse tilladelser kan kræve afgivelse af

oplysninger, udover hvad der fremgår af skemaet.

Ansøgning om tilladelse kan indsendes direkte til

Fiskeridirektoratet, Stormgade 2, 1470 København K eller gennem

vedkommendes hovedorganisation.

Ved ansøgning om tilladelse til silde- og makrelfiskeri med

årsmængde, skal ansøgningen ledsages af en beskrivelse af

ejerkredsen pr. 31. december 1998. Hvis fartøjet helt eller delvis

§ 25

Kap. 2: Generelle begrænsinger

A: Fiskeri og landingsbegrænsninger

§§ 26-28

B: Redskabsbegrænsninger ...

§§ 29-31

C: Rationsbegrænsninger og mængdeopgørelser .

§§ 32-36

Kap. 3: Regulering af fiskeri på konsumarter

A: Torskefisk

Torsk i Nordsøen og Skagerrak .

§§ 37-38

Torsk i Kattegat .

§§ 39-40

Torsk i underområde 22-32 i Østersøen og Bælterne ...

§§ 41-74

Torsk nord for 640 nord og ved Svalbard og Bjørneø (ICES II a og b)

§ 75

B: Andre torskefisk

Kuller i Nordsøen og i Skagerrak, Kattgat, Østersøen og Bælterne .

§ 76

Mørksej i Nordsøen og i Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne

§§ 77-78

Hvilling i Nordsøen og i Skagerrak, Kattegat ...

§ 79

Kulmule i Nordsøen (EU-zone) og i Skagerrak, Kattegat

§ 80

C: Fladfisk

Rødspætte i Nordsøen, i Skagerrak, i Kattegat og i Østersøen .

§ 81

Tunge i Nordsøen ..

§§ 82-83

Tunge i Skagerrak, Kattegat, Østersøen, Bælterne ...

§ 84

D: Andre konsumarter i Nordsøen

§ 85

Kap. 4: Specialfiskerier, fiskeri i tredjelandes fiskerizoner og i internationalt farvand

Dybvandsrejer i den norske fiskerizone i Nordsøen .

§ 86

Fiskeri i international farvand ...

§ 87

Fiskeri under indsatsregulering i farvandet vest for De britiske Øer og i Østersøen og Bælterne ...

§ 88

Dybvandsrejer i Skagerrak, Kattegat, Østersøen, Bælterne ..

§ 89

Dybvandshummere i Skagerrak, Kattegat, Østersøen, Bælterne ej i Nordsper

§ 90

Dybvandsrejer i grønlandske farvande ..

§ 91

Lodde ved Grønland ..

§ 92

Blåhvilling ved Færøerne og Grønland .

§ 93

Rejer i NAFO-område i Nordatlanten ...

§ 94

Laks i Østersøen og Bælterne ...

§§ 95-96

Andre arter i den norske fiskerizone i Nordsøen ..

§§ 97-99

Fisk og krebsdyr omfattet af norsk forbud mod genudsætning .

§ 100

Fiskeri i 3. landes fiskerizoner i Østersøen ...

§ 101

Kap. 5: Silde og makrelfiskerier

A: Makrel og sild generelt

§§ 102-105

B: Makrel i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62 N, samt sild i ICES-områderne Ivas og IIIan og atlantoskandiske sild i ICES-områderne I, II, V, XIV i årene 1999 til og med 2003

Fordeling af de disponible mængder .

§§ 106-107

Rationsfiskeri

§§ 108-110

Årsmængder i 2000 til og med 2003 .

§§ 111-125

Puljefiskeri

§§ 126-134

C: Sild i Sydlige Nordsø og Den Engelske Kanal .

§ 135

D: Makrel i Færøsk zone ...

§ 136

E: Sild i Kattegat ...

§ 137-142

F: Sild i Underområder 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zonen)

Generelt .

§§ 143-144

Sild i EU-delen af underområde i 23-32 i Østersøen og Bælterne kombineret med tilladelse til fiskeri i Kattegat .

§§ 145-147

Tilladelse til fiskeri af sild i underområder 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone), uden samtidig tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat .

§ 148

Sild og brisling i område 22 ..

§§ 150-152

Kap. 6: Regulering af industrifiskeriet

Industrifisk generelt ..

§§ 153-159

Brisling i Nordsøen ...

§§ 160-162

Brisling i Den Engelske Kanal ..

§ 163

Brisling i Skagerrak og Kattegat ...

§§ 164-166

Blåhvilling i Nordsøen og vest for De britiske Øer ..

§ 167

Tobis i Nordsøen ...

§ 168

Hestemakrel i Nordsøen og i Den engelske Kanal

§ 169

Brisling i Underområder 23-32 i Østersøen og Bælterne ..

§§ 170-172

Tobis i norsk fiskerizone i Nordsøen

§ 173

Sperling og blåhvilling i norsk fiskerizone i Nordsøen

§ 174

Sperling i Nordsøen (EU-zone), Skagerrak og Kattegat ...

§ 175

Industrifisk i område 22

§ 176

Kapitel 7:

Kontrolbestemmelser

§§ 177-179

Klageadgang .

§ 180

Straffebestemmelser .

§ 181

Ikraftrædelsesbestemmelser .

§ 182

Bilag 1:

Farvande i EU-zoner

Bilag 2:

Ansøgning om og afmelding af tilladelser

Bilag 3:

Tilladelser

Bilag 4:

Omregningsfaktor ved opgørelse af mængder

Bilag 5a:

Anmeldelse af ankomst og losning

Bilag 5b:

Anmeldelse af ind- og udsejling af farvand

Bilag 5c:

Anmeldelse af ankomst og losning i særlige fiskerier

Bilag 6:

Udsendelse af meddelelser om ændrede regler og vilkår for fiskeriet

Bilag 7:

Skifte mellem fiskerier

Bilag 8: