Bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.
BEK nr 868 af 30/11/1999
§ 1
For registrering i matriklen af følgende matrikulære forandringer betales gebyr med de anførte beløb:
Stk. 1 gælder ikke, når registreringen i matriklen sker som følge af ekspropriation, ejendomsdom eller hævdserhvervelse.
Stk. 1, nr. 1, gælder ikke matrikulering af areal som følge af dets nedklassificering fra offentlig vej til privat fællesvej, og heller ikke matrikulering, der består i tildeling af matrikelnummer til et umatrikuleret areal, der er optaget i matriklen.
Stk. 1, nr. 2, gælder ikke, når areal overføres til eller fra offentlig vej eller til eller fra jernbane, der tilhører staten.
- Udstykning og matrikulering: 1.420 kr. for hver samlet fast ejendom, der oprettes.
- Arealoverførsel: 1.065 kr. for hver samlet fast ejendom, hvortil der overføres areal.
- Sammenlægning: 710 kr. for hver sammenlægning.
- Ansøgt tildeling af et matrikelnummer til et areal inden for en samlet fast ejendom, når nyt skel skal registreres: 710 kr.
- Ændring af skel for et brugsretsareal inden for en samlet fast ejendom, når skellets beliggenhed på stedet ændres: 355 kr. for hvert matrikelnummer, der berøres.
De i stk. 1 anførte gebyrer er ekskl. moms.
§ 2
Afgift efter § 1 i loven om afgift ved udstykning m.m. og gebyr efter § 1 i denne bekendtgørelse forfalder til betaling samtidig med, at den matrikulære ændring registreres i matriklen. Beløbet opkræves med betalingsfristen løbende måned plus 30 dage.
Afgift og gebyr opkræves hos vedkommende landinspektør, i jordfordelingssager dog hos Strukturdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Overstiger det samlede afgifts- og gebyrbeløb inkl. moms 70.000 kr., opkræver Kort- og Matrikelstyrelsen beløbet forud for de matrikulære forandringers registrering i matriklen.
Kort- og Matrikelstyrelsen kan i andre tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt for at afværge risiko for tab, kræve forudbetaling af afgift og gebyr.
Stk. 3 og 4 gælder ikke, hvis beløbet skal betales af en offentlig myndighed.
§ 3
For udskrivning af rykkerskrivelse betales et gebyr på 100 kr. ekskl. moms.
§ 4
Den største værdi af et areal m.v., der kan overføres uden tinglysning af overdragelsesdokument, jf. udstykningslovens § 25, stk. 3, fastsættes til 30.000 kr.
Den største værdi af et areal, der kan overføres til offentlig vej eller jernbane efter reglerne i § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, fastsættes til 6.000 kr.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.
For matrikulære sager, der er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen inden den 1. januar 2000, betales gebyr efter de hidtidige regler.
I Sønderjylland, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 139 af 17. marts 1999 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed m.m., opkræves og betales de matrikulære afgifter og gebyrer efter de hidtil gældende regler, hvis sagen er rekvireret hos Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling inden den 31. december 1999.
Bekendtgørelse nr. 1022 af 17. december 1997 om matrikulære afgifter og gebyrer m.v. ophæves.
§ 6
Bestemmelserne i §§ 1-3 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.
Kort- og Matrikelstyrelsen, den 30. november 1999, den 30. november 1999
/Peter Jakobsen Birgit Kristiansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999