Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal tilmelde sig Told- og Skattestyrelsens Stamregister for Erhvervsdrivende (SE-registret) ved anvendelse af et skema, der er fælles for tilmelding til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Stamregisteret for Erhvervsdrivende. Arbejdsgiveren udfylder skemaet og indsender det til den lokale Told- og Skatteregion. Told- og Skattestyrelsen tildeler arbejdsgiveren et SE-nummer, der skal anvendes ved indbetaling af bidrag og i øvrigt ved henvendelser til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsgiveren skal foretage tilmelding senest 8 dage efter første lønudbetaling. Hvis lønperioden er længere end 1 måned, skal tilmeldingen dog ske senest 1 måned efter arbejdsforholdets begyndelse.

ATP-bidraget beregnes på grundlag af det samlede antal timer i den enkelte lønperiode. Det fremgår af § 4, stk. 1, hvilke timer arbejdsgiveren skal medregne.

ATP-bidraget beregnes med A-sats, eller for visse offentligt ansatte med B-sats eller C-sats, jf. bilag 1 - 3. Satserne er beregnet på grundlag af et årsbidrag, der er det ATP-bidrag, som årligt skal betales for en lønmodtager, der er fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag, jf. bilagene.

I den enkelte lønperiode kan der ikke betales mere end et fuldt ATP-bidrag for lønmodtagerens beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, jf. dog bekendtgørelse nr. 1019 af 17. december 1997 om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag, afhængig af beskæftigelsens omfang, jf. bilagene.

Lønmodtagerens andel af ATP-bidraget er 1/3 og arbejdsgiverens 2/3. Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel af bidraget ved hver lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Hvis en lønmodtagers arbejdstimer ikke kan opgøres, beregnes det timetal, der skal betales ATP-bidrag for, jf. stk. 1, ved at dividere indtægten i lønperioden hos samme arbejdsgiver med en timeløn for henholdvis mænd og kvinder. Timelønnen udgør i 1999 113,62 kr. for mænd og 102,60 kr. for kvinder. Timelønnen reguleres hvert år med en procentsats svarende til stigningen i den gennemsnitlige fortjeneste pr. time, ekskl. genetillæg, som senest offentliggjort i Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik, Strukturstatistik.

Arbejdsmarkedets Tillægspension offentliggør hvert år senest i december måned de timelønninger, der skal anvendes i det følgende år, første gang senest i december 1999 for år 2000.

Det almindelige årsbidrag, jf. lovens § 15, udgør 2.682,90 kr. og er grundlaget for beregning af A-satsen i bilag 1.

For visse offentlige ansatte, jf. lovens § 4 a, stk. 4, udgør årsbidraget 1.166,40 kr. og er grundlaget for beregning af B-satsen i bilag 2.

Er årsbidraget i stk. 2 forhøjet efter lovens § 4 a, stk. 5, pr. 1. januar 1996 eller senere, udgør årsbidraget for disse offentligt ansatte 1.516,50 kr. og er grundlaget for beregning af C-satsen i bilag 3.

For løsarbejdere betales for hver time det bidrag, der er anført i bilaget, uanset antallet af arbejdstimer. Ved løsarbejdere forstås personer med korte afsluttede ansættelsesforhold hos èn eller flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge, og som typisk aflønnes fra dag til dag.

Når arbejdsgiveren skal beregne det samlede antal timer i lønperioden, medregnes både arbejdstimer og de timer under ansættelsesforholdets beståen, der kan sidestilles med arbejdstimer - uanset at der ikke præsteres nogen arbejdsydelse, jf. stk. 2, 3 og 4.

Arbejdsgiveren medregner timer, som sidestilles med arbejdstimer, når arbejdsgiveren udbetaler løn eller yder anden betaling, herunder:

1. afspadseringstimer og fritimer til opvejning af ubekvem arbejdstid,

1. barselsfravær,

1. fravær på grund af barns sygdom,

1. fravær på omsorgsdage, feriefridage og børnefamiliefridage,

1. fravær på grund af orlov,

1. genindkaldelse til aftjening af værnepligt,

1. skole- eller kursusophold,

1. perioder, hvor lønmodtageren modtager rådighedsløn eller ventepenge ifølge lov om tjenestemænd eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer, jf. lovens § 2, stk. 1, litra b,

1. opsigelsesperioder, hvor lønmodtageren er opsagt, jf. lovens § 2, stk. 1, litra c, uanset om den pågældende er fritstillet,

1. perioder, hvor arbejdsgiveren ikke kan eller vil benytte medlemmets arbejdskraft, men har pligt til at betale lønnen.

Sygdomsperioder og fraværstimer på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser medregnes, hvad enten arbejdsgiveren udbetaler løn eller dagpenge. Der gælder særlige regler om bidragets størrelse, når arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fraværet, jf. § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1019 af 17. december 1997 om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Når lønnen udbetales månedsvis, og ATP-bidrag beregnes efter reglerne for månedslønnede, jf. bilagene, medregnes timer, hvor lønmodtageren holder ferie med løn eller feriegodtgørelse. Timer med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver medregnes dog ikke.

Når ATP-bidrag beregnes efter reglerne for 14-dages lønnede eller ugelønnede, jf. bilagene, medregnes ferietimer ikke.

Det samlede antal timer, jf. § 4, stk. 1, medregnes i de lønperioder, hvori de falder.

Overarbejdstimer, der ikke afspadseres, eller som ikke kan afspadseres, fx på grund af fratræden, medregnes i de lønperioder, hvori der overarbejdes.

I en forud fastlagt arbejdsturnus, hvor der indgår lønperioder med et forskelligt antal arbejdstimer, opgøres timerne samlet for hele turnusperioden og fordeles herefter ligeligt mellem de lønperioder, der indgår.

Har lønmodtageren i øvrigt et vekslende antal arbejdstimer, beregnes timerne i § 4, stk. 2 - 4, som et gennemsnit af det samlede antal timer i de sidste 4 uger. Hvis det samlede antal arbejdstimer ikke har været sædvanligt i disse 4 uger, benyttes det samlede antal timer inden for de sidste 13 uger.

Lønmodtagere, der er statsborgere i lande inden for EØS-området, er under beskæftigelse i Danmark eller på danske skibe omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de regler, der fremgår af EU-Forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Lønmodtagere, der er statsborgere i lande, som Danmark har indgået konvention om social sikring med, er under deres beskæftigelse i Danmark eller på danske skibe omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de regler, der følger af den enkelte konvention.

Lønmodtagere, der er statsborgere i andre lande end nævnt i § 6, er under beskæftigelse her i landet eller på danske skibe i indenrigsfart omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, medmindre beskæftigelsen er kortvarig. Ved kortvarig beskæftigelse forstås beskæftigelse af højst 6 måneders varighed eller, hvis beskæftigelsen sker i uddannelsesøjemed, af højst 18 måneders varighed.

Lønmodtagere som nævnt i stk. 1, der udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner, eller som beskæftiges på danske skibe i anden fart end indenrigsfart, er omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt de ved udsendelsen eller forhyringen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde undtage lønmodtageren fra at være omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, uanset at beskæftigelsen, der sker i uddannelsesøjemed, jf. stk. 1, overstiger 18 måneders varighed.

Arbejdsgiveren betaler ATP-bidrag ved hvert kvartals udløb, jf. § 9.

Bidraget forfalder til betaling den 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. januar med sidste rettidige betalingsdag den 14. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder til betaling den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 20. januar.

Falder sidste rettidige betalingsdag, jf. stk. 2, på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan, når særlige omstændigheder taler for det, efter ansøgning tillade, at kvartalsvis indbetaling sker til andre terminer.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde efter ansøgning fastsætte en længere tidsfrist for indbetalingen.

En arbejdsgiver, der i et kvartal ikke har beskæftiget lønmodtagere, der er omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension meddelelse herom.

Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig betaling af det samlede ATP-bidrag.

Arbejdsgiveren kan betale ATP-bidraget ved at anvende et lønservicebureau, der har aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betaling er rettidig, hvis beløbet er debiteret arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag.

Arbejdsgiveren kan benytte pengeinstitutternes betalingssystemer (PBS), InformationsService, ved at betale via eget lønsystem. Betaling er rettidig, hvis beløbet er debiteret arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag, således at det er til ATP’s disposition dagen efter sidste rettidige betalingsdag.

Arbejdsgivere, der ikke betaler via lønservicebureau eller InformationsService, får tilsendt et indbetalingskort fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betaling er rettidig, hvis indbetalingskortet er stemplet på et posthus eller i et pengeinstitut senest sidste rettidige betalingsdag. Hvis arbejdsgiveren sender indbetalingskortet til betaling via et pengeinstitut, anses betaling for rettidig, hvis beløbet er debiteret arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag. Arbejdsgiveren er ansvarlig for rettidig betaling, selv om indbetalingskortet ikke er kommet frem eller er bortkommet.

Overfører arbejdsgiveren beløbet via pengeinstitut til Arbejdsmarkedets Tillægspensions konto, er betaling rettidig, hvis beløbet er debiteret arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag.

Betaler arbejdsgiveren ved check, er betaling rettidig, hvis checken er modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest sidste rettidige betalingsdag.

Arbejdsgiveren kan ikke kræve særskilt kvittering fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter, jf. ATP-lovens § 17, stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan, når særlige omstændigheder taler derfor, give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter, jf. lovens § 17, stk. 4.

Krav på bidrag og renter forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, jf. ATP-lovens § 17, stk. 5.

Arbejdsgiveren skal oplyse det samlede årlige bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension - dvs. såvel lønmodtagerens andel som arbejdsgiverens andel, jf. § 2, stk. 5 - for hver lønmodtager på Told- og Skattestyrelsens årlige oplysningsseddel, jf. dog § 14.

Pligten til at indberette bidrag på den i stk. 1 angivne måde påhviler enhver arbejdsgiver, som på oplysningsseddel skal indberette udbetalt A-indkomst til lønmodtagere, der er omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De i stk. 2 omhandlede arbejdsgivere skal påføre oplysningssedlen oplysning om det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for den enkelte lønmodtager, oprundet til nærmeste hele kronebeløb, samt oplysning om beskæftigelsesåret.

Offentlige arbejdsgivere, der i løbet af et kalenderår har beskæftiget lønmodtagere, omfattet af B-sats eller C-sats, skal påføre oplysningssedlen, at bidraget er opgjort efter B-sats eller C-sats. Har en lønmodtager i årets løb været omfattet af flere forskellige satser (A-sats, B-sats eller C-sats, jf. bilagene), skal bidragene oplyses hver for sig.

Når der i forbindelse med ophør af en virksomhed eller ejerskifte udfyldes og indsendes oplysningsseddel, anføres tillige bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for tiden indtil ophøret eller ejerskiftet efter reglerne i stk. 1-4.

I tilfælde, hvor det ikke påhviler en arbejdsgiver at indsende oplysningsseddel efter § 13, eller hvor bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indbetales af andre end arbejdsgiveren, sker indberetningen af det samlede årlige bidrag på særlige indberetningslister til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Indberetningslisterne, der kan rekvireres hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal udfyldes med oplysning om:

1. Arbejdsgiverens navn og adresse,

1. Arbejdsgiverens SE-nummer,

1. Beskæftigelsesår,

1. Lønmodtagerens navn og CPR-nummer,

1. Lønmodtagere, der ikke er omfattet af lov om arbejdsmarkedsfonde (arbejdsmarkedsbidrag),

1. Det samlede bidrag, dvs. summen af lønmodtagerens og arbejdsgiverens andele af bidraget,

1. Bidraget er beregnet efter A-sats, B-sats eller C-sats. Oplysningen skal dog kun gives af offentlige arbejdsgivere, jf. § 13, stk. 4.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan godkende, at bidrag indberettes på anden måde, fx på magnetbånd.

Indberetningslister indsendes i udfyldt stand til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 20. januar i det følgende kalenderår. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde fastsætte en længere tidsfrist for indberetning.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde pålægge en arbejdsgiver at indberette bidrag ved anvendelse af de i § 14 omhandlede indberetningslister for et eller flere kalenderår eller dele af et år. De af § 13 omfattede arbejdsgivere fritages herved ikke for pligten til at indberette bidrag på oplysningssedlen til Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om medlemskab, bidragspligt, bidrag og renter, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovens § 28.

Den arbejdsgiver, der undlader at foretage indbetaling efter reglerne i §§ 9-10, eller som trods påkrav undlader at foretage indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter reglerne i §§ 13-15, straffes med bøde, jf. lovens §§ 33 og 34.

Er overtrædelse i stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet (den juridiske person) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. december 1999.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 160 af 18. april 1969 om registrering af arbejdsgivere efter loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bekendtgørelse nr. 20 af 26. januar 1970 om visse udenlandske lønmodtageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension, bekendtgørelse nr. 173 af 28. marts 1988 om indbetaling og indberetning af bidrag m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bekendtgørelse nr. 948 af 16. december 1998 om Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning af bidrag.

Arbejdsministeriet, den 2. december 1999, den 2. december 1999

/Ove Hygum Einer Edelberg/

Bidrag efter § 3, stk. 1, jf. lovens § 15, udgør:

Bilag 1

Note: Af skemaet fremgår ATP-bidragets størrelse fordelt på lønperioderne for månedslønnede, 14-dages lønnede og ugelønnede. Herudover er ATP-bidraget inddelt i fire forskellige timeintervaller, der afgør, om der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

ATP-bidrag (A-sats)

BIDRAGSANDELE

Lønmodta- gerens andel kr.

Arbejdsgi- verens andel kr.

Bidrag i alt kr.

LØNPERIODE/

TIMEINTERVAL

Månedslønnede:

(Timer pr. måned)

Mindst 117................................(fuldt)

74,55

149,10

223,65

Under 117 - men mindst 78.........(2/3)

49,70

99,40

149,10

Under 78 - men mindst 39...........(1/3)

24,85

49,70

74,55

Under 39............................................

0,00

0,00

0,00

14-dages lønnede:

(Timer i 14-dages periode)

Mindst 54..................................(fuldt)

39,30

78,60

117,90

Under 54 - men mindst 36...........(2/3)

26,20

52,40

78,60

Under 36 - men mindst 18...........(1/3)

13,10

26,20

39,30

Under 18............................................

0,00

0,00

0,00

Ugelønnede:

(Timer pr. uge)

Mindst 27..................................(fuldt)

19,65

39,30

58,95

Under 27 - men mindst 18...........(2/3)

13,10

26,20

39,30

Under 18 - men mindst 9.............(1/3)

6,55

13,10

19,65

Under 9..............................................

0,00

0,00

0,00

Løsarbejdere:

Pr. time..............................................

0,54

1,08

1,62

Bidrag efter § 3, stk. 2, jf. lovens § 4a, stk. 4, udgør:

Bilag 2

Note: Af skemaet fremgår ATP-bidragets størrelse fordelt på lønperioderne for månedslønnede, 14-dages lønnede og ugelønnede. Herudover er ATP-bidraget inddelt i fire forskellige timeintervaller, der afgør, om der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

ATP-bidrag (B-sats)

BIDRAGSANDELE

Lønmodta- gerens andel kr.

Arbejdsgi- verens andel kr.

Bidrag i alt kr.

LØNPERIODE/

TIMEINTERVAL

Månedslønnede:

(Timer pr. måned)

Mindst 117................................(fuldt)

32,40

64,80

97,20

Under 117 - men mindst 78.........(2/3)

21,60

43,20

64,80

Under 78 - men mindst 39...........(1/3)

10,80

21,60

32,40

Under 39............................................

0,00

0,00

0,00

14-dages lønnede:

(Timer i 14-dages periode)

Mindst 54..................................(fuldt)

17,10

34,20