TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indbetaling af afgift af totalisatorspil

BEK nr 878 af 03/12/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Afgift af totalisatorspil indbetales af bevillingshaveren til told- og skatteregionen senest 15 dage efter udløbet af hver uge (mandag til søndag), hvor der har været afholdt væddeløb. Falder den seneste indbetalingsdag på en helligdag, skal indbetaling ske førstkommende hverdag.

Stk. 2

Ved indbetaling af afgift indsendes opgørelse over ugens samlede totalisatoromsætning på alle baner og alle indskudsboder og den deraf beregnede afgift. Opgørelsen skal underskrives af bevillinghaver eller en, der tegner bevillingshaver.

Stk. 3

Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved afgiftens indbetaling.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 1999. Samtidig ophæves Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 460 af 11. juni 1992.


Skatteministeriet, den 3. december 1999, den 3. december 1999

/Ole Stavad K. Aasberg Karlsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999