TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer

BEK nr 89 af 10/02/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Strukturdirektoratet træffer afgørelse om ydelse af tilskud til ejere af fiskerfartøjer, der udgår af dansk erhvervsfiskeri.

Stk. 2

Tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse kan kun meddeles indtil udgangen af 1999 og højst inden for den for ordningen af ministeren afsatte tilsagnsramme.

§ 2

Tilskud kan ydes, hvis fartøjet har fisket mindst 75 dage i hver af de to perioder på 12 måneder, der ligger forud for ansøgningen.

Stk. 2

For et fartøj, der var fuldt logbogspligtigt i de i stk. 1 nævnte perioder, skal logbogen dokumentere de i stk. 1 nævnte fiskedage.

Stk. 3

I andre tilfælde skal antallet af fiskedage i ikke logbogspligtige perioder dokumenteres ved fremvisning af afregninger til den stedlige fiskerikontrol.

Stk. 4

Tilskud er betinget af følgende:

  1. Fartøjet skal være optaget i Skibsregisteret, enten i Særregister over skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri, eller i Fartøjsfortegnelsen, og være registreret i Fiskeridirektoratets register over fartøjer med tilladelse til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i Danmark.
  1. Ansøgeren skal på ansøgningstidspunktet have ejet fartøjet i mindst to år. Tidspunktet for ejerskifte regnes fra den dato, Skibsregisteret har fået anmeldelse om det nuværende ejerforhold eller en af ansøger dokumenteret dato for fartøjets erhvervelse.
  1. Fartøjet skal på ansøgningstidspunktet være over 10 år gammelt, regnet fra det af Fartøjsregistret registrerede byggeår.

§ 3

Tilskud kan ydes til ansøgere, der lader deres fiskerfartøj

Stk. 2

For fartøjer under 25 BRT eller 27 GT2)ydes ikke tilskud i henhold til stk. 1, nr. 2.

  1. fysisk ophugge eller
  1. overgå til anden anvendelse i Danmark end erhvervsmæssigt fiskeri eller tilvirkning, omladning eller transport af fisk.

§ 4

Tilskud ydes på grundlag af de i bilag 1 nævnte støttesatser. Dog kan tilskud kun udregnes ud fra fartøjets tonnage i GT,

Stk. 2

Tilskud kan maksimalt udgøre 80 % af fartøjets forsikringsværdi, eksklusive redskaber, pr. 1. januar 1997.

Stk. 3

For fartøjer, der omfattes af § 3, stk. 1, nr. 2, reduceres tilskuddet med 50%.

  1. hvis fartøjets længde mellem perpendikulærerne er større end 24 m,
  1. hvis fartøjet ikke er målt i BRT, eller
  1. hvis fartøjet første gang er målt i BRT efter 18. juli 1994.

§ 5

I tilfælde, hvor fartøjet pr. 1. januar 1997 ikke var forsikret eller i andre tilfælde, hvor forsikringsværdien pr. 1. januar 1997 må formodes ikke at svare til fartøjets handelsværdi, foretages vurdering af fartøjets handelsværdi på ansøgningstidspunktet efter Strukturdirektoratets anvisning og retningslinjer.

Stk. 2

Vurderingen foretages for ansøgers regning.

Stk. 3

Tilskud kan da maksimalt udgøre 80 % af den ved vurderingen fastsatte handelsværdi.

§ 6

I tilskud efter denne bekendtgørelse modregnestilskud til modernisering og forbedring af fiskerfartøjer, som er ydet inden for de sidste fem år forud for ansøgning om tilskud til ophugning m.v.

§ 7

Strukturdirektoratet foretager en prioritering af de indkomne ansøgninger. Prioriteringen sker i henhold til det i bilag 2 angivne pointsystem, således at ansøgninger med flest pointtal prioriteres højst. Såfremt to ansøgninger herefter er ligeværdige, er den gennemsnitlige investering pr. år de sidste fem år, eksklusive grej, i forhold til fartøjets forsikringsværdi pr. 1. januar 1997 eller anslået handelsværdi afgørende for prioriteringen, således at fartøjet med den laveste investering går forud.

Stk. 2

Uanset stk. 1 prioriteres en ansøgning højst, hvis fartøjet har været udsat for havari og omkostningerne i henhold til specificeret tilbudtil udbedring af fartøjet vil udgøre mindst 30 % af fartøjets forsikringsværdi eller anslåede handelsværdi.

§ 8

Ansøgning indsendes til Strukturdirektoratet. Herefter vil prioritering blive foretaget den 1. i hver måned. Sidste frist for indlevering af ansøgninger efter denne bekendtgørelse er den 11. december 1999. Prioritering af disse ansøgninger foretages senest den 31. december 1999.

§ 9

Begæring om, at fartøjet slettes af Skibsregistret i Særregisteret over skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri, eller Fartøjsfortegnelsen, skal sendes til Strukturdirektoratet efter modtagelse af tilsagn om tilskud. Anmeldelse om sletning fra registeret skal finde sted senest 6 måneder efter datoen for meddelelse af tilsagn om tilskud. I modsat fald bortfalder tilsagnet.

Stk. 2

Begæring efter stk. 1 er bindende, medmindre Strukturdirektoratet i særlige tilfælde bestemmer andet. Den skal indeholde en af et pengeinstitut eller en advokat attesteret indeståelse for, at alle pant- og udlægshavere kvitterer for deres pant eller udlæg i forbindelse med fartøjets ophugning m.v. Hvis der meddeles tilsagn efter § 3, stk. 1, nr. 2, indsendes tillige en deklaration om, at fartøjet ikke må

Stk. 3

Den i stk. 2 nævnte deklaration skal registreres som første prioritet på fartøjets blad i Skibsregistret.

  1. sælges eller overdrages til udlandet, eller
  1. drive erhvervsmæssigt fiskeri eller tilvirkning, omladning eller transport af fisk.

§ 10

Når fartøjet er slettet af Skibsregistret i Særregister over skibe der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri, eller af Fartøjsfortegnelsen, indsætter Strukturdirektoratet tilskudsbeløbet på en spærret konto. Beløbet frigives, når Strukturdirektoratet fra Fiskeridirektoratets stedlige afdeling har modtaget meddelelse om, at ophugningen har fundet sted, eller, hvis fartøjet ikke hugges op, når betingelsen i § 9, stk. 3, er op- fyldt.

§ 11

Oplysninger, underretninger, erklæringer m.v. i henhold til lovens § 15 skal gives til Strukturdirektoratet.

§ 12

I tilfælde af dødsfald, konkurs eller tvangsauktion kan boet eller erhververen af fartøjet, såfremt denne var registreret panthaver i fartøjet på tvangsauktionstidspunktet, ansøge om tilskud til ophugning eller ansøge om at indtræde i et allerede givet tilsagn. Boet eller erhververen sidestilles med den hidtidige ejer i relation til §§ 2, stk. 4, nr. 2), og 7.

Stk. 2

Tilskud til erhververen ved tvangsauktion kan højst udgøre et beløb svarende til værdien af det pantesikrede tilgodehavende med tillæg af auktionsomkostninger.

§ 13

Strukturdirektoratet og Fiskeridirektoratet forestår gennemførelsen af den kontrol, der er nævnt i lovens § 14.

Stk. 2

Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter denne bekendtgørelse har Strukturdirektoratet og Fiskeridirektoratet mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til en virksomhed m.v., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud. På tilsvarende måde har Strukturdirektoratet eller Fiskeridirektoratet adgang til virksomhedens regnskaber, forretningsbøger m.v.

Stk. 3

Den ansvarlige og beskæftigede person skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal udleveres på Strukturdirektoratets eller Fiskeridirektoratets begæring.

Stk. 4

Til brug for kontrollen kan Strukturdirektoratet indhente oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige myndigheder.

§ 14

Strukturdirektoratet kan beslutte, at tilsagn om tilskud helt eller delvist skal bortfalde, og at udbetalte tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales, hvis

  1. tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  1. tilskudsmodtager tilsidesætter sine pligter i henhold til loven eller bekendtgørelsen,
  1. tilskudsmodtager tilsidesætter sin forpligtelse til på forlangende at afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for at modtage tilskud stadig opfyldes, jf. lovens § 15,
  1. vilkårene for ydelse af tilskud eller tilsagn herom ikke opfyldes, eller
  1. forudsætningerne for tilskud eller tilsagn herom i øvrigt efter Strukturdirektoratets skøn er væsentligt forrykket.

§ 15

I de i § 14 nævnte tilfælde kan Strukturdirektoratet bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales med tillæg af renter, som beregnes fra udbetalingstidspunktet med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

§ 16

Strukturdirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 17

I henhold til lovens § 18 straffes den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2

Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold.

Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 18

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. februar 1999.

Stk. 2

Bekendtgørelsen nr. 357 af 28. maj 1997 om tilskud til fartøjers ophugning m.v. i dansk erhvervsfiskeri ophæves, men finder dog fortsat anvendelse for de tilsagn, der er meddelt inden nærværende bekendtgørelses ikrafttræden.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bekendtgørelsen træder i kraft

den 20. februar 1999.

Stk. 2

Bekendtgørelsen nr. 357 af 28. maj 1997 om

tilskud til fartøjers ophugning m.v. i dansk erhvervsfiskeri

ophæves, men finder dog fortsat anvendelse for de tilsagn, der er

meddelt inden nærværende bekendtgørelses

ikrafttræden. 2) Bilag 1 Tilskudssatser for et fartøj på 15 år,

målt i BRT: Tonnage Beløb pr. BRT Grundbeløb Kr. Kr. 0 24,99 46.786 0 25 49,99 38.260 212.665 50 99,99 34.026 425.330 100 400 17.013 2.126.652 Tilskudssatser for et fartøj på 15

år, målt i GT: Tonnage Beløb pr. GT Grundbeløb Kr. Kr. 0,2 9,99 52.034 7.680 10 24,99 26.241 265.610 25 99,99 22.529 358.414 100 299,99 15.028 1.107.242 300 499,99 12.237 1.945.674 500 og derover 6.688 4.720.181 Ovenstående tilskudsbeløb forhøjes

eller reduceres med 1,5% for hvert år, fartøjet er yngre

henholdsvis ældre end 15 år. For fartøjer over 30 år

reduceres tilskuddet ikke yderligere. Satserne revideres årligt den 1. januar efter den

officielle ecu-kurs. Bilag 2 Prioriteringssystem 1. Fartøjets alder point 15 - 20 år 1 21 - 30 år 2 31 - 40 år 3 41 - 50 år 4 51 - 60 år 5 over 60 år 6 2. Ansøgers alder 40 - 50 år 1 51 - 55 år 2 56 - 60 år 4 over 60 år 5 3. Fartøjets stand gennemsnitlig investering pr. år ekskl. grej i de

sidste 5 år = X% fartøjets forsikringsværdi pr. 1. januar 1997

eller fartøjets handelsværdi, jf. § 5 > 14 % 0 12 - 14 % 1 10 - 11,99 % 2 8 - 9,99 % 3 6 - 7,99 % 4 4 - 5,99 % 5 2 - 3,99 % 6 0 - 1,99% 7


Fødevareministeriet, den 10. februar 1999, den 10. februar 1999

/Henrik Dam Kristensen Marianne Spangsager/

Bilag 1

Tilskudssatser for et fartøj på 15 år, målt i BRT:

Tilskudssatser for et fartøj på 15 år, målt i GT:

Ovenstående tilskudsbeløb forhøjes eller reduceres med 1,5% for hvert år, fartøjet er yngre henholdsvis ældre end 15 år. For fartøjer over 30 år reduceres tilskuddet ikke yderligere.

Satserne revideres årligt den 1. januar efter den officielle ecu-kurs.

Bilag 2

Prioriteringssystem

  1. Fartøjets alder point

15 - 20 år 1

21 - 30 år 2

31 - 40 år 3

41 - 50 år 4

51 - 60 år 5

over 60 år 6

  1. Ansøgers alder

40 - 50 år 1

51 - 55 år 2

56 - 60 år 4

over 60 år 5

  1. Fartøjets stand

14 % 0

12 - 14 % 1

10 - 11,99 % 2

8 - 9,99 % 3

6 - 7,99 % 4

4 - 5,99 % 5

2 - 3,99 % 6

0 - 1,99% 7

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999