Bekendtgørelse om forsøgsuddannelse inden for digital media
BEK nr 924 af 13/12/1999
§ 1
Skolerne kan oprette uddannelse inden for digitale media som forsøg efter Undervisningsministeriets godkendelse. For forsøget gælder de fravigelser fra § 3, stk. 1, og § 5 i lov om erhvervsuddannelser, som følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 3, jf. lovens § 68.
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence i et af følgende specialer:
Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale.
§ 2
Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det Faglige Udvalg for Digital Media.
§ 3
Uddannelsen med specialet grafisk integrator og digital integrator varer 2 år og 3 måneder.
Uddannelsen med specialet multimedie integrator og multimedie animator varer 3 år.
Elever, der afslutter deres uddannelse som grafisk henholdsvis digital integrator, kan på et senere tidspunkt fortsætte deres uddannelsesforløb med henblik på at gå op til afsluttende prøve som multimedia integrator eller multimedia animator.
§ 4
Uddannelsen indledes med en 2. skoleperiode på 40 uger. Efter indgåelse af praktikaftale veksles mellem skoleundervisning og praktik som anført nedenfor.
Skoleundervisningen varer for specialerne grafisk integrator og digital integrator 66 uger, for specialerne multimedie integrator og multimedie animator 80 uger.
Undervisningsministeriet fastsætter, hvor mange elever skolen kan optage. Hvis der er flere ansøgere end skolen kan optage, skal skolen udvælge ansøgere, der har ansøgt inden en af skolen fastsat frist, sådan at de optagne udgør et bredt udsnit af ansøgerne.
Uddannelsen til grafisk integrator og digital integrator veksler mellem skole- og praktikperioder som anført nedenfor:
- der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling og således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger,
- alle fag og temaer varieres, således at de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, og således at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen og
- den i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v. på en måde, der er karakteristisk for uddannelsesområdet.
Uddannelsen til multimedia integrator og multimedia animator veksler mellem skole- og praktikperioder som anført nedenfor:
§ 5
Skolen kan fritage elever for dele af uddannelsen på grundlag af arbejdsmarkedskurser eller anden uddannelse efter samråd med det faglige udvalg, jf. § 13, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
Elever kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).
§ 6
Eleven skal under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser opnå kompetence til at kunne udføre de arbejdsprocesser, der forekommer inden for digital media produktion.
Eleven skal opnå branchemæssige, samfundsmæssige, kommunikative og personlige kvalifikationer gennem skoleundervisning og praktikuddannelse.
§ 7
Undervisningen skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal desuden sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og opnå fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges, således at
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
§ 8
Undervisningen omfatter følgende grundfag:
Mål og øvrige rammer for undervisningen følger reglerne for grundfag.
- Dansk, niveau E.
- Engelsk, niveau C.
- Psykologi.
- Virksomhedslære, niveau F.
- Design, niveau E.
- Informationsteknologi, niveau E.
- Stil, form og farve.
- Matematik, niveau F.
- Arbejdsmiljø, niveau F.
- Billedkommunikation & design.
§ 9
Undervisningen omfatter områdefag. Formålet med fagene er, at eleven erhverver sig viden om fælles arbejdsområder og -metoder inden for det digitale media område samt viden om de enkelte uddannelsesområders karakteristika. Fagene skal medvirke til at skabe grundlag for specialefagsundervisning og praktikuddannelse.
Målene med områdefagene er at understøtte de kvalifikationer, der er nævnt i § 6, stk. 2, på en sådan måde, at grundfagene udbygges med faglige profiler, og at de faglige arbejdsområder sættes i samfundsmæssig sammenhæng.
Mål og øvrige rammer for områdefagene fremgår af bilag 1.
§ 10
Undervisningen i de enkelte specialer omfatter specialefag i det omfang og med de mål, som fremgår af bilag 2.
§ 11
Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen.
§ 12
Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen.
§ 13
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, så den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.
Praktikuddannelsen og skoleundervisningen skal supplere hinanden, således at eleven videreudvikler de færdigheder og rutiner, der er gennemført i den forudgående skoleperiode, samt lærer de discipliner, som alene forekommer i den enkelte praktikvirksomhed. I praktikperioden introduceres eleven endvidere til discipliner, som forekommer i den følgende skoleperiode.
I den første praktikperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen og det valgte speciale, og under instruktion beskæftiges med de forskellige arbejdsdiscipliner.
Det skal tilstræbes, at uddannelsen i virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, og således at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, som svarer til de krav, der stilles til en færdiguddannet med det pågældende speciale.
Under praktikperioden arbejdes der med arbejdsopgaver, som kan understøtte uddannelsens moduler. I øvrigt kan eleven beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner, der er relevante og værdifulde for uddannelsen.
Praktikuddannelsen skal tage udgangspunkt i den undervisning, som eleven har gennemført.
§ 14
Praktikperioden efter 2. skoleperiode er et procesorienteret forløb i virksomheden med vægt på grafisk integration eller digital integration. Formålet med praktikperioden er at styrke de almene produktionsmæssige rutiner i ét af de to vægtede områder.
Praktikperioden efter 3. skoleperiode er et specialeforløb i en virksomhed inden for integration eller animation. Formålet er, at eleven skal beherske specialets områder på et professionelt niveau.
§ 15
Ved afslutningen af hver praktikperiode meddeler virksomheden i en praktikoplysning til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne praktikoplysning anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen ved praktiktidens afslutning.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2.
Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.
§ 16
Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. karakterskalabekendtgørelsen.
§ 17
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale.
Uddannelsesbeviset udstedes når skolebevis og praktikerklæring er udstedt samt fagprøven er bestået.
Uddannelsesbeviset skal angive uddannelsens betegnelse og speciale samt henvise til skolebevis og praktikerklæring.
Det Faglige Udvalg for Digitale Media udfærdiger blanketter til uddannelsesbeviset.
Det faglige Udvalg opbevarer kopi af beviset i 30 år.
§ 18
Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis:
Skolebeviset skal indeholde:
Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 20.
- Afsluttede karakterer i grundfag, områdefag, specialefag og valgfag.
- For specialerne grafisk integrator og digital integrator skal 66 ugers skoleundervisning være gennemført, fagprøven, som er beskrevet i bilag 3, skal være bestået, og gennemsnitskarakteren af alle grundfag, områdefag og specialefag skal være mindst 6.
- For specialerne multimedie integrator og multimedie animator skal 80 ugers skoleundervisning være gennemført, fagprøven, som er beskrevet i bilag 3, skal være bestået, og gennemsnitskarakteren af alle grundfag, områdefag og specialefag skal være mindst 6.
- Betegnelsen for uddannelsen og specialet.
- Karakteren for fagprøven.
Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.
§ 19
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen med henblik på at støtte og vejlede eleven i det videre uddannelsesforløb.
Skolen giver standpunktskarakterer i grundfagene efter reglerne om grundfag.
Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne for disse fag.
§ 20
Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden ved afslutningen af hver skoleperiode.
Skolevejledningen skal indeholde oplysning om:
Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
- Afsluttende karakterer i de grundfag, områdefag, valgfag og specialefag, som afsluttes i den pågældende skoleperiode.
- Standpunktskarakterer for de fag, som ikke er afsluttet i skoleperioden.
- Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
- Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende undervisning.
§ 21
I det pågældende speciale afholdes en afsluttende fagprøve som beskrevet i bilag 3.
Fagprøvens varighed og opgaverne fastsættes af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Elever, der afslutter med specialet grafisk integrator eller digital integrator, går op til en fagprøve som afslutning af sidste skoleperiode. Elevens løsning af opgaverne bedømmes af en lærer, udpeget af skolen og en censor. Censor skal have den fornødne fagkundskab og udpeges af en af de øvrige skoler, som udbyder uddannelsen.
Elever, der afslutter med specialerne multimedie integrator eller multimedie animator indkaldes til en afsluttende skoleperiode, hvor fagprøven finder sted. Det faglige udvalg udpeger de censorer, der er nævnt i stk. 8 og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer, udpeget af skolen og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.
Censorerne kan være til stede under prøveforløbet.
§ 22
Skolen skal tilbyde elever, som ikke består den afsluttende fagprøve, en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Eleven kan kun deltage i eksamen 2 gange. Hvis særlige forhold taler for det, kan skolen tillade, at eleven deltager i yderligere en eksamen.
Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.
§ 23
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. januar 2000.
Undervisningsministeriet, den 13. december 1999, den 13. december 1999
/Ivan Sørensen Marianne Vørts/
Bilag 1
Bekendtgørelse om forsøgsuddannelse inden for digital media 13. december 1999
Områdefag
Undervisningen omfatter nedennævnte områdefag med de anførte mål og vejledende uddannelsestid.
- Brugerfladegrafik (3 uger)
Eleven skal kunne anvende almindeligt forekommende billedbehandlingsprogrammer til fremstilling af brugerfladegrafik.
- 3D animation (4 uger)
Eleven skal kende til 3D animation og de mest anvendte programmer til 3D animation. Eleven skal kende til områdets historiske baggrund, udvikling og kultur samt de arbejdsformer, som kendetegner 3D området. Eleven skal kende til 3D animation med primitiver samt arbejde med materialer, teksturer, lys og kamera på grundlæggende niveau.
- Offline integration (4 uger)
Eleven skal kunne anvende almindeligt forekommende software, der bruges i forbindelse med fremstilling af interaktive applikationer til afvikling fra diskette, CD-ROM eller lignende ikke-netbårne medier. Eleven skal kende til almindeligt forekommende programmeringsmetoder/scripts, som benyttes i et almindeligt anvendt forfatterværktøj/software til fremstilling af interaktive applikationer.
- Online integration (4 uger)
Eleven skal kende til online mediers baggrund og struktur, grundlæggende værktøjer til fremvisning af og søgning efter online materiale og brugen af disse i forhold til en konkret multimedieproduktion. Eleven skal kende til grundlæggende online publiceringsmetoder og -standarder med focus på fremstilling af koder og grafik til hjemmesider på Internet.
- Digital lyd og video (2 uger)
a) Eleven skal kende til grundlæggende TV, video og lydproduktion, herunder forskellige planlægningsværktøjer samt fortælletekniske metoder. Eleven skal kunne anskue en opgaves karakter og herudfra være i stand til, på et elementært niveau, at planlægge og producere på egen hånd. Eleven skal kende til fortælletekniske modeller, dramaturgi, billedanalyse og grafiske virkemidler. Eleven skal kende til lyd- og lysteknik, samt udvidet brug af kameraets funktioner og overvejelser over disses anvendelsesmuligheder ved forskellige opgavetyper.
b) Eleven skal kende til produktionsstyring, research, casting, interviewteknik, m.m., samt video og lyd i forbindelse med andre afviklingsformer såsom CD-ROM, Internettet m.m. Eleven skal kende til kommunikations- og målgruppeanalyse samt konceptfremstilling, promotion og økonomi på elementært plan.
- Planlægning (1 uge)
Eleven skal kende til, hvordan man skruer en historie sammen fra scratch, og samtidig opnå forståelse for diverse fortælletekniske og dramaturgiske elementers funktion. Eleven skal have en begyndende anerkendelse af, at for at være innovativ og eksperimenterende er det nødvendigt at kende de traditionelle grundbegreber og strukturer i forhold til forskellige fortælleteknikker.
- Billedbehandling (1 uge)
Eleven skal kende til almindeligt anvendt professionelt scannerværktøj til produktion af billeder og grafik til on/off-line integration. Eleven skal beherske indscanning og arkivering af billeder i forskellige filformater og opløsninger, der passer til on/off-line integration.
- Tekstanvendelse (1 uge)
Eleven skal kende til almindelige typografiske grundprincipper samt kunne anvende sin viden ved løsning af konkrete opgaver i forhold til skærmbaseret kommunikation med vægt på æstetik og korrekt typografi.
Bilag 2
Bekendtgørelse om forsøgsuddannelse inden for digital media 13. december 1999
Undervisningen omfatter nedennævnte specialefag med de anførte mål og vejledende uddannelsestid.
- Specialet Grafisk Integrator
Målet med undervisningen i specialefag er, at den uddannede Grafiske Integrator kan udforme skærmbaserede grafiske elementer ved hjælp af forskellige grafiske værktøjer. Den Grafiske Integrator kan endvidere producere og fastholde et ensartet grafisk udtryk i forskellige digitale miljøer.
I dette speciale indgår følgende specialefag:
1.1. Animation (2 uger)
Eleven behersker forskellige former for 3D animation og de mest anvendte programmer til 3D animation. Eleven kan arbejde med materialer, teksturer, lys og kamera på et professionelt niveau.
1.2. Tekstanvendelse Modul I+II (2 uger)
Eleven kan arbejde efter almindelige typografiske grundprincipper, og kan anvende sin viden ved løsning af konkrete opgaver i forhold til skærmbaseret kommunikation med vægt på æstetik og korrekt typografi.
1.3. Billedbehandling Modul I+II+III (3 uger)
Eleven behersker forskellige former for billedmanipulation i et professionelt billedbehandlingsprogram.
1.4. Brugerfladegrafik (2 uger)
Eleven kan arbejde med almindeligt forekommende billedbehandlingsprogrammer til fremstilling af brugerfladegrafik.
1.5. Planlægning (1 uge)
Eleven kender de traditionelle grundbegreber og strukturer i forhold til forskellige fortælleteknikker.
- Specialet Digital Integrator
I dette speciale indgår følgende obligatoriske specialefag:
2.1. Animation (1 uge)
Eleven behersker forskellige former for 3D animation og de mest anvendte programmer til 3D animation. Eleven kan arbejde med materialer, teksturer, lys og kamera på et professionelt niveau.
2.2. Digital video og lyd (1 uge)
Eleven behersker et bredt udsnit af relevante udvidede funktioner i et lyd- og videoredigeringsprogram.
2.3. Offline integration (1 uge)
Eleven behersker de grundlæggende menuer og funktioner i et forfatterværktøj og færdiggørelse af mindre multimedieapplikationer, således at den kan afvikles på forskellige computertyper.
2.4. Online integration (2 uger)
Eleven behersker fremstilling af større websites.
2.5. Server og netværk (1 uge)
Eleven behersker installation af webservere til brug i et lokalt netværk (LAN).
2.6. Lyd og video (1 uge)
Målet er, at den uddannede digitale integrator kan integrere lyd, video, grafik og tekst i forskellige typer forfatterværktøjer samt strukturere komplekse arbejdsopgaver i en rationel arbejdsproces.
2.7. 3D animation (1 uge)
Eleven behersker 3D programmets grundlæggende menuer og funktioner samt fremstilling af enkle 3D animationer.
2.8. Grafik (2 uger)
a. Eleven behersker fremstilling af mindre skærmbaserede kommunikationsløsninger, hvor der bevidst er taget hensyn til tekstens læsbarhed, typografi, indhold, budskab og målgruppe.
b. Eleven behersker de fleste relevante menuer og funktioner i et professionelt anvendt billedbehandlingsprogram og selvstændig færdiggørelse af et grafisk produkt til on/off-line integration efter et specifikt oplæg.
- Specialet Multimedie Integrator
Målet er, at den uddannede Multimedie Integrator behersker avancerede programinstruktioner og integration af lyd, video, grafik og tekst i interaktive brugerflader. Desuden behersker han opbygning af kommunikationsservere.
I dette speciale indgår følgende obligatoriske specialefag:
3.1. Offline integration Modul IV+V (4 uger)
Eleven kan importere delelementer til applikationerne og fremstille samt optimere selvkørende mulitmedieapplikationer til både Macintosh og PC. Endvidere kan eleven fremstille interface til bestemte målgrupper og anvende og programmere avancerede scripts. Eleven har lært om avancerede typer af variabler og avancerede typer af macroer.
3.2. Online integration Modul IV +V (4 uger)
Eleven kan fremstille brugbare eksempler og filer i et præferenceværktøj, der kan integreres med eksisterende web-applikationer. Eleven kan konvertere/fremstille/teste/publicere filer til brug i »realtime web-publishing«. Eleven har lært at indlære ukendt program indenfor præferenceområde ved egen indsats med afsæt i metoder, der fremmer indlæring af nye relevante værktøjer.
3.3. Digital video og lyd Modul IV (1 uge)
Eleven har lært at overskue planlægningen, optagelserne og redigeringen af en mindre videoproduktion samt de fleste af kameraets funktioner. Eleven kan medtænke fortælletekniske modeller og bruge sin viden om billedkomposition, udvidet lyd- og optageteknik samt udvidet opsætning af lys.
3.4. Server og netværk Modul II (1 uge)
Eleven behersker procedurer vedrørende opsætning og installation af pc er i et lokalt netværk (LAN) samt installation, konfiguration og anvendelse af webservere til brug i lokalt netværk (LAN). Eleven kan finde informationskilder vedr. forskellige server- og netværksprodukter, de grundlæggende typer af server applikationer herunder webserverfunktioner og udvidelsesmuligheder samt disses muligheder og begrænsninger. Eleven har lært de grundlæggende internetrelaterede netværksprotokoller herunder TCP/IP.
- Specialet Multimedie Animator
Målet er, at den uddannede Multimedie Animator behersker avanceret modellering, overfladekonstruktion og animering med high-end udstyr. Desuden skal han kunne transformere andres ideer til sit speciale.
I dette speciale indgår følgende obligatoriske specialefag:
4.1. 3D overflader (2 uger)
Eleven behersker relevante delområder og enkeltelementer omkring konstruktion af overflader og teksturer. Eleven kan arbejde med overflager og teksturer og lave bitmap textures.
4.2. 3D modellering (2 uger)
Eleven behersker relevante delområder og enkeltelementer inden for modellering. Eleven kan arbejde med modellering af ikke-organiske modeller, og arbejde med modellering med meatballs samt lave flere forskellige simple modelleringer.
4.3. 3D karakteranimation (2 uger)
Eleven behersker relevante delområder og enkeltelementer omkring karakteranimation. Eleven kan orientere sig i forhold til teorien omkring karakteranimation og lave helt enkelt karakteranimation.
4.4. 3D Brugerflader (2 uger)
Eleven behersker relevante delområder og enkeltelementer omkring fremstilling af 3D brugerflader. Eleven kan eksportere scener til brug i realtidssystem f.eks. VRML samt efterfølgende importere disse i et forfatterværktøj eller internettet.
4.5. 3 D Animation (2 uger)
Eleven behersker menuer og funktioner i den fremherskende software som anvendes på stedet. Eleven kan skelne teknikker, formater, effekter og lignende fra hinanden samt skelne forskellige renderingsmetoder fra hinanden. Eleven kan fremstille en given kompleks 3D opgave efter selvstændig planlægning og projektbeskrivelse.
Bilag 3
Bekendtgørelse om forsøgsuddannelse inden for digital media 13. december 1999
Fagprøve
Bilaget omfatter formål og rammer for.
- Formål
Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for det pågældende speciale og at vise, at eleven er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given opgave. Ved idéudvikling, planlægning og gennemførelse af aktiviteten skal eleven kunne inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder information af og samarbejde med andre i processen. Inden for de givne rammer skal eleven kunne forholde sig til helhed og sammenhænge og kunne fordybe sig i et mere afgrænset problemfelt af relevans for elevens uddannelse og arbejdsområde. Endelig skal eleven kunne evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål.
- Organisering af fagprøven
Fagprøven stilles af skolen efter samråd med Det Faglige Udvalg for Digital Media.
- Opgavens omfang og aflevering
Opgaven afleveres på den måde, som det er forudsat i problemformuleringen. Skolen fastsætter tidspunktet for afleveringen af opgaven således, at eksaminator og censor har mulighed for at sætte sig ind i opgavens problemstilling, inden eksaminationen finder sted.
- Bedømmelse
Bedømmelsen består af en helhedsvurdering af elevens generelle og faglige kvalifikationer på grundlag af den udarbejdede opgave og den samtale, der gennemføres med eleven i forbindelse med eksaminationen.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999