Bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori

Ved realkreditbelåning af fast ejendom anvendes reglerne for værdiansættelse og låneudmåling, herunder lånegrænser og lånetyper, for den ejendomskategori, hvortil ejendommen må henregnes efter bestemmelserne i stk. 2-3, og §§ 2-14. Såfremt pantet efter nævnte bestemmelser består af flere ejendomskategorier, skal værdiansættelse og låneudmåling ske særskilt for de enkelte ejendomskategorier, jf. dog realkreditlovens § 45, stk. 3.

Ved realkreditbelåning af ideelle anparter af fast ejendom skal belåning tilsvarende ske efter reglerne for den ejendomskategori, som brugsretten er knyttet til.

Ved bedømmelse af ejendomskategori tages udgangspunkt i den lovlige anvendelse, herunder på grundlag af dispensationer, der dog ikke må være personlige. Hvis der er flere lovlige anvendelsesmuligheder, er det den faktiske anvendelse, der er afgørende.

Ved ejerboliger til helårsbrug, jf. realkreditlovens § 26, stk. 1, nr. 1, forstås ejendomme som parcelhuse, rækkehuse, kædehuse, ejerlejligheder, anpartslejligheder m.m., der lovligt kan benyttes til helårsbeboelse for ejeren.

Endvidere er tofamilieshuse omfattet af denne ejendomskategori, når mindst en af lejlighederne benyttes af ejeren.

Selvom ejeren ikke selv benytter boligen, omfattes den dog af denne ejendomskategori, medmindre ejendommen er udlejet i henhold til en lejekontrakt, som er indgået mellem uafhængige parter, og hvor lejemålet har en restløbetid på mindst 5 år.

Stuehuse til landbrugsejendomme kan ikke belånes som ejerboliger til helårsbrug, jf. dog § 12, stk. 3.

Ved fritidshuse, jf. realkreditlovens § 26, stk. 2, nr. 1, forstås beboelsesejendomme, der er opført på en grund, hvor helårsbeboelse ikke er tilladt, og ejendomme, der kun lovligt kan anvendes til ophold en del af året.

En flerhed af fritidshuse, der ejes af samme ejer, og hvortil der hører fælles bygninger, kan belånes som en kontor- og forretningsejendom, jf. § 11.

Ved private andelsboliger, jf. realkreditlovens § 26, stk. 1, nr. 2, forstås beboelseslejligheder, der ejes af en privat andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab, der er omfattet af reglerne i kapitel II eller III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Beboelseslejligheder, der ejes af boligkommanditselskaber, boliginteressentskaber og lignende, som opfylder bestemmelserne i kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, henregnes til denne ejendomskategori.

Såfremt ejendommen indeholder mindst 13 beboelseslejligheder, omfattes ejendommens lokaler, der er udlejet til andet end beboelse, af reglerne for denne ejendomskategori.

Ved private beboelsesejendomme til udlejning, jf. realkreditlovens § 26, stk. 1, nr. 3, forstås ejendomme, der ikke omfattes af § 2, § 4, eller §§ 6-8, og som udelukkende indeholder beboelseslejligheder eller enkeltværelser, der lovligt kan benyttes til helårsbeboelse, og som er udlejet eller bestemt til udlejning.

Ejendomme, der indeholder mindst 3 beboelseslejligheder, henregnes til denne ejendomskategori, uanset om ejeren bebor en lejlighed i ejendommen.

Ved alment boligbyggeri, jf. realkreditlovens § 26, stk. 1, nr. 4, forstås boliger, der tilhører selskaber, som er godkendt til at udøve almen boligvirksomhed, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og som ikke er opført eller erhvervet med salg for øje eller er ungdoms- eller ældreboliger, jf. §§ 7-8.

Ved ungdomsboliger, jf. realkreditlovens § 26, stk. 1, nr. 5, forstås kollegier og ungdomsboliger tilvejebragt med støtte efter byggestøtte-, kollegie- eller boligbyggerilovene.

Ved ældreboliger, jf. realkreditlovens § 26, stk. 1, nr. 6, forstås plejehjem og beskyttede boliger reguleret i lov om social service § 140, lette kollektivboliger tilvejebragt efter lov om boligbyggeri samt ældreboliger tilvejebragt efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Ved industri- og håndværksejendomme, jf. realkreditlovens § 26, stk. 2, nr. 3, forstås ejendomme, der udlejes til industriel eller håndværksmæssig produktion eller produktbehandling, eller som anvendes af ejeren til sådanne formål. Herunder kan nævnes:

Omfattet af reglerne for belåning af ejendomme til industri- og håndværksmæssige formål er endvidere bygnings- og grundarealer, der ikke direkte anvendes til produktion eller produktbehandling, hvis arealerne er en integreret del af en ejendom til industri- eller håndværksmæssige formål og betjener denne eller har en sådan indretning, at de ikke er almindeligt anvendelige. Herunder kan nævnes:

1. Fabriksanlæg.

1. Værfter.

1. Andre industrielle produktionsanlæg.

1. Vandværker og energiforsyningsanlæg, der ikke omfattes af § 10.

1. Rensningsanlæg og andre affaldsbehandlingsanlæg.

1. Værksteder og andre lokaler, hvori der foregår håndværksmæssig produktion eller produktion af varer.

1. Butikker, hvor der overvejende foregår produktion eller anden produktbehandling af varer

1. Kontorer.

1. Lagerlokaler.

1. Portner- eller funktionærboliger.

1. Oplagspladser.

1. Parkeringspladser.

Ved kollektive energiforsyningsanlæg, jf. realkreditlovens § 26, stk. 2, nr. 4, forstås anlæg til produktion, transmission, distribution eller lagring af varme, elektricitet eller brændbare gasser til en flerhed af ejendomme.

Ved kontor- og forretningsejendomme, jf. realkreditlovens § 26, stk. 2, nr. 2, forstås ejendomme, der enten udlejes til administration eller servicevirksomheder m.v., eller som anvendes af ejeren til administration eller servicevirksomhed m.v. Herunder kan nævnes:

1. Kontorarealer, medmindre de er en integreret del af en ejendom til industri- eller håndværksmæssige formål og betjener denne eller har en sådan indretning, at de ikke er almindeligt anvendelige, jf. § 9, stk. 2.

1. Butikker, hvor der ikke overvejende foregår produktion eller anden produktbehandling af varer.

1. Lagerlokaler, der er en integreret del af eller benyttes af servicevirksomheder o.lign., samt selvstændige lagerlokaler, der har en sådan indretning, at de er almindeligt anvendelige.

1. Restauranter, kroer og lignende spisesteder.

1. Hoteller og ferielande.

1. Kongres- og kursuscentre.

1. Campingpladser.

1. Trafikterminaler, servicestationer, brandstationer, auktionshaller og eksportstalde.

1. Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, hvortil offentligheden ikke generelt har adgang, eller som ikke modtager offentlig støtte som nævnt i § 13, stk. 2.

Ved landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v., jf. realkreditlovens § 26, stk. 5, forstås:

En ejendom, der er noteret som landbrug, kan dog ikke belånes som landbrugsejendom, såfremt ejendommen udnyttes til andet erhvervsmæssigt formål i et sådant omfang, at denne udnyttelse er helt dominerende i forhold til en landbrugsmæssig eller dermed beslægtet erhvervsmæssig produktion.

Ejendomme med areal under 10 ha, der er noteret som landbrug, men hvor erhvervsudøvelsen ikke er af afgørende betydning for ejerens økonomi, kan belånes efter reglerne for ejerboliger eller fritidshuse, såfremt § 2 eller § 3 giver mulighed herfor.

Boliger på ejendomme, der efter stk. 1-3 skal belånes som landbrugsejendomme, skal belånes efter reglerne for landbrugsejendomme.

• Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål

1. ejendomme, der i henhold til landbrugsloven er noteret som landbrugsejendomme, herunder skovbrugs- og gartneriejendomme samt frugtplantager, samt

1. ejendomme, der ikke er noteret som landbrugsejendomme, men som benyttes til landbrugsmæssig eller dermed beslægtet erhvervsmæssig produktion, herunder skovbrugs- og gartneriejendomme, frugtplantager, pelsdyr- og ålefarme samt dambrug, og hvor erhvervsudøvelsen er af afgørende betydning for ejerens økonomi.

Ved ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, jf. realkreditlovens § 26, stk. 1, nr. 7, forstås ejendomme, der anvendes til sociale institutioner, rekreative formål, underholdningsmæssige formål, forsamling af grupper, idrætsudøvelse og undervisning. Herunder kan nævnes:

En ejendom er dog kun omfattet af denne ejendomskategori, såfremt offentligheden generelt har adgang, eventuelt mod betaling eller opfyldelse af visse adgangskriterier, og der enten i henhold til særlig lovgivning gives offentlig tilskud til opførelse eller drift af ejendommen, eller det offentlige yder garanti for driftsstøtte eller lånets tilbagebetaling - gældende i mere end halvdelen af lånets løbetid.

1. Daginstitutioner for børn og unge, daghjem og dagcentre.

1. Hospitaler.

1. Behandlingshjem.

1. Soldater- og sømandshjem.

1. Museer og lignende udstillingsfaciliteter.

1. Teatre.

1. Forsamlingshuse og medborgerhuse.

1. Spejderhytter.

1. Kirker, herunder frikirker og folkekirker.

1. Idrætsejendomme og idrætsanlæg.

1. Skoler, herunder efterskoler, højskoler, andre skoler til fritidsundervisning, handelsskoler, handelshøjskoler, teknika, tekniske skoler, maskinmester- og maskinistskoler, søfartsskoler, lærerskoler, seminarier, gymnasier og universiteter.

Ved andre ejendomme, jf. realkreditlovens § 26, stk. 3, forstås ubebyggede grunde, der ikke er idrætsanlæg, jf. §§ 11 og 13, eller en landbrugsejendom, jf. § 12, samt øvrige ejendomme, der ikke omfattes af §§ 2-13.

En bebygget grund skal belånes som ubebygget, såfremt realkreditinstituttet alene har pant i grunden.

Grundarealer med bygninger kan belånes efter reglerne for den ejendomskategori, bygningerne tilhører, såfremt grundarealets værdi ansættes uden byggeretsværdi. Såfremt der ansættes en byggeretsværdi, jf. § 27 i Finanstilsynets bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse, skal værdiansættelse og låneudmåling ske særskilt for henholdsvis grunden, som byggeretsværdien vedrører, og bygningerne med det resterende areal.

Overgår en ejendom inden 2 år fra lånets udbetaling til anden anvendelse, således at ejendommen overgår til en anden ejendomskategori, forfalder lånet til indfrielse, såfremt:

2-års-perioden i stk. 1 regnes i tilfælde af forhåndsbelåning fra det tidspunkt, hvor forhåndslånet overgik til endeligt lån.

Tidspunktet for overgang til anden ejendomskategori regnes fra tidspunktet for lejekontraktens eller handelens indgåelse, dog henholdsvis lejeforholdets påbegyndelse og overtagelsesdagen, hvis dette tidspunkt ligger senere. Hvis lejekontrakt eller handel ikke indgås, regnes overgangstidspunktet fra tidspunktet for ophøret af den hidtidige anvendelse.

Lånet indfries fuldt ud. I tilfælde, som nævnt i stk. 1, nr. 1, skal lånet dog kun nedbringes, så det i forhold til den aktuelle værdi fastsat efter de for den nye ejendomskategori gældende værdiansættelsesregler opnår sikkerhed indenfor lånegrænsen for denne ejendomskategori.

1. lånet som følge af forskelle i lånegrænse og værdi, herunder p.g.a. forskelle i værdiansættelsesregler, kun kunne have været ydet med et mindre provenu, hvis det var udmålt efter reglerne for den nye ejendomskategori, jf. dog stk. 4,

1. lånet kun kunne have været ydet med en kortere løbetid eller en hurtigere amortisationstakt, eller

1. lånetypen ikke kunne være ydet til den nye ejendomskategori.

Ved udstykning af ejerlejligheder i private beboelsesejendomme til udlejning forfalder lån efter realkreditlovens § 26, stk. 1, nr. 3, eller lov om indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 1, nr. 9, til forholdsmæssig indfrielse i takt med salget af de enkelte lejligheder.

Der skal i pantebrevet optages bestemmelser om lånets forfald til indfrielse i de i § 15 nævnte tilfælde samt om, at låntager skal underrette instituttet om ændret anvendelse, der sker inden 2 år fra lånets udbetaling.

Hviler den lovlige anvendelse, jf. § 1, stk. 3, på en ikke personlig dispensation med en restløbetid, der enten er ubestemt eller mindre end det tilbudte låns, skal der i pantebrevet optages bestemmelser om lånets indfrielse, i tilfælde som nævnt i § 15, såfremt ejendommen inden lånets udamortisering overgår til anden ejendomskategori. Det påhviler realkreditinstituttet at kræve lånet indfriet som foreskrevet i § 15, stk. 1 og 4.

Det påhviler realkreditinstituttet at kræve lånet indfriet som foreskrevet i § 15, såfremt instituttet ved låntagers underretning, ved ansøgning om nyt lån eller om godkendelse af gældsovertagelse eller på anden vis får kendskab til den ændrede anvendelse.

Med bøde straffes den, der overtræder § 1 og § 16.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 28 af 17. januar 1992 om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori ophæves.