Bekendtgørelse om Dansk Landbrugs Realkreditfond

Dansk Landbrugs Realkreditfond (instituttet) kan yde lån til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed mod tinglyst pant i ejendommene.

Instituttet kan drive virksomhed, der må anses for accessorisk til instituttets realkreditvirksomhed.

Instituttets lån skal udmåles på grundlag af ejendommens kontantværdi.

Det tilbudte låns kontantprovenu før afholdelse af samtlige omkostninger i forbindelse med udbetalingen m.v. skal tillagt kontantværdien af foranstående hæftelser, herunder af gæld i behæftet tilbehør, ligge inden for en lånegrænse på 70 pct. af værdiansættelsen. For ejendomme, der efter realkreditlovgivningens bestemmelser kan belånes som ejerboliger til helårsbrug, er denne lånegrænse dog 80 pct.

Ved udmåling af lån på grundlag af bygninger på lejet grund må lånets løbetid ikke overstige den aftalte lejeperiode. Instituttet skal sikre sig ret til at indtræde i lejekontrakten i tilfælde af, at udlejer hæver denne som følge af debitors misligholdelse af lejekontrakten.

Grundlaget for låneudmålingen skal fremgå af lånesagen.

Foranstående hæftelser omregnes til kontantværdi ved anvendelse af omregningstabeller, der er fælles for alle realkreditinstitutter, og som udarbejdes efter regler, der godkendes af Finanstilsynet. Foranstående ejerpantebreve, skadesløsbreve og pantstiftende deklarationer indgår med det nominelle beløb.

Lånetilbud uden forbehold for instituttets værdiansættelse kan ikke afgives senere end 6 måneder fra besigtigelsestidspunktet, medmindre lånet ydes i henhold til lovens § 12, stk. 3. Lånetilbud vedrørende ejendomme uden bygninger kan dog afgives op til 18 måneder fra besigtigelsestidspunktet. Ændret lånetilbud kan endvidere uden genbesigtigelse afgives op til 18 måneder fra besigtigelsestidspunktet, såfremt den for det tilbudte lån nødvendige belåningsværdi ikke er højere end for det oprindelige tilbud.

Besigtigelsesfrister fastsat for statsgaranterede lån gælder uændret.

Instituttet kan yde forhåndslån i forbindelse med investeringer i form af opførelse samt om- og tilbygning m.v. på grundlag af ejendommens forventede værdi efter investeringernes færdiggørelse. Det er en betingelse, at der stilles sikkerhed, jf. § 7, for at forhåndslånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis ejendommen ikke efter investeringernes færdiggørelse opnår den forventede værdi. Instituttet kan dog godkende en sikkerhedsmæssig placering for det endelige lån, der svarer til lånegrænsen, jf. § 2, stk. 2.

Instituttet kan rykke for andre lån på grundlag af ejendommens forventede værdi efter investeringernes færdiggørelse. Det er en betingelse for rykning med instituttets lån, at der stilles sikkerhed, jf. § 7, for at instituttets lån eller foranstående lån, herunder det lån, der rykkes for, vil blive indfriet eller nedbragt, hvis instituttets lån ikke efter investeringernes færdiggørelse er sikret inden for lånegrænsen, jf. § 2, stk. 2.

Instituttet skal, i det omfang instituttets lån ikke uden investeringernes færdiggørelse har sikkerhed inden for lånegrænsen i § 2, stk. 2, kræve instituttets lån eller foranstående lån indfriet eller nedbragt, hvis de forudsatte investeringer ikke er færdiggjort senest 2 år efter udbetaling af forhåndslånet eller det afgivne tilsagn om rykning med instituttets lån. Der skal i lånetilbuddet om forhåndslån eller i tilsagnet om rykning for andre lån tages forbehold herom.

Instituttet kan undtagelsesvis forlænge fristen i stk. 3.

Sikkerhedsstillelsen, jf. stk. 1 og 2, kan frigives helt eller delvist, i det omfang instituttet efter en fornyet værdiansættelse, har konstateret, at instituttets lån har sikkerhed inden for lånegrænsen, jf. § 2, stk. 2.

Instituttet kan yde lån og rykke for andre lån, inden instituttet har modtaget tinglyst pantebrev, som giver den for lånet forudsatte pantesikkerhed, såfremt der stilles sikkerhed, jf. § 7, for at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis den forudsatte pantesikkerhed ikke opnås, jf. dog stk. 5.

Instituttet skal, i det omfang lånet ikke sikres ved pant inden for lånegrænsen i § 2, stk. 2, kræve lånet indfriet, hvis instituttet ikke har modtaget endeligt tinglyst pantebrev, som giver den for lånet forudsatte pantesikkerhed senest 1 år efter udbetalingen.

Instituttet kan undtagelsesvis forlænge fristen i stk. 2.

Sikkerhedsstillelsen kan frigives helt eller delvist, i det omfang instituttet opnår sikkerhed inden for lånegrænsen i § 2, stk. 2.

Lån kan ydes uden sikkerhedsstillelse, når instituttet har modtaget tinglyst pantebrev med retsanmærkninger, der alene angår lån, som skal indfries med det nye lån fra instituttet. Det er en betingelse, at det eller de lån, der skal indfries, er ydet af instituttet selv, eller af øvrige institutter under Finanstilsynets tilsyn, Finansstyrelsen eller som statslån. Det er endvidere en betingelse, at indfrielsen sker i henhold til bindende indfrielsestilbud, og at indfrielsen foretages af instituttet, og ved indfrielse af lån ydet af andre end instituttet selv, at indfrielsesbeløbet fremsendes af instituttet betinget af, at de indfriede pantebreve kvitteres og indleveres til instituttet.

Instituttet kan yde lån, inden låntager har opnået endelig adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed, jf. § 7, for at lånet vil blive indfriet, hvis låntager ikke opnår endelig tinglyst adkomst til ejendommen.

Instituttet skal kræve lånet indfriet, hvis låntager ikke har opnået endelig tinglyst adkomst til ejendommen senest 1 år efter udbetalingen af lånet. Der skal i lånetilbuddet tages forbehold herom.

Instituttet kan undtagelsesvis forlænge fristen i stk. 2.

Instituttet kan frigive sikkerhedsstillelsen, når låntager har opnået endelig tinglyst adkomst til ejendommen.

Som sikkerhedsstillelse, jf. §§ 4-6, må alene anvendes

1. en garanti, der er udformet som en selvskyldnerkaution og stillet af et kreditinstitut, eller af et skadesforsikringsselskab, der har fået koncession hertil af Finanstilsynet,

1. en garanti, der er udformet som en selvskyldnerkaution og stillet af stat eller kommune,

1. pant i obligationer, der er noteret på Københavns Fondsbørs, eller

1. pant i en kontantbeholdning eller i et pengeinstitutindestående.

Midler, som instituttet tilvejebringer gennem udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, må alene anvendes til udlån, jf. § 1, stk. 1.

Ved andre værdipapirer forstås obligationslignende gældsbeviser, der er godkendt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Den maksimale forskel mellem de fremtidige årlige udbetalinger på udstedte realkreditobligationer, andre værdipapirer samt finansielle instrumenter på den ene side, og de fremtidige årlige indbetalinger på realkreditpantebreve, finansielle instrumenter samt placeringer, jf. § 11, stk. 2, og § 12 på den anden side, skal kunne opgøres.

De finansielle instrumenter, som instituttet anvender, jf. stk. 1, skal være godkendt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og skal holdes adskilt fra instituttets øvrige midler.

Instituttet må ikke yde fastforrentede lån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der er variabelt forrentede, eller omvendt, jf. dog stk. 7.

Instituttet må ikke yde indekslån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der er nominelle, jf. dog stk. 7.

Instituttet må ikke yde indekslån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der indekseres med et andet indeks end det, der anvendes for det ydede lån, jf. dog stk. 7.

Instituttet må ikke yde konverterbare lån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der er inkonverterbare, jf. dog stk. 7.

Instituttet kan yde lån under de i stk. 3-6, angivne omstændigheder, såfremt instituttet ved anvendelse af finansielle instrumenter foretager afdækning af de risici, der skyldes forskellene mellem betalingsrækkerne.

Forskellen mellem de fremtidige årlige betalinger i § 9, stk. 1, må højst svare til 1 pct. af instituttets reserver, jf. § 16.

Ved opgørelse af forskellen mellem de fremtidige årlige betalinger i § 9, stk. 1, medregnes ikke betalinger på lån og realkreditobligationer, der er ydet henholdsvis udstedt på tilsvarende vilkår for betalingsrækker. Endvidere medregnes ikke betalinger på lån og realkreditobligationer, hvor låntagernes pantebreve til instituttet er udstedt på sådanne vilkår inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, at de gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser.

Pligtige ind- og udbetalinger, jf. stk. 5, kan erlægges på forskellige tidspunkter inden for det enkelte år.

Pligtige ind- og udbetalinger, jf. stk. 5, inden for det enkelte år medregnes på forfaldstidspunktet, uanset om rettidig betaling finder sted. Ind- og udbetalinger, der forfalder til betaling senest 2 bankdage efter årets udløb, skal medregnes ultimo det foregående år.

Ved udbetalinger forstås betalinger på realkreditobligationer, andre værdipapirer samt finansielle instrumenter. Ved indbetalinger forstås betalinger eksklusive risiko- og administrationsbidrag og eventuelle rentemarginalindtægter på realkreditpantebreve, og betalinger på finansielle instrumenter samt placeringer, jf. § 11, stk. 2, og § 12.

Udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer kan foretages ved blokemission.

Overskydende midler fra en blokemission skal, indtil udlån kan ske, anbringes i sikre og likvide værdipapirer i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme betalingsrække som værdipapirerne fra blokemissionen. De værdipapirer, som midlerne er anbragt i, skal holdes adskilt fra instituttets øvrige midler.

Instituttet må ikke erhverve variabelt forrentede værdipapirer for midler, der er fremkommet ved udstedelse af fastforrentede værdipapirer, eller omvendt, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ikke erhverve indekserede værdipapirer for midler, der er fremkommet ved udstedelse af nominelle værdipapirer, eller omvendt, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ikke erhverve indekserede værdipapirer for midler, der er fremkommet ved udstedelse af indekserede værdipapirer, såfremt der anvendes forskelligt indeks, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ikke erhverve konverterbare værdipapirer for midler, der er fremkommet ved udstedelse af inkonverterbare værdipapirer, eller omvendt, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ikke erhverve konverterbare værdipapirer med en højere kuponrente end den, som de ved blokemissionen udstedte værdipapirer har, jf. dog stk. 8.

Instituttet må ved placering af overskydende midler fra en blokemission erhverve værdipapirer under de i stk. 3-7, angivne omstændigheder, såfremt instituttet ved anvendelse af finansielle instrumenter foretager afdækning af de risici, der skyldes forskellene mellem betalingsrækkerne.

Midler, der fremkommer som følge af, at de årlige indbetalinger bortset fra restancer overstiger de årlige udbetalinger, og midler, der fremkommer som følge af ekstraordinære indfrielser, som ikke kan modsvares af udtrækning af obligationer, skal enten placeres i sikre og likvide værdipapirer, eller placeres som indlån med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder i pengeinstitutter og holdes adskilt fra øvrige midler. Udlån og placeringer, jf. 1. pkt., skal finde sted i samme valuta som instituttets fremtidige udbetalinger, jf. § 9, stk. 7, og § 11, stk. 8.

Den renterisiko, som instituttet løber som følge af den i § 9, stk. 1, nævnte forskel, må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets reserver, jf. § 16. Ved renterisikoen forstås den forskel i nutidsværdien på ind- og udbetalinger, der følger af en ændring i markedsrenten på 1 procentpoint. Ved markedsrenten for fordringer forrentet i danske kroner forstås den gennemsnitlige effektive obligationsrente for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Renterisikoen skal opgøres efter reglerne i stk. 2 og 3.

Ved beregning af instituttets renterisiko foretages en opgørelse af nutidsværdien af betalingerne ved markedsrenten, ved markedsrenten plus et procentpoint og ved markedsrenten minus et procentpoint. Renterisikoen er herefter den forskel mellem nutidsværdiberegningerne, der er udtryk for en forringelse af nutidsværdien opgjort ved markedsrenten.

Ved beregning af instituttets renterisiko på fordringer i fremmed valuta anvendes markedsrenten for den pågældende fordring. Renterisikoen omregnes herefter med valutakursen på opgørelsestidspunktet.

Renterisikoen på instituttets aktiver og passiver, inklusive ikke-balanceførte poster - bortset fra de i § 13 nævnte - må forholdsmæssigt ikke overstige renterisikoen på de af instituttet udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer.

Ved forholdsmæssigt forstås, at den opgjorte renterisiko efter stk. 1, ikke må overstige den vægtede renterisiko, jf. stk. 3, på de af instituttet udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer divideret med kursværdien af de udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer.

Ved den vægtede renterisiko forstås renterisikoen på de af instituttet udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer multipliceret med summen af instituttets reserver, jf. § 16, og instituttets hensættelser på udlån i det regnskab, beregningen baseres på.

Renterisikoen efter § 14 skal opgøres som i § 13, stk.1, 2. pkt., jf. dog stk. 2-7.

Konverteringsrisici indgår ikke ved opgørelse af renterisiko.

Renterisikoen på indeksobligationer, andre indekserede værdipapirer, variabelt forrentede realkreditobligationer og andre variabelt forrentede værdipapirer fastsættes til nul.

Renterisikoen på ikke-børsnoterede fordringer med en restløbetid på under 1 år fastsættes til nul.

Fordringer og finansielle instrumenter i fremmed valuta omregnes med valutakursen på opgørelsestidspunktet.

Andre fordringer medregnes med den værdi, som fordringerne er optaget til i instituttets regnskab.

Renterisikoen på unoterede fordringer opgøres som renterisikoen efter stk.1, vægtet med fordringens regnskabsmæssige værdi divideret med fordringens nutidsværdi ved markedsrenten.

Instituttets reserver skal til enhver tid udgøre mindst 10 pct. af instituttets samlede cirkulerende obligationsmasse, andre værdipapirer end realkreditobligationer og øvrige forpligtelser.

Til reserverne medregnes egenkapital, garantikapital og grundfonde.

Opgørelsen af den samlede cirkulerende obligationsmasse foretages på grundlag af den pålydende værdi af obligationer udstedt for nominallån henholdsvis den pålydende indekserede værdi af obligationer udstedt for indekslån, herunder jordbrugslån. Opgørelsen af andre værdipapirer end realkreditobligationer foretages på grundlag af fordringens restgæld. Opgørelsen af øvrige forpligtelser sker til kontantværdi.

Den del af den cirkulerende obligationsmasse og øvrige forpligtelser, der forholdsmæssigt kan henføres til boligdelen på en landbrugsejendom m.v., reduceres til 50 pct. ved opgørelsen af instituttets forpligtelser. Instituttet forelægger beregningsmetoden efter 1. pkt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til godkendelse.

Ved opgørelsen af instituttets forpligtelser indgår ikke obligationer udstedt til finansiering af lån sikret ved statsgaranti, og obligationer udstedt til finansiering af lån, for hvilke staten efterfølgende har overtaget debitorforpligtelsen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan tillade, at der ved opgørelse af instituttets forpligtelser ses bort fra andre forpligtelser end de i stk. 5 nævnte.

Instituttet skal mindst have anbragt midler i børsnoterede obligationer opgjort til kursværdi svarende til 60 pct. af instituttets egenkapital. Ved opgørelse af kravet til anbringelse i obligationer kan instituttet se bort fra reservefondslån og nettoperiodeafgrænsningsposter.

Instituttet må ikke erhverve ejerandele i en erhvervsvirksomhed eller virksomheder i samme koncern, herunder ejerandele i kapitalformidlingsaktieselskaber, der efter deres vedtægter kan erhverve bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheder, for et beløb svarende til mere end 15 pct. af instituttets egenkapital. Denne grænse kan dog overskrides ved erhvervelse af ejerandele i erhvervsvirksomheder, der ikke driver anden virksomhed end at yde lån til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed mod tinglyst pant i ejendomme.

Instituttet må ikke alene eller i fællesskab med andre realkreditinstitutter ved midlers anbringelse udøve bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheder, der driver anden virksomhed end at yde lån til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed mod tinglyst pant i ejendommene.

Instituttet må ikke eje fast ejendom eller have ejerandele i ejendomsselskaber for et beløb svarende til mere end 20 pct. af instituttets egenkapital. Ejendomme, som instituttet har erhvervet for derfra at drive realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

Instituttet må ikke uden tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indgå engagementer med eller erhverve værdipapirer udstedt af virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har afgørende indflydelse på instituttets dispositioner.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Bekendtgørelse nr. 67 af 1. februar 1999 om Dansk Landbrugs Realkreditfond ophæves. Bekendtgørelsen er dog fortsat gældende for tilsynet med Dansk Landbrugs Realkreditfonds virksomhed for regnskabsåret 1999.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 10. december 1999, den 10. december 1999

/Henrik Dam Kristensen Søren Sørensen/